"Sugar my noodles"

Og som i kan se af forrige indlæg blev det nostaligisk fejret med to røde pølser på færgen. Normalt er jeg tilhænger af kost fordrende en bedre restitition og et sundere indhold, men når holdet til stadighed minder mig om hvor sjovt det er at udtale "røed pøalse", "vienerbrøjd" og "for helvada mann!" vil jeg da gerne sende dem en hilsen i den anledning, når nu ikke et bånd med dansk udtale af vokaler er muligt.

Desuden har jeg de seneste måneder manisk forsøgt at udnytte forskelle i færgens pendlerkost i deres udbud af "helse-sandwiches", sushi-pakker og pastasalater og de var desværre udsolgt i søndags. Så sammen med et foto sendes en tanke i den anledning.

Volleyballmæssigt var det dog ikke ÖVK som havde solgt ud denne weekend... Tværtimod; vi havde ekstra varer på hylderne.

Det startede dog ellers ret dårligt op til selve kampen. Emil havde måske forstrukket en muskel i læggen fra mandagens træning og Marcin var stadigt småskadet. Som om det ikke var nok fik Marcin også mavekrampe på turen derop og vi måtte holde ind for at han kunne komme sig og kaste op. Vi ankom derved 40 min senere end planlagt og 45 min før kampstart. Dog ankom vi i godt humør da udtalen af svenske 20 minutter blev (mis) forstået til "sugar my noodle" af Micah og Brian, hvilket naturligvis fik dem til at tænke på mangt og meget som de håbede at rette op på i deres nylige svenske tilværelse...

Vi startede med at slå 1.Div holdet Floby (der havde kvalet sig ind i foråret) overbevisende ved at spare store dele af holdet og kun i sidste sæt spille med Erik Åsgård som hæver. Brian var desværre ikke klar da det svenske "migrationsverket" havde uddannelsesdag i onsdags da vi skulle have hans godkendelse klar til SVBF samme dag kl. 12.

Det blev ellers et tæt 2. sæt hvor vi oppe med 20-19 i kampens længste duel (gik vel en 10-12 gange over nettet) protesterede højlydt over modstanderens center. Tilsyneladende lykkedes det ham at tage bolden med ned fra blokaden, ramme den med underarmen, føren den ud af nettet for derefter at hæve den videre UDEN at blive dømt. Han rørte den derved 3 gange (udover blokaden altså) til stor fornøjelse for et publikum der ellers på dagen var endnu mere forkølede end undertegnede. Udover at miste pointet til 20-20 fik vi også uden advarsel 2 gule kort til 2 forskellige spillere (Matts og Bartosz), og da jeg efter den hastige time-out venligt anmodede 2. dommeren om en protest blev jeg fejet væk af 1. dommeren. Vi spillede os dog tilbage og overlevede en 6-8 sætbolde og vandt sættet 35-33. Til dato rekord for mig.

Det er noget der sker SÅ tit for urutinerede dommere: Spillerne og hele hallen bemærker noget som er gået dem forbi og istedet for at anerkende udbrudende og venligst henføre til anførerne at det nu er sådan at det forholder sig gemmer de sig bag kort og en over autoritær facade. Micah blev senere kaldt for "tid" i serven til trods for et spagt fløjt og ikke endda tæt på de 8 sekunder.

Nå men vi vinder kampen uden at der er andet drama end ovennævnte (25-18, 35-33, 25-18) og med god brug af bænken og pause til flere af de spillere vi havde udset os til at slå Tierp.

Tierp havde til formålet fået alle deres 3 udlandsproffer klar: Rafael Dühr-kant (BRA), Brian Newcombe-hæver (USA) og Fred Marsh-center (AUS).

Lad mig starte med at sige at vi vandt og at det var et lige opgør mellem to gode hold. Dog var det vores bænk der efter min mening gjorde forskellen.

3 - 2 (21-25, 26-24, 25-18, 17-25, 15-13)

I første sæt er vi ikke klar og kommer bagud med 4-0 og kæmper resten af sættet en lige kamp. I 2. sæt har vi heldet på vores side med et par marginal bolde samt 2 touchbolde hvoraf jeg kun kan se den ene men at Marcus efter kampen indrømmer at have rørt bolden.

Dette momentum tager vi med og i 3. sæt og benytter os nu også af Marcin der er begyndt at få det bedre. Dette stabiliserer vores modtagning meget og vi vinder sættet klart.

Til 4. sæt laver Tierp om i deres opstilling, hvilket man kan læse mere om på vores hjemmeside og det har de godt held med. De spiller effektivt og laver ikke så mange slagfejl som gjorde at vi tog 3 sæt så klart.

I 5 sæt kommer vi uheldigt fra start med 1-3 men bytter ved 8-7. Mod slutningen har vi timet vores rotation helt korrekt med Emil, da vi bytter ham og Marcus fra starten af sættet i modsætning til de andre sæt og kan derved slutte af stærkt og også bringe Bartosz ind for at blokke. Det bliver dog Micah der afgører bolden med et diagonalt hug i gulvet. Ret vigtigt at vi derfor sparede ham i slutningen af 4. sæt da det der begyndte at se svært ud at undgå at gå i 5.

I Arbeterbladet (Tierp) kan man læse at Tierp føler at de burde havde vundet og at de føler sig udheldige samt at vi spillede dårligt. Jeg vil hurtigt svare at jeg er utroligt stolt af at mit hold kan holde en lav fejlprocent i angrebet og en særdeles god moral inde og udenfor banen. Jeg er meget stolt over den energi som vores bænk øser af sig til banen i en hal om ellers er helt død for stemning. Desuden kommer mine spillere altid ind og gør en forskel når de bliver bedt om det og 1 til 2 point vundet på taktiske indskiftninger kan ofte være den forskel der skal til for at kunne vinde samlet. Vores modtagning er ikke der hvor den plejer at være men det er jo bla. også skabt af kvalitet fra Tierp. Udover et par uprovokerede angrebsfejl fra dem synes jeg dog de spiller rigtigt godt. At de så har fleksible spillere som Roland Bergdahl og Marco Kelloniemi, der kan skifte fra kant, til center og diagonal er jo genialt og det har de også succes med at justere på. Deres høje unge center Fred fik (eller havde i forvejen ?) en mindre lårskade og bliver skiftet efter 1. sæt, men hvis jeg skal være ærlig synes jeg ikke hans fravær skader dem; tværtimod.

Vi er glade over at være i cup-slutspillet og taknemmelige for at Erik Åsgård lavede en mandfolke indsats med store smerter i skulderen for at bringe os dertil. Resten af holdet gjorde lige præcist det vi er gode til: Fokuser på løsninger og ikke problemer samt giv noget til hinanden og holdet. Om det så er point, energi eller hjælpende kommunikation.

Bla. derfor var Brian HELT færdig efter at have hepper og hujet som en gal og hjørnet var fuldt at spillere som kom med hjælpe til deres trænere, når de ikke dansede jubeldans i rundkreds. Apropos dette så gav Marcin et eks. på vaskeægte øst-kosak dans i midten af klyngen da vi vandt matchbolden, da han ikke nåede ud og derfor måtte se sig i midten af en krans af jublende spillere og trænere.

Overskud var der nok af på hjemturen og vi fik også et kig ind i Micah og Brians nyrenoverede lejlighed/hus, som efter Micahs udsagn var: "It's PIMPED". Hvorfor forstod vi først senere. Elektriciteten var ikke sat helt til endnu og godt nok var køkkenet nyt, det hele var nymalet og det mindre hus der lå op ad møbelfabrikken (ejet af Formanden, Lase Anderssons far) i Örklljunga var af en pæn størrelse for to unge fyre. Svaret var ikke den store garderobe udenfor Brians værelse og de blærede halogener i stuen gav dog sig selv, men derimod det kæmpe antikke spejl hængt strategisk i et af soveværelserne.

"Sugar my noodles"! Hvilket er omkring den tid tid jeg har til at komme ud af døren til at nå næste færge. Lad os håbe der er noget godt til frokost!

SMADR!