Nu har jeg over sommeren betaget fuldt og kommenteret World League (WL-herrer) på Eurosport og efter bare at have sendt et par kampe fra World Grand Prix (WGP-damer), er jeg lidt overrasket over et par observationer, og jeg vil gerne dele disse samt filosofere derover sammen med dele læserne af bloggen.
- Herrerne spiller ET system baseret på stort set de samme principper og parametrer. Dvs. En hæver, 2 kanter der modtager hele vejen rundt og kører pipes og for det meste spiller position-6 forsvar. Næsten alle hold er kompetetive og små udsving i kvalitet og fysik samt hastighed og taktik gør forskellen, med Brasilien som forbillede og grænse udviddende nation.
- Damerne spiller på MANGE forskellige måder: 2-hæver/ene hæver, ikke helt konsistent libero, modtagende diagonal, 2 damer i modtagningen på svæv, samt skiftende mængder af kant kryds og et højere antal af angrebstyper, samt et hold med deciderede overvægtige spillere (USA).
Det er forståeligt at der tages udgangspunkt i spillermaterialet og fysikken, det gør alle hold jo, men rent spilsystem mæssigt er der alligevel nogle overraskende prioriteringer, der ikke kun kan begrundes i højden på nettet og damernes kontra herrenes fysik?
Mine ene spørgsmål er:
- Hvorfor kan damerne ikke finde den optimale måde at spille på (ikke nødvendgivis som herrerne)? Er det en vægtning af fysik/teknik overfor den taktiske evolution eller er det nationale kulturelle spilforståelse der hæmmer udviklingen?
Det virker som om at flere damehold hænger fast i en måde at spille på uden at gøre noget derved? Det er tydeligt at Rusland mister bolde pga. både deres langsomme tempo og virkeligt ringe hæver teknik og effekt. Samtidigt oplever Cuba at deres 2 hæver/diagonal system nok giver dem flere muligheder ved nettet, men samtidigt at disse muligheder ikke får rytme med point-tab til følge.
Eks. hvorfor er Ruslands hævere så umanerligt ringe og USA's spillere så kummerligt fede? Og hvorfor er der så stor udskiftning i spiller-truppen iår (Kina, Rusland USA), kun 1 år før OL? Graviditeter eller andet?
Mit andet spørgsmål er:
- Er det bare mig eller er den asiatiske og europæiske skole ikke overlegen i forhold til taktiske muligheder end den Mellem-Amerikanske/Rusiske? I den første bygger man taktikken ovenpå teknikken og denne igen ovenpå fysik med kontinuerligt mentale hensyn. I de andre (særligt den Mellem-Amerikanske) springer man stort set teknik og mentale hensyn over eller prioriterer dem udadtil meget lavt?
Det er så små ting der skal til for at hold som Rusland og Cuba kunne være alt dominerende. Hvorfor retter de det ikke?
Et hold som Japan FLUEKNEPPER taktiske og tekniske detaljer for at kunne være med i forhold til langt stærkere nationer. Hvorfor er dette så stor en blind vinkel for de fysiske nationer?
Og så det sidste spørgsmål?
- Har en FED spiller på nogen måde en fordel i forhold til en med mere muskelmasse og spændstighed pr. totalvægt, og hvilken? Er det flottere at se på?
NEEEEEEEEEEEEEJ!
Hvorfor så?
2 kommentarer:
Gode spørgsmål, har også overvejet dette efter at have set en masse bold her i weekenden.
Jeg tror at en stor del skal til skrives den fysiske forskel på damer og herrer. Men heller ikke for meget, for man så hvor godt Polen klarede sig i denne weekend med alm. herre taktik (startede ihvertfald alm. og rettede så lidt til efter dagen. Super coach de har).
Men ellers tror jeg at meget af det ligger i kulturen, var de unge spillere i de asiatiske lande ikke også en smule højerer?
Rusland er da også ved at prøve på at bygge et mere teknisk/taktisk hold op.
Noget kunne tyde på de har tænkt samme tanke som dig, og er på vej mod enighed om den "bedste spil model".
Ellers tror jeg meste ligger i at turde gører noget nyt (selvom man kan sige at det er modigt at se bort fra "normen").
Men at Rusland er så dårlig teknisk undre også mig. Kan du forklare mig hvorfor deres hæver skal ned at sidde efter sine hævninger? hun er jo helt væk i sikrings spillet.
/Mads
Hej Mads
Tak for din kommentar. Rusland ER ved at gøre sig med lidt hurtigere hævninger, men pga. den volleyfilosofi der er i landet samt at deres (bogstaveligt talt) store profil på 2.02 Gamova hænger de lidt fast i dyndet efter min mening.
Hun spiller kant-fra (pos 5 i H1) og dette er nok medvirkende til at deres venstre-kant hævninger stadigt har en smule rimfrost på når de kommer ned, og derved stiller krav til en hæver om at være stærk men ikke nødvndigvis fleksibel og præcis.
Dog er det jo noget vi kun kan spekulere om. Deres andre kanter/diagonaler er da også gennemsnitligt højere end de andre nationer og denne fysik koster jo på det tekniske, omend at særligt Sokolova virker til at have mere i sig end den Rusiske skole ellers normalt tillader. (Sokolova-193, Godina-192, Safronova-192, Fateeva-188)
Men som du selv påpeger har de et problem på hæveren. Jeg har ingen anelese om hvorfor at den yngste Akolova-søster (#18) skal ned og fedte rundt på gulvet efter hver hævning, eller hvorfor at de tempo og præcionsmæssigt ikke vil opgradere til en "nyere" teknik. Med hendes 184 er hun ikke unormalt høj, men jeg tror det både for hende og holdet som hele kan være svært at lære gamle hunde nye tricks. Et svar kunne dog være at man får at hvæe bolden højt kan få energi ved at skyde kroppen igennem (extension af arme, ben) og at hun efter dette lander så blødt som muligt.
Det er vel en prioritering: Højde i blok og angreb overfor fleksibilitet. Dog kan førstnævnte blive blive svært for holdet at spille sig ud af evolutionært, da man bygger for meget af den samlede spilpyramide op på fundamentet af spillernes genetiske fysik, og ikke i samme grad lader spillet udvikle sig med hensyn til en flydende proces af spillernes teknik.
Nu skal vi dog ikke glemme at de er forsvarende verdensmestre og i spil har vinderen jo som regel ret. ;-)
MVH
Martin
Send en kommentar