OL: Sejr for volleyball sporten!

Det har været et langt og hårdt OL for atleter, hold og ikke mindst undertegnede (tud, snøft!), da jeg grundet OL (Asiatisk tid) og ÖVK (Europæisk tid) og spillerkontrakter og samtaler med potentielle spillere og deres agenter (USA tid) har arbejdet i 8-12 timers døgn.. Men det har været det værd, for sporten har sejret.

Beachvolley
Holdet med det bedste blok forsvar og den bedste kobling af fysik, teknik og mentalitet har sejret for både damer og herrer. Det har vist at en stærk blokker og en flexibel angriber/forsvarer er den stabile vej imod sejr. Flere hold har enten haft en teknisk eller en fysisk indgangsvinkel, men kun den perfekte balance mellem de to har sejret:

- The Professor and the Beast sejrede imod Fabio og Araujo ved at presse den fysisk stærke spiller og presse ham mentalt mere end Brasilien kunne presse USA.

- Misty May og Kerri Walsh sejrede også imod et ellers vel spillende Kinesisk hold (Tian Jia og Wang Jie) som blev matchet af at USA var lige det bedre i alle momenter end Kina. Særlig mentalt viser USA gode styrker. De giver aldrig op og har et positivt kropssprog balanceret af en aggressiv indstilling og viser samtidigt at deres mest fysiske spiller er både hurtig og teknisk dygtig og derved gør sin makker god i det lange løb.

Volleyball
Indendørs er der flere lande som må foretage et paradigme skift efter OL:

Damer

Negativt:

- Rusland forsøgte at spille lidt hurtigere end vanligt, men deres hæver er stadigt for dårlig og deres spillere har ikke været skolet i dette spil længe nok. Samtidigt KAN de ikke spille forsvar. Fysiken er der, teknikken KAN blive bedre, taktikken er under forbedring, men mentalt er der stadigt lang vej.

- Cuba er i særklasse for sig rent fysisk, men taktisk, mentalt og teknisk er det stadigt ikke godt nok til at nå de højder de gjorde i 90'erne. Det er på tide at ændre træningsstil og samtidigt kassere to-hæversystemet som i den grad er pinligt at se på. Selvom Cuba stiller op "ordinært" har de i 2 ud af 3 rotationer deres hæver med i modtagning som running spiker. I H6 (x2) er den helt gal, da fronthæveren modtager i midten og kombinerer til højre for enten at spare en running venstre kant eller en dårligt modtagende bagkant=Calderon. Det giver ALT for mange svagheder i modtagningen og giver samtidigt en sindsyg løberetning for baghæveren. Når de samtidigt lader en af deres centre modtage i bagkæden er der i hver opstilling minmum en kæmpe muliged at serve imod. Det gjorde et taktisk USA konsekvent og resultatet var klare 3-0 i semifinalen. I Bronzekampen udnyttede Kina samme recept med samme resultat.

Middel:

- Kina har skuffet og alligevel spillet sig til medalje men på et teknisk langt alvere niveau end sidste OL. De har haft 4 år til at samle et hold og alligevel fik de ikke den næste generation gjort helt klar. Et eller andet politisk er gået galt internt for holdet, der blev en underlig samling af rutine fra guld-holdet 04 og lidt nyt i ny og næ med den tidligere svømmer og power kant Yimey Wang som en offensiv joker. Deres præstation under WGP var uden rytme og det ser ud som om de enten er løbet tør for tid eller talent, koblet til nytænkning eller måske lidt af det hele. Deres spilfordeler Feng kun kan dog med sindsro overlade roret til Quiyue Wei som virkeligt styre holdet godt. Om deres "omvendte spilsystem" (Kanter på pos 3 og 6 i H1) holder er lidt svært at dømme. Det giver et par svagheder i modtagningen af samme årsag som Cuba, da de bla. må køre med modtagende diagonal i H6 kombinerende til højre, men #7 Suhong Sou, som spiller den position, modtager jo næsten perfekt hver gang. Kina er på trods af bronzen, som spillere, bænk og træner udtrykte glæde for, tilbage ved udgangspunktet. Om der kommer et paradigmeskift til næste års WGP eller under dette bliver spændende at se.

- Japan holder fast i dyder som fight, forsvar og teknik, indstilling og teamspirit foran fysik. hvis de dog skal nå noget mere må de optimere på deres fysik. Touch out er ikke nok til at vinde i længden og de hurtige forsvars spillere trænger nogle gange til lidt mere blolk at spille def bag. Yanagimoto har styret holdet i nu 5 år og måske er det på tide at få lidt mere fysik på en af kanterne (Takehashi=Shin#5). Shin spiller samtidigt modtagende diagonal og det giver lidt skiftende modtagnings enheder der kan svække automatismerne (3 kanter der modtager roterende modsat 2 faste som eks. Polen og Brasilien)

- Polen kom videre fra puljen men heller ikke mere og havde vel heller ikke mere at komme med? Deres kropssprog og mentalitet går ofte ned i perioder med modgang og de savner samme flow som Brasilien, som er deres forbillede rent spilsystem mæssigt. Hvis Podolec får trænet noget mere teknik har de en god enhed at bygge på rent fysisk og der er flere gode spillere som vi har set iår til WGP som er klare til at tage over.

Positivt:

- USA har med et relativt "spraglet" hold med mange forskellige spillertyper flere strange at spille på. De har to dygtige hævere og flere gode kanter og selvom ders centre kan se lidt tunge ud er de hurtigt til pinden og UTROLIGT dygtige til at læse modstanderens hæver. Hele holdet spiller som ÉN enhed i transitionen og det er klart det hold der er bedst til at forvandle kendskab til modstanderen til aktioner på banen i blok, forsvar og angreb. Bænken bruges flittigt i både match-ups, direkte udskftninger, dobbeltudskiftninger og special plays og alle ved hele tiden hvad deres opgave er. USA er klart den bedste taktiske enhed, selvom at både fysik og teknik kan forbedres. Dog er det godt at se at der tages udgangspunkt i spillernes umiddelbare potentialer i tekni og fysik. Der er ikek fokus på svagheder men på muligheder. Lang Ping er derfor efter min mening den bedste coach og får maksimalt ud af et hold der langtfra er stærkest spiller for spiller.

- Brasilien er klart det mest boldsikre hold og mest sammenspillede enhed. De roterer lidt på midten og lader deres start-kanter få pause omkring den samlede enhed Forfao som hæver og Sheila på diagonalen. De kører flydende forsvar og defensiv og hvad de måske ikke viser (eller har behov for?) i taktik udnytter de i at spilel deres spil og optimere på match-ups eller pause-udskiftninger. Det er efter min meinng det bedste dame-hold der nogensinde har spillet og deres energi, teknik, indforståethed og fight er en inspiration for en hel volleyverden. Paula blev kåret som OL MVP, selvom jeg havde håbet at det var blevet Forfao, som med 38 år og 169 cm har styret med hjernen, hjertet og taktikken og ikke fysiken.

Resten af nationerne har ikke bidraget med så meget, måske pånær Serbien som mangler lidt personlighed, men ellers spiller hæderlig Europæisk/Brasiliansk totalvolley af samme dimension og kvalitet som Polen.

Herrer

Negativt:

Der er meget lidt negativt at sige til herrerne. Fysisk og taktisk/teknisk har alle nationer leveret et godt niveuu. Da alle spiller med samme system med Brasilien som udviklings pionerer og alle udnytter deres kort så godt som muligt er det kvaliteten af spillerne og deres træning samt rutiner FØR OL der har afgjort placeringerne. Man kan sige at det er skuffende at Polen, Serbien og Bulgarian ikke gik til semi, men da det var med fordel for USA, Italien og Rusland er det fair nok.

En nation MÅ dog snart have lært noget:

- Italien har ikke vundet OL guld før og har en kæmpe talentmasse samt måske verdens bedste eller næstbedste liga og en dygtig træner. Mentalt er de dog langt fra Brasilien, USA og Rusland og viser gang på gang at deres hold-energi går ned, hvis noget ikek går deres vej, særligt emd tanke på dommerpræstationer. De savner at vise en ægte hold ånd og derfor tabet de bronzen til et Rusland som i den grad har imponeret. Vermiglio er blandt denne generations store hæver, men skal lige have pudset bundniveuet samt temperementet, og selvom han er 29 har han stadigt store udviklingspotentialer her.

Middel:

Bulgarien, Polen, Serbien har som midt og østeuropæiske nationer levet op til deres traditioner. Serbien har manglet profiler på kanterne, mens at Bulgarien i deres brede trup måske har virket usikre på den absolutte startopstilling. Polen skiftede fornuftigt ud i puljespil og kvartfinale og have i en enkelt bold på en dræber serv fra Wlazly en semifinale i sigte.

Desuden gjorde Tyskerne det godt på trods af tabte kampe i puljerne og de er ved at etablere sig i den europæiske top i disse år.

Positivt:

- Brasilien gør det som ethvert førende brand skal gøre om det så er som produkt eller firma: De udvikler sig selv og spillet og forsøger derved at lægge afstand til konkurrenterne, som derefter forsøger at kopirere deres skole. Det har sine omkostninger men også klare fordele. De er enormt innovative og viser at højde ikke er den eneste vej frem. De benytter nye blokade taktikker og stærke alsidige modangreb. Dog har deres libero Sergio Santos virket mindre skarp end vanligt og en André Nascimento er ved at have overgået sidste salgsdato. Dante Ameral har også virket svingende og slet ikke offensiv nok overfor særligt en stabil tomandsblok At de vurderes som positive skyldes deres sølv og deres mod i udskiftninger samt hvordan deres bænk og særligt de unge spillere (Bruno Rezendes-Hæver) og Murillo Endres (kant) samt deres energi og drive på banen, hvor fight og teamspirit går op i en højere enhed personificeret i Giba som stadigt er vigtigste kant på banen. Måske de ikke er kommet sig over tabet af deres gamle hæver Ricardo, som røg i totterne på træneren efter sidste VM og valgte at forlade truppen grundet holdets politik om at dele eksterne sponsor indtægter, som træneren ikke mente at han var en del af. Jeg kan ikke huske hvor jeg læste det, så derfor må i tage denne udmelding med et gran salt.

- USA har været forrygende. De har på særligt diagonalen med Stanley Clayton og Lloy Ball som hæver været dominerende, men alt det står bag holdet. De står sammen, de udviser fight, fokus og energi, men aldrig mindre end at de mister blikket for opgaven og flowet i spillet. På kritiske tidspunkter har de trådt i karakter og jeg fik for en måned siden kåret dem som mest oplagte hold til at slå Brasilien og fik ret i den antagelse. De der vil mene at det er arrogance med tilbagvirkende kraft kan jo prøve at høre Jesper Svensson...

- Rusland har dog efter min mening været den største positive overraskelse. Deres nye unge 23 årige hæver Grankin og 20 årige diagonal Mikhaylov har været denne turnerings gennembrud. De har udvist ægte teamspirit og et stærkt comeback i bronzekampen og rettet alt det man normalt kritiserer et russik hold for. Samtidigt er de begyndt at køre mere flydende og benytte hurtige pipies til en rutineret Tetyukhin. Det bliver ret spændende at se til nsæte WL.

Ol har været en sejr for volleyball fordi de mest alsidige hold havde succes. Holdene der var bedst forberedt fysisk, teknisk, taktisk og mentalt vandt, og i en process hvor så mange fokuserer på at optimere særligt på de 3 første faktorer har vinderne haft overskud til at vise overlgenhed i den sidste: Indstilling og mentalitet samt kropssprog og samarbejde er som den skjulte lim den sidste forskel mellem top og middel.

Det har været forrygende at være på Eurosport i perioden og benytte sig af input fra William Menzel og Peter Borglund. Tidligere har vi haft andre eksperter på; bla. Sven Erik Lauridsen til årets WGP, Sven Brix til EM for et par år siden og også Mikael Trolle. Det er en fornøjelse at rotere mellem disse personer og jeg håber at det har givet værid for mange seere på mange måde som mig. Når man er alene i boksen gør man det man er god til, men når der er andre interesser og fokus er det udviklende at have med og modspil at forholde sig til.

Om lidt tid vil jeg diskutere kvaliteten af Eurosports produkt overfor konkurrenternes. Ikke fordi jeg ved at vi er bedst, men for at vi kan blive endnu bedre.

De næste dage er forbeholdt ÖVK. Vi er tæt på at have et hold klar og det vil jeg komme ind på når vi har samlet de 4 rigtige udlændinge samt de sidste lokale aftaler, der skal føre os til tops iår. Desuden er der forberedelse til et nyt semester med TD på falko og også hygge træning hos USG.

Lige nu skal der soves og vendes tilbage til DK-tid.

Hvis i har tid så se på et par optagne kampe: Se på USA's samt Brasiliens herrer og damer og se den ungdommelighed som Ruslands herrer udviser. Kropssprog, mental selvstyring, energi indstilling er undervurderede vinderkriterier og det er tydeligt at se hvis man kigger godt efter.

Vilje vinder over talent!