Cirklen sluttes?

Vi er meget snart præcis hvor vi skal være. Jeg må indrømme at den seneste 1½ måned har været hård, men sejren over Hylte igår viser at vi må have gjort et eller andet rigtigt i vores mentale og spilmæssige udvikling.

Mht. kampen igår giver Kristian et godt interview i radioen og der er samtidigt et godt referat af kampen på Hyltes hjemmeside. Vi har marginalerne med os og er måske heldige med at Hyltes forsvar ikke holder samme kvalitet som vanligt.

Dog påvirker vi jo også disse elementer ved at lægge det taktisk rigtige pres i serven og angribe aggressivt men ikke hovedløst. Uanset hvem vi spiller imod vil 16 personlige fejl på 3 sæt være godt. Sidstnævnte moment er måske det som vi har været gode til i serien. Vi laver 1-1½ fejl mindre pr. sæt end vores modstandere, der måske gennemsnitligt enten blokkerer eller server bedre. Angrebsmæssigt er vi altid godt med.

Vi VIL benytte et bredt hold og flere punkter for at score vores point, og hvis man udelukkende skal se på statistiken, så GØR vi det også. Samtidigt står man ikke i hjørnet uden at have nogen mulighed for at påvirke holdet og præstationen. Man SKAL gøre en forskel. John Nilssons servess på matchbolden samt Dejan Tujkics 100% på 2 angreb er selvfølgelig rent pointmæssigt småting, men hvis ikke vi tør nu eller tude tidligere, hvornår skal vi så vise tillid og stille krav til bænken?

Ydermere skaber vi muligheder i de taktiske blokbytter, med en stuff og to modangrebs muligheder.

Havde Hylte konvereteret 3 af deres fejl til point og taget 6 bolde mere i forsvaret og lavet point på halvdelen af dem samt blokket eller servet samlet 3 point mere havde de vundet 3x25-23 istedet for 3x25-22 til os. Så tæt er marginalerne. Faktisk ville et sådant scenarie havde aftvunget ærgelse fra min side over resultatet men nuværende tilfredshed over præstationen.

Så derfor er jeg glad når de små detaljer i det vi gør også får en indvirkning på resultatet i en tæt og velkæmpet kamp fra begges holds side.

Vi startede sæsonen med udelukkende 3-0 sejre for derefter at satse de kortsigtede præstationer imod den langsígtede udvikling. Indrømmet: ÖVK HAVDE behov for både en titel og en stærk start for at bevise for andre og os selv at vi IGEN og i fremtiden er et af de stærkeste brands i Svensk Volleyball. Det kostede lidt i midten af sæsonen, som, koblet til en større mængde "bad luck", blev dyrere end beregnet.

Samtidigt havde vi i midten af sæsonen "lidt" mentale problemer, som krævede meget af vores fokus og kontinuerligt tester og udvider mine personlige kompetencer. Efter jul har vi måtte forholde os til et "nyt" hold og en ny rytme. Dette er ikke helt på plads endnu, men for hver træning og hver kamp er det nu et skridt frem istedet for et tilbage. Vi har hele tiden vidst at det er op til os selv og at vi havde muligheder for at snuppe 2. pladsen. Med 3 hold på 34 point og 1 runde tilbage gælder dette stadigt, hvis vi altså skal kunne holde denne.

Det er TÆT og SPÆNDENDE og som sådan en værdig afslutning for en flot, flot serie iår! For os er cirklen måske resultatmæssigt og for årets hold snart ved at blive sluttet? Ihvertfald er vi tilbage på den vej, som fører imod medaljerne. Selvom modstanderne på nogle punkter har et forspring kan vi måske hente en del af det tabte efter et vigtigt pit-stop og eftersyn?

Vi går stadigt efter at udvikle vores spil samt menneskene på banen og det vil vi blive ved med ind i slutspillet. Derfor er det fantastisk at kunne slutte af imod Falkenberg, som også har flere ting som de måske vil have afklaret før end det bliver crunch time. De er nu sikre på at slutte 1'er, men har undervejs haft ligeså meget uheld kropsligt (dog fordelt på flere positioner og et bredere hold) end vi har.

Så man skal da nikke med respekt for at de har holdt sig på positionen når det ikke KUN har været lutter lagkage. Derfor er de underligt nok også i en kort opbygningsfase nu hvor at at de fleste hold er ved at spænde fjedrene til slutspil.

Det ligger i tidens volley ånd at kampe imod Hylte igår (og Falkenberg hjemme på søndag) ER noget særligt. Klubberne står for en særlig vinderkultur og er flagskibe for svensk vollley på samme måde som også vi (omend ÖVK i et par år udadtil og resultatmæssigt har været anonym, mens der i organisationen er sket rigtigt meget).

I ÖVK's mellemperiode var vi prügelknabe for Wrethander og co og nu spiller vi jævne opgør hvor vi i de afgørende situationer det seneste år har gået sejr-rigt fra banen (Slutspil, Cup, GP). Årsagen til at jeg er glad for det er ikke fordi det igår var Hylte, men fordi vi imod en jævnbyrdig og stærk samt respekteret modstander efterhånden præsterer så godt at sejre kan blive resultat deraf.

Og NU står vi altså over for vores iår 3. kamp imod Falkenberg på et tidspunkt hvor at begge hold måske er så stærke osm de kan blive. Vi har ikke en Andrew Bonner skadet eller udvist, men en Birger Matre på vej i form (lad os satse den toppe i en finale!) Hvem ved hvad der så kan ske, når en Jeremy King og måske Daniel Isedal vil gøre det surt for os på den anden side af nettet? Volleysverige har noget at glæde sig til næste søndag!

Af en eller anden grund skrives der stadigt som om at vi har tabt 20 kampe i træk til Hylte og andre tophold. Måske det nu også på tide at revurdere positioneringen af os på? Samtidigt kan man så overveje hvorvidt ÖVK er et udlændinge hold? De svenske spillere vi har på holdet (særligt de unge og særligt de der kommer direkte fra 1. div) har efterhånden vist hvad deres hårde arbejde til træning og tillid på banen kan blive til. Der vil jeg (i min hidsige glorie pudsning) samtidigt fremhæve teamet bag en Linus Tholse i Falkenberg og Carl Ahremark i LVC, som også giver opmærksomhed efter talentets størrelse og kapacitet.

Hvis man skal se på serien er det ufatteligt så jævn den har vist sig at være efter jul. Säter slår bla. os og Vingåker, og Tierp slutter af med at slå Linköping 3-0! Uanset hvem der vælger hvem i slutspillet er det lagt op til ballade.

I kvalen vælger RIG at deltage så vidt jeg kan læse mig til og selvom Säter ikke selv snublede, men Linköping gjorde det for dem, er de også motiverede for endnu et come-back. De har nu overlevet 2 år i rækken fordi de har fået chancen via kval og de er langsomt ved at bygge en organisation og har endda planer om et volleygymnasie. Tænk hvis at bunden af den danske elitedivision fik samme chance istedet for at blive slået ihjel hvert år af horrible tvungne nedrykninger (25%!!!).

Lugi og Säter har fået chancen for kval 2 år i træk og se hvor meget bedre de er blevet i en periode hvor de samme 10 hold har været i serien? Selvom jeg ikke ved om Lugi vil forsøge kval er dette da bevis for at kvaliteten af bunden bliver bedre af at få chancen for at spille imod toppen af All-Svenskan istedet for at blive slået ned som ukrudt som den danske model gør det.

Måske har topniveuet været bedre for visse hold historisk i svensk volleyball, men serien tror jeg aldrig har været bedre. I en tid hvor at pessimister, anonnyme blog-onanister og andre præger debaten med kværulerende selvretfærdighed er det noget JEG glæder mig over at være en del af og som motiverer mig for at skrive. Som blogger kan man godt blive lidt træt af den negativitet og komplet mangel på fortolkningsevne som der debateres med i Svenske og Danske fora.

Jeg håber virkeligt også at miljøet i svensk volleyball vil notere de positive ting der sker i klubber og på diverse hold i denne periode videre når vi i kommende år skal gøre os ENDNU bedre!

Der er behov for optimisme og sammenhængskraft når efterdønninger af finanskrisen rammer klubberne. Derfor skal vi huske hvad der fungerer NU og arbejde med at gøre dette endnu bedre. Yderligere skal vi sætte ind hvor vi kan gøre størst nytte de næste år, hvis VI (jeg tænker ikke kun ÖVK) vil løfte skandinavisk volley.

På det punkt nytter det som på banen ikke at tænke resultat. Der skal tænkes udvikling og præstation.

Apropos præstation...

Hvis man vil have en opløftende volleyball oplevelse (og ikke har Eurosport-Player i Sverige og kan følge meget over net-TV) så lyt til volleyrapporter Håkan Phillipsson i de radioklips jeg har linket til til højre. Han har kommet i hallen i over 15 år og sidder som vanligt ved samme bord og benytter samme gamle headset og lydudstyr. Men han er ikke gået i stå af den grund og det må man i Skåne lægge øre til når der kommenteres sport; deriblandt volleyball!

Der er et glimt i øjet og en enthusiasme at spore når snakken går både før, under og efter kampene...

Glæde og energi ER tydelig i præstationen...