Jeg kom hjem meget sent igår og skulle lige restituere inden jeg havde tid og overblik til dette indlæg. Efter kampen havde jeg ikke meget intelligent at sige til hverken presse, hold eller klub og følte at jeg ikke kunne se skoven for bare træer. Uomtivsteligt fakta blev en livsnødvendig sejr med disse cifre:
1. sæt 19-25
2. sæt 25-23
3. sæt 25-17
4. sæt 23-25
5. sæt 16-14
Det så ellers ikke godt ud til at starte med i 1. sæt. Kris havde store problemer at med finde banen og startede sin værste kamp iår. Til gengæld var resten af holdet klar på at tage over og Micah viser at han er tilbage i den form han startede sæsonen med og bliver også kampens spiller med 19 point (sml. Urban 23)
Vi foretager vanvittigt mange små ændringer undervejs i taktikken og ingen af dem ligger indenfor det fokus vi havde på Hylte før kampen, da Hylte med deres blok-taktisk ikke tvinger os til at benytte vores indøvede kombinationer. Kun to spillere forbliver i samme rotation og det er libero Niklas og hæver Brian. Dog bliver vi ganske enkelt også nødt til at bruge bænken flere gange og foretager gennem hele kampen 24 udskiftninger! Det er igen de små marginaler der gør forskellen og vi forsøger at dreje på ethvert tandhjul i maskinen, hvilket vi også skal for at kunne vinde. Vores flexibilitet og omstillingsevne redder os idag og den viden tager vi med imorgen.
Vi har idag en højere fejlprocent end i nogen af de andre kvartfinaler, men vores omskiftelige servetaktik bringer i den grad Hylte ud af balance. Flere gange er det tydeligt at se at der kun er en spiller på Hyltes banehalvdel, der hurtigt vil tage ansvar for vores svæv-effekt. Bla. derfor snupper Marcus 2 servesser i træk (ialt 3), hvor Hylte er allermest i krise i 3. sæt, og når Micah også har 3 samt Ola og Kris 1 tror jeg at variationen mellem svæv- og springserv samt taktisk og effekt serv ikke skal ændres meget i sidste kamp.
Dog er vi også bedre i alle de andre pointscorende momenter (blok+angreb), så aggressiviteten betaler sig. Alle spillere pånær Niklas Hugosson har haft en off dag undervejs i slutspillet, men vi er kun kommet mere styrket og sammenspillet derudaf, hvilket man kan læse og høre i pressen. Desværre tilføjer P4 Kristiansstad ikke radioclips på hverdag efter 19, så vi har kun P4-Hallands udgave af sagen (dog med sædvanlig kommentator som er lidt på glatis i første indslag - se højre spalte). At de forlader kampen ved 12-12 i 5. sæt er MEGET ærgerligt. Bla. når man ikke at opleve den kaotiske afslutning og fantomredninger af Marcin Konkel i forsvaret samt at vi overlever en matchbold - og vinder!!!
Hylte taler som oplæg til kampen om at vi har brugt ufine kneb mht. omklædningsrum og trøjeskift. Omklædningsrummet har jeg undskyldt MANGE gange (under og efter episoden i sidste kamp), hvor de jo fik deres rum som de ville have uden brok fra os. At de så ikke havde et rum klart til os til en krævede tid og selv vælger at komme dryssende er jo en anden side af sagen. Vedrørende trøjer havde vi haft problemer med koordineringen af vaskningen af trøjerne og ville derfor spille i vores udebane-sæt, da det andet havde ligget i tasken uvasket i to dage... Vi beklager, men på hjemmebane spiller vi hellere i rent tøj og rimeligt velduftende (selvom de sponsorerede opvarmningetrøjer MÅTTE genbruges), hvilket Hylte også blev informeret om i tide.
Jeg kan derfor kun tage Kristians indlæg som et intelligent forsøg på at opildne tropperne, da alle jo ved at Hylte spiller bedst når de bliver rigtigt tændte. Med et citat fra min yndlings grønne guru Yoda kan jeg som modsvar nøjes med drilsk at bemærke:
"Fear lead to Anger... Anger leads to Hate... Hate leads to suffering"
Hvem der under kampen led mest ved kun spillerne selv (vi led en del i 1. sæt!), men de noget emotionelle Hyltespillere samt bænk/træner (rettet imod dommerne og os) kunne sagtens have ledt til mere "suffering" i form af gule kort, hvis ikke dommeren havde vist sig fra sin yderst tålmodige side. Hvor meget kan eks. en træner RÅBE ind i hovedet på en 2. dommer og hvor meget må man hive i nettet før end der falder kort? Selv var jeg også i det røde felt; dog af glæde undervejs. At jeg ej heller får kort eller reprimande, efter bla. at smadre en bold i gulvet efter en vunden bold til os, er jo sammen med ovenstående et tegn på at dommeren tillader følelser uden at de kammer over. Det er jo slutspil og sålænge kampen er under kontrol er der ikke den store grund til at give kort; men jeg tror godt at Hylte og vi ved at der blev kørt til og også på stregen.
Om det var afslutningen eller resultatet, så ville Urban ikke give hånd efter samt takke for kampen (dog kun til mig). Det er nu engang min tradition at takke alle spillerne; også modstanderne. Jeg kan dog forstå frustrationen: Havde jeg personligt skulle bære mit hold pointmæssigt og spillet blændene igennem en hel kamp (hilket Urban gjorde) og kun lavet to fejl (på et dårligt tidspunkt dog), er det nemt at lade følelserne tage over. Jeg har selv som spiller været så opslugt af at vinde at den indre gentleman bliver fortrængt. Dette er en af tingene jeg er dybt fascineret af ved Urban. Der findes efter min mening ikke en så udpræget temperementsfyldt vindertype der kommer i nærheden af ham i den svenske elitedivision. Ellers spørger jeg gerne hvem?
Omvendt var det også godt at se at en ung spiller som Rickard Ahlund tackle et enderlag på sin egen måde. Han var åben i modtagelsen af min gratulering af hans landsholdsudtagelse (før+efter kampen) og en (igen!) velspillet kamp fra hans side. Efter kampen tog han det hele i god stil sammen med hans daværende kammerater fra volleygymnasiet fra vores hold: Niklas, Anton og Mats.
Anyways. Vi er glade for sejren. Jeg havde jo lovet at vi ville på besøg endnu en gang og det kommer vi så imorgen. Vi er nok ikke de mest velkomne gæster, så derfor så meget desto større grund til at opføre sig pænt.
(Presse tilføjet til højre)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar