tirsdag den 25. november 2008

Who are we kidding?


Vi ligger #2 og hvad så..? Indtil videre har vi vundet en pokal sejr over et hold der ligger #7 og har vundet en snæver 3-0 sejr over rækens forventede bundhold. Før det slog vi et mærkeligt Vingåker uden deres to vigtigste spillere i semifinalen og Hylte, rækkens #2 uden deres 3 udlændinge i kvartfinalen.

Siden da er det blevet rene sejre over rækkens "bundhold" pt., samt en "heldig" 3-2'er over midterholdet Vingåker, som heller ikke kunne snøre sækken imod et amputeret Falkenberg.
Vil vi noget iår er det bogstaveligt også de store hold der skal slås, og derfor er det først nu det begynder at bliver svært...

Sollentuna hjemme lørdag kl. 18...:
Det bliver vores sidste hjemmekamp før jul og sølvvinderne fra sidste år har underpræsteret hidtil. De er i præcis den situation vi var i sidste år (dog med et lidt bedre spillermateriale vil jeg påstå). De har ikke fundet formen, rytmen eller holdarbejdet og præstationerne har afspejlet dette. Det vil simpelthent være for dumt at undervurdere det faktum at de intet har at tabe men også at det kun kan blive bedre

Linköping ude søndag kl. 17...:
Dette bliver LVC's bare 2. hjemmekamp og de har i den grad sat kanonerne i stilling... 8000 potentielle volleyball tilskuere er inviteret GRATIS og klubben forventer selv et MEGA fremmøde på op til 1000 i Sveriges største volleyhal (På størrelse med KB-Hallen vil jeg gætte) efter at volleyafdelingen blev præsenteret idag på isen i Cloetta Center.. Volleykanalen er på plads og mon ikke de denne gang får forbindelse LIVE? Det ville da være kanon. Godt gået!

Samtidigt har klubben haft deres programblad "Inspike" (oversat: "Smashopvarmning") ude i husholdningerne, som i kommunen tæller op til 140.000. Taget i betragtning at LVC spillede i 1. runde imod Säter foran 124 stk. på lægterne og siden da kun har været på udebane burde der være en god chance for lidt gang i den.

Klubben har iøvrigt opdateret med ny hjemmeside (ikke fordi jeg drillede dem vil jeg tro? For så må jeg gøre dette oftere, hvis det får den slags konsekvenser) og opdateret deres "Aktuelt" (dvs. der står nu ikke noget på den gamle, som dog også bliver opdateret?), så jeg har allerede udvalgt 2 flasker rigtigt god vin til klubben for det initiativ.

Efter Linköping er det Hylte og Falkenberg på udebane før julepause og om resultaterne vil det: GP 5-6 januar.

SPÆND HJELMEN! De sidste runder bliver den store prøvelse! Tror i at vi er Batman bare fordi vi har vundet..? GLEM DET! Resultatet betyder INTET. Arbejdet betyder ALT!

Who are we kidding...?

Ingen kommentarer: