Månedens mest upopulære kommentar i dansk volleyball

Hvis det skulle være gået over hovedet på nogen har min modvægt til positivismen i dansk damevolleyball affødt en bredside af kommentarer, analyser og gisnerier i retningen af "Hvad fanden tænker han på?!!!".

Om det er en overdreven dårlig formulering fra min side eller en uvilje imod at se den modsatte virkelighed i øjnene skal jeg ikke kunne sige. Måske er miljøet bare ikke vant til andet end ros og positivisme og måske var det denne tanke der blev angrebet? Eller måske er jeg bedre til at formidle holdninger som kommentator end som skribent?

Upåagtet dette er det jo tankerne bagved der er kernen og det interessante og da Holtes hjemmeside har været nede vil jeg tage det her.

1) Jeg er på trods af mine provokerende attituder og selvvalgte exit fra dansk damevolley en stor fan af sporten for netop dette køn OG min eks. klub KSV. Jeg træner flere dame-talenter på Falkonergården og sparrer med min eks-klub og vil begge dele det bedste. Der er ingen harme eller skjulte motiver bag fokus på dette køn. Jeg sagde min kontrakt op fordi jeg ikke mente at klub og hold ville det samme som jeg, og på det punkt er der ingen bitre lig i lasten. Hvis mine kommentarer ofte drejer sig omkring dette er det udelukkende af lidenskab for sporten og fordi jeg får RIGELIGT herrevolleyball til hverdag.

2) Mine kommentarer har flere formål:
- At vække debat OG mane til selvkritik.
- Sætte andre tanker i hovedet på folk end at alt bare er fantastisk.
- At dansk (dame)volleyball ikke skal gøre sig selv en bjørnetjeneste ved at forsøge at sælge et produkt som ikke kan holde i længden ved at gøre dette for tidligt.

Når folk bliver forargede eller føler at de bliver svinet til er min hypotese at de ikke helt ved hvilken verden de arbejder i. Danmark ligger på en delt 83.-plads = sidst på FIVB's verdensrangliste. Vi endte i bunden af universiaden med vores A-hold mod flere nationers C-hold og mange af vores unge talenter er ældre end flere af de allerede professionelle startere for flere landshold og klubhold. Det er den virkelighed vi arbejder udfra og derfra kan det jo kun gå bedre, hvilket det jo også gør.

Dette er ikke det billede man får af eks. dame-håndbold, badminton eller tennis som er sportsgrene, hvor at mange kvinder fylder meget i medierne. At vi derfor roser os selv til skyerne og klapper i vores hænder over en pokalfinale på TV2-Sport kræver derfor modvægt så tidligt inde i processen som muligt.

Jeg er udemærket klar over at dygtige trænere som eks. William Menzel, Mikkel Hauge og Michael Jensen (Mini), som er de der kommunikerer meget, godt ved ovenstående. Men der er få der skriver eller kommenterer om det og netop derfor vælger jeg at gøre det. Jeg står udenfor verdenen lige nu, men har en rimelig god kendskab til volleyball nationalt og internationalt, samt et kig ind i medieverdenen fra min position hos Eurosport. Desuden kan jeg se fra mit arbejde i Sverige hvordan at der er mere dynamik i mediernes interesse og bearbejdningen af disse der baseret på realisme og langsigtede strategier.

Der sker mange positive ting i dansk damevolleyball. Der er fokus på talentudvikling og vi ser flere udlændinge i ligaen. De dygtige trænere bruger mere tid på deres sport og spillerne bliver bedre. Yderligere har vi medievante skribenter der ønsker os det bedste. Det er om at forvalte dette og forholde sig kritisk til dette at man opnår det man gerne vil og som Morten Piil i en kommentar har ydtrykt:

Mit underliggende sigte, når jeg kritiserer, er hele tiden det meget enkle: volleyball er en flot og spændende sport, der burde kunne interessere flere herhjemme end den gør og derved skaffe bedre vilkår for elite-udøverne. Hvordan når man bedst hertil?

Dette svar skal jeg ikke arrogant kunne give, men da meget gerne lægge op til debat. Ellers kan man læse mit indlæg fra 19 marts 2007 og få en idé til de tanker jeg havde på daværende tidspunkt.

Tak for den megen respons på min kommentar. Jeg håber den vil bringe mere inspiration med sig.

Olafsen