Forbudssverige i en nøddeskal

Denne uge har været ramt af materielle skader. Først gik min svenske mobiltelfon i stykker (heldigvis samtidigt med at jeg fik min nye) og igår kiksede laderen til vores video-kamera netop som vi kørte real-time video-feedback (mere om det i et andet indlæg).

Den største skade skete dog på vej hjem fra træning. Anton og jeg kørte bussen imod Helsingborg, i hvad der var tæt på en større orkan, da vi på en tom motorvej pludseligt hørte et brag og det føltes som om vi havde kørt over en større sten. Der havde ikke været noget på vejen og vi trillede lidt forskrækkede et par hundrede meter videre indtil vi kunne mærke at bilen reagerede med larm fra udstødningen og ujævnhed i kørslen. Vi havde på det tidpsunkt kørt ca. halvejen og var derfor 25 km. fra Helsingborg.

Vi steg ud i nødsporet og kiggede på skaden: EN KÆMPE bule i venstre side, et punkteret venstre bagdæk og en bule på bagklappen? Vi kan kun formode at der er et eller andet der er fløjet ind i os grundet stormen og har forårsaget skaden.

Da bilens undervogn også lader til at have modtaget et stød grundet udstødningslarmen, og det desuden var livsfarligt at være på den ubelyste motorvej og forsøge at skifte dækket ud imod trafikken, ringede vi til falck som vi har et abonnement og forsikring hos.

Her kommer balladen...

Den søde Falckman kommer efter ca. 45 min. og konstaterer det samme som os, nemlig at bilen bør undersøges mere og at det ikke er sikkert at skifte dækket (samt lovligt at køre videre uden vores blink-lys som også er smadret). I vores forsikring står at vi skal bugseres til nærmeste værksted OG derefter køres til nærmeste biludlejer for at få en 3-dages lånebil af samme type.

Efter at have konfereret med hovedkontoret og ventet yderligere 25 min på en rasteplads, som vi nu er kørt til og som nu ligger 20 km. fra Helsingborg finder han at det nærmeste Toyota værksted ligger i MODSAT retning i Munka Ljungby. Dette er nu ca. 30 km borte fra hvor vi er, og at vi derfra skal finde en bil hos formodentlig en Statoil. Vi pointerer det tåbelige i at efterlade vores bus i modsatte retning af hvor vi både træner og bor OG at vi faktisk nu er tættere på Helsingborg. Dette vil spare tid for Falckredderen samt gøre det nemmere for Anton, der bor i Helsingborg at køre forbi det lokale Toyota værksted, samt finde en lejebil OG komme tidligere hjem. Falckmanden kan se vores pointe og ringer op igen. Svaret er dog det samme. Vi skal bugseres tilbage da Toyota værkstedet i Helsingborg er 30 km fra ulykken, mens at Toyota værkstedet i Munka Ljungby er en 26 km fra ulykken.

Det gør vi så...

Som ventet er der i denne lille flække tæt på Ängelholm INGEN mulighed for at få en minibus og slet ikke kl. lort om aftenen en fredag (vi træner normalt til kl. 21 og nu er kl. 2130). Falckmanden ringer rundt og vi finder en Statoil med biludlejning der LIGE har en kæmpe Audi luksus personbil (jeg så desværre ikke typen) som sidste mulighed. Derfor bliver vi nødt til at tage den.

Igår brugte vores kære Falckmand 1½ times ekstra arbejde samt for 60 km. ekstra diesel og vi brugte vel en 2 timer ekstra på transport og venten. Vi har nu efterladt bilen i modsat retning af hvor vi har mulighed for at hente den efterfølgende (40 km. fra Helsingborg), men til gengæld har vi nu en superfed Audi til 4 personer til mandag, der koster det dobbelte for Falck af hvad vi kunne få i Helsingborg, som vi så passende kan køre vores hold (6 skal med fra Helsingborg?) til kamp i på søndag? Forskellen mellem de to værksteder var på et sted mellem 5 og max 10 km (fra ulykkes-stedet; men med tættere afstand til hvor vi "besluttede" os at køre fra) og kostede Falck et par tusind kr. mere og os MANGE timers besvær både igår, på søndag og på mandag.

Jeg er kommet til at holde meget af mit nye arbejdsgiverland og både hold, klub og jeg selv hygger os med gensidige drillerier over hinandens tåbeligheder. Denne her historie er dog bare "Forbudsverige i en nøddeskal"