Så er vi ude. Efter et brag af en kamp, der startede dramatisk med Emil ude med skade under smashopvarmningen igen blev vi slået 3-2. Se matchfakta.
Da Emil definitvt var væk blev vi tvunget til at spille med unge Anton Cronholm som center, men Anton tog udfordringen op med masser af glæde og energi i hans spil og var en stor mental motor igennem hele kampen. Pga. fraværet af Emil er vi dig "out-gunned" rent offensivt og og skal derfor spille bedre samlet som hold end hvad vi individuelt kan gøre imod et stærkt SVK.
Vi dominerer de to første sæt og spiller optimistisk fighter volley, hvilket ryster modstanderen. I 3. sæt laver vi endda et flot comeback fra 8-13 til 20-20, men taber sættet 27-25. Dette giver desværre SVK troen tilbage på trods af vores slutspurt og de vinder relativt nemt det næste sæt.
I 5. sæt er vi oppe ved skiftet 8-6, men nervøsiteten er tydelig, og vi spiller med tanke på resultatet istedet for på flowet vi har bevist undervejs. Dette resulterer i en bunke uprovokerede angrebsfejl fra vores kanter eller angreb direkte i SVK blokaden og efter en stime på 3 og 4 i egen serv til SVK er det slut 15-10.
Vi føler os hensat til et deja-vu fra 1. semifinale, hvor vi oppe 24-21 ikke kan lukke sættet. Meget havde nok også være anderledes hvis dette 1. sæt i semifinalen var gået vores vej og Emil ikke var blevet skadet i 4. sæt af 1. kamp. Jeg sidder med en ærgelig følelse af at vi kunne være gået hele vejen, hvis ikke uheldet havde ramt os og givet vores mentale styrke et hug, men sådan er sport nu engang. På dagen taber vi til et bedre hold og jeg ønsker SVK tillykke med finalepladsen. Falkenberg havde helt klart fået det bedste frem i os i en potentiel finale-serie, omend vi uden Emil havde haft svært med at gennemføre mere end 3. kampe der også.
Nederlaget blev et personligt dyrt et af slagsen, da jeg valgte at flyve for egen regning for at se 1. semifinale Gentofte-Marienlyst, da holdet var kørt op i stor bus og sovet på Hotel dagen før. Grundet sommertid var der så hektisk i lufthavnen, at det var umuligt at tjekke ind i tide og jeg måtte panik booke en busniess-class billet til et fly en time senere. Samlet løb Gentoftes sejr og vores nederlag op i 3300,-. Det eneste positive i den forbindelse var vel at Gentofte spillede et brag af en kamp (tillykke) og gav max underholdning for pengene og at jeg fik min dyreste morgenmad til dato kort før end en meget spændende kamp. Tak til SVK for en god modtagelse og de gratis bananer til bænken samt vores medrejsende publikummer som 6 stk. formåede at lave ligeså meget larm og stemning som resten af hallen.
Busturen hjem var lang, men også præget af en afklaret stemning. Personligt er jeg godt tilfreds med mine dispositioner og indstilling under slutspillet, men naturligvis ærgerlig over ikke at kunne gå hele vejen og derfor måtte "nøjes med bronchen". Der kommer et indlæg om sæsonen om et par dage, når energien er til det. Undervejs i slutspillet har interessen været enorm fra både Sverige og Danmark og bloggen har rykket sig fra en 100 hits/dag til lige omkring de 200 og endda været mere end SVBK i et par dage da feberen var på det højeste.
HD har publiceret et par artikler, som er tilføjet til højre, men jeg har desværre ikke fundet noget i de Stockholmske nyheder. Dog snakkede jeg lidt med en sportsfotograf, som har sin egen hjemmeside. Der er billeder fra en række SVK kampe, samt også vores 1. semifinale (og måske om et par dage også lidt fra de andre!). Se Olsin Sportsfoto
1 kommentar:
Ja, formentlig sa det er
Send en kommentar