onsdag den 26. november 2008

The REALLY big picture...


Team-Danmark, USG og andre AD-Hoc aktiviteter betyder en del for min mini-volley-virksomhed, men man kommer ikke uden om at ÖVK er min største "kunde" og vigtigste eksport kilde og derfor har ovenstående graf interesse (valutakurser.dk)

For andre der arbejder i Sverige og særligt med sport har dette dog også yderst vigtige konsekvenser. Finanskrisen rammer UTROLIGT hårdt for tiden og jeg tror at Sverige har god grund til at gøre sig klar til ballade, og der er allerede varslet massive fyringer i store dele af industrien.

Den danske krone er omvendt bundet op på Euroen og derved mere stabil og man kan se et foruroligende billede tegne sig af dette: På knapt 1½ måned er kursen på den Svenske overfor den Danske Krone / Euroen faldet med knapt 9-10%, fra kurs 0,79 til omkring 0,72.

Dette betyder i min mikroøkonomi en smule, men for virksomheder = samarbejdspartnere = sponsorer betyder dette VANVITTIGT meget.

Forestil dig en standard virksomhed, baseret i Sverige og med en væsentlig import / eksport eller samhandel med Euro-baserede lande = Verden: De har lige fået 10% mindre at lege med.

Hvor ligger deres prioriteringer:

1) At købe reklame hos jeres hold / klub med den usikre markedsførringsmæssige værdi som sport KAN have?

2) Overlevelse og konstituering?

Hvad skal I så gøre ved det?

A) Håbe og be på bedre tider?

B) Komme i sving og tænke kreativt, proaktivt og få gang i indkomstskabende aktiviteter samt skære i omkostningerne?

Så bare en tanke til alle jer der arbejder med sports-marketing i det Svenske Volley-samfund. Brace for impact! Og se så at komme igang med at snøre aftalerne sammen. Virksomhederne kommer ikke af sig selv og det er nu at anderledes og vigtige aftaler og alliancer kommer til at betyde noget for de kommende års sportslige muligheder og organisationsmæssige udvikling.

For alle jer andre læsere (Danskerne) kan jeg samtidigt anbefale at købe lidt julegaver i Malmö og Helsingborg... I har lige fået 10% rabat i hænderne op til julehandelen...

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Og din løn bliver vare mindre og mindre værd ;-)

Held og lykke i dynamit-weekenden.

Mikkel