mandag den 28. januar 2008

Månedens mest upopulære kommentar i dansk volleyball

Hvis det skulle være gået over hovedet på nogen har min modvægt til positivismen i dansk damevolleyball affødt en bredside af kommentarer, analyser og gisnerier i retningen af "Hvad fanden tænker han på?!!!".

Om det er en overdreven dårlig formulering fra min side eller en uvilje imod at se den modsatte virkelighed i øjnene skal jeg ikke kunne sige. Måske er miljøet bare ikke vant til andet end ros og positivisme og måske var det denne tanke der blev angrebet? Eller måske er jeg bedre til at formidle holdninger som kommentator end som skribent?

Upåagtet dette er det jo tankerne bagved der er kernen og det interessante og da Holtes hjemmeside har været nede vil jeg tage det her.

1) Jeg er på trods af mine provokerende attituder og selvvalgte exit fra dansk damevolley en stor fan af sporten for netop dette køn OG min eks. klub KSV. Jeg træner flere dame-talenter på Falkonergården og sparrer med min eks-klub og vil begge dele det bedste. Der er ingen harme eller skjulte motiver bag fokus på dette køn. Jeg sagde min kontrakt op fordi jeg ikke mente at klub og hold ville det samme som jeg, og på det punkt er der ingen bitre lig i lasten. Hvis mine kommentarer ofte drejer sig omkring dette er det udelukkende af lidenskab for sporten og fordi jeg får RIGELIGT herrevolleyball til hverdag.

2) Mine kommentarer har flere formål:
- At vække debat OG mane til selvkritik.
- Sætte andre tanker i hovedet på folk end at alt bare er fantastisk.
- At dansk (dame)volleyball ikke skal gøre sig selv en bjørnetjeneste ved at forsøge at sælge et produkt som ikke kan holde i længden ved at gøre dette for tidligt.

Når folk bliver forargede eller føler at de bliver svinet til er min hypotese at de ikke helt ved hvilken verden de arbejder i. Danmark ligger på en delt 83.-plads = sidst på FIVB's verdensrangliste. Vi endte i bunden af universiaden med vores A-hold mod flere nationers C-hold og mange af vores unge talenter er ældre end flere af de allerede professionelle startere for flere landshold og klubhold. Det er den virkelighed vi arbejder udfra og derfra kan det jo kun gå bedre, hvilket det jo også gør.

Dette er ikke det billede man får af eks. dame-håndbold, badminton eller tennis som er sportsgrene, hvor at mange kvinder fylder meget i medierne. At vi derfor roser os selv til skyerne og klapper i vores hænder over en pokalfinale på TV2-Sport kræver derfor modvægt så tidligt inde i processen som muligt.

Jeg er udemærket klar over at dygtige trænere som eks. William Menzel, Mikkel Hauge og Michael Jensen (Mini), som er de der kommunikerer meget, godt ved ovenstående. Men der er få der skriver eller kommenterer om det og netop derfor vælger jeg at gøre det. Jeg står udenfor verdenen lige nu, men har en rimelig god kendskab til volleyball nationalt og internationalt, samt et kig ind i medieverdenen fra min position hos Eurosport. Desuden kan jeg se fra mit arbejde i Sverige hvordan at der er mere dynamik i mediernes interesse og bearbejdningen af disse der baseret på realisme og langsigtede strategier.

Der sker mange positive ting i dansk damevolleyball. Der er fokus på talentudvikling og vi ser flere udlændinge i ligaen. De dygtige trænere bruger mere tid på deres sport og spillerne bliver bedre. Yderligere har vi medievante skribenter der ønsker os det bedste. Det er om at forvalte dette og forholde sig kritisk til dette at man opnår det man gerne vil og som Morten Piil i en kommentar har ydtrykt:

Mit underliggende sigte, når jeg kritiserer, er hele tiden det meget enkle: volleyball er en flot og spændende sport, der burde kunne interessere flere herhjemme end den gør og derved skaffe bedre vilkår for elite-udøverne. Hvordan når man bedst hertil?

Dette svar skal jeg ikke arrogant kunne give, men da meget gerne lægge op til debat. Ellers kan man læse mit indlæg fra 19 marts 2007 og få en idé til de tanker jeg havde på daværende tidspunkt.

Tak for den megen respons på min kommentar. Jeg håber den vil bringe mere inspiration med sig.

Olafsen

Nederlag nr. 2 i træk: Vi falder for let sammen.

Vi røg ind i endnu et surt nederlag igår. Statistik kan ses her. Ser man på vores resultat ude imod Sollentuna og hjemme imod Tierp er det tydeligt at vi ikke har gang i angrebet men at vores blokade er blandt toppen i rækken. Når sidstnævnte er noget vi prioriterer rigtigt meget er det rart at se en forbedring, men når vi ikke er bedre i angrebet med måske rækkens bedste hæver er der grund til en dybere analyse (som dog ikke kan komme her, da jeg ikke har set kampen på video endnu).

Tierp er måske det hold der har lavet flest fejl i rækken, men i kampen igår slår vi desværre den statistik, og det er ærgerligt at lave 40% af modstandernes point. Tierp få spillet sig bedre igang efter 1. sæt og server med et voldsomt pres, hvor at der desværre er flere netrullere på vores siden end bolde i nettet på deres. Samtidigt falder vores blokade og de 13 point vi laver tror jeg de 10 falder i 1. og 2. sæt.

Det er en stor udfordring at arbejde med et hold med lav selvtillid, men jeg har stadigt tro på at vi topper når det bliver nødvendigt. Vi har spillermaterialet, fysikken og de ydre rammer, så det er særligt de indre forhold der skal arbejdes med, for i medvind er vi virkeligt gode, men i modvind falder vi sammen. Der er derfor grund til at arbejde med at forbedre de mekanismer som ligger bag. Kan vi holde samme mentalitet, som vi har i medgang, i længere perioder OG også når det bliver svært og undgå udfald og stimer kan vores koncept går hen og blive ret godt!

MEN. Det kræver en større trodsighed og en større vilje til at turde vinde. Hvem der stiller sig frem som lederen på de 9x9 er en af nøglespørgsmålene til at vi får vendt spillet frem til kvartfinalerne.

ÖVK Kampreferat, Helsingborgs Dagsblad, Arbeterbladet

Radioindslag:
1) Spol 0245-0400
2) Spol 0410-0541, 1350-1536, 2244-2350
3) 0000-0130, 0345-0455
4) Interview Ola Maineborn 0240-0355

I starten af ugen har vi haft fat i spillere der er centrale for at føre planen ud i livet og samtidigt rydtet ud i den brok og tvivl der opstår når vi er i modgang. Så et problem ER løst. Det næste er at hver spiller tager sit eget spil og sin egne reaktioner op, når vi kommer i vanskeligheder. Dette har derfor været hjemmeopgaven til dagens træning og det er via denne coaching og selv-coaching at vi skal optimere på vores præstations-niveau når det bliver hårdt.

søndag den 20. januar 2008

Nederlag: Et skridt frem og et tilbage

ÖVK tabte i en skiftende kamp til Sollentuna på udebane. Vores taktik var lagt meget an på serv og blokade og på dette punkt var holdet fantastisk indtil første 1/3 af 5. sæt.

Sollentuna var gode til at kontrollere os i deres blokade og kom mere til modangreb end vi gjorde på trods af vores bedste blok og forsvarskamp hidtil. Se statistik her, hvor det er tydeligt at vi servede og blokerede virkeligt godt, mens at vores angreb var under niveau. Dette kan tilskrives bla. et godt taktisk Sollentuna og manglende evner hos os selv.

Vores sideout fungerede perfekt i 3 sæt, men faldt fra hinanden, da holdet glemte at fokusere hinanden og hjælpe sig selv på banen for at løse opgaven. Dette udnyttede Sollentuna i korte stimer og de kunne derfor vinde kampen på trods af at vi vandt de fleste point.

Dommerne undervejs gjorde det mere end underholdende og jeg kunne sammen med Sollentunas træner Lars Göran-Eriksson ikke andet end at grine og smile meget bredt i ny og næ og den mængde skæve domme der kom gik vidst ligemeget til begge sider. Hvis de to trænere havde dømt kampen som skiftende 1. og 2. dommer tror jeg faktisk at man havde undgået meget brok (denne gang imod dommerne).

Holdet har stadigt ikke indset at deres energi og succes afhænger af at vi alle arbejder i samme retning, og at tillid til planen er vigtigere end de spillere der er en del deraf. Derfor har indlægget ovenstående overskrift, da vi er kommet meget videre på mange fronter, men også har taget et skridt tilbage når det gælder at udføre planen som hold. Dette er desværre noget vi må arbejde med konsekvens for at få spillerne til at forstå. Heldigvis er der endnu tid til at vi skal toppe, så det skal vi nok nå, selvom at det kommer til at koste lidt hårde opgør og træninger samt delagtighed i processen for hele holdet.

I HD fik journalisten opfattelsen af at det var brok = gnäll der gjorde at vi ikke vandt og at dette var mellem spillerne. Jeg vil med det samme nedtone dette og understrege at der fandtes en kortvarig irettesættelse af en spiller undervejs i slutningen af 4. sæt, som desværre blev "oversat" misvisende i dagens avis. At irettesættelsen og det der ligger bagved så er en anden opgave der skal løses er jo en anden sag.

Yderligere havde vi et radiointerview (spol til 0400) efter kampen, da jeg var på vej hjem fra Arlanda. Eurosport havde været så venlige at betale en flybillet hjem og det var ekstra dejligt, da de havde flyttet kampen til LIVE, så jeg ikke skulle kommentere alligevel.

Vores referat er på hjemmesiden og Sollentunas her.

Tillykke til Fortuna, Marienlyst og Rusland med de vigtige sejre i weekenden. For os venter der en imod Tierp på hjemmebane i næste weekend og det ser vi frem til!

lørdag den 19. januar 2008

2½ times reaktionstid...

Så længe tog det Morten Piil at opfange nyheden og poste på Holte Volley.

Huslige pligter forhindrede Morten i at reagere hurtigere og vi er lovet bedre opdateringer fra morgendagens pokalfinaler. (Det er jo både skræmmende og betryggende at nyheder opfanges så hurtigt af DK's mest skrive lystne damevolleyfan - vi forventer en SMS på 1230 DEN "mellemrum" fra dig her til næste kamp; Smølf skal nok refundere de 5 kr!).

Jeg skulle iøvrigt spørge fra Smølf og høre om der er nogen der optager kampene (både Rusland-Tyskland og Polen-Serbien, som sendes her kl 2000)?

Olafsen

Debut: Smölf i äteren og Volley på TV2-"Sport"

Smølf på Eurosport
I dag kl 1730 samt kl 20 LIVE får vi TV-debut på Eurosport for Sven-Erik Lauridsen (aka. Smølf), head Coach for Holtes damer og assistent træner for damelandsholdet. Sidst nævnte har jo Tony Westman som head coach, som oprindeligt er fra Örkelljunga, og da jeg selv har haft en historik i Holte kan man sige at der er mange ender der bindes sammen senere idag.

Smølf skal være vores ekspert kommentator for damernes OL-kval semifinaler idag og finale imorgen, så har i spørgsmål eller kommentarer til ham og undertegnede kan de jo stilles her på bloggen (og derved spare de 5 kr som en SMS til eurosport koster til vores live sendinger.. ;-) )

(Kl. er nu 1343, lørdag og lad os se hvor mange minutter det tager Morten Piil at få tilføjet noget om ovenstående til enten volleynet eller Holte-forum)

Lørdag
1730: Rusland-Tyskland (Olafsen + Smølf)
2000: Polen Serbien (Olafsen + Smølf)

Søndag
1530: FINALE (Henrik Hvillum + Smølf)

Ført bold?
I weekenden konkurrerer Eurosport med en anden sportsgren, hvor det er tilladt at "føre bolden" samt anvende klæbemiddel, hvis man har en lille og svag hånd og ikke kan styre den uden hjælp. (Hvornår får vi fjedersko i volleyball?) Desuden må man løbe lidt med den, men ikke for meget. Til gengæld må man skubbe lidt og rive i trøjen, hvis det altså ikke udvikler sig til noget for fjendtligt, Modsat volleyball må er man også lidt flere på banen og for at det ikke skal blive for svært må bolden godt røre gulvet. Jo og så kaldes blokader for parader? Mon Livgarden synes det er et godt ord for en af de aktiviteter som de går meget op i...? Glemte jeg at sige at ALLE de stakkels spillere må skifte sig selv ud løbene, hvis de ikke magter at holde til det eller har kvaliteter både "ved nettet" og "i bagkæden". Det er der trods alt kun EN spiller der må vi volleyball.

Det siges at mesterskabet er MEGET stort og vigtigt på trods af at der vel er en 3-4 nationer i verden som kender spillet OG at man kan komme til OL, hvis man klarer sig godt til EM. I volleyball får man chancen for at kvale sig til OL hvis man klarer sig godt.

Nå nok om det.

Pokalvolley på TV2-"Sport"
Udover "ført-klæbe-løbe-skubbe-bold" konkurrer volleyball med sig selv imorgen da der er Pokalfinaler på TV2-Sport live 1155-16.( Der skal vises mere FKLS-bold live 1610, så herrernes finale må helst ikke blive for lang). Det bliver sjovt at se hvordan denne kanal vil tage imod vores sport i en weekend hvor der er RIGTIGT meget "god" top sport at konkurrere imod. Vi må da håbe at de holder ved, da deres snævre sortiment af sportsudbud jo for en gangs skyld udfordres af en reel sportsgren, selvom det altså¨kun er blevet til knapt 4 timer hidtil i kanalens levetid.

I kønnenes kamp står det 53-47 til herrerne midtvejs i afstemningen på spørgsmålet. "Hvad gør sig bedst internationalt på TV". Gør DIN stemme gældende; også senere når du står mellem valget med fjernbetjeningen i hånden: "Volley- eller skod-ball" på tv...

(I nat tager jeg til Sverige, da vi skal spille udekamp imod Sollentuna imorgen søndag - mere om det i et andet indlæg)

God weekend og held og lykke med de gode kampe!

onsdag den 16. januar 2008

Dame volley eller herre volley?

Jeg har netop kommenteret min første kamp i den europæiske OL kval for damer. Efter en uge med herrer og ret lige opgør med ret kvalitet, ser tingene unægteligt anderledes ud i denne uge med svingende opgør og kvalitet i spillet.

Jeg er RYSTET over hvor RINGE niveuet er for flere af spillerne og HVOR store huller der er i holdenes spilsystemer, taktiske viden og tekniske færdigheder. Nu har jeg kun kommenteret Rusland-Kroatien og om lidt kommer der vel andre boller på suppen hos Tyskland-Polen (og også Holland som jo altid er en favorit af "flere" årsager)

Så sent som igår havde jeg en diskussion med Peter Borglund om kvalitets forskellene hvor at jeg stod som forsvarer af ovennævnte. Argumenter for er: Diversitet og taktik baseret på fysik hvilket giver et anderledes spil med flere "muligheder". Argumenter imod er: Tekniske og fysiske mangler og lavere bundniveau samt topniveu i spillet. Lige nu er jeg dog tilbøjelig til at give ham ret.

Jeg bliver TOSSET når jeg ser Ruslands hæver kegle rundt og sende latterlige bolde rundt omkring, og samtidigt se piger på det niveau blive poppet i svæveserver og ikke være i stand til at lave ordentlige blokadebevægelser, men hopper sidelæns som små fede fjedre med for meget bagvægt og armene over hovedet.

Hvadf gør man ved en sådan frustration. Jeg deler den med jer i en afstemning.

Herrerne vil modsat ovenstående blive kritiseret for et stort servepres med mange fejl som resultat og en høj side-out kvotient og færre dueller.

Men hvad er mest underholdene? Kvalitet og teknisk/fysisk overlegenhed eller højere forsvars-effekt og længere dueller? (noget lignende de samme argumenter for damer vs. herrer i håndbold)

Kort og godt:

Damer vs. herrer på internationalt niveu.

Hvad er bedst at se på TV?

mandag den 14. januar 2008

Fordobling af point på 4 dage

Igår fik vi sæsonens 1. hjemmebane sejr imod et motiveret Säterhold. Vi havde fokuseret på Lugi-kampen som sæsonens vigtigste hidtil og som en uheldig bivirkning deraf lagde 2/3 af holdet sig med influenza torsdag/fredag. Det gjorde det naturligvis sværere at forberede sig imod Säter og blev ikke nemmere af at jeg i forbindelse med OL-kvalen har et par opgaver for Eurosport, og derfor måtte bede Perra om at overtage en træning i sidste uge, hvilket han også vil gøre torsdag.

Dog har vi som vanligt god moral i de tilfælde hvor vi må justere os ud af optimale situationer, og holdet var også spændt på at se Kris Kraushaar få debut. Med Ola og Marcin syge i ugen op til blev der også plads til Anton Cronholm i startopstillingen.

I 1. sæt følges taktikken virkeigt godt og vores 3. mands blokader lukker effektivt ned for Säter samtidigt med at vi server med den rette effekt og undgår fejl. Deværre falder vi ned i 2. sæt og det giver Säter føringen. Mod slutningen kommer Ola på banen og vi får kæmpet os tilbage til en sætbold ved 25-24, men han misser desværre og Säter snupper sættet 29-27.

3. sæt er meget ensidigt da vi motiveret af vores kiks i 2. sæt spiller overbevisende, men igen i 4. sæt starter vi dårligt og må kæmpe os fra bagjhul. Fra 18-16 til Säter laver vi dog vores sädvanlige servematch-ups og kører kampen hjm 25-20.

Säter var dygtige til at lukke ned for vores midte med veltimede blokader, så det var over kanterne at vi vandt boldene idag. Samtidigt får vi kontrolleret Staffan Sahlberg og det er de andre "små" kanter som volder vores blokade problemer i de perioder hvor Säter har gode stimer.

Alt i alt er det en dejlig sejr som rykker os på en 7. plads forbi Habo og giver os arbejdsro til at optimere vores spil frem imod slutspillet istedet for at fokusere på kortsigtede løsninger.

Læs referat på ÖVK's hjemmeside, samt i Dala-Demokraten og Helsingborgs Dagsblad. Se kamp statistik her

Vi var også direkte i radioen i P4's søndagssport (1700-1900) flere gange:

1) 3 reportager fra 1. sæt. Spol til: "1110-1215" samt "1745-1830" og "2255-2355"
2) 2 Reportager fra 2. sæt. Spol til: "1130-1420" samt "2530-2655"
3) Sammendrag og interview med undertegnede og eliteserie sammenfatning "0440-0620 efter sejren

Som følge af sejren aflyser vi vores bare 2. træning idag mandag for at få hele holdet på toppen rent helbredsmæssigt og samle kræfter til ugens udebaneopgør imod Sollentuna, som grundet deres lidt tidlige kamp-tidspunkt gør at vi skal MEGET tidligt op søndag morgen.

Det opgør ser vi meget frem til, da Sollentuna jo kun knebent slog Lugi i deres seneste kamp og da vores form er på vej frem går vi efter en revanche for de seneste to 3-1 nederlag i hhv. CUP-seminfinalen og eliteserien.

Tillykke til Serbien med sejren og Spanien i finalen om herrenes OL-kval, hvilket et noget som vores lokale 17 årige svensk/serbier Dejan Tujkic var ovenud lykkelig for. Jeg havde også spået Serbien en sejr, men Spanien bider hårdt fra sig i dette halvår må man sige.

Olafsen

søndag den 13. januar 2008

HD sløve i optrækket...?

Vi har siden vores sejr imod Lugi skrevet 1 ekstra pressemeddelelse omkring en bunke unge talenter der træner med os og som enten vil blive, er, eller har været tilknyttet volleyball gymnasiet og/eller de svenske junior landshold.

Desuden var jeg igår i telefonisk kontakt med Knut Knutsson fra Helsingborgs Dagsblad på avisens initiativ vedrørende kampen idag.

Det er derfor med meget skuffet mine at jeg noterer mig INTET i dagens avis på netudgaven. Jeg kan kun håbe det er en fejl i forhold til den skrevne avis, men hidtil hænger de to sammen meget tæt.

Det er skuffende at få så dårlig presse som vi har fået og samtidigt få en masse kritik fra vores mange udlæninge og ringe fokus på talentudvikling.

1) Vi laver en del presse på vores unge svenske spillere
2) Vi er et af de hold som har mange spillere fra de seneste årgange af volleyball gymnasiet samt unge lokale talenter tilknyttet.

Jeg kan også notere mig at deres mest volleyball-oplyste journalist er sat til at dække Engelholms kamp idag, hvilket avisen også afspejler i dagens udgave.

Vores rubrik på avisen har ikke været opdateret i flere måneder, hvilket EVS's lader til at være i det mindste hvad resultater angår.

Er pressen for sløv eller er det nemmere at være en medspiller i medvind...?

Vi får at se efter dagens kamp.

Olafsen

lørdag den 12. januar 2008

Slettede blogger links

Jeg har slettet en del bloggere som ikke opdaterer så hyppigt. Baggerkortis er kommet på igen, da han netop idag har skrevet et indlæg om Team Valla's seneste kamp samt lidt opfølgende nyt.

Slettede blogs:

Flemming West (for sjældent opdateret - lad os nu høre lidt mere?!
Gentofte (overflødig med den nye hjemmeside)
Louise Kjærsgaard (lad os endeligt høre mere fra kidsvolley og HIK?!)
Volleybollblog.se (kom aldrig igang...)

Mini vil jeg lade tvivlen komme til gode, da jeg ved hvor meget han holder at at kommunikere når han har tiden (Meeen vent nu ikke for længe....)

Anne Mortensen "overlever" fordi hun måske ikke skriver så tit, men netop er kommet med et ret anderledes og inspirerende indlæg, og fordi hun både intellektuelt og i handling efter min mening er en af DK's jernlady's på volleyball fronten.

Jeg holder af at holde mig orienteret om volleyball verdenen omkring mig og bruger derfor bloggerne. Mine egne udlæg er primært for min egen skyld og for de der skulle have en interesse i de udgivne emner.

Skulle der være bloggere som jeg ikke kender til i svensk "volleyboll" tager jeg gerne imod links. De danske bloggere er dog også velkomne (også ovennævnte hvis de vælger at skrive lidt hyppigere)

Dog vil jeg slette links som ikke opdateres ca. 1 gang hver 3. uge.

MVH
Martin

Tanker om træning & still going strong!

Når man er engageret som fuldtidstræner, TC-træner, TD-træner, kommentator, rådgiver og bestyrelsesmedlem er det meget sjældent at man får lov til selv at nyde lidt af sporten. I forgårs måtte jeg sige nej til beachtræning med Peter Tand, Sjuske og de andre og jeg har også måtte takke nej til beachtræning imorgen med hjemvendte Dennis Petersen, da vi har et VIGTIGT opgør imod Säter i ÖVK

Døgnet har kun 24 timer og der kommer mere og mere af den slags volleyball hvor jeg ikke selv er på banen. Derfor var det en KÆMPE fornøjelse at være med til min 1. træning i over 4 måneder med mit gamle hold KSV igår. Det er også gået 2 måneder siden jeg deltog til en træning selv i ÖVK, så det var med bekymrede miner at jeg gik i gang med opvarmningen..

Det skulle dog vise sig at være uden grund, da jeg spillede 100% op til hvad jeg leverede i topform i sidste sæson. Jeg har sjældent været SÅ glad for en træning og nydt spillet og samarbejdet i den grad. Måske er man ogs mere sulten, når man ikke træner fast til hverdag, men det er i sagens natur ligegyldigt. Faktum er at jeg nød hver boldberøring, sam og modspillet og konkurrencen, og at det ikke var MIG der satte dagsordenen som coach.

Det er bare dejligt at man stadigt kan begejstres af noget så simpelt som en leg med en bold på højt niveu og samtidigt dejligt at kunne være blandt de bedste på det niveau jeg forlod, når jeg ikke har lavet andet end "intellektuel volleytræning"" og ellers træne en del styrketræning. Når man så tænker på at jeg arbejder 100% med sporten med en del forskellige indgangsvinkler bringer det et bredt smil frem.

Udover smilet var det også lidt at filosofere over:

Faktisk var jeg i blokade og modtagning blevet bedre, hvilket jo er sjovt at tænke på, da dette har været et stort fokus i vores arbejde i ÖVK. At det er nemmere at læse og blokere et 2. div hold er en hypotese, men den må jo afvises af at det var det niveau jeg forlod. Jeg er derved blevet bedre ved KUN at se og tænke over elementer af volelyball som vi optimerer på i vores træninger i ÖVK.

Ovenstående er med til at underbygge et amerikansk studie i randomiseret- (tilfældig/spilnær) blok (gentagelser af teknik i statiske miljøer/øvelser) og visualiserings træning (mental og taktisk træning samt reflektion over bevægelser) for nybegyndere i basketball.

Her fandt man at de dårligste til at score straffekast var en gruppe der KUN trænede dette, mens at de næstbedste var dem der kun tænkte på det, visualiserede en del og foretog mental træning, hvilket man jo gør en del som træner...

De bedste var dem der ALDRIG kastede straffekast, men derimod spillede en del og trænede skud fra forskellige afstande. Alle tre grupper "trænede" samme tid hver dag.

Min filosofi som træner er en stor del af mental medejerskab for mine spilleres udvikling (=visualisering) og udvikling af tekniske færdigheder i et spilnært miljø (=randomiseret træning) overfor gentagelser (=bloktræning) i meget statiske øvelser. Undtagelsen er omkring elementer i serv/modtagning, hvor det ikke er altid at vi tager et angreb på, men altid har 2. berøring fra enten vores centere/hævere. Men om det er nok for dem at træne hver 4. måned tror jeg vil være svært at finde undersøgelser der underbygger...

torsdag den 10. januar 2008

North vs. South

Igår lykkedes det ÖVK i nord at slå Lugi i syd i et efterhånden klassisk skånederby. Sidst vi mødte Lugi tabte vi på hjemmebane 3-1 og lavede alt for mange fejl. Denne gang blev det til en 3-1's sejr, hvor vi minimerede vores fejl og holdt den bedste side-out vi har gjort i denne sæson.

Læs mere om kampen i HD samt på Lugis og ÖVKs hjemmesider.

Vi havde forberedt os intenst til opgøret med 2 træninger mellem jul og nytår samt en træningskamp imod Falkenberg og ekstra træninger i Januar. Lugi har gjort det samme med to træningskampe; en som de tabte "4-2" imod Gentofte og en som de vandt "klart" over Hvidovre. (Se mere på HVK's træner Jörgen Larssons blog)

Lugi var uden Steven Wallace, og stillede derfor op med Henrik Link på kant-fra da også Mårten Christiansson var ude med en fiberskade i baglåret. Ulf Karlsson gjorde det rigtigt godt som hæver og Andreas Fröjd var super skarp fra højrekanten godt bakket op af Mikael Renegård fra venstre. Dog var det kun Pattrick Ossovski som var en trussel fra midten.

Særligt Pattrick og Mikael har rigtigt giftige server, hvilket ikke er en hemmelighed, men vi kontrollerede dem godt og Mikael fik "kun" 3 esser, hvilket er under hans sæt-gennemsnit iår. Samtidigt var vi rigtigt dygtige til ikke bare at modtage bolden, men skabe virkeligt gode arbejdsbetingelser for Brian. Dette understøttes af at Markus i denne kamp scorede flere point end Emil fra midten, og det var klart hans bedste angrebskamp hidtil.

Ola spillede sin bedste kamp iår og Marcin mangler kun at få gang i de rigtige slagretninger så er den også ved at være der, men det vigtigste var at Niklas sammen med de to styrede svævserverne perfekt for 1. gang iår.

Mats kom ind flere gange i match up og bagrotationer og gjorde en god forskel og Anton viste ved et par indskiftninger at han i modtagning og serv er 100% igen efter en lang knæskade.

Dog var vores blokade helt katastrofal. Vi har haft klare aftaler i en uge om hvordan Lugi skal blokeres og de vinder alt for meget på touch out, postkasser og huller. Hvis de havde haft Mårten og Steven klar ville det havde været et stort problem selvom vores side-out maskine kørte derud af. Når vi den seneste tid har gjort så meget ud af dette til træning samt det taktiske oplæg var det da også det eneste der rigtigt fik mine stemmebånd i svingninger i 3. sæt, som Lugi formåede at vinde.

Brian blev kåret til bedste spiller for os og kæmpede også godt med både temperementet og mavesmerter i 4. sæt. Dog vil jeg gerne slå fast at Ola var den vigtigste årsag til at vi vandt, ved at går forrest i modtagning, forsvar og angreb fra alle positioner med en usvigelig sikkerhed i enhver boldberøring og mentalt holdt sine holdkammerater inde i kampen.

Vi er glade for sejren og ser nu frem imod Säter på hjemmebane på søndag kl 17. Her er Kris spilleklar, hvilket vil gøre os endnu bedre og en sejr er et krav, når undskyldningerne, med vores nye dispositioner i spilletruppen og en trup der nærmer sig skadesfri, er ved at slippe op.

Det vil være rart med lidt arbejdsro så vi kan få Marcin helt i form og finde den rigtige platform i vores spil på den lange bane imod slutspillet.

tirsdag den 8. januar 2008

Don't bite the hand that feed you...

Med fare for selv at blive kritiseret for at følge overskriften for dette indlæg (JEG er jo også fanget i nettet som ikke helt neutral) vil jeg dog tilalde mig at bemærke følgende:

- De seneste år mener jeg at kunne spore et opsving for volleyball sporten, nationalt som internationalt.
- Eurosport har i samme periode 2004-2008 haft et stigende samarbejde med FIVB og CEV omkring volleyball og beachvolleyball.

Kan man påstå at den intense dækning af sporten styrker klubberne samt de nationale og internationale forbunds brandingen af sporten? Svaret må være ja!

Kan man samtidigt påstå at Eurosport har fået et interessant produkt som i cost/benefit skaber indtjening til kanalen og samtidigt brander kanalen som en alsidig sportskanal? Svaret må være ja!

Man har derfor stået i en win/win situation nationale og internationale forbund samt TV kanal, hvilket både TV-tal (fra seneste OL) og kendskab, presse og indtjening til sporten underbygger.

Man er ved aftaler med Eurosport sikret MASSIV udbredelse i Europa, HVIS man kan holde sig til eksklusiv aftaler, da Eurosport ingen interresse har i at købe/sælge et produkt, som man kan se på andre kanaler.

Præcis dette gik galt til World Cup, da lokale polske interesser og et grådigt forbund lagde låg for ellers den største dækning af en volleyball slutrunde nogensinde i Europa. Besnærende høje tilbud på retteighederne og en hysterisk interesse i Polen (hvor volleyball er national sport) gjorde at CEV/FIVB valgte IKKE at gøre rettighederne eksklusive og Eurosport måtte derfor trække sig fra aftalen, da de ikke ville sælge et produkt i hele Europa som også kunne ses lokalt i Polen (som OGSÅ er et stort marked for Eurosport, hvilket altså forklarer de mange kampe med det polske dame og herre-landshold, upåagtet at der er tale om virkelig god kvalitet af sporten)

Hermed fik samarbejdet Eurosport-FIVB/CEV sig en stor ridse i lakken.
Med følgende pressemeddelelse omhandlende den europæiske OL-kval, der gør reklame for at følge kampene via tyske laola1.tv og bWIN samtidigt med at man kan se kampe på Eurosport har FIVB/CEV presset samarbejdet til det yderste, og ridsen i lakken er blevet bekymrende større. Dette bekræftes af den danske redaktionschef Ketil Berg Sørensen, som via Eurosport Nordic som reaktion på ovenstående har fået at vide at kommunikationen mellem de to parter IKKE er helt så varm som den har været.

Faren ved dette er jo at Eurosport trækker stikket og at de to (CEV vel under tøflen af FIVB) forbund går for vidt. Naturligvis er det forståeligt at man søger alternativer og andre samarbejdspartnere. Det må jo altid være i forbunds interesse at passe deres sport og ikke eksponentens.

I en sådan henseende kan det efter min mening være katastrofalt for sporten, hvis man vælger at svælge i sin arrogance og kortsigtet grådighed som sportsgren uden at være klar over den distributions magt som Eurosport har. Man kan påpege det modsatte argument omkring Eurosport (og også min tilknytning til denne som kommentator), men i spørgsmålet om hønen og ægget må man erkende at Eurosport har skabt betydelig vækst for sporten og ikke omvendt.

Potentielt kan det ende med mindre (eller INGEN) volleyball (på Eurosport) efter OL, hvis ikke FIVB og CEV stabiliserer deres udmeldinger.

Som værende en del af volleyverdenen er den tanke ikke rar. Mest når man tænker på faldende eksponering og branding og hvad der deraf kommer...

Jeg er en fortaler for synergier i samarbejder og jeg håber at ovenstående også vil forplante sig til andre der arbejder med volleyball i DK. Her tænker jeg, upåagtet fortegnet på dette indlægs overskrift, på:

- Dommere vs. Forbund
- Klubber vs. Forbund
- Trænere vs. Klubber
- Spillere vs. Trænere
- Spillere/Trænere vs. Dommere

Og sådan kan man blive ved...

God overvejelse og gensidighed derude....

fredag den 4. januar 2008

OL kval på Eurosport 7/1-21/1

Selvom hverken Danmark eller Sverige har kvalificeret sig til den afgørende OL-kval er der god grund til at følge med her i januar på Eurosport.

Mandag d. 7/1 - Søndag 13/1 spilles herrernes europæiske OL-kval i Tyrkiet og man kan her se hvilke fabelagtige volleynationer som Skandinavien altså var oppe imod og faktisk spillede lige op med i tætte nederlag.

Deltagende nationer: Italien, Holland, Spanien, Polen (Pulje A), Tyrkiet, Finland, Serbien, Tyskland (Pulje B)

Tirsdag 15/1 - Søndag 20/1 spilles kvindernes afdeling i Tyskland.

Deltagende nationer: Kroatien, Rumænien, Serbien, Rusland (PuljeA), Tyskland, Tyrkiet, Holland, Polen (Pulje B)

Eurosport dækker begge turneringer EKSTENSIVT med 32 programmer og derved omkring 2/3 af ALLE kampe og det meste LIVE. Eurosport 2 samler også op på flere af kampene samt også eksklusive kampe, og der ligeledes massive genudsendelser i de to uger.

Aktiver din sendeplan her

1'ere og 2'erne i hver pulje går til semifinaler og kun vinderen af finalen går direkte til OL sammen med de tre medaljetagere fra World-Cupen i efteråret (Mænd: Brasilien, Rusland, Bulgarien. Kvinder: Italien, Brasilien, USA).

Derudover er de cubanske kvinder sikret en plads via. den mellemamerikanske OL-kval turnering samt naturligivs Kina som værter for både mænd og kvinder, og da også Afrika SKAL repræsenteres og endnu et hold fra den Sydamerikanske kvalturnering der spilles frem imod mandag skal findes er der ikke mangle pladser tilbage.

torsdag den 3. januar 2008

Kontrakt Kris Kraushaar

Så er det officielt. ÖVK skriver kontrakt med Kris Kraushaar. Der har allerede været 2 artikler i HD (1 & 2), og derfor er denne nyhed vel ingen overraskelse.

Kris imponerede senest ved at være en klippe i angrebet og modtagningen i vores træningskamp imod Falkenberg d. 28/12, hvor han fik vist et endnu højere niveau end han har gjort til træning.

Han giver en god energi til træning og er i besiddelse af en rolig vindermentalitet som er en god modvægt til de spillere på holdet som til tider lader deres følelser arbejde imod dem i modgang.

Det bliver spændende at se, når han får debut her i starten af januar.

Idag vendte også Marcin Konkel lidt forsinket hjem fra forlænget juleferie i Polen. Vi evaluerer fortsat på hans kropslige tilstand og formkurve, men alt peger i den rigtige retning.