Lisbeths far fyldte 60 år i onsdags og det blev fejret igår i det lokale forsamlingshus i Fynsk No-mans-land... Lad mig kort opsummere at der var tale om en kulturel oplevelse af særlig karakter krydret med en tangent-bokser på hammond-orgel der kunne sine skåleviser...
Denne "ufrivillige" time-out fra volleylivet blev dog kompenseret en del, da jeg fik set beachvolley morgentræning med Erika og Simona Fabjan (Slovenien) i Beachcentret med Peter Lyø kl. 11. Derefter så jeg Brøndby-Fortuna opgør i Klostermarkhallen kl 15(forsinket) og hurtigt efterfølgende kl 16 1. divisions kamp KSV-DHG kl 16.
Samlet bød dagen altså på 1x beach, 2x Peter Lyø og 2x sejr til KBH.
I det hele taget har de seneste uger givet en del inspiration. Både har vi udviklet os på banen i ÖVK, men jeg har også fået set en del volley og diskuteret en del ting. I sidste weekend blev det til Gentofte-Marienlyst samt om mandagen møde med Fred Sturm, som jeg havde inviteret over og se søndagens kamp imod Falkenberg.
Invitationen og mødet var ment for at give Fred en smagsprøve på svensk volleyball og samtidigt afdække og diskutere nogle af de måske blinde vinkler som jeg og mit hold evt. måtte have. Detaljer i dette kan jeg naturligvis ikke komme ind på her, men bare det at få vendt taktiske og mentale overvejelser fik flyttet en del; ikke mindst de ting som rent faktisk forstærkede det som jeg tror på. (Jeg skal nok sparre jeg for den del også!)
Det er altid en fornøjelse at diskutere volley med Fred. Hans enorme kompetence gør at man atid lærer noget, men hans ydmyghed overfor samt tillid til den der sidder på den anden side af bordet gør at man føler sig både værdsat og kompetent.
Jeg kan i den grad anbefale flere i at benytte sig af den ressource vi har der og måske også gøre det samme med Johan Isacsson i Sverige. Vi er så mange der mener at have fundet volleyball'ens helige gral at vi netop kunne have behov for den type sparring og coaching som Freds åbenhed og ydmyghed kan give.
Når jeg ofte enten taler, spiller eller træner/coacher volley er det måske også godt for mig at sætte sig ned, tage en time-out, se noget andet og i det hele taget åbne op for andre inputs.
Udover inspiration har de seneste uger været præget af god energi, god fight, positivisme og ambition fra ÖVK (bortset fra 30 min. af vores torsdags træning som mentalt gik lidt i fisk). Vi har efter vores nederlag til Linköping vundet over Sollentuna, Hylte og Falkenberg og tilløbet til slutspillet må derved være sat igang.
Desuden har vi fået nomineret 4 spillere:
Årets spiller: Fletcher Andersson & Andrew Bonner
Årets angriber: Fletcher Andersson
Årets hæver: Nick Ptaschinski
Årets gennembrud: Anton Cronholm
Afstemningen sluttede tirsdags og når vinderne offentliggøres vil jeg løfte låget for mine nomineringer og min afstemning.
Vi har som mål at fejre et langt slutspil. Nu er inspirationen, planen og de positive oplevelser i hus. Nu venter et sted imellem 3 og 15 kampe over 6 uger.
Rækken har vist at jævnbyrdigheden holdene imellem er utroligt lige, så historik og resultatmæssig statistik er ikke brugbart til noget som helst. Det gælder derfor om at holde fokus på det der skal til for at spille godt.
Vi har fortsat vores offensive udvikling i ugens løb og ellers tilpasset vores træning til de krav som et slutspil kræver. Det er meget den enkeltes behov der skal tilgodeses samtidigt med at vi fleksibelt må arbejde med holdets behov for samspil.
Under slutspillet er det nødvendigt at have en plan, men endnu mere nødvendigt at kunne være afvige fra den om nødvendigt. Det bliver en lang slåskamp og der er ikke tid til at gøre noget på "default".
Imorgen gælder det den 1. kvartsfinale og den tekniske time-out er derved slut. Sollentuna kommer som placeringsmæssige underdogs og vi har da også slået dem to gange i dene sæson. Sidste år slog de os klart i semifinalerne. Det vil vi gerne rette iår.
Velkommen til Sollentuna og jer andre imorgen kl 17 i Idrotshallen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar