Wounded Wictory against Habo Wolley

Efter en tørke på 4 kampe og pause som følge af landsholdenes OL-kval kampe lykkedes det endeligt at hive en sejr hjem. Vi startede sæsonen op ad bakke, siden blev det svært og hvor vi er nu er det hårdt. Så meget bedre føles sejren, når den opnås på den baggrund den gjorde.

Her dog et ærligt indblik i vores udfordringer:

- Ola har været syg og i svingende form og da han endeligt kom over sæsonstartens vanskeligheder fik han alvorlige problemer med fødderne.
- Marcin startede rigtigt godt i opstarten men har siden 1½ kamp OK imod Lugi og Säter først været skulderskadet og siden knæskadet og det er ikke sikkert at det bliver løst foreløbigt.
- Mats brækkede fingeren på jobbet for en måned siden og er først nu tilbage i acceptabel form.
- Dejan Tujkic fik problemer med lænden efter et uheldigt fald i en forsvarsøvelse og arbejder sig tilbage og har været sparet til træning i 3 ugers tid
- Bartosz vred alvorligt om i sæsonstarten og har efter dette haft svært ved at finde det flotte fysiske spil som hans kontrakt blev baseret på ved try-out i august.
- Per-Erik Dahlqvist brækkede næsen og fik en mild hjernerystelse i forrige uge på et linieslag bagom antennen fra "Dangerous Dejan" og har haft en uges pause.
- Anton Cronholm, som gjorde en mandfolke indsats imod Falkenberg vred om på knæet for 1½ uge siden og er ikke tilbage før midt i januar.
- Brian forstuvede sin tå og brød op i en gammel surferskade i mandags og træner med en improviseret bandage bestående af tape og en køkkensvamp under hans ankelstøtte som han spiller med da han vred om i USA efter at have skrevet kontrakt for os.

Vi har desværre samtidigt måtte sande at klubben for første gang i 10 år har problemer med at skaffe jobs til, i dette tilfælde vores 2 polske spillere, på trods af en massiv indsats i lokalområdet samt en 20 km's periferi blandt vores normalt virkeligt gode kontakter. Dette har forståeligt smittet af på deres overskud og motivation på trods af at klubben har levet op til deres kontraktslige forpligtigelser.

Det er dermed kort at konkludere at Svensk Volleyball IKKE har set det bedste af os endnu og værd at notere sig at Emil, Niklas og Micah er de eneste som er gået fri fra skader udover hvad man kan forvente af ømhed i knæ og skulder.

Vi har analyseret vores træning og ageren og kan ikke notere os andet end: Tjah...

Samtidigt har vi hver gang det oplyste forbund eller andre har skrevet om os kunne notere en sygelig jantelov omkring vores 4 professionelle, den danske træner og ikke mindst de "negative" resultater.

Det er dermed så meget større en fornøjelse at kunne notere sig en sejr over rækkens nr. 2 baseret på intet andet end hjerte og hjerne. Holdet har stået klippefast sammen i denne modgang og har levet op til målsætningen om at være det bedste "hold" i den svenske elitedivision. Jeg skal ikke sige at andre har et dårligt sammenhold eller på nogen måde ikke er gode hold. Jeg kan bare notere mig at drengenes sammenhold og vilje til at yde og forbedre sig er en inspiration, særligt når det er hårdt at tabe, få skideballer af trænerne og se ens kammerater få den ene tåbelige skade efter den anden.

Igår skruer vi på ALLE knapper for at få den mindste fordel i hver eneste opstilling. Vi har gennemanalyseret Habo og fulgt deres udvikling i 5 kampe og ved præcist hvor de er stærke og vi er svage og udnytter det til mindste detalje. Vores blokade er som altid yderst effektiv og vi får fra start af lukket ned fra Habos angrebs es Adnan Herco samt Patrick Rumin.

Godt nok er Habo foran 14-8, men som altid kan vi sætte Mats på banen og gøre en forskel i serven, hvilket den efterfølgende stilling på 16-14 til os vidner om. Inspireret af dette server vi resten af kampen klogt og vinder de to første sæt 25-20, 25-23.

I 10 min pausen efter 2. sæt er vi enige om at fortsætte taktikken og se om Habo justerer noget. Det bliver et tæt 3. sæt, der desværre går til Habo, men de spiller godt og særligt deres højrekant Adnan Herco justerer sine angreb til stor frustration for vore blokade som bliver misbrugt i elegante timings justerede angreb og konstant ændrede vinkler. I serven er Patrick Rumin også dygtig til at fastholde et hårdt pres i springserven uden at lave fejl, men det ændrer ikke på at det er deres Bosniske angrebsmaskine der holder dem inde i kampen.

4. sæt bliver et tæt opgør, men vi bevarer en føring på 3 point skabt i midten af sættet og Ola lukker Habos håb ved en fintet blokade på Adnan, som i næste bold også slår i antennen, muligvis forstyrret af at vi med vilje skifte Ola og Bartosa i frontlinien for at give ham endnu mere at tænke over.

Live scoren er på nuværende tidpsunkt ikke korrekt, da Brian naturligvis spillede alle sæt samt at Per-Erik kom ind i 3 og 4. sæt og Mats i alle sættene. Desuden mangler rigtigt mange af vores angrebs og blok-point, og begge hold spillede langt fra med den fejlprocent der er opgivet. Når SVBF får indsendt papirudgaven af kampen er jeg også sikker på at dette bliver rettet.

Der er samlet grund til at kigge på hele holdet og uddele roser, hvilet Micah også gjorde da han blev kåret til kampen spiller: "This is not for me but to ALL you guys!". Patrick Rumin får æren for modstanderholdet, selvom Adnan Herco er manden der vinder de vigtige point. Jeg kan dog ikke andet end at være stolt:

- Når en spiller med en brækket finger kan vende 8-14 til 16-14 på ekstremt svæv i serven og inspirerende vilje i forsvaret
- Når vi sætter en rygskadet 17 årig dreng in for at presse en landsholdsspiller i serven og det lykkedes at tage to pint og tvinge en time-out.
- Når min assistent træner med en brækket næse går ned og server og piller to linie angreb i forsvaret.
- Når at et helt hold kan skifte taktik og i 2 rotationer spille med 3 forskellige på backspike fra højrekant og stå 3 forskellige steder i forsvaret alt efter hvor vi er sårbare og Habo er stærke.

I en så tæt kamp er det de startende spillere de gør arbejdet, men hele bænken der tvinger de ekstra point ud af kampen og på denne dag er 2 point fra eller til forskellen mellem sejr og nederlag.

Dommerne gør en god indsats, selvom vi meget gerne ville have haft liniedommere... Vi får natuligvis de henstillinger vi skal for at brokke os. Efter kampen fik vi en snak om det tekniske niveau, men jeg kan notere mig at det er lavere i Sverige end i Danmark, men som jeg også kunne blive enige med Sefik Latific og Hans Almkvist, der begge er erfarne og dygtige internationale dommere, er sandheden nok et sted midt i mellem.

Vi er langt fra i topform, men igår pressede vi alt hvad vi havde i os af mental, fysisk, teknisk og taktiske muligheder og gør det at vi vandt til en mindre detalje. (En anden mindre detalje er hvorfor at volley staves med "W" i Habo, men der er stadigt en del jeg langsomt bliver klogere på i Svensk Volleyball)

På Habos hjemmeside kan man læse om kampen i et godt referat. Det samme kan man på vores samt i Helsingborgs Dagsblad og naturligvis også i Jönkjöping Nytt.