Ude og "hjemme" igen....

Jeg er "Tilbage"...

Efter et hårdt SM-slutspil var det så småt med både tid og motivation for at skrive. Resultater taler jo for sig selv og jeg følte ikke at der var så meget at ("bort")-analysere eller kommentere på. Samtidigt var det vigtigere at arbejde med at forberede ÖVK til 3 uger uden undertegnede end at skrive kloge ord. Det gør andre både bedre og mere overbevisende end jeg. Desuden er retorisk selvretfærdighed/medlidenhed ikke min foretrukne disciplin.

Jeg vil dog gerne summere lidt op ad den seneste måneds oplevelser.

Det blev til 3 ugers hårde og sjove oplevelser i Tyrkiet. Lyø Beachcamp havde 3 camps hvor jeg var ansvarlig for dame-træningen. 6 timer i sandet sætter sine spor og jeg måtte flere gange ty til doping af stemmen samt hvile i skyggen for at have nok krudt i kuglerne til ALLE deltagere i de tre uger. Det vidner min underdrevne kulør paradoksalt om samt det faktum at jeg endnu har ligget syg efter hjemkomst. Men sådan skal det også være. Hvis ikek man har en iltgæld at betale efter en præstation af enhver art har man ikke den gas nok; hverken på eller udenfor både beachbanerne eller dansegulvet. En forvredet ankel efter et blokforsøg af en aggressiv Shaun Powel på sidstedagen i en instruktørkamp ("undertrådt" og tilgivet!) kom også med hjem og igennem den danske told kontrol.

Jeg kan godt lide at være på som instruktør. Det er spændende at arbejde med en ny gruppe mennesker og give dem noget i takt med at man selv udvikler og udfordrer sine volleyball-trænings kundskaber. Desuden kommer man tæt på folk når de på en intensiv uge skal nå både at blive bedre, lære noget nyt OG nå at være på social charterferie. Så hvad man ikke betalt i udvikling eller økonomi får man igen i networking og kammeratskaber.

I ÖVK har vi haft en rigtig god restitution og rekruttering i mellemtiden. Spillerne har "hvilet" sig væk fra hallen og vi har fået skrevet den første og vigtigste kontrakt (Kalle). Nu er vi igang igen og både Perra's special designede fys og individuelle gym-programmer samt mine tekniske og spilmæssige udviklingsplaner for holdet skal nok give bonus frem til august/september.

Vi er en stor trup af interesserede spillere og der arbejdes også i elitesektionen for at skaffe mere tyngde omkring holdet. Vi har derfor ikke været bedre forberedt med holdet i den tid jeg har været i klubben. Selvom tiden er en anden og satsningerne bliver anderledes bliver det derfor en kontrolleret og spændende proces omkring etableringen af holdet som vi nu går igang med. Vi planlagde før jeg tog afsted og mens jeg har været væk har vi arbejdet på flere spor og flere spillere og når jeg nu er tilbage er det også på tide at gøre dette rent lav-praktisk i hallen.

Man kan dog ikke rigtigt sige at jeg er "hjemme". Idag er jeg på vej til samling for det svenske herrelandshold. Efter en del kommunikation frem og tilbage før, under og efter slutspillet vil SVBF, Johan og jeg se på mulighederne for at indgå et assistent træner samarbejde.

Om man kan kalde det ad-hoc, try-out eller trænersparring, eller noget andet og omfanget deraf vil måske ligge klarere efter weekenden. Min tur til Tyrkiet og et meget omfattende program for svenskerne med over 4 lejre inklussive træningskampe imod Australien, Schweiz som optakt til World University Games fra 1/7-11/7 har ikke sparret meget tid til planlægning og afstemning af forventninger for hverken SVBF's eller min side før end nu. Derfor er der kun en ting at gøre og det er at tage det for hoften af og snakke os igennem det i løbet af de næste 4 dage. Det er faktisk også sådan jeg foretrækker det. Når jeg træner skal der være en god blanding af foreberedelse og plads til improvisation. Dette gælder også når jeg indgår samarbejder med andre. Har man et fælles mål, forståelse og tillid behæver ikke alt vre sat i sikre rammer. Når en kok skal lave en ny ret så starter han nok også bare med at købe noge råvarer og så ellers prøve sig frem. Om det så bliver godt afhænger vel af hans håndværk og erfaring end om hans opskrift står på papir eller ej. Når menuen så er forfinet så kan man senere skrive kogebogen færdig og høste michelin stjernerne. Men først skal der nu "kokkereres"...

Det var lidt fra mig igen. Jeg er atter "hjemme" og nu får vi at se hvor meget...
Jeg glæder mig ihvertfald mens jeg sidder i toget og holdet allerede nu har 1. træning. DSB startede ellers dagen lidt uheldigt med at aflyse mit tog til Malmø som så gjorde at jeg blev to timer forsinket.

Bloggen er derfor igang igen og der er masser der burde komme på den. Hvad jeg så orker eller gider skrive om af de mange indtryk og tanker får vi at se.

Den forsinkede togtur har da i det mindste været lidt brugbar.

SMADR!