fredag den 28. september 2007

Klubben er vandt til at vinde...


Men idag tabte vi klart til Hylte 3-0. Vi var tæt på i 2. sæt men blev dømt væk på en tydelig netfejl samt en fod overtrådt i en backspike og gik fra 21-19 til 21-21 og mister kontrol med sættet.

Victor havde ellers godt gang i Micah fra højre kanten men deres servepres var mere konsistent end vores. Niklas leverede en virkelig flot præstation i modtagningen men vores to polakker var ikke i gear og med Ola med feber hjemme i sengen manglede vi modsvar. Bartosz havde tapet anklen ind og spillede med støtte også men var for hæmmet til de hurtige bevægelser og spring

De næste to dage byder på nemmere kampe på papiret imod Habo og Lugi, men vi er ikke der hvor vi skal være på venstrekanten som vi var til turneringen i Middelfart for to uger siden. Nå godt vi er trænet i at stykke holdet sammen bid for bid. Det får vi brug for om præcist to uger...

Teknisk Time Out - nu også på svensk

Jeg frygtede det ville ske, men nu kommer den altså. Fra i år af skal de tekniske time outs også benyttes i de 4 første sæt i Sverige.

http://www.volleyboll.se/files/{44F325FD-8587-4DC4-AAE0-9FD573D21666}.pdf

Jeg har i et par år været ret ked af pauserne i forvejen på Eurosport; en pause havde været perfekt og måske endda på 1½ min for at sælge reklamer og gøre det nemmere at tilknytte kommercielle hensyn til sporten?

Sammen med to time-outs pr. sæt pr. hold er der lagt op til uanmindeligt mange spilafbrydelser, som måske kan ødelægge rytmen hos holdet i førring og tillade at et andet hold retter til og kommer igen. Men der er vel også en generel fare for at spillets kvalitet nedsættes?

Jeg har smidt en afstemning på. Hvad synes du?

Olaf

torsdag den 27. september 2007

To stævner og to Argentinere...

Så spiller vi over weekenden vores 2. stævne. I Danmark havde vi været MEGET efter da sæsonen starter i disse dage, men heldigvis starter svenskerne lidt senere. Dog ville det være løgn at sige at vi ikke har travlt for vi ved ærligt talt ikke hvem der skal fordele boldene endnu og hvad vores angrebssystem skal være...

Vi har endnu et stævne i næste weekend i Vingåker at falde tilbage på for om præcis 2 uger skal vi være klar til sæsonstart på udebane imod Säter. Ugen efter igen er der 1. runde i vores pokal turnering og 2. elitekamp og 1. hjemmekamp spilles 27 Oktober hvor vi også holder 25 års jubileum. Hvis der er en kamp man skal kigge forbi for stemning er det nok den...

Faktum er at vi stadigt ikke har skrevet kontrakt med en hæver, men at vi her til vores 2. stævne i Hylte (Store Enso Open) har fundet endnu en hæver med argentinske forbindelser: 29 årige og 184 cm høje Victor Manuel Lomuto. Victor har som Axel også Diego Cella (ASV) som agent men er omvendt Axel (som nok skriver eller allerede har skrevet kontrakt i Lithauen) født Italiener, men derefter indvandret Argentiner. Han blev hentet i lufthavnen idag og havde sin 1. træning i aftes. Han var lidt træt, efter en rejse der startede kl 0400 om morgenen i Valencia med et meget uheldigt skift med ventetid i Paris, men havde virkeligt gode fingre og vanvittigt godt styr på nettet på de tætte modtagninger i vores 3. spilnære træninge iår - den sidste var med Axel for en 2 ugers tid siden.

Sidste år spillede Victor et hold op fra den Spanske 2. division, og han har derudover også meritter fra den italienske A2 og B1 samt den argentinske superliga og har spillet prof de seneste 10 år. Sjovt nok spillede han for et par år siden sammen med Hannes Brinkborg (nu beachvolley med succes) og Urban Anderson (droslet ned og spiller nu i Hylte). Sidstnævnte bliver nok overrasket når vi imorgen kl 19 går til nettet imod netop Hylte.

Nu får vi at se. Taget i betragtning at vi har trænet serv og modtagning samt fysik i 1½ måned er holdet forbavset dygtige til at omstille sig og få noget fornuftigt ud af de to hævere vi har "lånt" hidtil. Om vi vælger at skrive med Victor ser vi på efter weekenden.

Ellers lidt om spillersituationen: Marcin er småskadet i skulderen og Bartosz vred om i fredags og der er derfor begrænset med Polsk Power og da Ola har ligget syg de seneste to dage bliver det spændende at se hvad vi kan på kanten imod Hylte, Habo og Lugi (som Hvidovre har spillet imod for nyligt - se Kaspers eller Jörgens blog). Midten virker dog godt og serv og modtagning er også fornuftigt, men det manglede jo også bare. Hvordan vores højre angrebspunkter virker bliver dog rart at finde ud af.

Læs mere på Hyltes hjemmeside: http://www.hyltevolley.n.se/. Vi spiller 3 kampe på 3 dage så omvendt Middelfart har vi god tid til de logistiske udfordringer og heldigvis (for spillerne) ligger Hylte kun en 1½ time fra Örkelljunga...

Og lur mig om ikke både vores og Hylte hjemmesider samt lokalpressen er hurtige med små nyheder over weekenden, som i alle ønskes en god en af slagsen af herfra!

Og iøvrigt: Held og lykke med den danske sæsonstart!

Olaf.

onsdag den 26. september 2007

Træner talent søges stadigt til Falkonergården

Undertegnede og DVBF søger stadigt et træner talent til at hjælpe med talentudviklingen på Falkonergårdens Team-Danmark linie.

Samarbejdet med Thomas Bendtsen fra AVK går forrygende om tirsdagen, men da både Tue Hvass og Simon Kamp har måtte udskyde deres commitment midlertidigt grundet arbejde og studie mangler stadigt hjælp torsdag morgen 0800-0930.

Der tilbydes sparring, trænerudvikling og inspiration samt at have hænderne i en interessant talentmasse for både Damer og herrer.

Jeg håber at høre fra interesserede.

MVH
Martin

fredag den 21. september 2007

Støt Bo og Anders.


Som man har kunne læse et par gange på volleynet har Bo og Anders oprettet en støttefond til sig selv. Her x antal årsager til at jeg mener at ALLE i volley-DK bør donnere penge.

1) Bo og Anders ER seriøse med deres satsning og midler er alt de mangler for at have en reel chance internationalt.

2) Direkte støtte giver en mental aktie. Denne giver at man følger med og at dette er "top of mind". En form for selv-hypnose og det finder man ikke for de penge.

3) Cost benefit er pengene givet rigtigt godt ud set i forhold til indendørs landsholdets muligheder for at kvale ind (ikke at jeg ikke OGSÅ står 100% bag deres sportslige udvikling).

4) Viser græsrodskulturen interesse for sig selv og bakker den selv op er større instanser nok mere tilbøjelige til at synes det samme.

5) Sporten (også volley) vil foretage et bevidsthedsmæssigt kvantespring i den almene befolkning hvis vi får et hold med til OL. Dette vil føre en masse med sig:

a) Medie
b) Faciliteter
c) Sponsorer
d) Spillere og talenter

Hvilket igen vil føre til ressourcer til forbundet, trænere, bedre træningstider i hallerne og indendørs haller flere steder end i Odense. Kort og godt et professionelt løft til gavn for ALLE i dansk volley. Også dig der bare laver popcorn en gang om ugen.

Man skal heller ikke glemme at de to drenge godt kunne bruge lidt opmuntring, selvom jeg godt ved at det er helt imod hvad janteloven herhjemme påbyder. Motivation kommer også af at der er nogen der tror på en. Det kan ofte være en fristelse at falde i og tvivle når man rejser jorden rundt halvdelen af året på et lån i banken og der kan et par flade hundrede kroner og en kærlig hilsen i ens netbansk betyde ALT. Det er jo et postkort hjemmefra med et bogstaveligt værdifuldt signal.

For de der siger at der er sgu også for dårligt at TEAM-DK, DVBF eller sponsorer eller medierne ikke støtter nok og bla. bla. bla. kan jeg kun sige: Gør selv en forskel. Det forsøger drengene.

Jeg kan ikke komme til OL, men måske dette er billeten? Desuden vil jeg klart hellere støtte noget der har nærvær for mig end endnu en indsamling for en sag eller mennesker som er mig fjerne og som kun tjener at lindre en dårlig samvittighed. Jeg beklager den upolitiske korrekthed, men volleyball står mit hjerte nærmere end folk der sulter i Afrika.

Vil man gøre en forskel må man starte med sig selv og det der er tæt på en; gør alle det følger verden vel nok med?

Jeg har lagt 1000,- igår og regner med at se den investering mangedoblet. Hver gang de kvaler ind i en hovedturnering op til OL vil jeg lægge 200. Måske endda en 17 plads eller derudover udløser bonus? Det må vi se på...

Måske er det lige de kroner der skal til for at de får den rigitge flybillet, noget ordenligt at spise, en taxa på stranden, det rigtige råd fran en billig Brasiliansk træner eller det overskud så man vinder 15-13 i 3. og ikke omvendt...

OL-FOND : kontonr. 5476 0001561416


Lad mig endeligt høre fra alle jer der allerede har støttet eller nu også gør det. Det modsatte argument er naturligvis også velkomment som kommentar.

Olaf

World Cup måske aflyst på Eurosport

Som tidligere lovet var der lagt op til MASSIV dækning af World-Cup på Eurosport i hele november måned (2/11-16/11 kvinder, 18/11-2/12 mænd).

Turneringen samler de 5 kontinentale mestrer (2007) samt 4 bedste vicemestrer (2003) (den lavest rangerede 2003 mester på verdensranglisten fra januar 2007 deltager ikke) samt naturligvis japan og 2 wild cards bestem af det Japanske forbund og FIVB (penge i lommen på Ruben Acosta?). Ialt 12 hold fra begge køn kæmper om 3 direkte pladser via medaljer til OL 2008.

Lige nu er dækningen af ca. 60 kampe (de fleste LIVE og nogle dage op til 3 kampe) måske aflyst og der er lagt op til den største omgang genudsendelser i november jeg har set (hvis ikke der findes billige rettigheder til noget andet), da de to parter (IKKE Japan og Acosta men Eurosport og FIVB) har lidt problemer med at finde hinanden.

Danske redaktør chef Ketil Berg Sørensen formulerede det sådan i en mail i forgårs: "Der er opstået en spild mellem det internationale forbund og Eurosport, så det hele ligger på is lige nu.."

På trods af mediemæssig fremgang (også uden for Eurosport) af volleyball tror jeg ikke FIVB er arrogante nok til at gå udenom eurosport, hvilket en nylig presse meddelelse (dog fra CEV's generalforsamling) tyder på: http://www.cev.lu/mmp/online/website/news/news_online/754/9437_EN.html

Jeg vender tilbage så snart at den fornevntelige seer storm på Eurosport og FIVB har vendt problemet.

Olafsen

Svensk Presse 2: Mød Mikael Olafsen

Tilsyneladende har et af mine familiemedlemmer overtaget trænerrollen i klubben.

For en 2½ uges siden kom en lille genert journalist forbi en af vores træninger og det viste sig at hun var fra "Örkelljunga Lokaltidning". Vi lavede et kort interview og det er nu lynhurtigt kommet i lokalavisen. Til gengæld er 50% misforstået eller direkte fejlagtigt men det gør ikke så meget for hun gjorde meget ud af a hun ville sende mig et oplæg inden udgivelsen. Eks. er min trænerfilosofi som nu minder lidt om on opskift på jordbær-kompot (svensk: jordgubb). Desuden viser det sig at jeg bliver nødt til at have mindre autoritet på banen som herretræner i forhold til dametræner.

Nå men den nuttede notits får vel nok lokket et par af de lokale i hallen for at finde ud af hvor skizofren ham fyren er.

Avisen er under dansk support via politikken og man skulle næsten tro at de godt viste at jeg abonnerer på Berlingske...

http://pola.dk/pageview/pdf/OLAM-0912-A-007-A.pdf

Tjena!

Mikael

onsdag den 19. september 2007

Svensk presse

Jeg har samlet de artikler som der har været publiceret siden jeg begyndte min kontakt til Örkelljunga (ÖVK). Der er en del om trænere, spillere og også lidt ungdom og andre smådetaljer.

Det er ganske sjov læsning selvom der er enkelte faktuelle fejl undervejs. Klubben har en fremragende kontakt til Helsingborgs Dagblad (http://www.hd.se/) og som træner og spillersituationen har udviklet sig har de været på nakken af både klub, trænere og ledelse for at få sidste nyt.

Det er en verden til forskel i synerig og overskud samt masser af opfølgende journalistik end da jeg for KSV måtte arbejde for at få vores pressemeddelelser i Nørrebroavisen. Selv Fynsk Stiftstidende må overgive sig i interessen for volleyball og særligt os, selvom der også findes artikler om Engelhold (Stine Christiansens klub), eks. idag og også med et billede af hende: http://hd.se/sport/2007/09/19/lisa-baest-paa-lyckad-evs-turne/
For de der vil have ældre nyheder. Forsøg at søg på "ÖVK" under sporten.

Igår havde vi Micah Venturini til 1. træning. Han var ret brugt efter 24 timers rejse fra Australien over Thailand, men gjorde et godt indtryk. På torsdag ankommer Bartosz Wegrzyn som gennemgik try-out for en 1½ uge siden. Det bliver interessant at følge de to spillere der skal supplere hianden som diagonal og samtidigt kunne bidrage på venstrekanten hvis Marcin Konkel eller Ola Maineborn skulle få problemer.

Ellers var vi ramt af sygdom som følge af Middelfart stævnet. Ola har lagt sig med de samme maveproblemer jeg havde i søndags og Niklas var også ude med en alvorlig forkølelse igår. Vi satser stærkt på en bedre træning torsdag.

Vi har valgt at være fleksible på disse 2 positioner for ikke at være for sårbare som følge af skader og jeg tror det viser sig at være en god beslutning ikke at have de bedste spillere specialiseret, men derimod trække på forskellige ressourcere senere i forløbet.

Olaf

mandag den 17. september 2007

Spiller situation og Middelfart stævne

Efter et par hektiske uger i det svenske hvor bla. vores hæver måtte springe fra grundet personlige problemer (http://hd.se/sport/2007/09/06/volleybollen-aer-inte-det-just-nu/) deltog holdet i weekenden til Middelfarts elitestævne.

Vi havde grundet Eriks udmelding været tæt på at aflyse, da vi udover en hæver også manglede både vores diagonal (Micar Venturini kommer imorgen d. 18), en ekstra kant forstærkning (Bartosz Wegrzyn kommer i slutningen af ugen) samt at vore forhandlinger med Jesse Mighton (som også Middelfart og Sk Århus var ude efter) endte med at skrive kontrakt et helt 4. sted.

Vi var derfor glade for at Axel Jacobsen, der stadigt er uden kontrakt, var nysgerrige i os som klub og efter 2 dages prøvetræning ville spilel stævnet med os.

Grundet spiller situationen var målsætningen derfor naturligvis lagt an på det mentale samt at få visse angrebspunkter til at fungere.

I 1. kamp imod Middelfart kommer vi dårligt fra start og får smæk i 1. sæt og taber også 2. på trods af at vi begynder at spille os op. Vi har sæt vores stærkeste angribere på venstrekanten for at finde noget rytme her og det virker, da både Ola Maineborn og Marcin Konkel bliver vel hævet af Axel og med bare disse to samt lidt center i ny og næ fra rutinerede Emil Nilsson og velfightende Marcus Johansson vinder vi 3. og 4. sæt.

Middelfart har et par gode udlændinger og vi spiller imod deres stærkeste 6'er dog uden én center, som de jo ej heller fik på plads.

I 5 sæt taber vi knebent 15-13, men med kun 3/5 power og rækkevide i blok og angreb er det efter min mening et flot resultat.

I 2. kamp har vi store problemer i modtagningen imod Lyrcugus (#4 i Holland). De server med et højt pres i springserven og er samtidigt utroligt store i blok. Vi vinder ikke meget på direkte kills men 1.85 cm. Mats Lidtstedt bruger touch out og har en effekt på omkring de 75%. Sog server Axel som død og helvede og havde det ikke været fordi vi var dårlige til at udnytte mange gratisbolde samt center guf kunne vi godt have snuppet et sæt eller to. Når vi dog holder for øje at vores blok er MEGET lav på 2'eren (Mats spiller diagonal i kampen), samt at Marcus endnu mangler lidt power på midten) spillede vi godt.

Om natten sov jeg ad helvedes til og var også oppe og kaste op og fik mig tilsyneladende lidt mave influenza. Da jeg samtidigt havde arbejdet vel en 18 timer i gennemsit i ugen optil grundet spiller situation og teambuilding for klubbens sponsorer fredag var jeg ikke på toppen søndag.

Det var holdet til genæld.

3. kamp søndag morgen var imod Ålborg og da alle havde tabt 3-0 til Hollænderne men at Ålborg havde slået Middelfart 3-1 skulle vi bare vinde 3-1 for at blive 2'ere. Det gjorde vi så og det var bla. ved at bruge Marcin som diagonal for at sprede blokken lidt mere. På trods af at han er bedre på kanten var det godt for holdet at opleve at vi kunne sprede spillet og give dem en idé om hvordan det hele vil se ud om et par uger.

I kampen om 3-4 pladsen skulle vi måske have mødt Gentofte, men pga. enten fejl i optælling af sæt eller rod i stævnet mødte vi Århus. Axel var efterhånden lidt slidt og derfor lånte vi ASV's 2. hæver Christian og sparede samtidit 100% Ola der efter 12 sæt også var slidt. Vi havde ingen forventing om at vinde, men fokuserede på andre ting; særligt det mentale. Med flere af de bærende kræfter på væk måtte andre give den fornødne power og det var super flot at se Marcus gå forrest ved nettet og samtidig se Mats og Anton i modtagningen vel hjulpet af libero Niklas Hugosson.

Kampen bølger frem og tilbage og uden at bruge Axel til andet end blokade match up vinder vi i 5 sæt og giver samtidigt Flemming Vest noget at tænke over mht. 1.-2. hæver situatioen for ASV... Christian spillede fremragende (taget i betragtning at vi havde vændet os til Axel efterhånden og at gennemsnitligt 1,80 ikke er skræmmende på pos 2 blokaden)

1) Marienlyst
2) Lyrcugus Gronningen (Holland)
3) Örkelljunga (Sverige)
4) Århus Volley
5) Gentofte
6) Ålborg HIK
7) Middelfart
8) Hylte (Sverige)
9) ASV Århus
10) Randaberg

Undervejs manglede vores modstandere dog også spillere grundet skader og andet, men det er fedt at se at vorees fysiske og mentale sammenhold og forberedelse gjorde at vi hele tiden kunne spille vores spil.

Lyrcugus tabte overaskende finalen til Marienlyst, der dog også spillede godt mens at hollænderne virkede lidt demotiverede. Fedt at se Søe give energi på banen og Geo begyndte også at ligne en på omkring 80% selvom rygproblemer holdt ham væk imod slutningen.

Nu bliver det spændende at se om Axel tager imod vores tilbud. klubben og ellers må vi jo ud på markedet igen. Dog er en hæver og supplement på centeren det det sidste vi mangler, så vi er snart ved at være der. En kort notis om dette i dagens dagblad: http://hd.se/sport/2007/09/17/oevk-hoppas-paa-danske-axel/

Mandag laver vi kun resitutiv træning med lidt løb og elastik og så går vi til den på tirsdag hvor 1. gave på min 33 års fødselsdag hentes 0745 i Kastrup lufthavn. Jeg håber det er den diagonal jeg har ønsket mig.

lørdag den 1. september 2007

Ny sæson - Nyt layout

Da arbejdet med ÖVK intensiveres og beachvolleysæsonen desværre ER slut for mit vedkommende (Måske en enkelt formiddag eller to i Ryparken i september?) er layoutet ændret lidt for at visualisere dette.

Jeg vil stadig debatere dansk og udenlandsk volley og beachvolley men "Art Deco" sand-stilen er lagt på hylden til vi rammer maj. Man kan dog stadigt finde både nye og gamle volley og beachvolley clips nederst til højre.

Vil man se lidt om ÖVK da de var på toppen samt få et indtryk af hallen har jeg fundet lidt på You Tube også.

Olaf