Når man er engageret som fuldtidstræner, TC-træner, TD-træner, kommentator, rådgiver og bestyrelsesmedlem er det meget sjældent at man får lov til selv at nyde lidt af sporten. I forgårs måtte jeg sige nej til beachtræning med Peter Tand, Sjuske og de andre og jeg har også måtte takke nej til beachtræning imorgen med hjemvendte Dennis Petersen, da vi har et VIGTIGT opgør imod Säter i ÖVK
Døgnet har kun 24 timer og der kommer mere og mere af den slags volleyball hvor jeg ikke selv er på banen. Derfor var det en KÆMPE fornøjelse at være med til min 1. træning i over 4 måneder med mit gamle hold KSV igår. Det er også gået 2 måneder siden jeg deltog til en træning selv i ÖVK, så det var med bekymrede miner at jeg gik i gang med opvarmningen..
Det skulle dog vise sig at være uden grund, da jeg spillede 100% op til hvad jeg leverede i topform i sidste sæson. Jeg har sjældent været SÅ glad for en træning og nydt spillet og samarbejdet i den grad. Måske er man ogs mere sulten, når man ikke træner fast til hverdag, men det er i sagens natur ligegyldigt. Faktum er at jeg nød hver boldberøring, sam og modspillet og konkurrencen, og at det ikke var MIG der satte dagsordenen som coach.
Det er bare dejligt at man stadigt kan begejstres af noget så simpelt som en leg med en bold på højt niveu og samtidigt dejligt at kunne være blandt de bedste på det niveau jeg forlod, når jeg ikke har lavet andet end "intellektuel volleytræning"" og ellers træne en del styrketræning. Når man så tænker på at jeg arbejder 100% med sporten med en del forskellige indgangsvinkler bringer det et bredt smil frem.
Udover smilet var det også lidt at filosofere over:
Faktisk var jeg i blokade og modtagning blevet bedre, hvilket jo er sjovt at tænke på, da dette har været et stort fokus i vores arbejde i ÖVK. At det er nemmere at læse og blokere et 2. div hold er en hypotese, men den må jo afvises af at det var det niveau jeg forlod. Jeg er derved blevet bedre ved KUN at se og tænke over elementer af volelyball som vi optimerer på i vores træninger i ÖVK.
Ovenstående er med til at underbygge et amerikansk studie i randomiseret- (tilfældig/spilnær) blok (gentagelser af teknik i statiske miljøer/øvelser) og visualiserings træning (mental og taktisk træning samt reflektion over bevægelser) for nybegyndere i basketball.
Her fandt man at de dårligste til at score straffekast var en gruppe der KUN trænede dette, mens at de næstbedste var dem der kun tænkte på det, visualiserede en del og foretog mental træning, hvilket man jo gør en del som træner...
De bedste var dem der ALDRIG kastede straffekast, men derimod spillede en del og trænede skud fra forskellige afstande. Alle tre grupper "trænede" samme tid hver dag.
Min filosofi som træner er en stor del af mental medejerskab for mine spilleres udvikling (=visualisering) og udvikling af tekniske færdigheder i et spilnært miljø (=randomiseret træning) overfor gentagelser (=bloktræning) i meget statiske øvelser. Undtagelsen er omkring elementer i serv/modtagning, hvor det ikke er altid at vi tager et angreb på, men altid har 2. berøring fra enten vores centere/hævere. Men om det er nok for dem at træne hver 4. måned tror jeg vil være svært at finde undersøgelser der underbygger...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar