Den seneste tid har der været både uregelmæssige, manglende og direkte fejlagtige rapporteringer i både LIVE score og efterfølgende matchfakta. Jeg er skuffet over at klubberne vælger at prioritere det så lavt og har så dårligt uddannet personel at de ikke kan varetage denne funktion på en bedre måde. Medier og fans bruger hotlinen og statistikken til at danne meninger og skabe debat og historier. Personligt så jeg gerne systemet opgraderet med mere info, men det er vel vigtigere at få det til at fungere først?
Under NCC er der sågar ingen dækning af "finalen" og fra Sollentuna har der kun været rapporteret af meget svingende kvalitet; uden anden pointanvisning end modstander fejl og så endda ikke korrekt sæt-cifre... Det er vel en lidt tynd måde at repræsentere et finale arrangement af den kaliber på? Jeg skal ikke kunne sig hvor fejlen er og jeg ved at SVBF også har en opgave at løfte her. MEN det må da være i alles interesse (Eliteserie-foreningen?) at vores kommunikation udadtil og indadtil foretages på et professionelt niveau.
Point og angrebs liga bliver vundet retfærdigt af Ryan Sweitzer (om spillet fortsætter). Serveligaen tror jeg Jimmie Ivarsson vinder, mens at blokadeligaen har en favorit i Aidan Zingel, selvom han er ved at miste terræn til udfordrere fra ÖVK og SVK.... Men kan vi VIDE det...?
Vi må simpelthen varetage dette bedre, hvis vi skal have en bedre oplevelse af vores fælles produkt! I top 4 er der ikke den store sportslige forskel mellem eks. Danmark og Sverige, selvom DK har været bedst når det gjaldt de seneste år i NCC sammenhæng. Derimod er der i bunden og omkring eliteserierne en større professionalisme i Sverige. Det skulle gerne være sådan at man i norden blev ved med a holde et stadigt højere niveau på og omkring banen af vores sport, og dette er en af virkemidlerne dertil.
Jeg håber derfor at både forbund og Eliteserie forening finder en løsning at højne dette til et acceptabelt (og måske endda BEDRE) niveau.
2 kommentarer:
Man bör ha i tanke att det i Norska ligan inte finns proffspelare. I det två Danska lagen så har man minst 3-4 ej danska spelare. Svenska lagen i Nordic finalen hade 1-2 utländska. Finns det mer pengar till spelarlöner i Danmark trots färre sponsorer och mindre publik eller är det mer oskattade pengar som används i Danmark?
/mats
Jeg hverken ved eller bekymrer mig om hvordan andre klubber aflønner deres spillere. Det må være en sag mellem dem og skattemyndighederne, og det ville ikke være klædeligt at spekulere i andres forhold. Men vi i ÖVK sover godt om natten...
Det er tydeligt at der er et bedre presse, medie, sponsor og publikums arbejde i Sverige end i Danmark, men det er jo ikke det eneste indtægtsgrundlag klubberne har. Desuden er der forskellige skatteregler.
Alt dette er dog uinteressant for mig. Jeg arbejder for at optimere min egen verden og vil man være bedst er det en god idé at starte der.
Derfor irriterer det mig at Sveriges hotline og point rapportering, som har været til stor inspiration for vores naboer, i den grad har haltet efter den seneste tid.
Send en kommentar