KAN, TØR og ORKER man at drømme igen?

Her en fattig beskrivelse af en meget virkelig drøm:

Først kendsgerningerne:

25-22
25-12
21-25
21-25
15-17

322 vidner og to hold oplevede drømmen jeg har skrevet denne kamp op til. I andre må nøjes med at læse eller høre derom. Jeg vil starte med at sige at jeg som spiller, træner OG kommentator ALDRIG har oplevet et så vanvittigt volleyball drama. Jeg er ikke sikker på at jeg kommer til det igen. Disse kampe samlet, og den helt igennem sindsyge kulmination i sidste kamp's 5. sæt, har ganske enkelt været den største sportsoplevelse i mit liv til dato.

(Hylte havde frygtet ned til halvdelen tilskuere grundet påsken. SUPER at I var så mage der mødte op og næppe gik skuffede hjem!)

Det starter drabeligt med at vi er tæt på at komme op at slås under smashopvarmningen, da Krisitan Wrethander står og hæver de lange udveje lige der hvor vi kører vores center. Efter lidt skubben samt gloser på engelsk/svensk, som ikke tåler gengivelse her, går det endeligt galt. Dejan Tujkic dunker en "on" ("På") i nakken på Kristian og det eksploderer igen. Jeg så det ikke ske, men går over til 2. dommeren og Hyltes træner for at forhøre mig og finde en løsning. Dog ikke før end jeg har måtte skubbe halvdelen af mit hold væk fra nettet, som heldigvis skaber en usynlig grænse som måske forhindrer en reel boksekamp (og ikke i de metaforer som Hylte og jeg har talt i op til kampen). Jeg bliver lynhurtigt svinet til og ignoreret i mit forsøg på at mægle og efterlader de vrede mænd for sig selv.

Præcist sådanne situationer og tumlerier (verbalt og koporligt) var vi forberedt på, og vi ville gøre alt for at undgå slagsmål, som vi på ingen måde mestrer som Hylte. Ovenstående viser at det ikke lykkedes og Perras (ass-coach) udtalelse "Jeg kan ikke gå imod min personlighed, når de opfører sig på den måde" skærer det ud i granit. 1-0 til dem på den konto.

Kampen går igang og Hylte er startet i det røde felt. Vi starter omvendt meget nervøst og Ola/Kris misser mange angreb og inden vi får set os om er vi nede 11-6. Ved 17-14 vrider Henric Johansson om på en medspiller og må udgå. Jeg løber straks over efter en ispose fra vores medicin taske og ind på Hyltes bane, men bliver stoppet af træner og hæver og svinet til igen. Well. Måske vi lægger gentleman attituderne væk nu så... Hylte vinder sættet og vi er reelt ikke kommet ind i kampen. (Jeg sniger dog isposen over til Henrik imod slutningen, når de sure mænd kigger væk)

I 2. sæt er presset på os. Uden Henric imod os SKAL vi jo vinde og det frie spil vi har nydt i de 4. foregående kampe er mere og mere krampagtigt og tvinger mig til at skifte alle bortset fra Micah og Emil for at spare for mange for de kæmpe stryg vi får (25-12!)

I 10 min pausen er der kun en ting at gøre: "Is this how you wan't to end the season? Enjoy the moment and play with spirit but patience. Ola and Brian find each other in offence and everybody: Begin taking risk in defence!" Ola følger op med lidt detaljer og vi går ud i lyset igen; dog med ryggen ENDNU mere imod muren end nogensinde før.

Modtagningsmæssigt lader vi Ola og Kris tage alt svæv for at give Niklas lidt ro. Ikke fordi Niklas modtog dårligt, men fordi det var for hektisk og vi manglede en til at bringe glæde og overskud ind i spillet (bagklog analyse vel og mærke, godt hjulpet på vej af Bengt som jeg får 30 sek samtale med inden vi gik i omklædningsrummet - det rigtige denne gang!)

Det hjælper ikke meget. Vi er nede 16-12 ved 2. tekniske i 3. sæt, men så begynder det. Vi indser at vi intet har at tabe og begynder at spille volleyball og Brian server os fra 17-19 til 21-20 og vi vinder 25-21!

I 4. sæt har vi fra start fundet hinanden og har kontrol hele vejen. Vi er foran og spiller frit og aggressivt og mundvigen pejer den rigtige vej. Der bliver endda plads til at hvile et par spillere også ved omkring 20-14, men da Hylte kommer tilbage 22-18 skifter vi tilbage igen. Det mest mindeværdige i dette sæt er at vi sætter Anton (189) ind som blokade matchup for Micah (196) og lader ham blokere imod Urban på trods af at vi også har Kris (201) ved nettet. Anton stuffer Urban 2 gange pga. hans stabilitet (ofret imod højde). Vi vinder ubesværet og IGEN skal vi i et 5. og afgørende.

I 5. sæt er vi oppe 10-9, men Hylte kommer på 14-11 ved bla. at lukke Emil 2 gange. Jeg tager min næstsidste udskiftning for at købe tid og tvinge Brian til at vælge kanten og sætter 17 årige Dejan på midten istedet for Emil. Ola vinder side-outen, men Hylte har nu 3 matchbolde. Emil kommer på banen igen og blokkerer Urban i en høj bold der lander bag Hyltes spillere og er ½ meter fra baglinien og 5 cm inde... Næste bold får Urban også og den rammer i toppen af blokaden og flyver højt over vores 6'er forsvar, der dog kaster sig op og slår en knytnæve på og Ola kommer mirakuløst til modangreb. Jeg kan ikke huske hvad der skete på den sidste, men vi vinder den også i forsvaret og kommer på 14-14. Her vinder Hylte en side-out og har endnu en matchbold (ialt 5 muligheder for at slå os ud hvis man tæller den fra i tirsdags med). Vi overlever den på et dommedags hug fra venstrekanten af Ola. Ola går også ned og server og vi vinder de næste to bolde i et inferno af larm; den sidste blokeret ned af Brian og Emil på Rickhard Ahlund....

Hallen og ikke mindst 12 spillere, 1 træner og 50 vilde tilskuere eksploderer!!!! I 1 til 2 minutter løber jeg og holdet bare rundt og hyler og skriger, danser og springer fuldstædnigt vildt og 5 min senere kaldes vi til samling til kåring af bedste spillere (Brian + Richard). Efter det uddeles der krammere, high fives, low fives til alle fra alle og vi er omgivet af de tilrejsende fans presse og sågar Hyltetilhængere som denne dag var vidne til noget helt specielt.

Jeg har aldrig oplevet noget lignende og kommer måske aldrig til det igen. Disse 5 kampe vil aldrig være de smukkeste eller mest velspillede i verden, men de vil altid stå ætset ind i min volleybevidsthed som noget helt særligt. Den fight, det come-back og det øjeblik hvor alt bliver hvidt og sort vil stå som en oplevelse uden sidestykke.

Efterrationalisering:

På den korte bane virker det som som det er en fordel at Henric skades, da vi bliver rystet og nu bange for at tabe, men på den lange bane virker det til vores fordel (hvis ikke det altså var fordi sølv-ræven Mikael Andersson var manden der lukkede Emil fra 12-11 til 14-11... Hør iøvrigt interview med ham efter kampen i radio til højre)

Jeg fik lejligheden til at takke tilskuerne i et live-interview med Leif, men nu er jeg lettet over at der går mindst 6 måneder til jeg atter er i Hyltehallen.

Vores video løb desværre ud, så vi får aldrig afslutningen at se igen uden hjælp fra netop Hylte. Jeg håber enormt at de vil være behjælpelige med lidt video-udveksling?

Samtidigt tak til de mange varme SMS'er fra danskere, kommentarer på bloggen, ros fra publikum samt Hylte arrangører (som igen leverede en FORRYGENDE kulisse). Det har været en fantastisk rejse med jer. Og så skal man ikke glemme de mange ÖVK'ere. I er bare dejlige (Særligt dameholdet vil flere fra holdet anonymt hævde. Og ja: Der er plads til jer alle i den store bus på mandag!). Også tak til VVK , som vist fra en holdfest jublede med os og fulgte os online. (Deres plan er at angribe Halland symboliseret i Falkenberg på mandag fra nord, nu hvor vi har gjort det idag fra syd.). Også Vindrarp, som altid er repræsenteret på vores hjemmekampe, sendte varme tanker via Joel Lindberg, og jeg håber han og jer har haft en god klubfest! (Vi var desværre for trætte til at kigge forbi på vejen hjem).

Næste proces er nemlig Sollentuna (Tillykke!) som vi møder i 1. semifinale på udebane mandag. Heldigivs har de også 5 kampe i benene, for ellers kunne det godt se lidt presset ud for os. God påske til jer alle imens.

Apropos drømme så har jeg delt en med jer ovenfor. Jeg vil være ærlig og dele en anden: Inat drømte jeg at en Hylte spiller blev skadet i dette opgør. Jeg er pinlig over at indrømme det, men jeg håber at denne afslørede mørke side af undertegnede ikke kommer mere til udtryk i den virkelige verden i fremtiden.

Ovenstående er en bleg gengivelse af begivenheden fra mit egoistiske synspunkt. For mere afdæmpede beskrivelser kan man med fordel kigge forbi Hallandsposten eller Helsingborgs Dagsblad, som under påsken nok kommer med mere. Radio er også tilføjet til høre. For at give et indtryk af lyd og stemningsbilledet var det sidste radio indslag (spol 0445-0715) omkring 10 min efter kampens afslutning da det var faldet lidt til ro...

Kommentatoren bemærker uafhængigt at flere burde have set denne kamp og rapporter Lennart Nörlöv som har fulgt klubben i over 20 år kalder dette opgør en klassiker! Kig iøvrigt forbi vores hjemmeside der for engangs skyld har lavet et bedre referat end Hyltes. (Motivationen burde også være til stede!)

Nu er det blevet sent og jeg har stadigt svært ved at falde i søvn af frygt for flere drømme. Det ville være alt for hårdt hvis de gik i opfyldelse.

(Berømte opgør har ofte deres egne navne i bokse og fodbold verdenen. Hvad kan man kalde denne/disse kamp(e). Forslag modtages gerne!)