Med denne overskrift kan man idag læse om vores allerede legendariske kamp i dagens HD.
Olas svarta kväll slutade i lyckorus
Undret i Hyltebruk redan en klassiker
Med denne korte og velskrevede artikkel sætter Lennart Nörlöv, der har oplevet over 20 gange så meget volleyball i Sverige som jeg, også en tyk streg under hvor vanvittigt et opgør det var.
Desuden overtrumfer han Kasper Lindbergs forslag: "Sylte i Hylte". Kaspers 2. genbrugsforslag, "Rumble in the Jungle", havde dog været en sikker vinder, hvis vi altså havde spillet på hjemmebane (Jeg lægger den på is til en dag det bliver aktuelt)
Jeg kan konstatere at denne kamp bogstaveligt er et vendepunkt i, ikke bare at gå videre til semi for første gang i 2 år, men også at slå Hylte ud for første gang i 4 år i slutspillet! Den er vendepunktet for holdets selvtillid og for alt den opsparede energi som ledelsen, klubben, fansene og sponsorerne har samlet sammen. Der har været 100% opbakning til hvordan jeg har drevet holdet igennem hele sæsonen, og jeg er yderst "tacksam" for tilliden og tålmodigheden i hvad der ellers godt kunne være et "annus horribles" i mit første år i klubben.
Når Bengt og klubben har formuleret det flere gange: "Du SKAL være her; alle andre (spillere, filosofier, ass.trænere...) KAN være her", er jeg bare lykkelig over at kunne være med til at give noget igen, som påskønnelse for så stor tillid til min andel af vores projekt!
Jeg skal se om jeg kan lade denne kamp ligge lidt nu. Det er trods alt påske og jeg skal banke min far og to af mine bedste venner i RISK om få timer... Jeg har vel brugt en 10-12 timer til at få styr på Sollentuna og er ½ færdig, og resten må vente til imorgen.
Fra på mandag af er der ikke nogle lauerbær at hvile på. Med vores sindsyge indsats i kvarten har vi reddet skindet på næsen og sæsonens ære. Men et "godkendt" og "OK" resultat er bare ikke godt nok for de ambitioner som vi i ÖVK har med vores volleyball!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar