onsdag den 19. september 2007

Svensk presse

Jeg har samlet de artikler som der har været publiceret siden jeg begyndte min kontakt til Örkelljunga (ÖVK). Der er en del om trænere, spillere og også lidt ungdom og andre smådetaljer.

Det er ganske sjov læsning selvom der er enkelte faktuelle fejl undervejs. Klubben har en fremragende kontakt til Helsingborgs Dagblad (http://www.hd.se/) og som træner og spillersituationen har udviklet sig har de været på nakken af både klub, trænere og ledelse for at få sidste nyt.

Det er en verden til forskel i synerig og overskud samt masser af opfølgende journalistik end da jeg for KSV måtte arbejde for at få vores pressemeddelelser i Nørrebroavisen. Selv Fynsk Stiftstidende må overgive sig i interessen for volleyball og særligt os, selvom der også findes artikler om Engelhold (Stine Christiansens klub), eks. idag og også med et billede af hende: http://hd.se/sport/2007/09/19/lisa-baest-paa-lyckad-evs-turne/
For de der vil have ældre nyheder. Forsøg at søg på "ÖVK" under sporten.

Igår havde vi Micah Venturini til 1. træning. Han var ret brugt efter 24 timers rejse fra Australien over Thailand, men gjorde et godt indtryk. På torsdag ankommer Bartosz Wegrzyn som gennemgik try-out for en 1½ uge siden. Det bliver interessant at følge de to spillere der skal supplere hianden som diagonal og samtidigt kunne bidrage på venstrekanten hvis Marcin Konkel eller Ola Maineborn skulle få problemer.

Ellers var vi ramt af sygdom som følge af Middelfart stævnet. Ola har lagt sig med de samme maveproblemer jeg havde i søndags og Niklas var også ude med en alvorlig forkølelse igår. Vi satser stærkt på en bedre træning torsdag.

Vi har valgt at være fleksible på disse 2 positioner for ikke at være for sårbare som følge af skader og jeg tror det viser sig at være en god beslutning ikke at have de bedste spillere specialiseret, men derimod trække på forskellige ressourcere senere i forløbet.

Olaf

Ingen kommentarer: