Som flittige læsere kan bemærke har det været meget stille på bloggen i et par uger. Jeg beklager, men har kæmpet med at genoprette min lejlighed efter en vandskade. Desuden har jeg haft mere end almindeligt travlt med CUP-kampe, seriekampe og teambuilding for ÖVK.
For at kompensere har jeg opdateret med flere presse indslag, som på hver deres måde forklarer situationen og så kan det jo være op til folk selv at danne deres indtryk. Bloggen her skrives for mit egen fornøjelses skyld og for at få tanker ud som måske kan inspirere andre, men først og fremmest mig selv.
De der følger med vil vide at vi blev servet i stykker i CUP-semifinalen imod Sollentuna for derefter ugen efter at tage til Tierp og tabe en gyser i Tierp efter adskillige uheldige dommerudsving som resulterede i 3 protester; ikke som følge af bolde inde/ude men nogle ret kontroversielle beslutninger. Senest tabte vi også til Falkenberg til hjemmebane.
I mit fravær har andre overtaget kommunikationslinen og skarpsindigt analyseret sig frem til konklusioner som: "Örkelljunga en negativ overraskelse" og "måske klubben beskytter deres seneste træneranskaffelse" (for lige at linke til et par stykker som åbenbart har fingeren på pulsen)
Naturligvis slipper det ikke for en kommentar...
Det kan virkeligt pisse mig af at intelligente personer der arbejder med svensk volleyball overhovedet kan overveje at gøre sig så kloge på interne processer og udfordringer i sportslige spørgsmål, der betyder mere end hvad stillingen er før og efter en kamp. Måske ville jeg have kontaktet hovedpersonerne inden at jeg gjorde mig alt for klog på deres vejne...
Jeg har tidligere beskrevet vores organisatoriske vanskeligheder som følge af en meget sen indtræden i jobbet og har ikke lyst til at gentage mig selv her. Situationen omkring skadede udlændinge og svigtende form tager vi internt og konklusionerne vil nok fremstå noget mere komplekse end ovennævnte links og ekspertkommentarer.
Men hvis man vælger tungtvejene konklusioner og kommentarer bør man nok tage de brede briller på...
Jeg skal være den første til at bakke mit hold op i den indledende modgang og samtidigt arrogant påstå at vi godt kender vores styrker og svagheder og er tilfredse med den måde vi løser vores opgaver på. Rækken er stærk iår, som alle har skrevet og alle taber til alle. Naturligvis skal der jo gå jantelov i den når traditionsrige Örkelljunga ligger med røven i vandskorpen. Det er jo en af de ting vi er bedst til i Skandinavien: At pege fingre og nikke bedreviddende...
Nederlag måles muligvis i point på tavlen for de der ikke ved bedre, men det er hvordan man vælger at tackle disse samt bidrager til den udviklende proces. Vores fremgang er heldigvis tydelig for os selv og når vi når slutspillet tror jeg mange hold vil overveje om det er ÖVK de vil spille bedst af 5 kampe imod i kvartfinalerne.
Vi kommer ikke i gear før efter jul, men det er heldigvis også der at det er mest nødvendigt! Pt. er vores største udfordringer vores skadesliste og det er på tidspunkter som dette at vi skal vise mest hvordan vi tackler modgang og skuffelser: Det gør vi ved at fokusere på proces og løsninger og ikke mindst et utroligt tæt samarbejde med vores fysioterapeuter samt hårdt arbejde i styrkelokalet.
Sidebemærkninger:
Jeg må med skam erkende at tiden ikke er til at kommentere på de dansk-svenske landskampe samt den interessante reaktion med to markante kvindelige bloggere Anne og Louise der er kommet på banen for at forsvare kvindekønnet i dansk volley. Velkommen til de to stærke kvinder. Jeg var allered før deres entré på bloggerfronten stor fan af deres arbejde og profil i dansk volleyball!
Dog kan jeg konstatere at der i den grad bliver kommenteret på alt fra haller, hjemmesider og holdbilleder i den danske volleyelite til den helt store guldmedalje, men med frugt for hybris og nemesis vil jeg undgå at komme med bemærkninger til den udvikling...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar