Fra idag til søndag er det dog sidste lejr for mit vedkommende med Svenskerne. Det er rart at være her; særligt efter i lørdags for er der nogen der begynder at blive flabede kan vi jo altid tale fodbold....
Jeg har fået "fri" fra landsholdets træningssamling samt kampene imod Schweiz i Vingåker i slutningen af juni. Måske der så bliver tid til lidt sand under tæerne og en øl i teltet i Jylland?
Idag er der møder og træning og mens Australien er her er der morgentræninger samt planlagt fys-træning. Der spilles tre kampe fredag, lørdag, søndag i hhv. Falkenberg, Våxtorp og Falköping.
12/6 19.00 Sverige - Australien, Falkenberg sporthall
13/6 16.00 Sverige - Australien, Våxtorp Idrottshall
14/6 19.00 Sverige - Australien, Odenhallen, Falköping
AIS har fra deres "fremskudte forsyningspunkt" (FFP-militær slang) i Italien været på Europatourne og stiller med et imponerende hold rent fysisk. Særligt deres spiller Igor Yudin (AUS) som 199 høj til dagligt tager 372 i den Polske Liga skulle efter inside info se rigtigt godt ud. Da info kommer fra en kvindeligt bekendt i Polen vides det ikke om det er hans spændst eller andet hun mener. Dette må bekræftes senere...
Ellers er truppen spækket med hele 6 "junior" spillere som i sidste eller forrige sæson spillede for Team Valla / Linköping. Eneste undtagelse er Thomas Bawden som spillede i Lugi.
Om det bliver kernen eller de unge talenter der kommer på banen ved jeg ikke. Men da de allerede har spillet en del kampe i England samt trænet i Italien biver der jo nok plads til lidt "ungdom" i nogle rotationer imod "os" (Sverige i denne uge og Danmark i næste uge).
Det bliver derfor 3 lærerige og svære kampe. Men det er jo nok også en god idé når at gruppen til Universiaden er: Rusland, Serbien (Hjemmebane!!), Korea, Liberia og Syd Afrika - lidt blandet... men godt!
Program for Universiaden
2/7 18.00 Sverige - Ryssland
3/7 15.00 Sverige - Liberia
4/7 18.00 Sverige - Sydafrika
5/7 20.00 Sverige - Serbien
6/7 18.00 Sverige - Korea
Herefter A eller B slutspil.
Så nu er det tid til at optimere før en svær modstander og siden hen kan der arbejdes under forventeligt lettere modstand. Målet er at blive bedre, gerne spille godt FØR men særligt UNDER Universiaden. Og så er der jo også noget der hedder EM-kval i 2010...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar