Så har jeg givet mit første interview i Helsingborg som er det sportslige opland til Örkelljunga. Følg linket: http://hd.se/sport/2007/08/08/danskt-brasselir-ska-faa-fart-paa/
Pt. er vi i kontakt med en 3-5 VIRKELIGT interessante spillere, hvoraf at to Polakker bliver fløjet til prøvetræning tirsdag.
Jeg var igår også oppe og inspicere faciliteterne og møde nogle af spillerne og her er mit indtryk.
Hallen er en lille træ-hal bygget i forbindelse med en skole. I den ene side har vi ribber og den anden side en 3-4 rækker plast-stole på en miniafsats væk fra gulvet, hvor der er plads til 226 siddende publikum. Gulvet er præcist 648 m2 (4x9x18=4 volleybaner), så kortbane serv er ikke noget vi vil træne så meget. Dog kan man netop sætte en kort og en langbane op og øve netspil samtidigt med serv/modtagning og det er jo smart. Der er lavt til loftet; vel svarende til OM-hallen og disse dimensioner gør at TV ikke er begejstrede for at sende fra hallen. Indtrykket er en hal som minder om en blanding mellem Hillerødgade, Rygaard skole og OM-hallen.
I forbindelse med hallen er der et lille vægt lokale med alt hvad man kan ønske sig udover måske et squat stativ. Dog har de gratis styrketræning i et mindre men enormt velassorteret fitness center i Örkelljunga ca. 3 min kørsel fra hallen. I helsginborg har de desuden gratis fitness kort til et kæmpe center med alt i maskiner, vægte, spinning, yoga og you name it.
Klubben har et mindre klubhus også med et par sofaer, TV, taktik-tavle, opbevaringsrum for tøj, sponsor effekter, et kontor med computer, printer og kopimaskine samt et større køkken og et væld af pokaler og billeder. Desuden findes et lille soverum med en 3 dobbelt køjer. Klubhuset køres af en deltids ansat sekretær som er klar til at hjælpe med hvad som helst. Huset kunne trænge til en kærlig hånd, men det har historik og potentiale.
Jeg havde et godt møde med min assistent-træner Per-Erik Dahlqvist (Perra), som er meget veluddanet i det svenske volleyball system samt har spillet et par sæsoner for Vingåker i Eliten og sidste år stod for holdet. Han har store forcer indenfor rehabilliterings-træning samt taktik og en stor interesse for Data-Volley og statistik, så jeg påregner at give Kristoffer Arrild et kald en af dagene. Mit indtryk er at han og jeg kommer til at supplere hinanden virkeligt godt; særligt efter 1. af 2. sæsonplanlægningsmøder.
Vi har planlagt at deltage i 3 stævner. Copehangen Open 8-9 September, Middelfart 14-16 September samt et i Hylte 30-31 September. Hvor vidt vi er kompetetive vil afhænge af hvornår vi får skrevet kontrakt med spillere inden for og udenfor EU, omend at sidstnævnte kun kan tilbydes 6 måneders kontrakter og derved også skal planlægges som en del af slutspillet og kan være væk fra sæsonens start.
Nå. Nok for denne gang. Vejret er godt og jeg skal da også selv lidt på sand inden det er for sent!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar