Jeg må indrømme at jeg efter lidt over en måned med over 4-5 timers instruktion af beach/volleyball føler mig en smule slidt. Det er ikke nyt for mig at jeg giver en del af min personlighed og energi når jeg træner andre og det kan mærkes på kroppen.
I Falköping tog jeg brug af en daglig middagslur, for bla. at få influenzaen ud af kroppen - og det gav da også bonus, men selvom helbredet er ved at være der bliver man stadigt træt mentalt.
Den store udfordring er jo at give kvalitet nok til alle de der krydser ens veje. Som lejesvend i et volleyballmæssigt uland skal der investeres EN DEL for at bryde igennem. Man skal sørge for at udfordre sider af sig selv for at blive bedre og samtidigt tjene til dagen og vejen. Jeg har været så heldig at jeg befinder mig steder hvor begge dele bliver rimeligt tilfredsstillet. Dog ikke uden en vis investering af arbejde og derved træthed. Udfordringen er IKKE at brænde ud og samtidigt arbejde nok til at blive RIGTIGT god.
Og jo bedre jeg bliver jo mere ser jeg mine svage sider.
Folk der påstår at de som 40 årige trænere ved ALT har enten vundet for meget for let eller er godt på vej ud af deres sidste job som ubevidst inkompente tilsat uvidende arrogance. Nu har jeg haft eksponering for personer som Mikael Trolle, Peter Borglund, Fred Sturm og nu også Johan Isacsson samt både RIG og TVN trænere og hver gang lærer jeg noget nyt eller får brudt et element ned. Det samme gør jeg når jeg taler med andre trænere på et samenligneligt niveau eller endda trænere som befinder sig på et "yngre stadie" end jeg selv. Over sommeren må vi også se om Ismo og jeg får tid til at nyde en øl og snakke lidt bold, som vi fik lovet hinanden efter sidste finale.
Træning er et håndværk - man kan ikke KUN læse sig til det men omvendt skal man sørge for at have en god mængde af den rette teori og eksponering for de rette mentorer og læremestre samt masser af praksis. Undervejs danner man sig sin egen overbevisning der undervejs skifter til forskellige og mere og mere forfinede filosofier. Jo mere jeg kommer ned i muldet jo mere får jeg både biomekanisk og paradigmemssigt at "less is more" - men på baggrund af at tingen skal koges ind på den rigtige måde.
Jeg har den seneste tid haft masser af det hele og nu skal nervebanerne finde hinanden i denne uge hvor jeg kan koncenterer mig om at være i "Danmark".
Imorgen er det nemligt atter en dag og en træning i ÔVK. Ugen har et par møder også og hvis alt går vel også flere timer i Røvparken til lidt aktiv restitution og krops-refleksion.
Ses på sand og på de 9x9. Nu skal Olafsen hvile!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar