"Er illusionen om OL som en global sportsfest for altid stendød?"
Sådan kan man læse en overskrift i Avisen 24 Timer. Jeg får dagligt samlet sendt alle væsentlige sportsnyheder (Avis, radio, tv) sendt til mail via en service på DIF's side og her er noget at tænke over:
Idag kan man tælle 67 artikler. Bare 10 af disse omhandler IKKE følgende emne:
- OL, Kina, Politikere
- Politisk stillingtagen til OL og Kina
- Kritik af OL, Poltikere eller Kina
Der er langt fra alle nyheder der er repræsenteret, men billedet disse tal maler er forskruet! Det er til at brække sig over.
Hvad der skulle være sn SPORTSLIG FEST, hvor at mødet mellem VERDENS KULTURER skulle udstille vores fælles STYRKER og SVAGHEDER på baggrund af vores VENSKABELIG KAPPESTRID mellem den FÆLLES MENNESKEART fordelt på HELE KLODEN er der for længst gået politik i den.
Jeg bilder mig ikke naivt ind at der aldrig er sket før. Tværtimod er det modsatte jo ikke hændt endnu?!
Hvorfor ikke?
Alle vil have en del af kagen: Miljø forkæmpere, Menneskerettigheds Organisationer, Ministre, Kongelige osv.... Fis nu ned af scenen og gør plads til det det handler om: Det handler om vores fælles arv som mennesker her på kloden samt det eneste fristed vi kan lægge vores forskelligheder fra os og lege med og mod hinanden uden frygt fra kultur, race, landegrænser osv. Det handler om essensen af mennesket: Højere, hurtigere, længere samt vores drift imod at skubbe grænser for vores formåen støbt i den fysik og sjæl som vi er og den etik der gør os "gode", omend også indre kræfter trækker i den anden retning. Netop denne konflikt mellem det gode og dårlige i mennesket er et vigtigt element af OL. Der stræbes imod det gode og det er i denne ånd at alle lege, spil og sportsgrene afholdes. Det er essensen af sport der virker som et spejl for denne indre og ydre kamp. Vinderen hædres og de der har været med beundres for deres evne til at kæmpe med alt de har og forhåbenligt har både vindere og tabere kmpet hæderligt før, under og efter.
Tænk på Jamaicas bobhold, Afrikanske skiløbere og cykelryttere? Her er det menneskelige drama og essensen af hvad vi vil begejstres af. At netop disse sportslige historier stammer fra eller direkte fører tankerne til verdens vugge er vel ikke tilfældigt. Betages vi ikke fordi disse dramer spejles både fysisk og psykisk af vores natur og stræben som mennesker og vores nederlag og sejre?
Politik er det SIDSTE denne kamp og dette spejl har behov for.
Det rager mig en papand (i denne forbindelse!) at Kina har problemer med menneske rettighederne, at de undertrykker et Tibet og hvordan vi skal forholde os til dette politisk. Omvnedt provokerer det mig dybt at der er så mange der SKAL tage politisk stilling. Kinas styre og deres politik er skabt af mennesker. Derved er det en lige så menneskeligt "retfærdigt" som retfærdige kommunalvalg i Nørre Snede.
Politisk kan man kritisere, og det bør man, men er dette ikke den HELT forkerte scene..?
I min overbevisning burde politikere hverken være en del af eller forbydes adgang til legene på amme måde som de ikke skulle overveje deltagelse på baggrund af andet end interesse for mennesket og sporten og dens spejl på hvor art, race og kultur.
Om 4 år er vi i London, som efter vores målestok er et politisk korrekt vestligt demokrati. Allerede nu kan jeg dog se det for mig: Forkæmpere og modstandere af Mellemøst konflikten bestiller hoteller og gør bannere klar (med god ret?) og forsøger at stjæle billedet. Nu kan de jo udstille deres synspunkter for en af de fremtrædende Nato-lande og den vestlige verden som har haft fingrene i kagedåsen?
Og sådan vil det blive ved UANSET hvor vi er i verden.
Det stopper først når alle medieliderlige organisationer samt stemmesforslugne populær-politikere vender den på hovedet og holder sig HELT ude af debaten. Det stopper når medier, politikere og organisationer stræber efter samme ædle time-out, som fundementet for OL er.
Hvor er fokus på de ærede sportsfolk, hvor er fokus på det menneskelige broderskab og hvor er fokus på venskabet nationer imellem på tværs af kulturelle, race og udseende...
Istedet for at omfavne vores politiske modstandere og give time-out og bekæfte os i hvor fælles herkomst, arv og skæbne bruger vi energi på at svine denne ædle frizone til med vores forskellige dagsordener.
Sport er kunstarten af det gode menneske. Gør plads til den!
8 kommentarer:
Er sagen ikke den enkle, at Kina BRUGER OL politisk – og at man derfor også må forholde sig politisk til begivenheden.
Nazi-Tyskland BRUGTE også OL politisk i 1930'erne – det lukkede mange øjnene for, og det fortryder de nok i dag.
Kan en politisk protest i forbindelse med OL hjælpe bare ÉN dissident, der rådner op i et kinesisk fængsel, synes jeg protesten er berettiget.
Dér, hvor sagen bliver indviklet er, om disse protester har den tilsigtede virkning. Det er der uenighed om fra tilsyneladende kompetent hold.
Men grundtanken om at sport på dette niveau kan være politisk ubesmittet, er virkelig himmelråbende naiv.
Morten Piil
Jeg siger ikke at Kina har fingrene i kagedåsen og benytter dette politisk; tværtimod.
Som jeg også siger har der vel næppe været et OL hvor at der IKKE har været en stærk politisk agenda (enkelte Vinter OL måske?)
Men lad OS bruge vores politiske magt i HVERDAGEN til at gøre en forskel og bruge OL til at holder fokus på og minde om os andre værdier.
Hver ting til sin tid.
Jeg syntes ikke Kina bruger Ol politisk, tværtimod så bruger resten af verden Ol politisk overfor Kina.
Det nytter ikke en skid at boykotte et OL overhovedet, De mener at Tibet tilhører dem og det er en del andre lande uenige i.
Alle ved at menneskerettigheder ikke betyder helt det samme i kina men det er jo ikke noget nyt, og hvis det var emnet skulle protesterne laves fra start hvor kina blev valgt - så havde man også 6-8 år til at ændre noget hvis det var det man ville.
Istedet for alt det valgflæsk og gøgl om at boykotte skulle de bare lave en initiativ a'la armstrong armbåndet som alle deltagerne kunne bære i stille men indforstået protest.
Og det ville iøvrigt give en del mere dækning og opmærksomhed under Ol, end at skulle snakke om at blive væk.
mvh
William
William: "Jeg syntes ikke Kina bruger OL politisk."
Jo mere undertrykkende og menneskerettighedskrænkende en nation er, desto større er dets interesse i vise omverdenen et andet ansigt og skabe international goodwill.
På denne måde kan Kina bruge OL politisk til at styrke sit regime.
Det skete allerede i 1936 i nazi-Tyskland, hvor kommentatorer også havde travlt med at bedyre, at Tyskland ikke brugte OL politisk.
Jeg skammer mig næsten over at skulle forklare det, men det er åbenbart nødvendigt.
VH
Morten
Du skal ikke skamme dig Morten. Din pointe er jo allerede udbasuneret og en gentagelse svækker ikke debaten.
Jeg vil dog mene at det omvendte budskab kan styrke pointen.
Først et provokerende statement:
Men når nu Kina HAR fået OL, er der vel ikke noget galt i at de får det BEDSTE ud af det?
Ville DK i samme situation ikke gøre en ekstra indsats for ro på Nørrebro eller sikre sig at Moses Hansen ikke lige fandt på noget rabiat...?
Ville vi ikke vise vores grønne enge og blå hav og landlige idyl?
Det er vel også pointen? At OL turnerer rundt på kloden og viser de bedste sider af mennesket lokalt? Har vi ikke også behov for det? behøver man altid at tage den laveste dagsorden og angribe achilles hælene?
Vi kan vel bruge de resterende 3x365 dage på at kritisere, bekrige og forskubbe magtbalancen imod hinanden og lade dette år (eller forår/sommer) afspejlen en ANDEN time-out og dagsorden.
Vi bestemmer selv hvad vi gør. Behøver reaktioner altid modreaktioner? Spørg Dalai Lama, Gandhi og Mother Theresa...? Er de ikke nået langt med deres budskaber fordi de spiller efter egene rene regler og ikke lader modstanderens mangel på samme sværte deres filosofi og lederskab?
Måske at vores fælleskab og gode værdier OGSÅ kan rykke noget omvendt for Kina? Måske vores politiske trommeslagning kan føre til politisk isolanisme (hedder det det?) og svækker det ikke vores demokratiske dagsorden i sidste ende?
Naivt vil jeg postulere at OL er bedre tjent med at lade almindelige borgere (trukket ved lodtrækning) deltage i åbningsceremonier istedet for kongelige, idrætspolitiske personer og politiske overhoveder.
Det er menneskets fest og selvom vi har forskelle og uenigheder er det netop ved at tage dem ud af ligningen at vi måske kan gøre noget ved dem og komme nærmere hinanden?
Og DET tror jeg kan føre meget mere med sig på sigt end hvad politisk masse fnyseri kan.
Der er ingen der har glemt Mortens pointer, men måske mange har glemt hvad der er det her drejer sig om og hvad det kan føre med sig af godt for menneskeheden
Martin skriver: "Men lad OS bruge vores politiske magt i HVERDAGEN til at gøre en forskel og bruge OL til at holder fokus på og minde om os andre værdier.
Hver ting til sin tid."
En smuk tanke, synes jeg. Håber den kan føres ud i livet.
Og til William: Armstrong-armbåndet lyder som en enorm god idé.
Unægtelig bedre end at blive væk fra en åbningshøjtidelighed, man ikke engang er inviteret til.
Morten
I forbindelse med den årlige aprilsnar på Volleynet havde jeg gang i nogle tanker om at "Dansk volleyball boykotter OL".
Jeg synes det på samme tid ville have været en sjov kommentar til de politiske udmeldinger om boykot i øjeblikket og en lidt selvironisk kommentar (vi er jo temmelig langt fra at være inviteret/kvalificeret).
Personlig er jeg ikke så meget for sammenligningerne med OL 1936. Uanset hvad sandheden er om det politiske regime i Kina, tvivler jeg på at de vil starte en verdenskrig inden for tre år. Går det ikke i en positiv retning, trods alt?
Medievirkeligheden er også en anden i dag, og muligheden for at brage igennem i medierne med sin egen propaganda-dagsorden er efter min mening ikke den samme.
Og så tror jeg nok bare på at hele begivenheden vil være med til at skabe dialog, som jeg tror kan fremme situationen i Kina.
Det kinesiske styre hænger helt sikkert både gardiner og persienner op for at verden ikke skal se de sorteste sider af deres samfund. Ingen tvivl om det. Det ville vi nok også gøre herhjemme, dog med mindre fast hånd. Nu rejser jeg en del til Kina i forbindelse med mit arbejde, og på trods af alt det ovenstående, så er den almindelige kineser helt vildt stolt over at OL skal afholdes i Kina, og de har enormt tiltro til deres egne udøvere. Det virker næsten somom de bliver et helt hoved højere når talen falder på OL, eller Yao Ming. Så umiddelbart vurderet fra gadeniveau i de egne jeg har færdedes i, virker OL som værende positiv for den enkelte kineser. Og kan en massiv vestlig indvandring i forbindelse med OL være med til at åbne den almindelige kinesers øjne op for hvordan verden udenfor Kina fungerer, kan det jo også betragtes som at så et frø af demokrati der kan spire. Og ja, jeg ved at jeg udelukkende kommer til områder af Kina der er ekstremt vestligt inspireret, aldrig har jeg set så mange fastfood restauranter og neon-rør, men det er også her at udstillingen mellem de ekstremt rige og de ekstremt fattige udstilles.
Hvis jeg så må udnytte situationen til at stille et provokerende spørgsmål, kan vi så egentligt tillade os at påtvinge kineserne vores tanker om hvad der er godt og skidt? Rigtigt og forkert? Vi er præget af vores kultur og kineserne af deres.
Mvh,
Mikkel "Bøf"
Send en kommentar