Jeg taler ikke om de bøffer der skal vendes til sommer, med derimod en aparte situation som jeg efterhånden begynder at føle når jeg har noget på hjerte...
Politisk korrekthed har ikke altid været min (med vilje) stærke side, men jo mere jeg kommer rundt og får faste forbindelser i det Skandinaviske volley miljø; jo mere selv-censur kommer der på bloggen.
Jeg er efterhånden så godt fedtet ind at jeg kan blive grillet hver gang jeg ytrer mig om det ene eller det andet.
Hvordan løser man det? Målet med denne blog er selv-spejling og reflektion samt at skabe interesse og vække en form for debat omkring den "virksomhed" som jeg surfer rundt i. Jo mere rundt jeg kommer jo mere risikerer man at træde folk alvoligt over tæerne med at dele sine tanker. Samtidigt giver den meget viden også et fortroligheds problem for hvornår har man den ene kasket på og hvornår har man den anden.
Eksempelvis er det jo paradoksalt at jeg bruger meget energi lige nu på at styrke ALLE andre spillere end mine egne i ÖVK. Samme situation skabte USA for sig sev ved at støtte Taleban da de var i oprør med USSR. Nu har de både skudt sig selv i foden og suppleret våben til at blive ramt andre steder. Ironisk!
Løsningen er at se det fra oven. Hvis man styrker HELE virksomheden falder en del tilbage på en selv.
Men det løser ikke mit konflikten med mit behov for at blande sig og behovet for at knytte vigtige kontakter... En af delene skal ofres eller der skal findes et delikat kompromis...
Min seneste interessekonflikt er med den svenske mentalitet generelt: Sverige er et enormt fedt sted og problemet er ikke svenskerne. Det er at de er SÅ svenske: Regelrette... Konservative.. Stive... Passionsløse... Konfliktsky... Meget lidt udadvendte... Forudsigelige... Tryghedssøgende
Nogle svenskere er ikke så svenske og det burde resten af svenskerne lade sig inspirere af.
Forsiden af medaljen er: Professionalismen... Rammerne... Roen... Rytmen... Sikkerheden osv., som os "sydlandske" danskere omvendt kunne drage nytte af.
Man må vel tage det bedste fra begge verdener og håbe på at ens omgangskreds gør det samme...
Som altid er den optimale kultur et sted midt i mellem. Og det bliver derfor også min løsning for denne blog i fremtiden: Det rette kompromis!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar