søndag den 26. oktober 2008

Rematch med samme resultat (opdateret med artikel + radio)



Igår lykkedes det os at slå Tierp relativt nemt på hjemmebanen. Vi havde trænet meget på modangreb efter forsvar, gratis bolde, "centerguf/straffespark" samt serv og modtagning i ugen op til og det var helt sikkert noget der kunne ses.

Tierp var godt med i starten af sættene og specialt i 2. sæt, hvor vi både havde rod i opstillingen og også lavede for mange fejl i serven. Vores modtagere var dog omvendt suveræne. Som sagt før kampe havde jeg udnævnt Anton Cronholm og John Nilsson som vores vigtigste spillere og sammen med Peter Lundgren leverede de varen til et klokkeklart 11-tal.

Som resultat var side-out maskinen velsmurt og Nick Ptaschinski fik alle til at se bedre ud.

I en sådan kamp glemmer man alt for ofte at rose sin libero og hæver. Andrew Boner lavede 18 point på 4 esser, 3 blokader og 11 angreb og blev kampens spiller. I sidste uge var det Fletcher, som idag kagede (Gillebageren var vært for kampen så derfor den passende beskrivelse) lidt rundt i serven, der var bedste spiller. Det er derfor værd at notere sig hvem der gør de to herrer gode...

Omvendt fik vi pillet Tierps største stjerne Daniel Karlsson ud ved at serve klogt og effektivt (når altså ikke fejlene flød over), og han så da også lidt frustreret ud over modtagningskvaliteten på egen banehalvdel. Faktum er at han afgjorde ALLE de bolde han fik og derfor var vores serve- og bloktaktik omkring hans front rotationer også valgt med største respekt. Daniel ser fysisk stærk ud iår og indtil videre den stærkeste svenske center som vi har været oppe imod iår (forsæson inkluderet naturligvis), selvom hans kollega Matti Sandelin fik fightet sig til et point mere. Nedenfor har jeg linket til en artikkel om Daniel.

Der er kun en ting vi er lidt kede af: En af vores unge publikummer trængte sig på nede i DJ-området med en megafon og generede Patrick Rumin under hans server (som han på trods af dette havde held med. DET syens jeg er stærkt!). Jeg undskyldte personligt overfor både Patrik og træner Jonas Svantesson efter kampen og hændelsen vil blive taget op med den unge fan. Det er efter min mening under bæltestedet. Vi kan ikke kontrollere hvad publikum gør fra bænkene, men hvis de befinder sig nede i vores officielle områder, så bør de opføre sig officielt. Vi ønsker på ingen måde at hæmme vore publikum for at vise deres begestring og opbakning, men så skal dete foregå fra de pladser man har billet til.

I lørdagens 2. kamp gjorde Falkenberg kort proces med et usammenspillet Hylte. Da der ikke er spillet andre kampe før senere idag søndag, ligger vi i toppen; kun et sølle point efter Falkenberg, da Tierp fik klemt mindste marginal ud af 3-sæts nederlaget end Hylte gjorde (PIS!!!!).

Igen skal vi se fremad. Næste uge er det Habo der er på menukortet og jeg håber det bliver en gourmet oplevelse. Sidst fik vi maden galt i halsen fra en 2-0 førring i Store Enso og tabte 3-2 til en samlet bitter oplevelse. Vi vil muligvis krydre oplevelsen med endnu en ingrediens, som jeg ser frem til at hente på tirsdag i Kastrup lufthavn.

Det er dog med største respekt at denne uges trænings indledes. Jeg håber spillerne har nydt den fri lørdag aften til "fulde". Der er ikke mange af den slags tilbage før julepausen og GP...

Presse efter kampen
ÖVK-Tierp matchfakta: 3-0 (25-17, 25-22, 25-13)
HD: Bonner ledde ÖVK til seger
Radio

Ingen kommentarer: