Det er slutspil!

Jeg glemte lige at vedhæfte sidste HD-artikkel fra onsdagens brag, som altså nu kan linkes til via overskriften: ÖVK föll i andra kvartsfinalen

Ja vi tabte unødigt! På det punkt er Lennart Nörlöv og jeg enige! Til dels var det måske mine dispositioner og spillernes arm(e) der efter 20-18 og 21-20 i de to sæt svigtede. Jeg kan for 50% vedkommende garantere at det ikke sker igen!

Nu har jeg tænkt, set video og analyseret og flere scenarier udspiller sig i mit hoved for de kommende kampe. Det gælder dog dagens træning først og fremmest og de knapt 3 timers forberedelse i hallen, som kan gøre den lille forskel.

Det er fantastisk med så intensivt en afslutning. Man balancerer på en knivsæg mellem hårde kampe og restituerende træninger i en tankebobbel af overordentlig store dimensioner: indeholdende dybdegående kendskab til modstanderne og sig selv blandet af lige mængder mentale overbevisninger og tvivl.

Ydermere er der et begrænset råderum at føre det ud i; en meget spændende og bekræftigende udfordring. Bengt Olssons motto: "Det muliges kunst" og mantraet (sidst kommenteret af Søe for et par indlæg siden): "Bedst når det gælder!" runger i hovedet på mig. Man kan rette noget, men ikke for meget. Hverken tid, krop eller mentalt overskud er der nok af for alle implicerede hold, spillere og trænere. Jeg kunne ikke ønske mig at være NOGET andet sted lige nu.

Det er benhårdt og som min ærede modstander Kristian Wrethander sagde forleden: "Det er slutspil!"

Der er 4 ½ time til træning og jeg har 3 planer at gennemføre træningen af eget spil på. Hylte sidder og tænker de samme tanker ved jeg. Vælg nu den rigtige igen for helvede!