onsdag den 13. august 2008

Ol bold, medie-kritik og Eurosport LIVE kl. 16 (Damer: POL-JPN)



Vi legede lidt med den nye bold igår i Örkelljunga og den føles ikke meget anderledes. Den har en glat overflade som minder om en golf bold måske for at gøre den retningsstabil og mindske svæv, men ellers er det gammel vin på nye flasker... Dog skal der ikke meget til for end at den ser ud til at spinde, på måske det kommer til at betyde noget for fingerslags domme i fremtiden? Men den ser cool ud og stadfæster på mere end en front samarbejdet mellem FIVB og Mikasa, OG så kan man få den hos Sportsmate allerede nu, hvor også at detaljeret info kan findes.

Idag kl. 16 går jeg på og jeg glæder mig til at give konkurrenterne (DR, TV2, Cybercity) smæk i damekampen Polen-Japan. Der har været talt en del om både undertegnedes komplicerede kommentering på Williams blog og Holtes forum og det er jo altid spændende med feedback. Jeg har misset to kampe grundet træning i ÖVK og et weekendbryllup, så jeg er mere end klar til at komme ikke bare på, men også udover skærmen, særligt når andre TV-kanaler får verbale smæk i presse og miljøet for netop IKKE at levere faglighed, nerve og kendskab til spillerne... Eks. har jeg savnet spillerne nævnt ved navn, forklaring af historik og kendskab til taktiske muligheder samt medrivende salg af sporten; ikke fordi jeg synes at min måde nødvendigvis er den bedste (et eller andet sted gør jeg, men jeg er oftest også alene i boksen), men fordi at produktet bare ikke gavner sporten særligt meget. Og sidstnævnte kan VIRKELIGT irritere mig. Landsdækkende kanaler vil oftest have flere seere end en kanal som Eurosport og derfor kan vores produkt måske ramme fankulturen, men oftest ikke have samme gennemslagskraft overfor "familien Danmark", og det er jo vi sidste som vi i større omfang har behov for at nå ud til for at brænde igennem både i medierne og i bevidstheden.

Jeg vil til enhver tid helst sælge sporten udfra dens egne principper på et informativt og engageret højt niveau end at fordumme seere og fornærme sporten. Forklaringer på udtryk eller taktik må blive prioriteret i et tempo der ikke skræmmer fans væk og samtidigt gør verden forståelig. Har man hørt et udtryk et par gange koblet til et billede vil de flestes også stykke deres eget puslespil sammen.

Ellers minder jeg om at vi jo har en SMS-service hvor ALT bliver læst og kloge spørgsmåle eller interaktioner altid belønnet.
(Husk at volumenknappen kan skures ned hvis det bliver for meget...!)

Jeg var før OL i kontakt med både DR og TV2 før OL for bla. at gøre dem opmærksom på hvad der kræves for at sælge vores sport; ikke for at sælge mig selv på billedet, da jeg er godt tilknyttet Eurosport, men for at tilbyde både inside viden og give gode råd. TV kontaktede jeg selv for at yde redaktionel bistand hvor svaret var "Tusind tak, vi har styr på det fra TV2's side". DR manglede indtil sidste øjeblik en til at hjælpe Bo og kontaktede mig en uge før OL, men hev senere i land, med svaret "Vi har fundet en rigtig god intern løsning".
Nedenstående er kopieret fra Politiken og bør give vores konkurrenter stof til eftertanken næste gang der er volleyball på skærmen (beklager den dårlige kvalitet, men blogger driller lidt).

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hej!

Jeg får en øvrigt mange spørgsmål om den nye bold for øjeblikket. Såsom:
Skal man spille med denne bold?
Hvornår kan man købe den?
Hvad koster den?

Et par svar:
Det er ikke noget krav, at man skal spille med den nye bold i den danske turnering. Kun i Europa Cup kampe (+ evt. landskampe skal den bruges).
Mikasa er først i stand til at levere den til den danske importør i løbet af september.
Den nye bold bliver - smart nok - lidt dyrere end den gamle bold. Umiddelbart ligner det, at den bliver ca. 50 dyrere.

Hvis man har yderligere spørgsmål, så er man meget velkommen til at kontakte undertegnede.

Venlig hilsen

Allan Vincentz - VSHOP.DK
www.vshop.dk
info@vshop.dk

Anonym sagde ...

I det hele taget ærgeligt at når der endelig er volley i tv (altså landsdækkende) at der måske nok er kompetent dækning bag skærmen (Jens Larsen) men ingen ud-over-rampen effekt...det skaffer ingen "eufori" for sporten, at der blot brummes lidt engang imellem - og så valgte USA og Cuba også at spille forfærdeligt ringe, så en uheldig start på visningen af volley.
Og på DR sidder vores vejrpige (den interne løsning) og snakker med (hun spiller selvfølgelig volley, men altså!)

Claus