Klubben var tirsdags i Svensk P4 i deres program Arena i forbindelse med klubbens 25 års jubileum.
Programmet kan høres her. Spol til 6min40. Programmet varer inkl en bid musik ca. 15 min (til 21min21)
MVH
Martin
(tak til Lindberg og Borglund for tips vedr. links)
tirsdag den 30. oktober 2007
mandag den 29. oktober 2007
Skandinavere i Champions League
Her en tanke til Axel Jacobsen som er med i CL for østrigske Aon HotVolley. Han har været på banen i deres to kampe som de har tabt. Om det kun er som server eller som indskifter i et sæt kan jeg ikke se.
Marcus Nilsson der spiller for Iraklis Thessaloniki, hvor at den svenske landsholds træner Johan Isacsson er landstræner fik fuld spilletid i deres 1. opgør som de dog tabte, men var ikke inde i 2. kamp?
http://www.cev.lu/mmp/online/website/main_menu/volleyball/european_cups/indesit/index_EN.html
Jeg ville mene at man skulle gøre mere for at promovere disse to personer, så man ikke pludseligt står med en masse hovsa-presse som vi så sidste år da danske Kristian Knudsen vandt "the tripple" (mesterskab, Pokal og CL) med Friedrichshafen.
Olaf
Marcus Nilsson der spiller for Iraklis Thessaloniki, hvor at den svenske landsholds træner Johan Isacsson er landstræner fik fuld spilletid i deres 1. opgør som de dog tabte, men var ikke inde i 2. kamp?
http://www.cev.lu/mmp/online/website/main_menu/volleyball/european_cups/indesit/index_EN.html
Jeg ville mene at man skulle gøre mere for at promovere disse to personer, så man ikke pludseligt står med en masse hovsa-presse som vi så sidste år da danske Kristian Knudsen vandt "the tripple" (mesterskab, Pokal og CL) med Friedrichshafen.
Olaf
Danmark og Sveriges herrer MÅSKE i samme EM kval pulje?
Der er netop trukket lod til EM puljerne der spilles fra 8 maj og frem til september 2009.
Danmark møder i to play off kampe England, mens at Sverige skal spille imod Østrig (IGEN!) Disse kampe finder sted 8/5 (Hjemme) samt 10-11/5 (Ude).
HVIS begge hold vinder ender de i samme pulje (D) som på papiret er den nemmeste af de ialt 6 puljer med 4 hold. De to andre hold er Grækenland (GRE) og Belgien (BEL). De andre puljer er:
A) Slovakiet, Tjekkiet, Ukraine, (Luxemborg/Rumænien)
B) Holland, Slovakiet, Letland, (Albanien/Azerbadjan)
C) Frankrig, Hviderusland, Bosnien-Herzegovinia, (Cypern/Makedonien)
D) Grækenland, Belgien (Danmark/England), (Sverige-Østrig)
E) Bulgarien, Kroatien, Portugal (Moldovien-Israel)
F) Polen, Estland, Ungarn, (Montenegro-Norge)
Spanien, Rusland, Serbien, Finland, Italien, Tyskland og Tyrkeiet er automatisk med til slutrunden.
Alle puljevindere går til EM. 2'erne spiller et 3. rundes ude/hjemmeopgør, hvor at Danmark/Sverige puljen krydser over med puljle F, hvilket med al sandsynlighed bliver Estland.
Der er derved skabt en drømme mulighed, så nu er det bare igang med at få trænet drenge. En nemmere (= realistisk) vej til EM skal man meget langt tilbage for at kunne se.
Se mere her: http://www.cev.lu/mmp/online/website/news/news_online/755/1712/file_139157/media_release_dol_senior.pdf
Første kamp er dog England og det kan blive spændende, da de jo har sat fuld gang for deres OL-satsninger frem imod 2012 og bla. har haft den franske landstræner Phillipe Blain inde som konsulent sidste år. Hvordan det eller står til med England ved jeg ikke, men nu er det helt sikkert noget jeg vil sætte mig ind i. Jeg overvejede faktisk at søge en af de mange stillinger som det Engelske forbund lagde ud på FIVB's hjemmeside sidste år, men kravene om internationale meritter var på det tidspunkt lidt intimiderende.
Nå men så ligger den nyhed også lige til højrebenet for DVBF og SVBF... Er jeg den eneste der synes at det er lidt småt med nyt på volleynet? Til danske læsere synes jeg det er værd at gå ind og se det svenske forbunds hjemmeside. Der er der gang i den!
Heja Sverige (Hvilket er sidste gang i hører mig sige det hvis begge lande vinder deres kampe i maj). Nu bliver vores planlagte træningskampe så meget mere interessante her før OL-kvalen. Frem med scouting brillerne!
Junior Em kan ses her:
http://www.cev.lu/mmp/online/website/news/news_online/755/1712/file_139154/mediareleasedoljunior.pdf
Her skal Dk vinde en pulje imod England, Norge og Montenegro 4-6/1 2008 for at være med i pulje A sammen med Holland, Bulgarien, Finland, Schweiz og Østrig. Ialt spilles 4 puljer fra 25-30 marts om at komme til slutrunden i 2008.
Sverige er underligt nok ikke repræsenteret?
Olaf
Danmark møder i to play off kampe England, mens at Sverige skal spille imod Østrig (IGEN!) Disse kampe finder sted 8/5 (Hjemme) samt 10-11/5 (Ude).
HVIS begge hold vinder ender de i samme pulje (D) som på papiret er den nemmeste af de ialt 6 puljer med 4 hold. De to andre hold er Grækenland (GRE) og Belgien (BEL). De andre puljer er:
A) Slovakiet, Tjekkiet, Ukraine, (Luxemborg/Rumænien)
B) Holland, Slovakiet, Letland, (Albanien/Azerbadjan)
C) Frankrig, Hviderusland, Bosnien-Herzegovinia, (Cypern/Makedonien)
D) Grækenland, Belgien (Danmark/England), (Sverige-Østrig)
E) Bulgarien, Kroatien, Portugal (Moldovien-Israel)
F) Polen, Estland, Ungarn, (Montenegro-Norge)
Spanien, Rusland, Serbien, Finland, Italien, Tyskland og Tyrkeiet er automatisk med til slutrunden.
Alle puljevindere går til EM. 2'erne spiller et 3. rundes ude/hjemmeopgør, hvor at Danmark/Sverige puljen krydser over med puljle F, hvilket med al sandsynlighed bliver Estland.
Der er derved skabt en drømme mulighed, så nu er det bare igang med at få trænet drenge. En nemmere (= realistisk) vej til EM skal man meget langt tilbage for at kunne se.
Se mere her: http://www.cev.lu/mmp/online/website/news/news_online/755/1712/file_139157/media_release_dol_senior.pdf
Første kamp er dog England og det kan blive spændende, da de jo har sat fuld gang for deres OL-satsninger frem imod 2012 og bla. har haft den franske landstræner Phillipe Blain inde som konsulent sidste år. Hvordan det eller står til med England ved jeg ikke, men nu er det helt sikkert noget jeg vil sætte mig ind i. Jeg overvejede faktisk at søge en af de mange stillinger som det Engelske forbund lagde ud på FIVB's hjemmeside sidste år, men kravene om internationale meritter var på det tidspunkt lidt intimiderende.
Nå men så ligger den nyhed også lige til højrebenet for DVBF og SVBF... Er jeg den eneste der synes at det er lidt småt med nyt på volleynet? Til danske læsere synes jeg det er værd at gå ind og se det svenske forbunds hjemmeside. Der er der gang i den!
Heja Sverige (Hvilket er sidste gang i hører mig sige det hvis begge lande vinder deres kampe i maj). Nu bliver vores planlagte træningskampe så meget mere interessante her før OL-kvalen. Frem med scouting brillerne!
Junior Em kan ses her:
http://www.cev.lu/mmp/online/website/news/news_online/755/1712/file_139154/mediareleasedoljunior.pdf
Her skal Dk vinde en pulje imod England, Norge og Montenegro 4-6/1 2008 for at være med i pulje A sammen med Holland, Bulgarien, Finland, Schweiz og Østrig. Ialt spilles 4 puljer fra 25-30 marts om at komme til slutrunden i 2008.
Sverige er underligt nok ikke repræsenteret?
Olaf
søndag den 28. oktober 2007
Interview i radioen
For en 1½ time siden blev jeg ringet op af svensk radio (Kristianstad) der ville havde et kort interview i forbindelse mede deres ekstensive sportssøndag. Dette kan høres her:
http://www.sr.se/webbradio/webbradio.asp?type=broadcast&Id=839625&BroadcastDate=&IsBlock=0
"Spol" til 4min55 inde i programmet. Det varer lidt over 3. min og handlede om vores opstart. Bered jer på en del svensk/dansk eller skal vi kalde det "svansk". Der var ikke meget tid til at tænke da de ringede 1 min før vi gik i luften og at deres skånske producer IKKE var ret let at forstå over mobilen.
Iøvrigt fik jeg skrevet en del autografer i hallen igår, men der er stadigt langt til volleyball celeberity stadie; Selv i Sverige...
http://www.sr.se/webbradio/webbradio.asp?type=broadcast&Id=839625&BroadcastDate=&IsBlock=0
"Spol" til 4min55 inde i programmet. Det varer lidt over 3. min og handlede om vores opstart. Bered jer på en del svensk/dansk eller skal vi kalde det "svansk". Der var ikke meget tid til at tænke da de ringede 1 min før vi gik i luften og at deres skånske producer IKKE var ret let at forstå over mobilen.
Iøvrigt fik jeg skrevet en del autografer i hallen igår, men der er stadigt langt til volleyball celeberity stadie; Selv i Sverige...
Nederlag på hjemmebane.
I vores 1. hjemmebane kamp lykkedes det os at smide en hel kamp imod gæsterne fra Lugi. Vi havde forberedt os virkeligt godt, men det var rytmen i vores eget spil der ødelagde enhver mulighed for sejr.
En ting er at få stryg en anden er at tabe og denne kamp bliver klart tabt på egne fejl.
Lugi manglede to spillere grundet flytning og skole, men erstatningerne og deres ændrede taktiske dispositioner gjorde at de spillede MEGET bedre end den kamp vi havde scoutet på. Særligt var deres gamle hæver Ulf Karlsson og Andreas Fröjd som diagonal flere niveuer bedre end hvad Lugi tidligere har anvendt på disse positioner i år.
1. sæt er præget af en del nervøsitet. ÖVK har lavet det helt store hjemmebane arrangemnet for de omkring 170 fremmødte og således bliver vores spillere præsentereret i mørke samt røg og lysshow og der er live kommentering og DJ til kampen. Det er desværre meget tydeligt at den megen opmærksomhed går på spillernes nerver, mens at Lugi spiller med mere rutine og collness.
2. sæt spiller vi bedre, men vi laver stadigt en del fejl i serv og angreb. Brian hæver perfekt, men det er tydeligt at vores venstrekant ikke har rytme.
I 3. sæt spiller vi igennem og holdet et godt niveau, hvilket fortsætter til midten af 4. sæt indtil vi i 8 rotationer ikke laver point i egen serv og langsomt bliver indhentet. Ved 18-18 begynder vi igen at få gummiarm og smide et sæt.
Lugi vinder ialt 92 point. De 39 af dem laver vi servefejl og angrebsfejl på. Kan man så andet end at tabe?
Pointfordeling og statisitk kan ses her: http://www.volleyboll.se/result.aspx?WCI=wiResults&WCU=2129606
Vores modtagning var virkeligt god men resten af vores spil er langt fra hvor vi har været før. Vi vidste godt at vores angreb var skrøbeligt selvom hævningerne ligger upåklageligt lækkert. Det er bare ærgeligt at vi ikke smider nerverne og spiller igennem og at vi ikke kan udnytte de 81 m2 på den anden side i serv og angreb.
Nå nok om det. Vi ved jo heldigvis hvad vi kan og ikke kan og træning kan jo gøre meget. Jeg tror holdet er opsat på at vise bedre takter i nsæte weekend imod Sollentuna.
Tillykke til Lugi. Hvis jeg var jeg ændrede jeg ikke så meget på den opstilling...
En ting er at få stryg en anden er at tabe og denne kamp bliver klart tabt på egne fejl.
Lugi manglede to spillere grundet flytning og skole, men erstatningerne og deres ændrede taktiske dispositioner gjorde at de spillede MEGET bedre end den kamp vi havde scoutet på. Særligt var deres gamle hæver Ulf Karlsson og Andreas Fröjd som diagonal flere niveuer bedre end hvad Lugi tidligere har anvendt på disse positioner i år.
1. sæt er præget af en del nervøsitet. ÖVK har lavet det helt store hjemmebane arrangemnet for de omkring 170 fremmødte og således bliver vores spillere præsentereret i mørke samt røg og lysshow og der er live kommentering og DJ til kampen. Det er desværre meget tydeligt at den megen opmærksomhed går på spillernes nerver, mens at Lugi spiller med mere rutine og collness.
2. sæt spiller vi bedre, men vi laver stadigt en del fejl i serv og angreb. Brian hæver perfekt, men det er tydeligt at vores venstrekant ikke har rytme.
I 3. sæt spiller vi igennem og holdet et godt niveau, hvilket fortsætter til midten af 4. sæt indtil vi i 8 rotationer ikke laver point i egen serv og langsomt bliver indhentet. Ved 18-18 begynder vi igen at få gummiarm og smide et sæt.
Lugi vinder ialt 92 point. De 39 af dem laver vi servefejl og angrebsfejl på. Kan man så andet end at tabe?
Pointfordeling og statisitk kan ses her: http://www.volleyboll.se/result.aspx?WCI=wiResults&WCU=2129606
Vores modtagning var virkeligt god men resten af vores spil er langt fra hvor vi har været før. Vi vidste godt at vores angreb var skrøbeligt selvom hævningerne ligger upåklageligt lækkert. Det er bare ærgeligt at vi ikke smider nerverne og spiller igennem og at vi ikke kan udnytte de 81 m2 på den anden side i serv og angreb.
Nå nok om det. Vi ved jo heldigvis hvad vi kan og ikke kan og træning kan jo gøre meget. Jeg tror holdet er opsat på at vise bedre takter i nsæte weekend imod Sollentuna.
Tillykke til Lugi. Hvis jeg var jeg ændrede jeg ikke så meget på den opstilling...
Artikkel om udlændinge i Svensk volley
Som opfølgning på den seneste debat om udlændinge i svensk volleyboll bragte HD i lørdags følgende artikkel:
http://hd.se/sport/2007/10/27/utlaendskt-en-tillfaellig-oevk/
Martin
http://hd.se/sport/2007/10/27/utlaendskt-en-tillfaellig-oevk/
Martin
fredag den 26. oktober 2007
To ÖVK'ere lurer omkring landsholdet...
Jeg ville bare oplyse om at Erik Åsgård (hæver) og Emil Nilsson (center) er påført den officielle "team registration" forud for OL-kval turneringen i Portugal. Det er langt fra sikkert at de to bliver udtaget til den endelige 12 mands trup, men det er dejligt at deres niveau, på trods af Eriks skader og nedprioritering af volleyball samt Emils meget arbejde med IT i IKEA, stadigt berettiger dem til landstræner Johan Isacsson's opmærksomhed.
Om Erik så kan spille eller træne overhovedet med hans skulder burde vi vide mere om efter weekenden.
Inden pre-kvalen skal der spilles to kampe imod Danmark, som sikkert snart bliver annonceret på volelynet. Størstedelen af truppen er iøvrigt ikke overraskende fra Falkenberg og de får da også en af kampene. Jeg håber jeg får tid til at kigge forbi.
Vi er røøøøøøde... Vi er hviiiiide. Som der blev sunget i bussen idag. Om der også gøres dette efter at Danmark har spillet imod Polen får vi at se. Marcin og Bartosz er ihvertfald opsatte og om end ikke andet har vi samme farver på vores flag....
Olaf
Skånederby lørdag kl 15: ÖVK-LUGI
Imorgen lørdag kl 15 har vi første hjemmebanekamp iår og det er imod vores nabo-skåninger (kan man sige det?) fra Lugi.
For danske læsere kan det nævnes at Lugi har slået Hvidovre i et par træningskampe (tætte), samt at de var meget tæt på at overaske både imod Sollentuna i premieren samt imod Team Valla i Cupen. Her slog de iøvrigt Habo. For Lyngby-fans er det desuden værd at nævne at Mikael "jeg slår kun lodret og det skal se godt ud" Jarnum de seneste sæsoner har spillet for klubben. Det er meget ærgeligt at jeg kan notere mig at han ikke spiller mere, for Mikael er ALTID underholdende på en volleybane, hvilket de der har været forbi de senste års Rødovre stævner kan nikke genkendende til.
Vi er 100% klar på alle positioner og Brian får imorgen debut på banen. Grundet deres seneste resultater og start der har været tæt på sensationel, er det med stor respekt at vi tager imod dem lørdag kl. 15. Så kommentaren på deres hjemmeside om at de muligvis er lidt hæmmet af eksamen og flytning indgår ikke i vores forventninger om en let kamp.
Vel mødt!
SMADR!
Olafsen
Alt om ÖVK
Helsingborgs Dagblad (www.hd.se) har lagt lidt info om os ud på dere hjemmeside: Se mere her: http://hd.se/sport/2007/10/26/allt-om-oevk/ (også tilføjet presse).
Har man ikke kunne følge med i pressedækningen linkes der også til alle artikler omhandlende os (vel en 35 stks. siden min tiltræden)
Olaf
onsdag den 24. oktober 2007
Begrænsning på udlændinge? Et dilemma for vækst.
I mandags postede FIVB et forlag om begrænsning til 3 udlændinge med maskimalt 2 af dem på banen samtidigt. Se www.fivb.org/en/Infomedia/PressReleaseDB.asp?No=15446&Language=0
Dette er muligvis i strid med arbejdskraftens frie bevægelighed i EU som hidtil har været beskyttet i den svenske volleyball paragraf der siger at der ingen begrænsninger er på antallet af udenlandske spillere, med mindre en af disse er UDENFOR EU. I så tilfælde er 4 maks, hvilket på kort sigt ærger os i ÖVK da vi ellers havde interessante potentielle spillere ventende.
Der foregår dog sportsjuridisk arbejde i EU for at begrænse denne frie bevægelighed, men FIVB's oplæg er altså meget mere omfattende. Se artikkler med kommentarer på www.volleyboll.se/t2.aspx?p=707600&x=1&a=1109162 samt www.volleymedia.no/internasjonalt/int-inne/article3075858.ece posted af Jes Barkler på www.volleynet.dk/nyheder.php?id2=8392
Dette kan jo få alvorlige konsekvenser for flere nationers volleyball eksport, da lande som Canada og USA ikke har en hjemlig prof-liga men stadigt laver gode spillere. For Australien er det også en katastrofe, da de jo flere steder i deres landsholdsarbejde eksporterer spillere for at blive eksponeret for et niveau de ikke kan derhjemme. Team Valla i Sverige er et eks. herpå. Her har forbundet jo kvit og frit samlet 4 spillere og deres assisterende landstræner betalt af penge fra down under, hvilket jo viser hvor meget de satser på at unge talenter skal i ligaer der passer deres niveau og som ikke kan gøres derhjemme. Se også www.devovolleyball.wordpress.com/2007/10/23/fivb-looks-to-limit-foreign-players
De store spørgsmål er dog:
1) Vil en begrænsning af spillere reelt gavne en volleynation eller forbund ved udvikling af egne talenter?
2) Vil det forventelige fald i kvaliteten (på kort sigt et faktum og på længere sigt uvist) skade professionalismen og niveuet og derved også økonomien i sporten? Eller omvendt?
3) Vil dette ikke mest gavne landsholdsarbejde men skade klubvolleyball? Nogle lande arbejder jo både nationalt og internationalt med satelitklubber for landsholdet?
Som jeg ser det er det et KÆMPE dilemma som FIVB åbenbart hopper ud i.
Jeg er til enhver tid fortaler for at styrke talentmassen men under forudsætning af frie markedskræfter. Et sådant forslag kan jo virke som uhensigtsmæssig beskyttelse og det er eks. kommunismen jo et eksempel på IKKE virker i en samfundsmæssig evolution. Her er der dog tale om en sportslig og volleyball mæssig, men med lignende mekanismer.
Jeg tror derfor forslaget er yderst farligt selvom det sigter imod at styrke volleyball på længere sigt. Jeg må derfor melde mig som midlertidig modstander indtil at der kommer noget mere nuanceret op og i denne periode opfordre til at man ikke kun ser på kortsigte mål.
De sidste to korte afsnit konkluderer meget godt mine tanker. Dog er det jo interessant at se hvordan dansk/svensk volley ser dette og derfor erd er sat en afstemning op.
Jeg blev iøvrigt igår kontaktet af Helsingborgs Dagsblads volley skribent Lennart Nörlöv, som i forlængelse om mine kommentarer omkring besindighed vedrørende udlændinger vs. langsigteede satsninger og talentarbejde også havde fundet artiklen på SVBF og FIVB. Jeg glæder mig til at se hvad han skriver. Igår havde vi besøg af en fotograf for netop at tage billeder af vores udlændinge i aktion til træning, så det bliver da sjovt at se hvad de får ud af det.
Faktum er at der for få år siden INGEN udlæninge var i svensk volleyball og det er nu eksploderet så meget at talentudvikling måske er trådt i baggrunden men måske er professionalismen vokset? Kan dette nu komme fremtiden til gode og kan disse erfaringer bruges af eks. Dansk Volley?
MVH
Martin
(Og er der ikke lige nogen der kan sige mig hvordan jeg indsætter links væsentligt pænere? - Jeg er jo ikke ligefrem en HTLM-haj)
Dette er muligvis i strid med arbejdskraftens frie bevægelighed i EU som hidtil har været beskyttet i den svenske volleyball paragraf der siger at der ingen begrænsninger er på antallet af udenlandske spillere, med mindre en af disse er UDENFOR EU. I så tilfælde er 4 maks, hvilket på kort sigt ærger os i ÖVK da vi ellers havde interessante potentielle spillere ventende.
Der foregår dog sportsjuridisk arbejde i EU for at begrænse denne frie bevægelighed, men FIVB's oplæg er altså meget mere omfattende. Se artikkler med kommentarer på www.volleyboll.se/t2.aspx?p=707600&x=1&a=1109162 samt www.volleymedia.no/internasjonalt/int-inne/article3075858.ece posted af Jes Barkler på www.volleynet.dk/nyheder.php?id2=8392
Dette kan jo få alvorlige konsekvenser for flere nationers volleyball eksport, da lande som Canada og USA ikke har en hjemlig prof-liga men stadigt laver gode spillere. For Australien er det også en katastrofe, da de jo flere steder i deres landsholdsarbejde eksporterer spillere for at blive eksponeret for et niveau de ikke kan derhjemme. Team Valla i Sverige er et eks. herpå. Her har forbundet jo kvit og frit samlet 4 spillere og deres assisterende landstræner betalt af penge fra down under, hvilket jo viser hvor meget de satser på at unge talenter skal i ligaer der passer deres niveau og som ikke kan gøres derhjemme. Se også www.devovolleyball.wordpress.com/2007/10/23/fivb-looks-to-limit-foreign-players
De store spørgsmål er dog:
1) Vil en begrænsning af spillere reelt gavne en volleynation eller forbund ved udvikling af egne talenter?
2) Vil det forventelige fald i kvaliteten (på kort sigt et faktum og på længere sigt uvist) skade professionalismen og niveuet og derved også økonomien i sporten? Eller omvendt?
3) Vil dette ikke mest gavne landsholdsarbejde men skade klubvolleyball? Nogle lande arbejder jo både nationalt og internationalt med satelitklubber for landsholdet?
Som jeg ser det er det et KÆMPE dilemma som FIVB åbenbart hopper ud i.
Jeg er til enhver tid fortaler for at styrke talentmassen men under forudsætning af frie markedskræfter. Et sådant forslag kan jo virke som uhensigtsmæssig beskyttelse og det er eks. kommunismen jo et eksempel på IKKE virker i en samfundsmæssig evolution. Her er der dog tale om en sportslig og volleyball mæssig, men med lignende mekanismer.
Jeg tror derfor forslaget er yderst farligt selvom det sigter imod at styrke volleyball på længere sigt. Jeg må derfor melde mig som midlertidig modstander indtil at der kommer noget mere nuanceret op og i denne periode opfordre til at man ikke kun ser på kortsigte mål.
De sidste to korte afsnit konkluderer meget godt mine tanker. Dog er det jo interessant at se hvordan dansk/svensk volley ser dette og derfor erd er sat en afstemning op.
Jeg blev iøvrigt igår kontaktet af Helsingborgs Dagsblads volley skribent Lennart Nörlöv, som i forlængelse om mine kommentarer omkring besindighed vedrørende udlændinger vs. langsigteede satsninger og talentarbejde også havde fundet artiklen på SVBF og FIVB. Jeg glæder mig til at se hvad han skriver. Igår havde vi besøg af en fotograf for netop at tage billeder af vores udlændinge i aktion til træning, så det bliver da sjovt at se hvad de får ud af det.
Faktum er at der for få år siden INGEN udlæninge var i svensk volleyball og det er nu eksploderet så meget at talentudvikling måske er trådt i baggrunden men måske er professionalismen vokset? Kan dette nu komme fremtiden til gode og kan disse erfaringer bruges af eks. Dansk Volley?
MVH
Martin
(Og er der ikke lige nogen der kan sige mig hvordan jeg indsætter links væsentligt pænere? - Jeg er jo ikke ligefrem en HTLM-haj)
mandag den 22. oktober 2007
Örkelljunga; in english
For english readers: http://www.worldlingo.com/S1790.5/translation?wl_srclang=sv&wl_trglang=en&wl_url=http://www.proteamonline.se/?Id=214
I found the link from the australian site Dveos Volleyball. There are of course also other links to other non english webpages of clubs & players. http://devovolleyball.wordpress.com/
Both have of course been added to the relevant links-sections on my blog
Regards
Martin
I found the link from the australian site Dveos Volleyball. There are of course also other links to other non english webpages of clubs & players. http://devovolleyball.wordpress.com/
Both have of course been added to the relevant links-sections on my blog
Regards
Martin
"Sugar my noodles"
Og som i kan se af forrige indlæg blev det nostaligisk fejret med to røde pølser på færgen. Normalt er jeg tilhænger af kost fordrende en bedre restitition og et sundere indhold, men når holdet til stadighed minder mig om hvor sjovt det er at udtale "røed pøalse", "vienerbrøjd" og "for helvada mann!" vil jeg da gerne sende dem en hilsen i den anledning, når nu ikke et bånd med dansk udtale af vokaler er muligt.
Desuden har jeg de seneste måneder manisk forsøgt at udnytte forskelle i færgens pendlerkost i deres udbud af "helse-sandwiches", sushi-pakker og pastasalater og de var desværre udsolgt i søndags. Så sammen med et foto sendes en tanke i den anledning.
Volleyballmæssigt var det dog ikke ÖVK som havde solgt ud denne weekend... Tværtimod; vi havde ekstra varer på hylderne.
Det startede dog ellers ret dårligt op til selve kampen. Emil havde måske forstrukket en muskel i læggen fra mandagens træning og Marcin var stadigt småskadet. Som om det ikke var nok fik Marcin også mavekrampe på turen derop og vi måtte holde ind for at han kunne komme sig og kaste op. Vi ankom derved 40 min senere end planlagt og 45 min før kampstart. Dog ankom vi i godt humør da udtalen af svenske 20 minutter blev (mis) forstået til "sugar my noodle" af Micah og Brian, hvilket naturligvis fik dem til at tænke på mangt og meget som de håbede at rette op på i deres nylige svenske tilværelse...
Vi startede med at slå 1.Div holdet Floby (der havde kvalet sig ind i foråret) overbevisende ved at spare store dele af holdet og kun i sidste sæt spille med Erik Åsgård som hæver. Brian var desværre ikke klar da det svenske "migrationsverket" havde uddannelsesdag i onsdags da vi skulle have hans godkendelse klar til SVBF samme dag kl. 12.
Det blev ellers et tæt 2. sæt hvor vi oppe med 20-19 i kampens længste duel (gik vel en 10-12 gange over nettet) protesterede højlydt over modstanderens center. Tilsyneladende lykkedes det ham at tage bolden med ned fra blokaden, ramme den med underarmen, føren den ud af nettet for derefter at hæve den videre UDEN at blive dømt. Han rørte den derved 3 gange (udover blokaden altså) til stor fornøjelse for et publikum der ellers på dagen var endnu mere forkølede end undertegnede. Udover at miste pointet til 20-20 fik vi også uden advarsel 2 gule kort til 2 forskellige spillere (Matts og Bartosz), og da jeg efter den hastige time-out venligt anmodede 2. dommeren om en protest blev jeg fejet væk af 1. dommeren. Vi spillede os dog tilbage og overlevede en 6-8 sætbolde og vandt sættet 35-33. Til dato rekord for mig.
Det er noget der sker SÅ tit for urutinerede dommere: Spillerne og hele hallen bemærker noget som er gået dem forbi og istedet for at anerkende udbrudende og venligst henføre til anførerne at det nu er sådan at det forholder sig gemmer de sig bag kort og en over autoritær facade. Micah blev senere kaldt for "tid" i serven til trods for et spagt fløjt og ikke endda tæt på de 8 sekunder.
Nå men vi vinder kampen uden at der er andet drama end ovennævnte (25-18, 35-33, 25-18) og med god brug af bænken og pause til flere af de spillere vi havde udset os til at slå Tierp.
Tierp havde til formålet fået alle deres 3 udlandsproffer klar: Rafael Dühr-kant (BRA), Brian Newcombe-hæver (USA) og Fred Marsh-center (AUS).
Lad mig starte med at sige at vi vandt og at det var et lige opgør mellem to gode hold. Dog var det vores bænk der efter min mening gjorde forskellen.
3 - 2 (21-25, 26-24, 25-18, 17-25, 15-13)
I første sæt er vi ikke klar og kommer bagud med 4-0 og kæmper resten af sættet en lige kamp. I 2. sæt har vi heldet på vores side med et par marginal bolde samt 2 touchbolde hvoraf jeg kun kan se den ene men at Marcus efter kampen indrømmer at have rørt bolden.
Dette momentum tager vi med og i 3. sæt og benytter os nu også af Marcin der er begyndt at få det bedre. Dette stabiliserer vores modtagning meget og vi vinder sættet klart.
Til 4. sæt laver Tierp om i deres opstilling, hvilket man kan læse mere om på vores hjemmeside og det har de godt held med. De spiller effektivt og laver ikke så mange slagfejl som gjorde at vi tog 3 sæt så klart.
I 5 sæt kommer vi uheldigt fra start med 1-3 men bytter ved 8-7. Mod slutningen har vi timet vores rotation helt korrekt med Emil, da vi bytter ham og Marcus fra starten af sættet i modsætning til de andre sæt og kan derved slutte af stærkt og også bringe Bartosz ind for at blokke. Det bliver dog Micah der afgører bolden med et diagonalt hug i gulvet. Ret vigtigt at vi derfor sparede ham i slutningen af 4. sæt da det der begyndte at se svært ud at undgå at gå i 5.
I Arbeterbladet (Tierp) kan man læse at Tierp føler at de burde havde vundet og at de føler sig udheldige samt at vi spillede dårligt. Jeg vil hurtigt svare at jeg er utroligt stolt af at mit hold kan holde en lav fejlprocent i angrebet og en særdeles god moral inde og udenfor banen. Jeg er meget stolt over den energi som vores bænk øser af sig til banen i en hal om ellers er helt død for stemning. Desuden kommer mine spillere altid ind og gør en forskel når de bliver bedt om det og 1 til 2 point vundet på taktiske indskiftninger kan ofte være den forskel der skal til for at kunne vinde samlet. Vores modtagning er ikke der hvor den plejer at være men det er jo bla. også skabt af kvalitet fra Tierp. Udover et par uprovokerede angrebsfejl fra dem synes jeg dog de spiller rigtigt godt. At de så har fleksible spillere som Roland Bergdahl og Marco Kelloniemi, der kan skifte fra kant, til center og diagonal er jo genialt og det har de også succes med at justere på. Deres høje unge center Fred fik (eller havde i forvejen ?) en mindre lårskade og bliver skiftet efter 1. sæt, men hvis jeg skal være ærlig synes jeg ikke hans fravær skader dem; tværtimod.
Vi er glade over at være i cup-slutspillet og taknemmelige for at Erik Åsgård lavede en mandfolke indsats med store smerter i skulderen for at bringe os dertil. Resten af holdet gjorde lige præcist det vi er gode til: Fokuser på løsninger og ikke problemer samt giv noget til hinanden og holdet. Om det så er point, energi eller hjælpende kommunikation.
Bla. derfor var Brian HELT færdig efter at have hepper og hujet som en gal og hjørnet var fuldt at spillere som kom med hjælpe til deres trænere, når de ikke dansede jubeldans i rundkreds. Apropos dette så gav Marcin et eks. på vaskeægte øst-kosak dans i midten af klyngen da vi vandt matchbolden, da han ikke nåede ud og derfor måtte se sig i midten af en krans af jublende spillere og trænere.
Overskud var der nok af på hjemturen og vi fik også et kig ind i Micah og Brians nyrenoverede lejlighed/hus, som efter Micahs udsagn var: "It's PIMPED". Hvorfor forstod vi først senere. Elektriciteten var ikke sat helt til endnu og godt nok var køkkenet nyt, det hele var nymalet og det mindre hus der lå op ad møbelfabrikken (ejet af Formanden, Lase Anderssons far) i Örklljunga var af en pæn størrelse for to unge fyre. Svaret var ikke den store garderobe udenfor Brians værelse og de blærede halogener i stuen gav dog sig selv, men derimod det kæmpe antikke spejl hængt strategisk i et af soveværelserne.
"Sugar my noodles"! Hvilket er omkring den tid tid jeg har til at komme ud af døren til at nå næste færge. Lad os håbe der er noget godt til frokost!
SMADR!
Desuden har jeg de seneste måneder manisk forsøgt at udnytte forskelle i færgens pendlerkost i deres udbud af "helse-sandwiches", sushi-pakker og pastasalater og de var desværre udsolgt i søndags. Så sammen med et foto sendes en tanke i den anledning.
Volleyballmæssigt var det dog ikke ÖVK som havde solgt ud denne weekend... Tværtimod; vi havde ekstra varer på hylderne.
Det startede dog ellers ret dårligt op til selve kampen. Emil havde måske forstrukket en muskel i læggen fra mandagens træning og Marcin var stadigt småskadet. Som om det ikke var nok fik Marcin også mavekrampe på turen derop og vi måtte holde ind for at han kunne komme sig og kaste op. Vi ankom derved 40 min senere end planlagt og 45 min før kampstart. Dog ankom vi i godt humør da udtalen af svenske 20 minutter blev (mis) forstået til "sugar my noodle" af Micah og Brian, hvilket naturligvis fik dem til at tænke på mangt og meget som de håbede at rette op på i deres nylige svenske tilværelse...
Vi startede med at slå 1.Div holdet Floby (der havde kvalet sig ind i foråret) overbevisende ved at spare store dele af holdet og kun i sidste sæt spille med Erik Åsgård som hæver. Brian var desværre ikke klar da det svenske "migrationsverket" havde uddannelsesdag i onsdags da vi skulle have hans godkendelse klar til SVBF samme dag kl. 12.
Det blev ellers et tæt 2. sæt hvor vi oppe med 20-19 i kampens længste duel (gik vel en 10-12 gange over nettet) protesterede højlydt over modstanderens center. Tilsyneladende lykkedes det ham at tage bolden med ned fra blokaden, ramme den med underarmen, føren den ud af nettet for derefter at hæve den videre UDEN at blive dømt. Han rørte den derved 3 gange (udover blokaden altså) til stor fornøjelse for et publikum der ellers på dagen var endnu mere forkølede end undertegnede. Udover at miste pointet til 20-20 fik vi også uden advarsel 2 gule kort til 2 forskellige spillere (Matts og Bartosz), og da jeg efter den hastige time-out venligt anmodede 2. dommeren om en protest blev jeg fejet væk af 1. dommeren. Vi spillede os dog tilbage og overlevede en 6-8 sætbolde og vandt sættet 35-33. Til dato rekord for mig.
Det er noget der sker SÅ tit for urutinerede dommere: Spillerne og hele hallen bemærker noget som er gået dem forbi og istedet for at anerkende udbrudende og venligst henføre til anførerne at det nu er sådan at det forholder sig gemmer de sig bag kort og en over autoritær facade. Micah blev senere kaldt for "tid" i serven til trods for et spagt fløjt og ikke endda tæt på de 8 sekunder.
Nå men vi vinder kampen uden at der er andet drama end ovennævnte (25-18, 35-33, 25-18) og med god brug af bænken og pause til flere af de spillere vi havde udset os til at slå Tierp.
Tierp havde til formålet fået alle deres 3 udlandsproffer klar: Rafael Dühr-kant (BRA), Brian Newcombe-hæver (USA) og Fred Marsh-center (AUS).
Lad mig starte med at sige at vi vandt og at det var et lige opgør mellem to gode hold. Dog var det vores bænk der efter min mening gjorde forskellen.
3 - 2 (21-25, 26-24, 25-18, 17-25, 15-13)
I første sæt er vi ikke klar og kommer bagud med 4-0 og kæmper resten af sættet en lige kamp. I 2. sæt har vi heldet på vores side med et par marginal bolde samt 2 touchbolde hvoraf jeg kun kan se den ene men at Marcus efter kampen indrømmer at have rørt bolden.
Dette momentum tager vi med og i 3. sæt og benytter os nu også af Marcin der er begyndt at få det bedre. Dette stabiliserer vores modtagning meget og vi vinder sættet klart.
Til 4. sæt laver Tierp om i deres opstilling, hvilket man kan læse mere om på vores hjemmeside og det har de godt held med. De spiller effektivt og laver ikke så mange slagfejl som gjorde at vi tog 3 sæt så klart.
I 5 sæt kommer vi uheldigt fra start med 1-3 men bytter ved 8-7. Mod slutningen har vi timet vores rotation helt korrekt med Emil, da vi bytter ham og Marcus fra starten af sættet i modsætning til de andre sæt og kan derved slutte af stærkt og også bringe Bartosz ind for at blokke. Det bliver dog Micah der afgører bolden med et diagonalt hug i gulvet. Ret vigtigt at vi derfor sparede ham i slutningen af 4. sæt da det der begyndte at se svært ud at undgå at gå i 5.
I Arbeterbladet (Tierp) kan man læse at Tierp føler at de burde havde vundet og at de føler sig udheldige samt at vi spillede dårligt. Jeg vil hurtigt svare at jeg er utroligt stolt af at mit hold kan holde en lav fejlprocent i angrebet og en særdeles god moral inde og udenfor banen. Jeg er meget stolt over den energi som vores bænk øser af sig til banen i en hal om ellers er helt død for stemning. Desuden kommer mine spillere altid ind og gør en forskel når de bliver bedt om det og 1 til 2 point vundet på taktiske indskiftninger kan ofte være den forskel der skal til for at kunne vinde samlet. Vores modtagning er ikke der hvor den plejer at være men det er jo bla. også skabt af kvalitet fra Tierp. Udover et par uprovokerede angrebsfejl fra dem synes jeg dog de spiller rigtigt godt. At de så har fleksible spillere som Roland Bergdahl og Marco Kelloniemi, der kan skifte fra kant, til center og diagonal er jo genialt og det har de også succes med at justere på. Deres høje unge center Fred fik (eller havde i forvejen ?) en mindre lårskade og bliver skiftet efter 1. sæt, men hvis jeg skal være ærlig synes jeg ikke hans fravær skader dem; tværtimod.
Vi er glade over at være i cup-slutspillet og taknemmelige for at Erik Åsgård lavede en mandfolke indsats med store smerter i skulderen for at bringe os dertil. Resten af holdet gjorde lige præcist det vi er gode til: Fokuser på løsninger og ikke problemer samt giv noget til hinanden og holdet. Om det så er point, energi eller hjælpende kommunikation.
Bla. derfor var Brian HELT færdig efter at have hepper og hujet som en gal og hjørnet var fuldt at spillere som kom med hjælpe til deres trænere, når de ikke dansede jubeldans i rundkreds. Apropos dette så gav Marcin et eks. på vaskeægte øst-kosak dans i midten af klyngen da vi vandt matchbolden, da han ikke nåede ud og derfor måtte se sig i midten af en krans af jublende spillere og trænere.
Overskud var der nok af på hjemturen og vi fik også et kig ind i Micah og Brians nyrenoverede lejlighed/hus, som efter Micahs udsagn var: "It's PIMPED". Hvorfor forstod vi først senere. Elektriciteten var ikke sat helt til endnu og godt nok var køkkenet nyt, det hele var nymalet og det mindre hus der lå op ad møbelfabrikken (ejet af Formanden, Lase Anderssons far) i Örklljunga var af en pæn størrelse for to unge fyre. Svaret var ikke den store garderobe udenfor Brians værelse og de blærede halogener i stuen gav dog sig selv, men derimod det kæmpe antikke spejl hængt strategisk i et af soveværelserne.
"Sugar my noodles"! Hvilket er omkring den tid tid jeg har til at komme ud af døren til at nå næste færge. Lad os håbe der er noget godt til frokost!
SMADR!
søndag den 21. oktober 2007
torsdag den 18. oktober 2007
Lidt radio
Jeg faldt over et par indlæg fra svensk radio vedrørende vores sidste kamp. Der er et interview med Säters sportschef før kampen og siden et med deres anfører Staffan Sahlberg efter vores sejr. ÖVK vinklen er naturligvis ikke helt med, men det betyder jo ikke så meget når man får det sidste ord i forhold til en sejr.
Hør det på netradio:
http://www.sr.se/cgi-bin/dalarna/nyheter/artikel.asp?artikel=1654829
http://www.sr.se/cgi-bin/dalarna/sport/index.asp?programID=161&Nyheter=&grupp=3825&artikel=1655715
Vores anfører Emil Nilsson blev også interviewet men det er ikke lykkedes mig at finde?
Begge er også tilføjet under nylig "presse"
MVH
Martin
Hør det på netradio:
http://www.sr.se/cgi-bin/dalarna/nyheter/artikel.asp?artikel=1654829
http://www.sr.se/cgi-bin/dalarna/sport/index.asp?programID=161&Nyheter=&grupp=3825&artikel=1655715
Vores anfører Emil Nilsson blev også interviewet men det er ikke lykkedes mig at finde?
Begge er også tilføjet under nylig "presse"
MVH
Martin
tirsdag den 16. oktober 2007
Penge ud af vinduet...?
Rigtigt mange klubber satser i Sverige på udenlandske spillere. Flere af disse indgår i et kortsigtet mål om at klare sig godt nu og her. Dette giver topniveau og interesse, men jeg mener at svensk volleyball også har noget at overveje her.
Mange spillere bruger Svensk Volley som et springbrædt imod bedre ligaer, bedre penge, eventyr og personlig samt volleyball mæssig udvikling, og det er jo spændende at være med i den proces. Men... De mange, mange penge der gives udlændinge kan hurtigt blive en sovepude for udvikling af egne talenter eller kontinuitet i processen.
Der er en årsag til ÖVK i år vil med på vognen igen resultatmæssigt, men vi ved også at der skal investeres i fremtiden. Jeg ved ikke nok om ungdomsvolley i Sverige endnu, men måske det var en idé at lave flerårige kontrakter med både unge talenter og EU-spillere der har lagt sig på et stabilt niveau? Ellers risikerer man bare 3 ting:
1) En svingdør for unge spillere fra udlandet på vej frem
2) En uheldig målgruppe for agenter, der jo er interesseret i at disse tandhjul holder gang i deres forretning.
3) Flere penge til Ruben Acosta og FIVB i internationale transfer.
Det er interessant at se at flere Svenske klubber også har forskellige "brands": Satser man på fremtid, resultater eller en blanding? Iår er vi tvunget til at fokusere mere kortsigtet end vi egentligt vil, men vi har også en plan for at komme på ret spor. Derfor er spillere der vil træne meget i vores målgruppe. Ærligt talt så bekymrer det mig ikke om man er 180 eller ikke kan spille et fingerslag. VIL man træne og VIL man blive bedre når man sine mål. "Vilje vinder over talent"
Jeg synes derfor det er interessant at følge klubbers jagt efter det sidste men endnu vigtigere hvordan de vil arbejde med at motivere og udvikle gode spillere med tanke på fremtidssikring og om muligt eksport. Det kan ikke på langs sigt betale sig at købe en start 6'er, men måske man kan finde et par specialister til at supplere det man mangler?
Jeg har talt utroligt meget med Peter Borglund (Svenske læsere: Førende træner i Danmark for Gentoftes herrer) om dette og de fleste kender jo hans holdninger til den slags. Se bare på Gentoftes ungdoms arbejde. Jeg er ikke altid enig med Peter, men der er altså faresignaler i "Broderlandenes" brug af udlændinge, når maskinen bestående af professionalisme, publikumsinteresse og økonomi) ikke kører hurtigere end den gør, hvilket pt er lidt hurtigere i Sverige end Danmark. Hvordan den kommer til at køre hurtigere er et andet indlæg der nok skal komme med et svensk fokus senere.
Husk på at jeg er utroligt grøn i det svenske og derfor ikke ved nok tilbundsgående. Det vidner et par kommentarer på bloggen på det sidste jo om, hvilket jeg altid er taknemmelig for. Jeg synes derfor at følgende ordsprog er pudsigt for min entré i svensk volley (og vice versa): "You never get a second chance to make a first impression".
Jeg håber ikke at nogen føler sig trådt over tæerne over indlægget og overskiften skal også læses som en provokation snarere end et 100% statement, men nu fik jeg jo jeres opmærksomhed omkring et essentielt spørgsmål som særligt William Menzel (Danmark) og V'fan (Sverige) - (se blogger-links)
Mange spillere bruger Svensk Volley som et springbrædt imod bedre ligaer, bedre penge, eventyr og personlig samt volleyball mæssig udvikling, og det er jo spændende at være med i den proces. Men... De mange, mange penge der gives udlændinge kan hurtigt blive en sovepude for udvikling af egne talenter eller kontinuitet i processen.
Der er en årsag til ÖVK i år vil med på vognen igen resultatmæssigt, men vi ved også at der skal investeres i fremtiden. Jeg ved ikke nok om ungdomsvolley i Sverige endnu, men måske det var en idé at lave flerårige kontrakter med både unge talenter og EU-spillere der har lagt sig på et stabilt niveau? Ellers risikerer man bare 3 ting:
1) En svingdør for unge spillere fra udlandet på vej frem
2) En uheldig målgruppe for agenter, der jo er interesseret i at disse tandhjul holder gang i deres forretning.
3) Flere penge til Ruben Acosta og FIVB i internationale transfer.
Det er interessant at se at flere Svenske klubber også har forskellige "brands": Satser man på fremtid, resultater eller en blanding? Iår er vi tvunget til at fokusere mere kortsigtet end vi egentligt vil, men vi har også en plan for at komme på ret spor. Derfor er spillere der vil træne meget i vores målgruppe. Ærligt talt så bekymrer det mig ikke om man er 180 eller ikke kan spille et fingerslag. VIL man træne og VIL man blive bedre når man sine mål. "Vilje vinder over talent"
Jeg synes derfor det er interessant at følge klubbers jagt efter det sidste men endnu vigtigere hvordan de vil arbejde med at motivere og udvikle gode spillere med tanke på fremtidssikring og om muligt eksport. Det kan ikke på langs sigt betale sig at købe en start 6'er, men måske man kan finde et par specialister til at supplere det man mangler?
Jeg har talt utroligt meget med Peter Borglund (Svenske læsere: Førende træner i Danmark for Gentoftes herrer) om dette og de fleste kender jo hans holdninger til den slags. Se bare på Gentoftes ungdoms arbejde. Jeg er ikke altid enig med Peter, men der er altså faresignaler i "Broderlandenes" brug af udlændinge, når maskinen bestående af professionalisme, publikumsinteresse og økonomi) ikke kører hurtigere end den gør, hvilket pt er lidt hurtigere i Sverige end Danmark. Hvordan den kommer til at køre hurtigere er et andet indlæg der nok skal komme med et svensk fokus senere.
Husk på at jeg er utroligt grøn i det svenske og derfor ikke ved nok tilbundsgående. Det vidner et par kommentarer på bloggen på det sidste jo om, hvilket jeg altid er taknemmelig for. Jeg synes derfor at følgende ordsprog er pudsigt for min entré i svensk volley (og vice versa): "You never get a second chance to make a first impression".
Jeg håber ikke at nogen føler sig trådt over tæerne over indlægget og overskiften skal også læses som en provokation snarere end et 100% statement, men nu fik jeg jo jeres opmærksomhed omkring et essentielt spørgsmål som særligt William Menzel (Danmark) og V'fan (Sverige) - (se blogger-links)
Hvem vinder det svenske mesterskab?
Efter en hård 1. runde hvor kun en kamp ikke gik i 5 sæt er der lagt op til en meget stærk række.
http://www.volleyboll.se/table.aspx?TournamentId=50269
Der er rigtigt mange stærke hold og mit bud bliver ikke på et af dem men på en filosofi hvor budet er: "Holdet med den bredeste bænk"
Flere andre bloggere er kommet med bud og meninger. De næste to uger er afstemningen åben.
http://www.volleyboll.se/table.aspx?TournamentId=50269
Der er rigtigt mange stærke hold og mit bud bliver ikke på et af dem men på en filosofi hvor budet er: "Holdet med den bredeste bænk"
Flere andre bloggere er kommet med bud og meninger. De næste to uger er afstemningen åben.
søndag den 14. oktober 2007
Spændende debut sejr i Säter
Jeg har tilføjet et par artikler fra starten af vores eliteserie under presse. Der var tale om en del debuter denne lørdag: Säter spillede 1. kamp i eliteserien nogensinde; det samme gjorde jeg og mange af vores spillere og så var det også 1. kamp iår. Resten af 1. runde spilles nemlig søndag. For at fejre det havde de lavet et større arrangement med underholdning i time-outs og mellem sæt ala "Marianlyst cheerleaders" og vi havde også 10 min pause efter 2. sæt.
Säter har fået tilgang af en del gode spillere fra andre klubber og har en stor trup og skal nok smide grus i maskineriet for en del.
Her lidt om kampen...
2-0 er den farligste føring i fodbold og tilsyneladende også i volleyball. De første to sæt er der ikke meget at sige til. Vi vandt virkeligt meget i blokaden og stod hæderligt i forsvaret og så gjorde det ikke noget at vi ikke lavede så mange servevindere. I modtagningen gjorde vi det også rigtigt godt og det gjorde det nemt for Erik at finde særligt kanterne. Venstrekanten var ikke helt i gear, men fra højrekanten var Micah forrygende.
Vi kom så tilbage fra 10 min. pausen mellem 2. og 3. sæt med følgende aftale: "If it's not broken, then don't fix it". Samtidigt havde vi aftalt ikke at lave en "russer". Sidste år tabte Rusland semifinalen til VM 3-2 oppe imod 2 til Polen. Og det var særligt Marcin og Bartosz enig i. Omvendt havde Säter lavet et par ændringer. Staffan Sahlberg (ex landshold og ex Italienske A2) var sat fra diagonalen på kanten og vi troede derfor de havde solgt deres højre angrebspunkt til fordel for forstærkning på pipe og fra venstrekanten. Det var samme triks de spillede imod os i sidste uge i Vingåker, men denne gang havde det endnu mere effekt, da Säter også bragte Conny Westlund på banen.
Således begyndte Säter at bringe rod i vores ellers fantastiske gode blokade dispositioner hidtil og pludseligt gik det også værre i vores egen angrebsrytme.
I 5. sæt kom vi bagud med 4-1 men fik vendt det til 8-7 ved skiftet og så tog fanden ved os igen i blokaden. Mats knækkede Säter med endnu en taktisk serve match up og vi gik fra 11-9 til 13-9 og tog også sideouten efterfølgende til 14-10. Bartosz kom ind som blokade og lukkede Staffan på venstrekanten og således vandt vi kampen.
Säter spillede virkeligt godt, særligt i 3. og 4. sæt og de kommer helt sikkert til at give modstanderne problemer. Vi var heldige at vores blokade var så suveren på dagen: 14 point blev det til på den konto og i en 5 sæts kamp hvor vi kun laver 6 serveesser er det et ret vigtigt element.
Micah blev af Swedbank (Säters sponsor) sammen med Staffan valgt til kampens spillere og efter dette var det kun at nyde turen hjem.
I næste uge er der Cup-kampe hvor vi spiller ude imod Floby (1.div) og Tierp. Op til der får vi mere styr på angreb og forsvar.
Da dette er skrevet er vi 1'er i rækken. Point liga kan iøvrigt følges live og minimal statistik lavet af SVBF med mere kan følges fra:
http://www.volleyboll.se/result.aspx?WCI=wiResults&WCU=2129602
http://www.volleyboll.se/p6_complete.aspx?id=50269
Ses
Olaf
Säter har fået tilgang af en del gode spillere fra andre klubber og har en stor trup og skal nok smide grus i maskineriet for en del.
Her lidt om kampen...
2-0 er den farligste føring i fodbold og tilsyneladende også i volleyball. De første to sæt er der ikke meget at sige til. Vi vandt virkeligt meget i blokaden og stod hæderligt i forsvaret og så gjorde det ikke noget at vi ikke lavede så mange servevindere. I modtagningen gjorde vi det også rigtigt godt og det gjorde det nemt for Erik at finde særligt kanterne. Venstrekanten var ikke helt i gear, men fra højrekanten var Micah forrygende.
Vi kom så tilbage fra 10 min. pausen mellem 2. og 3. sæt med følgende aftale: "If it's not broken, then don't fix it". Samtidigt havde vi aftalt ikke at lave en "russer". Sidste år tabte Rusland semifinalen til VM 3-2 oppe imod 2 til Polen. Og det var særligt Marcin og Bartosz enig i. Omvendt havde Säter lavet et par ændringer. Staffan Sahlberg (ex landshold og ex Italienske A2) var sat fra diagonalen på kanten og vi troede derfor de havde solgt deres højre angrebspunkt til fordel for forstærkning på pipe og fra venstrekanten. Det var samme triks de spillede imod os i sidste uge i Vingåker, men denne gang havde det endnu mere effekt, da Säter også bragte Conny Westlund på banen.
Således begyndte Säter at bringe rod i vores ellers fantastiske gode blokade dispositioner hidtil og pludseligt gik det også værre i vores egen angrebsrytme.
I 5. sæt kom vi bagud med 4-1 men fik vendt det til 8-7 ved skiftet og så tog fanden ved os igen i blokaden. Mats knækkede Säter med endnu en taktisk serve match up og vi gik fra 11-9 til 13-9 og tog også sideouten efterfølgende til 14-10. Bartosz kom ind som blokade og lukkede Staffan på venstrekanten og således vandt vi kampen.
Säter spillede virkeligt godt, særligt i 3. og 4. sæt og de kommer helt sikkert til at give modstanderne problemer. Vi var heldige at vores blokade var så suveren på dagen: 14 point blev det til på den konto og i en 5 sæts kamp hvor vi kun laver 6 serveesser er det et ret vigtigt element.
Micah blev af Swedbank (Säters sponsor) sammen med Staffan valgt til kampens spillere og efter dette var det kun at nyde turen hjem.
I næste uge er der Cup-kampe hvor vi spiller ude imod Floby (1.div) og Tierp. Op til der får vi mere styr på angreb og forsvar.
Da dette er skrevet er vi 1'er i rækken. Point liga kan iøvrigt følges live og minimal statistik lavet af SVBF med mere kan følges fra:
http://www.volleyboll.se/result.aspx?WCI=wiResults&WCU=2129602
http://www.volleyboll.se/p6_complete.aspx?id=50269
Ses
Olaf
lørdag den 13. oktober 2007
Morgen gå tur
Vi vågner kl. 08 i midten af den svenske natur og så er det bare med at få rystet gårsdagens køretur af os i de 2 minus grader inden vi skal spille kl 15. "Borat the Stone" (Som Micah havde døbt den) var naturligvis med. Det er altså et meget dejligt land at køre rundt i.
Der er store søer med fladt vand og høje fyrretræer så langt øjet rækker indtil man kommer til den ene hillbilly landsby efter den anden. Flere af dem med volleyball på tapetet i opslagstavlen i centrum. Efter frokost kører vi de sidste 30 km, går endnu en tur og så burde der være knapt 1½ time til kamp start.
fredag den 12. oktober 2007
Bussen. Vores ven til udekampe.
Gråt, koldt og langt. Så er det godt vi kan sidde en 9 stk's og hygge os med dansk, polsk, svensk og engelske udtale af bandeord og pudsigheder. 7 timer hver vej er der til Säter og undervejs sover vi på vandrehjem. Martha (Bartosz's kæreste) blev glad for at få lov til at komme med. Det manglede vel også bare, når hun nu er traget hele vejen for at se ham i 4 dage og vi er væk de 2. Men forholdene er jo anderledes i Polen og glæden var da også endnu større over at hun fik lov til at sove længe da vi stod op for at gå morgentur.
Som den største naturlighed laver hun til gengæld frokost til os. Se DET er god opdragelse... ;-)
Presse
Som I kan se er der idag 3 artikler om os i Helsingbrogs Dagblad (HD). Der er en kort artikkel om vores liboro samt en opsamling og "analyse" af vores opstart. Derudover er der et interview med Bengt Olsson, som udover atvære grundlægger af klubben ogs¨å ahr været træner op igennem rækkerne og til ÖVK's 1. guld og stadigt kigger undertegnede over skulderen som bestyrelsesmedlem.
Vi afholder jo 25 års jubileum i December og allerede nu varmes der op i både klubben og pressen.
I bund og grund får vi enorm lokal pressedækning af høj kritisk og faglig værdi. Jeg glæder mig meget over at vi nu er igang og at der fra nu af stilles mere fokus på vores sportslige formåen og proces end vores opstart.
Det der dog er mit fokus er vores kamp imorgen imod Säter. Vi kører idag kl 16 efter en kort træning og overnatter undervejs og er klar kl. 15.
Vi har i løbet af rekordtid spillet Erik Åsgaård ind og er 100% fysisk klar på alle positioner. Samspillet er hæderligt og angrebet i forventet form, men jeg forventer at særligt serv, blok og mentals tyrke og udstråling bliver afgørende imorgen.
I hører mere når jeg kommer hjem
Ses!
Olaf
Vi afholder jo 25 års jubileum i December og allerede nu varmes der op i både klubben og pressen.
I bund og grund får vi enorm lokal pressedækning af høj kritisk og faglig værdi. Jeg glæder mig meget over at vi nu er igang og at der fra nu af stilles mere fokus på vores sportslige formåen og proces end vores opstart.
Det der dog er mit fokus er vores kamp imorgen imod Säter. Vi kører idag kl 16 efter en kort træning og overnatter undervejs og er klar kl. 15.
Vi har i løbet af rekordtid spillet Erik Åsgaård ind og er 100% fysisk klar på alle positioner. Samspillet er hæderligt og angrebet i forventet form, men jeg forventer at særligt serv, blok og mentals tyrke og udstråling bliver afgørende imorgen.
I hører mere når jeg kommer hjem
Ses!
Olaf
torsdag den 11. oktober 2007
The Stone...
Som man kan se har vi på billedet en genstand på 11 kg. Dette er vores nye ven "The Stone" AKA "Rock".
Efter et par uger med gentagne forglemmelser fra særligt Marcin og Bartosz tog jeg konsekvensen og indførte stenen.
Reglerne er simple. Glemmer man noget som helst: Sko, tøj, videokamera, mad efter træning, elastikker eller aftaler eller kommer man for sent får man "The Stone". Den skal så medbringes til alt hvad vi foretager os som hold: Træning, spisning, transport, styrketræning. Kort sagt ALT. Dette tjener to formål: 1) man lærer IKKE at glemme = man træner at huske eller 2) man bliver stærkere. Begge dele er jo simpel træning og kan kun gavne os.
Ydermere gives stenen for en uge ad gangen, medmindre at man observerer at en anden en glemmer noget. Dette højner så at alle holder øje med alle og at vi hele tiden er på toppen.
Glemmer man stenen eller smider man den væk får man to der vejer det samme og Nørrebro er ikke det eneste sted at brosten er ret tilgængelige...
Idag kom Bartosz så med stenen i dens hus: En rød skotøjs æske fra Puma. Da vi gik var det dog hans kæreste der bar den. Det kalder jeg god opdragelse, når hun nu var taget hele vejen fra Polen for at se ham i et par dage.
En klar win-win situation. Der var ingen der glemte noget til dagens træning...
Olaf
onsdag den 10. oktober 2007
Fakir Volleyball Club
Mit kendskab til afrikansk volleyball er begrænset udover hvad der normalt eksponeres via eurosport når et afrikansk land "tvinges" til World Grand Prix, World League, VM eller OL.
Det var derfor interessant at vi for ganske kort tid siden fik tilbud om en samarbejdsaftale med Fakir Volleyball Club (FVC) i Cameroon. Klubben ønsker at sende to spillere på træningslejr med alt betalt (af dem altså) og vi er nu ifærd med at undersøge potentialet og bæredygtigheden af en sådan aftale.
Efter sigende skulle FVC deltage i det afrikanske champions league fra maj og ville gerne sende et par af deres gode spillere udenlands for at høste erfaring indtil da. En sådan aftale ville dog kun have værdi for ÖVK hvis spillerne får dækket alle økonomiske behov og desuden også vil være til rådighed til kampe. Men mere om dette tilgår når vi har etableret en mere holdbar kommunikation end de par emails der er sendt hidtil. Jeg håber på en opringning en af dagene.
Så indtil videre står vi altså med en interesse fra en modpart, der enten ønsker at sende et par personer under jorden i 4 måneder, eller i modsatte ende af skalaen har to landsholds spillere som de vil sende gratis til findpudsning hos os...
Skulle der være nogen derude der har kendskab til klubben, informationer om landets volleyball og den afrikanske champions league hører jeg gerne fra jer. Klubben kan ikke findes via google og CAVB (http://www.cavb.org/ , det afrikanske volleyball forbund) har ikke den bedste hjemmeside.
Dog kan jeg notere mig at Cameroon har vundet bronche til de seneste 3 afrikanske mesterskaber og altså også nyligt sommeren 2007.
Olaf
Det var derfor interessant at vi for ganske kort tid siden fik tilbud om en samarbejdsaftale med Fakir Volleyball Club (FVC) i Cameroon. Klubben ønsker at sende to spillere på træningslejr med alt betalt (af dem altså) og vi er nu ifærd med at undersøge potentialet og bæredygtigheden af en sådan aftale.
Efter sigende skulle FVC deltage i det afrikanske champions league fra maj og ville gerne sende et par af deres gode spillere udenlands for at høste erfaring indtil da. En sådan aftale ville dog kun have værdi for ÖVK hvis spillerne får dækket alle økonomiske behov og desuden også vil være til rådighed til kampe. Men mere om dette tilgår når vi har etableret en mere holdbar kommunikation end de par emails der er sendt hidtil. Jeg håber på en opringning en af dagene.
Så indtil videre står vi altså med en interesse fra en modpart, der enten ønsker at sende et par personer under jorden i 4 måneder, eller i modsatte ende af skalaen har to landsholds spillere som de vil sende gratis til findpudsning hos os...
Skulle der være nogen derude der har kendskab til klubben, informationer om landets volleyball og den afrikanske champions league hører jeg gerne fra jer. Klubben kan ikke findes via google og CAVB (http://www.cavb.org/ , det afrikanske volleyball forbund) har ikke den bedste hjemmeside.
Dog kan jeg notere mig at Cameroon har vundet bronche til de seneste 3 afrikanske mesterskaber og altså også nyligt sommeren 2007.
Olaf
tirsdag den 9. oktober 2007
Rapport fra ÖVK
Før weekenden skrev vi kontrakt med Brian Beckwith som hæver. For at få lidt inside info talte jeg med Jordan Hove og Fred Sturm. Jordan havde spillet med Brians bror og havde et par amerikanske kontakter der kunen sige mere end god for ham. Fred kendte hans træner, der er en af toptrænerne i amerikansk universitets volley de senste mange år for Hawaii.
Læs mere her:
http://www.hawaiiathletics.com/Player/player.html?pa=1112617
http://www.hawaiiathletics.com/coach_bio.html?pid=11&coachid=31
Samt et sjældent dansk indslag på vores hjemmeside:
http://www.proteamonline.se/?Id=214
Brian er "4." hæver på det amerikanske landshold efter stjerne om Lloy Ball (veteran der til OL i 96 havde Fred som træner), Donald Suxho (pt. lidt skadet) og den nye Kenneth Hansen (IKKE en dansk/amerikansk "Axel Jacobsen"), som iår gav USA bronche til World League foran Polen. Det er dog værd at bemærke at 35 årige Lloy nok skal hæve til OL 2008. Hvem der bliver 2. hæver bliver spændende, selvom det nok ikke bliver Brian. Han er lige 3 år yngre end Kenneth men lidt mere fysisk og lige omkring de 2 m.
Til weekendens stævne i Vingåker havde vi dog ikke den luksus at have en hæver og Perra (assistent-træner) måtte derved træde til efter at have trænet sig op til dette de seneste 3 uger. Vi kørte de 6 timer til Vingåker for at konstatere at vi skulle overnatte på en vandrehjem som Marcin havde overnattet på for 2 år siden. Et eller andet sted er verden ret lille når en fyr fra Polen skal fortælle os hvor det bedste værelse er mit ude i en meget mørk svensk skov...
Selve turneringen gik hæderligt. Igen var begge polakker skadet og igen måtte vi improvisere os til en spilfordeler og atter gjorde de små drenge det godt på kanten. Vi vandt en ud af 4 kampe og det var heldigvis imod Säter som vi debuterer ud på udebane på lørdag. Udebane får en helt ny mening til visse kampe, da vi skal køre en 650 km med overnatning undervejs og afgang kl 17 fredag for at spille kl 15 lørdag. Så næste gang et Københavner hold skal til Ålborg frabedes tudekiks.
Spilmæssigt er det naturligvis svært når A-kæden ikke er inde eller skadet, men til gengæld bliver vores bænk da optimeret. Turen var på det teambuildingsmæssige dog en succes.
Team Vall vandt iøvrigt med deres 4 import-australiere. Ret uhyggeligt at det australske volleyball forbund sender 4 spillere med deres assisterende landstræner for at udvikle dem. Det er en god aftale for Valla, der kun skal betale for kost og logi, mens at der betales løn hjemmefra. Men det er immervæk et svaghedstegn i svensk volleyball at der ikke er mere lokalt spillermateriale.
Idag tirsdag samt på torsdag træner Erik Åsgård med og han skal også spille de næste to weekender indtil at Brian er spilberettiget og ankommet.
Læs mere her:
http://www.hawaiiathletics.com/Player/player.html?pa=1112617
http://www.hawaiiathletics.com/coach_bio.html?pid=11&coachid=31
Samt et sjældent dansk indslag på vores hjemmeside:
http://www.proteamonline.se/?Id=214
Brian er "4." hæver på det amerikanske landshold efter stjerne om Lloy Ball (veteran der til OL i 96 havde Fred som træner), Donald Suxho (pt. lidt skadet) og den nye Kenneth Hansen (IKKE en dansk/amerikansk "Axel Jacobsen"), som iår gav USA bronche til World League foran Polen. Det er dog værd at bemærke at 35 årige Lloy nok skal hæve til OL 2008. Hvem der bliver 2. hæver bliver spændende, selvom det nok ikke bliver Brian. Han er lige 3 år yngre end Kenneth men lidt mere fysisk og lige omkring de 2 m.
Til weekendens stævne i Vingåker havde vi dog ikke den luksus at have en hæver og Perra (assistent-træner) måtte derved træde til efter at have trænet sig op til dette de seneste 3 uger. Vi kørte de 6 timer til Vingåker for at konstatere at vi skulle overnatte på en vandrehjem som Marcin havde overnattet på for 2 år siden. Et eller andet sted er verden ret lille når en fyr fra Polen skal fortælle os hvor det bedste værelse er mit ude i en meget mørk svensk skov...
Selve turneringen gik hæderligt. Igen var begge polakker skadet og igen måtte vi improvisere os til en spilfordeler og atter gjorde de små drenge det godt på kanten. Vi vandt en ud af 4 kampe og det var heldigvis imod Säter som vi debuterer ud på udebane på lørdag. Udebane får en helt ny mening til visse kampe, da vi skal køre en 650 km med overnatning undervejs og afgang kl 17 fredag for at spille kl 15 lørdag. Så næste gang et Københavner hold skal til Ålborg frabedes tudekiks.
Spilmæssigt er det naturligvis svært når A-kæden ikke er inde eller skadet, men til gengæld bliver vores bænk da optimeret. Turen var på det teambuildingsmæssige dog en succes.
Team Vall vandt iøvrigt med deres 4 import-australiere. Ret uhyggeligt at det australske volleyball forbund sender 4 spillere med deres assisterende landstræner for at udvikle dem. Det er en god aftale for Valla, der kun skal betale for kost og logi, mens at der betales løn hjemmefra. Men det er immervæk et svaghedstegn i svensk volleyball at der ikke er mere lokalt spillermateriale.
Idag tirsdag samt på torsdag træner Erik Åsgård med og han skal også spille de næste to weekender indtil at Brian er spilberettiget og ankommet.
mandag den 1. oktober 2007
Filosofi
Som man kan læse mellem linierne fra den seneste presedækning i HD (Helsingborgs Dagblad, som folk på volleynet også har fundet den seneste uge) har den seneste periode været mildt sagt kaotisk rent spillermæssigt. Vi har haft skader, sygdom og skiftende hævere på try-out og dette har ført til en del rygsvømning i udmeldingerne. Vores stærkeste kort har været delvist ude af spil og det er rart at bænkspillerne så har slået til.
I løbet af denne uge melder vi ud hvilken hæver vi får og så mangler kun den sidste brik: 3. centeren.
Det er dog ikke hvad dette indlæg handler om. Det handler om en luksus man mister professionelt: Forskydningen af valget mellem de indre skills og hensyn og de ydre stats.
Idag gik det dog op for mig at der er visse afsavn. Jeg har måske ikke længere det privelegium at holde menneskelige og sociale hensyn højere end præstation og resultater (selvom det er min "filosofi" at disse ting i høj grad hænger sammen; mere om det ord i nedenstående)
Efter en hård og god weekend i selskab med Victor Lomuto kan man ikke andet end at holde af den lille Italiener/Argentiner. Han er rolig, behagelig og et yderst dejligt menneske. Han hævninger ligger stabilt og fremragende, og han har en sympatisk energi som få mennesker udstråler.
Men kan alle disse kvaliteter opveje en mangel af højde i blok og power ved nettet? Måske på et hold hvor andre har dette, og efter weekenden er jeg lidt i tvivl om vi har nok "fysik"; særligt når a-kæden ikke er på. Bevares vi spiller god volley og bliver det bedste "hold" (der kommer måske en forklaring i et senere indlæg), men om 7 måneder er det altså vores point vi bliver bedømt på og ikke hvor gode vores unge knægte er.
Jeg har ikke stået i en situation før hvor at sympati, erfaring og teknik pludseligt skal konkurrere med fysiske mål der ikke kan udvikles. Når man er 29 springer man det man kan og man bliver heller ikke højere end 183... (Pujol, Frankrigs hæver på 186 er måske undtagelsen, men han er jo også stadigt meget ung!)
Da jeg kl 0625 forlod lufthavnen iår var det med en tydelig klump i halsen over at have mødt et fantastisk menneske. Måske også fordi en naiv del af mig skal forholde sig til andre vilkår end den idealisme der er en af drivkræfterne for mig i det at træne og coache.
Vi VIL spille om medaljer iår og med det hold vi forventer at få, er det så nok at lokomtivet skal holde dampen oppe på idealisme, teamwork, hjerne og teknik?
Et eller andet sted er det naturligvis ikke kun Lomuto det handler om.
Det handler om at der måske ikke ALTID er noget at gøre, træne eller yde indflydelse på. Hvad gør det ved ens opfattelse af verden?
Nogle ting kan der ikke rykkes på. Hverken i livet eller i volleyball og det kan i den grad provokere mit verdenssyn. Jeg er i den grad modstander af kynisme, men måske at jeg er blevet så gammel at jeg nu bliver nødt til at acceptere dens tilstedeværelse? Og er denne accept forenelig med det at være Martin Olafsen? Jeg har altid været fan af bevidst naivitet i processen at skabe noget selv og måden at mærke verden på, selvom filosofieln jo er paradoksal. Når udsagnet bider sig selv i halen er det dog interessant at smile provokerende skævt. Forhåbenligt er det ikke overdreven modenhed der trænger sig på nu ved at vide dette.
Accepterer man at se livet bestemte briller mistes farvenuancer. Kan man beholde overblikket og skifte briller? Måske jeg er på vej i et grænseland i min udvikling, hvor at ordet trænerfilosofi først nu bliver andet end en floskel? Jeg har været inspireret først og fremmest af mig selv (som min provo-arrogance byder), men folk som Sven Brix, Mikael Trolle, Karim Baghli, Fred Sturm og Kim Blanksø (for nu at nævne et par stykker inden for den danske andedam) har heldigivs (og gør det stadigt sammen med alle jer andre) pirket til denne. Nu er det dog spejlbilledet som er ved at gøre et interessant indtryk.
Nogle ting kan man ikke rykke ved, og selvom man så flytter alle andre brikker er det så nok til at give et klart billede af en vindertrup? Sjovt at det først slår mig nu og sjovt hvad det gør ved det jeg ser i spejlet. Indtil videre er det hverken godt eller skidt, men bare yderst spændende.
Nå væk fra narcisismen og tilbage til ÖVK-linsen:
Passer brikkerne sammen og hvilke af dem kan udvikles? Der skal ses video og analyseres de næste dage, specielt efter samtalen i nat med et yderst interessant emne... Som jeg ser det er der 50% for at vores hæver hedder Lomuto og 50% for at han hedder noget typisk Amerikansk...
Kaffe blandet med interessante hændelser og en nat med for lidt søvn kan altså virkeligt få gang bevidstheden.
Jeg må løbe. Færgen venter ikke.
Olaf
I løbet af denne uge melder vi ud hvilken hæver vi får og så mangler kun den sidste brik: 3. centeren.
Det er dog ikke hvad dette indlæg handler om. Det handler om en luksus man mister professionelt: Forskydningen af valget mellem de indre skills og hensyn og de ydre stats.
Idag gik det dog op for mig at der er visse afsavn. Jeg har måske ikke længere det privelegium at holde menneskelige og sociale hensyn højere end præstation og resultater (selvom det er min "filosofi" at disse ting i høj grad hænger sammen; mere om det ord i nedenstående)
Efter en hård og god weekend i selskab med Victor Lomuto kan man ikke andet end at holde af den lille Italiener/Argentiner. Han er rolig, behagelig og et yderst dejligt menneske. Han hævninger ligger stabilt og fremragende, og han har en sympatisk energi som få mennesker udstråler.
Men kan alle disse kvaliteter opveje en mangel af højde i blok og power ved nettet? Måske på et hold hvor andre har dette, og efter weekenden er jeg lidt i tvivl om vi har nok "fysik"; særligt når a-kæden ikke er på. Bevares vi spiller god volley og bliver det bedste "hold" (der kommer måske en forklaring i et senere indlæg), men om 7 måneder er det altså vores point vi bliver bedømt på og ikke hvor gode vores unge knægte er.
Jeg har ikke stået i en situation før hvor at sympati, erfaring og teknik pludseligt skal konkurrere med fysiske mål der ikke kan udvikles. Når man er 29 springer man det man kan og man bliver heller ikke højere end 183... (Pujol, Frankrigs hæver på 186 er måske undtagelsen, men han er jo også stadigt meget ung!)
Da jeg kl 0625 forlod lufthavnen iår var det med en tydelig klump i halsen over at have mødt et fantastisk menneske. Måske også fordi en naiv del af mig skal forholde sig til andre vilkår end den idealisme der er en af drivkræfterne for mig i det at træne og coache.
Vi VIL spille om medaljer iår og med det hold vi forventer at få, er det så nok at lokomtivet skal holde dampen oppe på idealisme, teamwork, hjerne og teknik?
Et eller andet sted er det naturligvis ikke kun Lomuto det handler om.
Det handler om at der måske ikke ALTID er noget at gøre, træne eller yde indflydelse på. Hvad gør det ved ens opfattelse af verden?
Nogle ting kan der ikke rykkes på. Hverken i livet eller i volleyball og det kan i den grad provokere mit verdenssyn. Jeg er i den grad modstander af kynisme, men måske at jeg er blevet så gammel at jeg nu bliver nødt til at acceptere dens tilstedeværelse? Og er denne accept forenelig med det at være Martin Olafsen? Jeg har altid været fan af bevidst naivitet i processen at skabe noget selv og måden at mærke verden på, selvom filosofieln jo er paradoksal. Når udsagnet bider sig selv i halen er det dog interessant at smile provokerende skævt. Forhåbenligt er det ikke overdreven modenhed der trænger sig på nu ved at vide dette.
Accepterer man at se livet bestemte briller mistes farvenuancer. Kan man beholde overblikket og skifte briller? Måske jeg er på vej i et grænseland i min udvikling, hvor at ordet trænerfilosofi først nu bliver andet end en floskel? Jeg har været inspireret først og fremmest af mig selv (som min provo-arrogance byder), men folk som Sven Brix, Mikael Trolle, Karim Baghli, Fred Sturm og Kim Blanksø (for nu at nævne et par stykker inden for den danske andedam) har heldigivs (og gør det stadigt sammen med alle jer andre) pirket til denne. Nu er det dog spejlbilledet som er ved at gøre et interessant indtryk.
Nogle ting kan man ikke rykke ved, og selvom man så flytter alle andre brikker er det så nok til at give et klart billede af en vindertrup? Sjovt at det først slår mig nu og sjovt hvad det gør ved det jeg ser i spejlet. Indtil videre er det hverken godt eller skidt, men bare yderst spændende.
Nå væk fra narcisismen og tilbage til ÖVK-linsen:
Passer brikkerne sammen og hvilke af dem kan udvikles? Der skal ses video og analyseres de næste dage, specielt efter samtalen i nat med et yderst interessant emne... Som jeg ser det er der 50% for at vores hæver hedder Lomuto og 50% for at han hedder noget typisk Amerikansk...
Kaffe blandet med interessante hændelser og en nat med for lidt søvn kan altså virkeligt få gang bevidstheden.
Jeg må løbe. Færgen venter ikke.
Olaf
Abonner på:
Opslag (Atom)