SWE-AUS - Sammenfatning

Efter nu 3 lejre for mit vedkommende og 3 kampe i "benene" føler jeg mig kompetent nok til at løfte lidt for sløret (men hverken skørtet eller dynen!) for denne seneste camp og kampe imod Australien.

Drengene har atter arbejdet virkeligt hårdt og træningerne har absolut ikke båret præg af at vi er i "match-fase". Der arbejdes på at udvikle fysikken og teknikken samt den mentale styrke af et ungt hold og det er en fryd at være en del deraf.

I princippet har jeg haft frie hænder i samarbejdet med Joe så længe vi taler samme "sprog" rent teknisk og har en fælles retning med hver spiller. Min opfattelse er at spillerne suger til sig. Er Joe igang med en spiller eller et element under en pause er udnytter jeg som regel tiden på en anden. Vi føler os stadigt frem ansvarsmæssigt og samarbejdsmæssigt, men min deltagelse er klart mere proaktiv og coachende end forventet.

Spillerne har socialt og professionelt taget utroligt godt imod mig og der er absolut ingen lukkede døre fordi jeg er en ÖVK fyr og resten er fra alle andre klubber end netop min samt Habo og Säter. Tværtimod lader mit bidrag til ikke bare at fordre udvikling og refleksion mellem spillere, coaches og hold, men også til en god stemning udenfor de 9x9. Med dette ment at det danske sprog og den svenske kvababbelse bidrager til en del humor fra særligt Martin Yngerskog og Martin Andersson. Og dette breder sig jo unægteligt videre til truppen når anføreren og 1. hæveren ligesom tager for sig af de retoriske retter fra det store kolde tag selv bord serveret på "Svansk". Udtrykket "For helvede!" giver både opmærksomhed og fordrer svenske imitationer af dansk TV-humor som jeg synes er grineren og svenskerne ufrivilligt ditto.

Det er ingen hemmelighed at jeg bruger humor bevidst for at connecte socialt og gruppedynamisk. Hvad der dog er utroligt glad for på både landshold og i ÖVK er at ikke oplever nogen negativ indflydelse på min coachingmæssige gennemslagskraft. Et sådant virkemiddel kan ofte påvirke autoriteten, hvis både coachende og modtagende ikke har tillid til hinanden og hinandens kompetencer. Dette virker vi til at have i ÖVK og landshold. Hviler man i sig selv og sine evner med både styrker og svagheder er personlighed et stærkt virkemiddel at bære sin filosofi på; måske endda det vigtigste som coach.

Til det sportslige...
Udviklingsmæssigt har spillerne fået ros. Der trænes hårdt og belønningen gives i form af forandringer i kvaliteten for hver bold berøring. Der er mange baby-steps, men de tages hurtigt. Dette skal de virkeligt roses for. De udviser "coachability" og det kan man se på fremgangen.

Kampene imod Australien ar også givet volleysverige en del at tænke over. Der var MANGE anerkendende nik og kommentarer efter særligt den første kamp; ikke fordi AUS var dårlige og de "kun" vandt 3-1, men fordi den Svenske præstation var på et højt niveau tilegnet den store udvikling af flere hårde camps. Spillerne var blevet individuelt bedre. Fysisk er der stor forskel, men det blev kompenseret i fight og evne. Australien forsøgte med lidt B-indskiftninger men måtte bruge deres bedste hold hele tiden for ikke at tabe. Det tror jeg ikke hverken de eller "vi" (os på landsholdet undtaget!) havde regnet med.

Servemæssigt har vi aldrig haft bedre stats og resten af spillet holdt flot kvalitet.

Den anden kamp startede gæsterne fyr og flamme og vi ændrede lidt spillere for at brede holdet ud og spare nøglespillere for en for stor belastning. Jeg gentager igen at vi har TRÆNET hårdt både morgen og aften og at udvikling var vigtigere end præstation som igen var vigtigere end resultat lige nu. Bla. derfor havde vi problemer med at følge med et Australsk hold som omvendt nægtede at undervurdere og os og spillede på et højt niveau med den stærke stamme med en sejr som mål. Det mest positive var igen vores server som igen holdt samme kvalitet.

I den 3. og sidste kamp var der svingende kvalitet for begge hold og serven faldt markant. Trætheden kunne spores hos særligt os. Derimod var det imponerende flot blokade arbejde. Vi fik 15 stuffs på 4 sæt; gæsterne fik 14. Det var derfor transitionen som var særligt positiv. Side-out havde vi samme problemer som gæsterne.

Vi fik også smagsprøver på næste ladning af talent til det "Svenske FFP" (for definition se tidligere indlæg) i Linköping. Særligt på midten ser det godt ud med super talentet Aidan Zingel. Så det er jo godt for klubben, men måske knapt så godt eller klogt for de unge håbefulde RIG'ere som har eller skal skrive kontrakt. Sidste år klumpede det sammen og for mange gik til Hylte efter min mening. Iår er det Linköping med en Australsk Head coach med et presserende behov hjemmefra for at udvikle spillere (se nedenfor) der har skummet fløden. Hvorvidt det kommer mest til gavn for australiere, svenskere, holdet, klubben eller svensk volleyball ved vi først efter næste sæson. Jeg tror nu alle får gavn af det, men ikke uden en hvis form af tabt motivation eller udvikling af svensk talent. Det har jeg kynisk ikke noget imod så længe at dette gøres bevidst for svenske talenter FØR en underskrift…

Det er ikke helt tåbeligt at kalde Australien for Asiens nr. 1. Om dette hold fortsætter sin udvikling kan det meget vel være timet så godt at de er med til næste OL. Sidste gang var det tæt på og AIS har da også lidt kniven for struben: Kommer holdet ikke videre fra næste VM-kval kan det godt være enden for denne satsning... Derved også min skepsis til Linköping samarbejdet. Bevares det højner ligaens kvalitet, men der er altså en meget tydelig dagsorden fra "Down Under". Derfor er jeg ikke misundelig for jeg vil helst være herre i eget hus.

Kampe i DK…
Jeg tror derfor at danskerne kan glæde sig til 4 kampe i denne uge. Australien kommer med et ungt, højt og fysisk hold, som hvis man skuer dem på frisurerne og deres drengefjæs har mere at byde på end hvad man skulle tro. 90% af holdet har i løbet af de sidste 3 år været i Danmark eller Sverige og starte deres internationale karriere og nu er flere af dem enten i stærke europæsiske ligaer som Polen, Tyrkiet, Grækenland...

Så på trods af at det danske hold måske fysisk og rutinemæssigt står bedre til Australien og at gæsterne stadigt kan forventes at skifte lidt rundt tror jeg ikke man skal forvente Walk-Overs i Esbjerg, Herning, Gentofte eller Holte...

Nye regler… Nye rutiner!
I kampene spillede vi med et par test-regler som vil blive afprøvet i Serbien. Til universiaden prøver de ofte lidt nyt af for at se om det kan blive brugbart senere internationalt. Bla. får vi mulighed for 12 udskiftninger, hvoraf at hver udskiftning kan ikke bare tilbageskiftes men også gentages OG tilbageskiftes igen. I praksis kan man derfor lave 2 dobbeltudskiftninger med hver/diagonal til samlet 15 rotationer med hæver tilbage og 3 angribere ved nettet (om man er startet i H1). Dette kan jo få STOR betydelse i eks. damernes spil men mindre i herrernes på topniveau.

Vi valgte at træne dette med en del blokade match-ups (bla. 2 i træk i 2 rotationer med samme 2 spillere) og kom i 1 sæt op på 12 udskiftninger. Der gik lidt kage i det, da jeg tog rotations specifik stat’s på papir og samtidigt var lidt for engageret i at styre dette bag ryggen på Johan som coachede på livet løs. Vi fik et gult kort for forsinkelse af spillet (efter en tidligere advarsel) fordi at en af vores spillere havde glemt at melde sig ved sidelinien med det rigtige nummer på indskiftnings-”battet”.

I et andet sæt var vi lige ved at kegle i det da vi brugte alle vores taktiske skifter og var tæt på at glemme at vi havde benyttet en kant som defensiv match up i bagkæden for en center. Well; det er jo træning for både hold OG coaches og netop en god grund til træningskampe med disse regler og også for at finde vores samarbejde og ansvarsfordeling til kampe. Anders Bengtsson gjorde det kanon som moderator, samtidigt med sit ansvar for at køre ”live” data-volley, hvilket jeg er sikker på at Anders Bengtsson (begge scoutmen for Falkenberg) også vil gøre senere i Serbien. Begge ”Andersser” er i øvrigt efter min mening guld værd (bogstaveligt) for deres klub og heldigvis/måske det samme for landsholdet i fremtiden…

Perra har skrevet lidt om reglerne på sin blog efter at have set 1. kamp.

Generelt har der været lidt stille på de svenske medier og særligt på klubbernes hjemmesider selvom SVBF har været meget aktiv med nyheder. Vær nu lidt stolte af jeres drenge derude! Her i agurketiden ville det da klæde med lidt selvrespekt og eksponering af jeres flotte produkt og bidraget hertil!

Uheld på hjemturen…Udover kampene var det mest nervepirrende da vi på vej hjem imod Falkenberg efter sidste kamp i Falköping næsten måtte katastrofe opbremse med bussen. Chaufføren havde set et ungt dådyr pludseligt løbe ind på vejen men nåede desværre ikke at undvige og kørte det ned. Vi kørte tilbage for at se til det og jeg kunne se fra bussen at det lå og spjættede. Det var dog dødt da jeg nåede ud af bussen og sammen med chaufføren så til det og der var ikke noget andet at gøre end at kaste det i grøften og køre videre.

Det var en lidt mærkelig følelse at skulle tjekke et normalt ret sky dyr og mærke varmen fra det men ikke kunne mærke hverken puls, pupil-reaktion eller åndedræt. Af de 3 gange jeg har ydet 1. hjælp i mit liv har udgangen endt således her 2 gange. Konklusionen må være at er man ude for et uheld i nærheden af undertegnede er der kun 1/3 overlevelses-chance: 50% for mennesker og 0% for dyr... Så pas nu på jer selv!

Jeg har et par ugers fri og så er det afsted til Serbien. Indtil da drejer alt sig om "mig" og ÖVK.

I weekenden spiller jeg i Hvide Sande med Anders Boye. Vi havde en super morgentræning 7-9 i Ryparken så det bliver jo lovende…