Igår spillede vi en rigtigt god kamp imod Serberne. Vi startede lidt afventende men spillede os godt ind i kampen. Faktisk var vi nok tættere på end spillerne mærkede, men det fysiske niveau og gode serv/blok spil fra hjemmefavoritterne gjorde det svært.
I Novi Sad er de vant til meget volley, så derfor var der faktisk skuffende fremmøde sammenlignet med Serbernes kamp imod Korea som blev spillet i en kogende fuldbesat hal. Jeg skal se om jeg kan uploade lidt fra den oplevelse når jeg har tid.
Nu er det vores sidste TV-kamp imod Sydkorea der venter. Som et typisk asiatisk hold vil der komme en del kombinationer bakket op af hurtigt og teknisk spil - og små er de heller ikke.
Vi har brugt det meste af aftenen og morgenen på at videoanalysere dem. For TV-seerne kan det være svært at følge med så her kommer lidt at være opmærksom på:
H1: Bemærk at deres kant tæt nr 11 running spiker kombinerer ind på midten fra pos 2 og at deres diagonal nr 1 starter i midten af banen og derefter løber over for at angirbe fra pos 2. Da dette ikek virkede imod Serberne gik de tilbage til at lade diagonalen lave tilløb fra pos 4 istedet; dog med masser af kombimuligheder og med næsten samme startposition.
H6: Næsten "normal" side ut opstilling. Dog kommer der en del kryds ved svag serv. Det meste kommer dog ind fra deres pos 2 - dvs. igen en vigtig rolle til deres nr 1.
H5: Nr 1 er nede som running spiker (eneste rotation hvor han anvendes som modtager) og angriber fra pos 2. Deres kant-tæt nr 11 er ude af modtagningen på trods af at han har de bedste stats i truppen.
H4: Kant fra nr 7 som ellers "burde" have tilløb fra zone 5 krydser dybt fra zone 1. Det forsøger alle hold at udnytte ved at forsøge at serve ham væk, men alligevel fortsætter Sydkoreanerne med dette.
H3 og H2 - Intet at bemærke!
Vi skal serve klogt og være på mærkerne for deres kryd og sjove rotationer i særligt H1, H5 og H4, men også H6 hvor der kombineres meget.
Med nederlaget igår har vi reelt spillet os ud af top 8, men vi er sikre på en 16 plads og derved en billet igen om 2 år. Nu sigter vi imod en plads i toppen af 9-16 og en RIGTIGT god kamp imod en fascinerende modstander.
Ses på E2 kl 18 LIVE!
Game time!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar