søndag den 20. januar 2008

Nederlag: Et skridt frem og et tilbage

ÖVK tabte i en skiftende kamp til Sollentuna på udebane. Vores taktik var lagt meget an på serv og blokade og på dette punkt var holdet fantastisk indtil første 1/3 af 5. sæt.

Sollentuna var gode til at kontrollere os i deres blokade og kom mere til modangreb end vi gjorde på trods af vores bedste blok og forsvarskamp hidtil. Se statistik her, hvor det er tydeligt at vi servede og blokerede virkeligt godt, mens at vores angreb var under niveau. Dette kan tilskrives bla. et godt taktisk Sollentuna og manglende evner hos os selv.

Vores sideout fungerede perfekt i 3 sæt, men faldt fra hinanden, da holdet glemte at fokusere hinanden og hjælpe sig selv på banen for at løse opgaven. Dette udnyttede Sollentuna i korte stimer og de kunne derfor vinde kampen på trods af at vi vandt de fleste point.

Dommerne undervejs gjorde det mere end underholdende og jeg kunne sammen med Sollentunas træner Lars Göran-Eriksson ikke andet end at grine og smile meget bredt i ny og næ og den mængde skæve domme der kom gik vidst ligemeget til begge sider. Hvis de to trænere havde dømt kampen som skiftende 1. og 2. dommer tror jeg faktisk at man havde undgået meget brok (denne gang imod dommerne).

Holdet har stadigt ikke indset at deres energi og succes afhænger af at vi alle arbejder i samme retning, og at tillid til planen er vigtigere end de spillere der er en del deraf. Derfor har indlægget ovenstående overskrift, da vi er kommet meget videre på mange fronter, men også har taget et skridt tilbage når det gælder at udføre planen som hold. Dette er desværre noget vi må arbejde med konsekvens for at få spillerne til at forstå. Heldigvis er der endnu tid til at vi skal toppe, så det skal vi nok nå, selvom at det kommer til at koste lidt hårde opgør og træninger samt delagtighed i processen for hele holdet.

I HD fik journalisten opfattelsen af at det var brok = gnäll der gjorde at vi ikke vandt og at dette var mellem spillerne. Jeg vil med det samme nedtone dette og understrege at der fandtes en kortvarig irettesættelse af en spiller undervejs i slutningen af 4. sæt, som desværre blev "oversat" misvisende i dagens avis. At irettesættelsen og det der ligger bagved så er en anden opgave der skal løses er jo en anden sag.

Yderligere havde vi et radiointerview (spol til 0400) efter kampen, da jeg var på vej hjem fra Arlanda. Eurosport havde været så venlige at betale en flybillet hjem og det var ekstra dejligt, da de havde flyttet kampen til LIVE, så jeg ikke skulle kommentere alligevel.

Vores referat er på hjemmesiden og Sollentunas her.

Tillykke til Fortuna, Marienlyst og Rusland med de vigtige sejre i weekenden. For os venter der en imod Tierp på hjemmebane i næste weekend og det ser vi frem til!

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Da Holtes hjemmeside for tiden er gået ned, desværre på ubestemt tid, skylder jeg dig et svar, Martin, og det får du så her.

Du skal ikke tage min kritik af Eurosport-kommentarerne for mere end en højst subjektiv gengivelse af den oplevelse, jeg har haft ved at se volley i Eurosport for første gang. Altså med en baggrund, der er utrolig meget anderledes (og mere mager) end din og de andre kommentatorers. Og også anderledes end den, mange af jeres seere åbenbart har.

Og når jeg bruger ord som ”charme” om de sportsligt mere ujævne, men seværdige danske elitekampe, står det jo også i den grad for egen regning. Måske skulle jeg have brugt ordet ”menneskelige” i stedet for. For det er i høj grad det menneskelige og psykologiske i sporten, der fascinerer mig.
Samtidig med, at jeg selvfølgelig har en kæmpe respekt for – og som jeg skrev: fascination af - det sportslige niveau, der vises i Eurosport-kampene. Ligesom jeg har dyb respekt for den ekspertviden og det engagement, der ligger bag kommentatorernes bemærkninger. Det mener jeg virkelig!

Mit underliggende sigte, når jeg kritiserer, er hele tiden det meget enkle: volleyball er en flot og spændende sport, der burde kunne interessere flere herhjemme end den gør og derved skaffe bedre vilkår for elite-udøverne.
Hvordan når man bedst hertil?

Anonym sagde ...

Det blev lidt for anonymt. Jeg prøver igen, nu signeret.

Da Holtes hjemmeside for tiden er gået ned, desværre på ubestemt tid, skylder jeg dig et svar, Martin, og det får du så her.

Du skal ikke tage min kritik af Eurosport-kommentarerne for mere end en højst subjektiv gengivelse af den oplevelse, jeg har haft ved at se volley i Eurosport for første gang. Altså med en baggrund, der er utrolig meget anderledes (og mere mager) end din og de andre kommentatorers. Og også anderledes end den, mange af jeres seere åbenbart har.

Og når jeg bruger ord som ”charme” om de sportsligt mere ujævne, men seværdige danske elitekampe, står det jo også i den grad for egen regning. Måske skulle jeg have brugt ordet ”menneskelige” i stedet for. For det er i høj grad det menneskelige og psykologiske i sporten, der fascinerer mig.
Samtidig med, at jeg selvfølgelig har en kæmpe respekt for – og som jeg skrev: fascination af - det sportslige niveau, der vises i Eurosport-kampene. Ligesom jeg har dyb respekt for den ekspertviden og det engagement, der ligger bag kommentatorernes bemærkninger. Det mener jeg virkelig!

Mit underliggende sigte, når jeg kritiserer, er hele tiden det meget enkle: volleyball er en flot og spændende sport, der burde kunne interessere flere herhjemme end den gør og derved skaffe bedre vilkår for elite-udøverne.
Hvordan når man bedst hertil?

Morten Piil