184 tilskuere blev vidne til ENDNU et hundeslagsmål af en volleyball kamp hvor Örkelljunga kom bedst fra start, men at Hyltes rutine blev tungen på vægtskålen imod afslutningen. Se de tætte cifre her.
Vi fører 10-7 men bliver overhalet til 10-12 og må kæmpe fra baghjul i 1. sæt. I 2. sæt server Anton os fra 14-13 til 18-13, og vi skaber et hul som Hylte ikke kan lukke, og vinder 25-21 som de gjorde i 1. sæt.
3. sæt er utroligt ærgeligt at tabe. Vi er på 20-18 og 23-22, men bliver overhalt på stregen med 26-24 på en sjælden angrebsfejl.
I 4. sæt kommer vi katastrofalt fra start og er nede 6-10, men kæmper os til 18-18 indtil nogle vattede angreb, og lidt underlige offensive udveje, gør at Hylte får 5 point i træk og går fra 20-21 til 25-21.
ÖVK formår at kæmpe sig tilbage flere gange men de to 5. points stimer i hhv. 1. og 4. sæt, samt at vi slipper foden fra gaspedalen i 3. sæt da vi har chancen, gør at Hylte tager sejren. Jeg sidder dog med den følelse at vi havde initiativet, men mistede det til et Hylte hold der ikke var bange for at tabe - og derved vandt.
Det er to år siden jeg sidst har været så meget oppe og ringe som coach og det fik vist også avisens opmærksomhed i denne artikel. I et tilfælde kostede det overblikket, da Micah glemte at minde mig om at han skulle på banen igen efter en pause, men den store indlevelse giver mig omvendt en følelse af kampen, som kan hjælpe spillerne i de pauser og kommunikationer vi har undervejs. Iøvrigt er der god ros til begge hold i den anden artikel i HD og Hallandsposten.
Vores modtagning er blændende og bringer Hyltes blokade mere ud af fatning end sidst. Særligt Niklas Hugosson spiller sin bedste kamp iår og er efter min mening kampens bedste spiller; men det er jo svært at få den anerkendelse som libero. Det vigtigste er at han ved det, holdet ved det og at Hylte ved det! Han har været perfekt i modtagningen i alle Hylte-opgør og det er jo rart at vide med 2-3 kampe imod dem endnu.
Jeg føler at vi kan matche Hylte, og med et par justeringer er vi klar på vores nu 2. hjemmebane på lørdag: Hylte Arena (den smukkeste i Sverige). Det erm som både de og vi er MEGET enige omm marginaler der mangler, hvilket er tydeligt at læse på deres og vores hjemmeside. Næste gang skal jeg gøre alt (igen!) for at de er på vores side!
Her er lidt radiobidder fra P4:
Kamp intro og 2. sæt (spol til 0205)3. sæt (spol til 0410)
4. sæt (fra start)
Sejrs interview med Kristian Wrethander (spol til 0335)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar