"Er illusionen om OL som en global sportsfest for altid stendød?"
Sådan kan man læse en overskrift i Avisen 24 Timer. Jeg får dagligt samlet sendt alle væsentlige sportsnyheder (Avis, radio, tv) sendt til mail via en service på DIF's side og her er noget at tænke over:
Idag kan man tælle 67 artikler. Bare 10 af disse omhandler IKKE følgende emne:
- OL, Kina, Politikere
- Politisk stillingtagen til OL og Kina
- Kritik af OL, Poltikere eller Kina
Der er langt fra alle nyheder der er repræsenteret, men billedet disse tal maler er forskruet! Det er til at brække sig over.
Hvad der skulle være sn SPORTSLIG FEST, hvor at mødet mellem VERDENS KULTURER skulle udstille vores fælles STYRKER og SVAGHEDER på baggrund af vores VENSKABELIG KAPPESTRID mellem den FÆLLES MENNESKEART fordelt på HELE KLODEN er der for længst gået politik i den.
Jeg bilder mig ikke naivt ind at der aldrig er sket før. Tværtimod er det modsatte jo ikke hændt endnu?!
Hvorfor ikke?
Alle vil have en del af kagen: Miljø forkæmpere, Menneskerettigheds Organisationer, Ministre, Kongelige osv.... Fis nu ned af scenen og gør plads til det det handler om: Det handler om vores fælles arv som mennesker her på kloden samt det eneste fristed vi kan lægge vores forskelligheder fra os og lege med og mod hinanden uden frygt fra kultur, race, landegrænser osv. Det handler om essensen af mennesket: Højere, hurtigere, længere samt vores drift imod at skubbe grænser for vores formåen støbt i den fysik og sjæl som vi er og den etik der gør os "gode", omend også indre kræfter trækker i den anden retning. Netop denne konflikt mellem det gode og dårlige i mennesket er et vigtigt element af OL. Der stræbes imod det gode og det er i denne ånd at alle lege, spil og sportsgrene afholdes. Det er essensen af sport der virker som et spejl for denne indre og ydre kamp. Vinderen hædres og de der har været med beundres for deres evne til at kæmpe med alt de har og forhåbenligt har både vindere og tabere kmpet hæderligt før, under og efter.
Tænk på Jamaicas bobhold, Afrikanske skiløbere og cykelryttere? Her er det menneskelige drama og essensen af hvad vi vil begejstres af. At netop disse sportslige historier stammer fra eller direkte fører tankerne til verdens vugge er vel ikke tilfældigt. Betages vi ikke fordi disse dramer spejles både fysisk og psykisk af vores natur og stræben som mennesker og vores nederlag og sejre?
Politik er det SIDSTE denne kamp og dette spejl har behov for.
Det rager mig en papand (i denne forbindelse!) at Kina har problemer med menneske rettighederne, at de undertrykker et Tibet og hvordan vi skal forholde os til dette politisk. Omvnedt provokerer det mig dybt at der er så mange der SKAL tage politisk stilling. Kinas styre og deres politik er skabt af mennesker. Derved er det en lige så menneskeligt "retfærdigt" som retfærdige kommunalvalg i Nørre Snede.
Politisk kan man kritisere, og det bør man, men er dette ikke den HELT forkerte scene..?
I min overbevisning burde politikere hverken være en del af eller forbydes adgang til legene på amme måde som de ikke skulle overveje deltagelse på baggrund af andet end interesse for mennesket og sporten og dens spejl på hvor art, race og kultur.
Om 4 år er vi i London, som efter vores målestok er et politisk korrekt vestligt demokrati. Allerede nu kan jeg dog se det for mig: Forkæmpere og modstandere af Mellemøst konflikten bestiller hoteller og gør bannere klar (med god ret?) og forsøger at stjæle billedet. Nu kan de jo udstille deres synspunkter for en af de fremtrædende Nato-lande og den vestlige verden som har haft fingrene i kagedåsen?
Og sådan vil det blive ved UANSET hvor vi er i verden.
Det stopper først når alle medieliderlige organisationer samt stemmesforslugne populær-politikere vender den på hovedet og holder sig HELT ude af debaten. Det stopper når medier, politikere og organisationer stræber efter samme ædle time-out, som fundementet for OL er.
Hvor er fokus på de ærede sportsfolk, hvor er fokus på det menneskelige broderskab og hvor er fokus på venskabet nationer imellem på tværs af kulturelle, race og udseende...
Istedet for at omfavne vores politiske modstandere og give time-out og bekæfte os i hvor fælles herkomst, arv og skæbne bruger vi energi på at svine denne ædle frizone til med vores forskellige dagsordener.
Sport er kunstarten af det gode menneske. Gør plads til den!