Jeg har netop kommenteret min første kamp i den europæiske OL kval for damer. Efter en uge med herrer og ret lige opgør med ret kvalitet, ser tingene unægteligt anderledes ud i denne uge med svingende opgør og kvalitet i spillet.
Jeg er RYSTET over hvor RINGE niveuet er for flere af spillerne og HVOR store huller der er i holdenes spilsystemer, taktiske viden og tekniske færdigheder. Nu har jeg kun kommenteret Rusland-Kroatien og om lidt kommer der vel andre boller på suppen hos Tyskland-Polen (og også Holland som jo altid er en favorit af "flere" årsager)
Så sent som igår havde jeg en diskussion med Peter Borglund om kvalitets forskellene hvor at jeg stod som forsvarer af ovennævnte. Argumenter for er: Diversitet og taktik baseret på fysik hvilket giver et anderledes spil med flere "muligheder". Argumenter imod er: Tekniske og fysiske mangler og lavere bundniveau samt topniveu i spillet. Lige nu er jeg dog tilbøjelig til at give ham ret.
Jeg bliver TOSSET når jeg ser Ruslands hæver kegle rundt og sende latterlige bolde rundt omkring, og samtidigt se piger på det niveau blive poppet i svæveserver og ikke være i stand til at lave ordentlige blokadebevægelser, men hopper sidelæns som små fede fjedre med for meget bagvægt og armene over hovedet.
Hvadf gør man ved en sådan frustration. Jeg deler den med jer i en afstemning.
Herrerne vil modsat ovenstående blive kritiseret for et stort servepres med mange fejl som resultat og en høj side-out kvotient og færre dueller.
Men hvad er mest underholdene? Kvalitet og teknisk/fysisk overlegenhed eller højere forsvars-effekt og længere dueller? (noget lignende de samme argumenter for damer vs. herrer i håndbold)
Kort og godt:
Damer vs. herrer på internationalt niveu.
Hvad er bedst at se på TV?
4 kommentarer:
Jeg så også Holland mod Polen igår, og var overrasket over det lavere niveau nu ifht tidligere. Eneste forklaring, da spillerne er de samme på begge hold, må være at formen ikke er timet ordentligt. Men det burde jo ikke være muligt at misse sådan noget.
Men jeg har stemt på damerne stadig, da jeg stadig synes at herrevolley er blevet for meget servekonkurrence - faktisk egentlig det som running score skulle forhindre. Men holdene er så gode i sideout, at der reelt kan satses 100 % i flere af rotationerne.
Spændende om boldændring kan gøre noget....
Polen-Tyskland viste sig at være mere kvalitet for pengene. Det er underligt at holdene skal spille sig varme og altid starte dårligt?
Burde en professionel satsning ikke undgå dette, eller kommer alle hold direkte fra klubberne og er de ikke samspillede?
Der var KÆMPE forskel på eks. Rusland-Kroatien idag og så Polen-Tyskland.
Lidt lavere kvalitet i spillet, men Holland er åbenbart toppet i World League.
I øvrigt pudsigt så mange fejlkendelser der har været på overrakt. Nu har Eurosport jo også den bedste vinkel, men igår i Serbien mod Kroatien ramte han stort set forkert hver gang. Boldens placering burde da være til at se....
Ellers er jeg også overrasket over hvor mange modtagningsfejl der sker på svæveserver. Det troede jeg man var færdige med, men de har nok modtaget mere springserver end svæv i træning. I øvrigt er tendensen som man så i tidligere turneringer med flere jump-float ifht springserver ikke helt til at spore....
Holland kan stadigt gå videre med en 3-0 sejr imod Tyskland og hvis de vinder med ca. +10/11 point.
Rusland og Sebien er videre fra pulje A og Polen fra Pulje B. Hvis Polen taber til Tyrkiet OG Holland ikke vinder overbevsiende kan Tyrkerne snige sig med videre. Men det er Tyskland som har overtaget og selv kan afgøre det med en sejr over Holland og gå videre.
Holland har skuffet lidt efter deres WGP (læs: World Grand Prix) triumf, så vi får at se hvad de er gjort af idag.
Mht. server gælder det vel om at have forskellige typer som både, springsvæv, langbane svæv, kort, lange taktiske server og variation i springserver (shot, power og vinkler samt placerede).
Det er jo en evolution der kæmper med sig selv: På den ene side udvikles modtagningen og på den anden side serven. Serven har tendens til at skifte når en type modtagning har tilpasset sig. Derfor har forskellige typer af modtagere og servere forskellig succes over en middel tid; eks. 1-2 år.
Så efter min mening er der ikke en type serv der er dominerende, men flere typer så modtagere ikke uddannes som specialister. Dette tror jeg altid vil bølge frem og tilbage.
Send en kommentar