fredag den 25. januar 2013

Hvad er talent?

Jeg har med mange kasketter i volley verdenen haft både mangel på tid, timing og talelyst til at blogge. Jeg synes ikke det er konstruktivt at gøre sig klog på andres vejne på nettet og har derfor valgt at bruge en del energi på direkte kommunikation og kontakt med klubber og ledere siden min hjemkomst fra Schweiz.

Jeg blev dog idag draget ind i en diskussion på LinkedIn i gruppen Talentudvikling. Da vi yderligere til næste SCC møde i februar vil lave lidt boganmeldelser for hinanden indenfor samme emne passede det godt med lidt opfølgende research på dette område (SCC-Scandinavian Coaches Collegiate er vores Øresunds samarbejde pt. mellem EVS, Falkenberg, ÖVK, Gentofte og Holte på træner/ledersiden).

Her mit indlæg...


"Talent is Overrated - What Really Separates World-Class Performers from Everybody Else" - let læselig bog af Geoff Colvin. Titlen er i sig selv pointen.

For mange virksomheder samt i sporten og kulturen er det jo bekvemmeligt at spotte de rigtige "talenter" så de kan putte dem ind i deres maskine og spejle sig i det paradigme at de ikke selv er ansvarlig for talentets succes. Forskning og empiri har imidlertid vist at der er meget lidt evidens for dette talentbegreb.

Har man det rette "Mindset" for at udvikle sig til det man vil mestre samt selvevaluering af succes og fiasko kan man tilegne sig det man behøver for at nå succes. Læs: "Mindset: The New Psycology of Success" af Carol Dweck.

Man kan taler om følgende talentparadigmer (fra Kristoffer Henriksens "Talentudviklingsmiljøer i verdensklasse"):

1) TalentSPOTTING - Det biologiske paradigme. Kunsten at finde det rette "talent" med fokus på medfødt potentiale som har en selvopfyldende profeti: "Vi tog dette tydelige talent og proppede ind i vores succes program og løftede ham til verdensklasse -  se selv!"

2) TalentUDVIKLING - Det psykologiske paradigme. Kunsten er at dosere og tilrettelægge træning med fokus på træningsmængde og indhold. Man bruger tidlige resultater som indikation for fremtidigt potentiale.

3) TalentMILJØER - Det økologiske paradigme. Kunsten at skabe gode talentmiljøer på rette tid. Kvaliteten af miljøet vurderes på antallet af High Performers det udvikler.

Vi er alle talenter med et udgangspunkt i ressourcer og forhindringer af biologisk, genetisk, familiemæssig, social, økonomisk, uddannelsesmæssig og samfundsmæssig art skitseret i det 3. paradigme. Det er i dette mix blandet med TIMING at performeren skabes i synergi med sine omgivelser.

Bla. derfor skabes de bedste løbere i Afrika (langdistance) og Jamaica (sprint). Paradoksalt er biologi IKKE den største faktor her; med derimod en påtvunget løbekultur under fattige vilkår.

Bla. derfor er Paul McCartney og The Beatles et musik ikon på trods af at Pauls musiklærer næsten opfattede ham tonedøv og at gruppen som start kun kunne finde spillejobs på sex og undergrundsklubber i Hamborg (hvor de dog spillede næsten 3 år i 60-62, 4-8 timer hver dag). De selvtrænede mere sammen i et kontroversilet miljø end nogen anden gruppe siden, før de fik succes og blev medskabere af et nyt musik paradigme for hele verden: ”Love Me Do” blev udgivet sent i 1962.

Bla. derfor fik Bill gates og Steve Jobs succes. De er begge født i 1955 og var blandt de første der fik adgang til rette teknologi på rette tid og satsede alt på dette. Var de først to år tidligere havde de af sociale prioriteter måske satset på et "sikkert" job eller familie og var de født to år efter var der andre der havde tændt raketten. Deres refleksion over både succeser og fiaskoer har lært dem de værktøjer de har behøvet på rejsens gang for at nå til toppen og videre.

Bla. derfor blev Google andet end en søgemaskine. De kreative medarbejdere har 20% kreativ tid: En dag om ugen arbejder alle med et projekt som er 100% personligt opfordret af lederne. Denne "træning" og "forskning" kaster nye indtægtspotentialer og medarbejder udvikling af sig i en sådan grad at de er langt foran andre på innovation og fastholdelse.

I sportens verden tager vi os den luksus at træne, øve og lære mere og tager oftere fiasko som et pejlemærke for et udviklingspotentiale. I virksomheder er der oftere kun "råd til" præstation og resultat. Udviklingsfokus og talentmiljø bliver desværre sjældnere en del af talent paradigmet. Måske de 3 bøger kan hjælpe som inspiration?

Vil i skabe eller vil i spotte talentet? Det først nævnte kan ende med at tage både jer og "talentet" til endnu større højder.

Hver dag græmmes jeg iøvrigt ved pressens og hverdagens omgang med talentbegrebet (særdeles i sport!). Tak fordi vi kan diskutere det her.