mandag den 15. marts 2010

No limits... Part 2

Jeg beklager den dårlige kvalitet, men nyd alligevel billederne og speaker Bengt Olsson samt publikum der hygger sig gevaldigt...

No limits... Part 1

Som opladning til Hyltes kamp så vi sammenklippet video af de andre kvartsfinaler med vigtige detaljer.

Som inspiration til at uddanne spillerne på kort og lang sigt og også se muligheder i dagens kamp så vi utraditionelt også et TED oplæg med Sir Ken Robinsson...

Jeg blev første gang præsenteret for hans forelæsning under et Team Copenhagen Talent-seminar i 2008 og den inspirationelle værdi (kan man sige det?) var så stor at den har været en stor del af min coaching filosofi siden...



1) Sæt ingen (=få) begrænsninger.
Eks.: Lad spillerne selv erfare hvad de kan og ikke kan og støt dem til at kunne mere. HELE tiden. Hjælp med at nedbryde begrænsende billeder i deres tanker og brug alle midler: Video, coaching, manipulation, humor, straf og belønning for at få dem til at brude deres egne grænser og grænser sat af alle. Eks.: Dejan kan får at vide at han nu skal skiftes ind som servee og at hans skal serve den serv han har det tryggest med. ELLER jeg kan bede om en svæveserv eller springserv efter hvad behovet er. MEN vi bliver sammen enige om hvad der er bedst nu. Enten finder han selv muligheden eller svagheden på banen, men der er meget lidt fokus på hvem han IKKE skal serve på eller hvordan han IKKE skal serve.

2) Lad hver spiller gøre hvad de er gode til.
Eks.: Skift ind i momenter spillerne er stærkes i kampe. Dette giver selvtillid som kan tages med til at udvikle andre aspekter af deres spil og deres glæde ved spillet. De opnår succes og vil have mere. Peter og Anton kan over en længere periode være de bedste spillere allround. Men i visse rotationer eller situationer er Dejan, Stephen og Lennie bedre. Dette skal udnyttes! HVER gang! Peter og Anton bliver motiverede af at bænken ånder dem i nakken i visse spilmomenter og bænken ser og oplever at de gør en forskel og der også er krav om dette.

3) Udvikl talent på talentets vilkår, men indenfor holdets rammer, værdier og regler.
Eks.: Anton og Andreas skal blokerer forskelligt med individuel forskellig teknik, men de skal begge kæmpe for at skaffe så gode chancer i vores transition.

4) Der kan findes undtagelser på holdets regler når det gavner den enkelte OG holdet samtidigt.
Eks.: Andreas have mere behov for fysisk hvile end Anton, men begge er talenter; på i hhv. starten af 20'erne og slutningen af 30'erne.

5) Vis tillid!
Eks.: Du har altid en spiller på bænken der VIL, TØR og KAN gøre en forskel hvis dine startere har problemer i præstationen. Vær ikke bange for at give folk chancen. Det motiverer også dem på banen til at spænden hjelmen og levere. Der har allerede tillid i form af deres status som startere og det er først ved tegn på formnedgang eller gentagne problemer at denne tillid skal gives til bænken.

Ovenstående 5 punkter er ikke nedskrevet noget sted eller en samlet del af sådan jeg arbejder, men de kan udledes inddirekte af de paradigmet i forelæsningen.

Forelæsningen handler i stor grad om de begrænsninger som samfund og skole udfra værdinormer om uddannelser sætter på børn og deres kreative talent og intelligens. I virkeligheden har det intet direkte med sport at gøre. Men både pointerne og måden at tænke på kan anvendes direkte; særligt til alle jer ungdoms og kids trænere derude...

Ken Robinsson: Schools Kill Creativity

(fra http://www.ted.com/)

fredag den 5. februar 2010

Fej for egen forum...

Jeg følger jævnligt med i hvad der rører sig på klubbernes hjemmesider; dels af interesse for hvad der er på dagsordenen, men også ren inspiration udfra tanken: "Hvad er idéen bag netop denne kommunikation?". Kan man kalde det kommunikativ reflektion?

For tiden følger jeg med stor "fornøjelse" den megen "skit-snak" på flere klubbers forum (FVBK, Habo, Team Valla og iblandt også SVK's). Jeg finder det pudsigt at der der skrives SÅ meget om andre klubber, andres ansvar og andres opgaver (Sågar også andres opgaver internt i klubberne) og særdeles det meget lidet positive fokus der ofte er. For tiden ligger der eks. 3 diskussioner om Hylte på FVBK's hjemmeside. Der er i sig selv ret komisk.

Jeg forstår det ikke? Hvorfor går man ikke til andre medier hvis man har en SÅ stor trang for at sladre? Sillyvolley er vel det helt rette medie alene pga. navnet?

Flere webmasters har forsøgt sig med en opfordring om at holde en ren tone og holde indlæg om netop det emne som hjemmesiderne handler om; nemligt klubberne. Men disse sporadiske forsøg har mindre effekt. Resultatet er at klubbernes forum oftest er fyldt med brok, sladder og har et negativt fokus der ofte står i kontrast til det meget positive der skrives fra officiel side; hvilket til eks. Habo og Falkenberg gør rigtigt godt: Ofte opdaterede og med et ærligt fokus på sig selv - så ærligt som DET kan gøres og med respekt for modstanderen og med enthusiasme omkring indholdet. SVK og Vingåker gør det egentligt også ret godt omend de kan være lidt sløve til at få indhold op i perioder. Tierp er rimeligt opdaterede hvor pressens mening danner en base for referaternes karakter og har sammen med Vingåker en gæstebog hvor der faktisk er fokus på lokale forhold.

Jeg siger ikke det er klubberne selv der misbruger visse af deres fora. Jeg synes måske bare det er lidt synd at de tillader det.

Da jeg ankom til ÖVK mente jeg vores hjemmeside savnede noget lignende. Jeg er nu ret overbevist om at vi har det meget bedre uden. Det svenske miljø og den svenske kultur for fora virker ikke foreneligt med en sådan funktionialitet, hvis man altså skal have noget positivt ud af den.

Der er masser vi skal have opgraderet i fremtiden på vores hjemmeside. Men denne funktion er ikke en af dem. Tænk alle de volleyfolk der kunne bedrive ærligt udvikling og virksomhed i volleymiljøet istedet for at sladre og bekymre sig om hvad der blev sladret om dem?

Det er ikke så meget tiden der bruges på det. Det er det fokus og de tanker de afføder i miljøet for de der ikke KAN eller VIL SE eller GØRE en positiv forskel.

Man kan med rette anklage undertegnede for at bringe det på banen og spørge sig selv: "Hvorfor holder HAN ikke bare kæft og bruger tiden mere i hallen eller i video-rummet?".

Det emne er jeg dog ikke den rette at sladre om.

Det der ligger under overfladen kan kun ændres lokalt via handling. Den online overflade kan dog påvirkes og poleres via snak. Så det gør jeg så.

Lidt online mental hygiejne for alles bedste ville da være rart?

søndag den 31. januar 2010

Hotline og pointliga FOR dårligt

Den seneste tid har der været både uregelmæssige, manglende og direkte fejlagtige rapporteringer i både LIVE score og efterfølgende matchfakta. Jeg er skuffet over at klubberne vælger at prioritere det så lavt og har så dårligt uddannet personel at de ikke kan varetage denne funktion på en bedre måde. Medier og fans bruger hotlinen og statistikken til at danne meninger og skabe debat og historier. Personligt så jeg gerne systemet opgraderet med mere info, men det er vel vigtigere at få det til at fungere først?

Under NCC er der sågar ingen dækning af "finalen" og fra Sollentuna har der kun været rapporteret af meget svingende kvalitet; uden anden pointanvisning end modstander fejl og så endda ikke korrekt sæt-cifre... Det er vel en lidt tynd måde at repræsentere et finale arrangement af den kaliber på? Jeg skal ikke kunne sig hvor fejlen er og jeg ved at SVBF også har en opgave at løfte her. MEN det må da være i alles interesse (Eliteserie-foreningen?) at vores kommunikation udadtil og indadtil foretages på et professionelt niveau.

Point og angrebs liga bliver vundet retfærdigt af Ryan Sweitzer (om spillet fortsætter). Serveligaen tror jeg Jimmie Ivarsson vinder, mens at blokadeligaen har en favorit i Aidan Zingel, selvom han er ved at miste terræn til udfordrere fra ÖVK og SVK.... Men kan vi VIDE det...?

Vi må simpelthen varetage dette bedre, hvis vi skal have en bedre oplevelse af vores fælles produkt! I top 4 er der ikke den store sportslige forskel mellem eks. Danmark og Sverige, selvom DK har været bedst når det gjaldt de seneste år i NCC sammenhæng. Derimod er der i bunden og omkring eliteserierne en større professionalisme i Sverige. Det skulle gerne være sådan at man i norden blev ved med a holde et stadigt højere niveau på og omkring banen af vores sport, og dette er en af virkemidlerne dertil.

Jeg håber derfor at både forbund og Eliteserie forening finder en løsning at højne dette til et acceptabelt (og måske endda BEDRE) niveau.

tirsdag den 26. januar 2010

Eurosport søger "Weekend Workers"

Eurosport søger et par studerende til forefaldende arbejde i weekenderne.

- De skal følge op på produktionen/ændringerne i løbet af weekenden.
- De skal hjælpe kommentatorerne med scripts og andet i løbet af weekenden.
- De skal yde on-line support til Playerbrugere (Eurosport på nettet)
- De skal opdatere vores hjemmeside med nyheder og andre historier.
- Endelig skal de hjælpe til med andre forefaldende opgaver.

Lønnen vil være 120,- DKK I timen + feriepenge.

Send en ansøgning eller kontakt redaktionschef Ketil Berg Sørensen for mere information.

Ketil Berg-Sørensen
Production Manager
Production Department
Eurosport Danmark ApS
Amager Strandvej 22
DK-2300 Copenhagen S
T: +45 32 57 73 24
F: +45 32 57 73 13
M: +45 21 19 22 25

søndag den 3. januar 2010

Back on the blo-ck/g

Skiferien er overstået og det er bare at konstatetere at min talent ingen grænser har! Efter 10 års pause er jeg bedre end nogensinde. Måske skulle jeg overveje at gøre det samme med min volleyball....? Der kommer snart lidt fotos og video på FB som dokumentation.

Holdet har trænet godt og jeg har været i god kontakt med de ledende spillere undervejs. Træningsplanen er blevet fulgt fornuftigt og rytmen er ved at genfinde sig. Det har været min længste pause fra volley/beach i 7 år. Naturligvis har jeg dårlig samvittighed, men behovet for at nyde livet og opleve end anden livskvalitet end hvad 3 berøringer kan byde på var nødvendigt.

Idag spiller vi en træningskamp imod Falkenberg på udebane. Det skal blive godt med kamp i højt tempo og på højt niveau. Målet er at spille sig varm og rette lidt taktisk til og idag vil jeg hellere tabe og blive klogere og bedre end at pisse i bukserne med en lunken sejr som resultat.

Planen er at spille i bedste opstilling i en "mini"-kamp, 3 sæt eller lignende og derefter lade de to "bænke" dyste. Udviklingsmæssigt er det win-win, så på den konto tror jeg begge hold får en sejr.

Imorgen tager vi til GP og aftentræner i Katrinholm. Derefter er det formiddagstræning og snarligt efter Sollentuna på menukortet.

Ses.

torsdag den 24. december 2009

God og anderledes jul

Jeg ønsker hermed Volleydanmark og Sverige god jul. For første gang i 10 år vover jeg mig på ski (Bad Gastein fra 26/12-2/1) under en volleysæson. Jeg har valgt nytåret, da det er her at rytmen med min  manglende tilstedeværelse bliver mindst forstyrret.

ÖVK træner frivlligt d. 27 og derefter er der planlagte træninger d. 28.,29.,30. samt 1.,2.,3 (og aftentræning d. 4 i Katrineholm) som opvarmning til GP d 5-6/1.

Jeg og bloggen vender derefter frygteligt tilbage i det nye år med min hjemkomst d. 2/1.

God Jul, Hårde pakker i gulvet og smashtastisk Nytår til jer alle

SMADR!

søndag den 13. december 2009

Vi forsøger igen med Web-TV

Idag live fra omkring 1645 vil jeg teste at sende fra kampen LVC-ÖVK. Point følger du på hotline.

Internettet har god nok hastighed her og resten af teknikken burde fungere smertefrit.

Holdet har haft en god uges træning på trods af mindre sygdom fra et par spillere. Dog har vi haft fuld trup til torsdags og fredags træningerne og det har set godt ud.

LVC er en stærk modstander, men det er vi også... Se selv.

mandag den 7. december 2009

Kummer kullisse & saftige spekulationer

Kampen imod Hylte var lidt af en skuffelse, hvis man vender blikket FRA banen. Kun lidt over 200 var mødt op for at se kampen og vi må konkludere at en lørdag under juletravlhed måske ikke er den bedste dag at lave fri entré og hurlumhej i hallen.

Vores WEB-TV-test gik også lidt teknisk i vasken, da vi ikke kunne få det mobile bredbånd til at virke i hallen og derfor måtte streame fra mit 3-mobile bredbånd. Samtidigt var mikrofonen ikke så god og en placering 2 meter fra vores kæmpe højtalere kan man også evaluere på.

Selve kampen gik godt. Kalle var rigtigt god til at fordele boldene og trække Hyltes blok tynd og samtidigt leverede alle vores angribere. Hylte servede med højt pres, men også mange fejl. Dog fik de svævet os lidt itu i midten af 2. sæt, hvor at vi blev irriterede på os selv og måske manglede en del koncentration også. Vi fik dog rettet op og kom igen og 3. sæt var en gentagelse af 1. sæt.

Anton Cronholm var sammen med Kalle vores bedste spillere og Peter Lundgren tog et godt ansvar i alle momenter i spillet; særligt i 2. sæt's slutning.

GP-spekulationer...
Resten af kampene i weekenden gik vores vej, hvis man tænker på GP-slutspil: LVC vandt 3-0 over Tierp og gled forbi til 3. pladsen.

Dette skabte til gengæld afstand til Tierp, som er tvunget til minimum 4 point i to kampe samt at vi taber begge vores stort. Selvom de vinder begge kampe imod Vingåker og RIG så kan vi nøjes med at tage 2 point i to kampe.

Vingåker kan med en 3-1 eller 3-0 sejr på hjemmebane imod Tierp bringe sig på samme point som os og kan også spille sig til GP hvis vi taber point til LVC. Da vi møder dem i sidste runde søndag d. 20/12 på hjemmebane ville det være en rigtig gyser på hjemmebane, med en kamp om direkte kval. Så spændende vil vi dog gerne forhindre at det bliver inden da, men katastrofe er det scenarie ikke...

For mange udlændinge på banen...?
Jeg "så" iøvrigt Tierp-LVC kampen online over hotline og bemærkede at LVC lavede en dobbeltudskiftning undervejs (Adnan Ciric-SWE og Tom Edgar-AUS ud og nye Benjamin Bell-AUS og Jasper Boyschau-AUS ind) og må have spillet med 4. australiere på banen da de resterende spillere har været: Carl Ahremark-SWE, Martin Barrefalk-SWE samt Hamish Hingston-AUS & Aidan Zingel-AUS. Derefter laver de et bytte hvor Carl Ahremark udskiftes med Tim Middlehurst-AUS.

Hvis ikke hotlinen tager fejl giver det 5 udlændinge på banen og det er 1. mere end de svenske propositioner tillader. På matchfakta kan man ikke se det, men hotlinen var tydelig nok.

Har jeg set forkert eller har der været fejl i hotline eller har dommerne bare ikke bemærket noget? Kampskemaet må jo vise hvad der har været sket...?

Årsagen til at jeg interesserer mig for det er jo at vi har LVC ude i næste runde og at dette betyder noget for GP-chancerne for de implicerede hold.

Well som altid gælder det om at fokusere på egen præstation og ikke for meget på de andre hold.

Vi spillede kummerligt imod LVC under NCC og er meget opsatte på revenche. Med tanke på hvordan vi klarede det imod Tierp senest så er det næppe motivation som vi kommer til at mangle.

Hvis vi ellers kan få teknikken til at virke, så vil vi også "sende" kampen derfra på søndag kl. 17. Følg med på vores hjemmeside eller her på "kanalen"