Vi har ingen mulighed for at rykke i tabellen, mens at TV kæmper for at opretholde deres 3. plads. Et krav til dem er en sejr, da VVK-Tierp spiller imorgen også og et af de hold har mulighed for at rykke forbi med et større nederlag til TV. Se tabellen.
Vi har haft en uge med fokus på serv/modtagning samt taktiske møder og gennemgang af vores gameplan for slutspillet. Vores modstandere er det ikke værd at lægge energi på. Dels er TV's styrker åbenlyse og de har flere muligheder at arbejde på alt efter hvordan de "nye" spillere har trænet i denne uge og alt efter hvordan John Dekker (Venstre-kant) og Greg Sukochev (Hæver) har det med kroppen. Vi forventer dog at de stiller op med alle australiere selvom både Greg og John har været ude med skader. Det vil vi da råde dem til, da deres formtop og samspil med holdet er en vigtig brik når kvartsfinalerne spilles. Læs om TV's kampoplæg her, hvor at vores ogsa kan findes.
Det er 2 blokstærke hold der møder hinanden med lidt mere finurlighed hos os og mere fysik hos modstanderne. Vi har vist at vi kan vinde over de bedste og tabe til de dårligste, så det er eget spil der er på programmet; specielt på søndag og frem da vi ingen indlfydelse har på hvem der vælger os i top 4.
Falkenberg er urørlige i toppen og Hylte bliver helt sikkert på 2. pladsen, da de møder hhv. Habo imorgen og Lugi idag. Dette burde blive to sikre 3-0'ere til favoritterne. VVK-Tierp kan gå begge veje.
Da Sollentuna har to kampe igen imod hhv. Säter og Habo kan de teoretisk snige sig op på en 4. plads, hvis altså Tierp og VVK taber i sidste runde imod hhv. TV og Falkenberg. Men det er bare teoretisk og jeg forventer at VVK snupper pladsen og derved sikkert kan se frem til at spille imod Tierp igen; dog en gang mere på hjemmebane.
Personligt vil jeg helst møde Falkenberg eller Hylte, men vi får at se efter kampen(e). Falkenberg har vi spillet godt imod i alle opgør og Hylte kunne relativt nemt serve os væk sidste gang. Siden har libero Niklas Hugosson gennemgået en kæmpe udvikling teknisk, mentalt, selvtillidsmæssigt og ledermæssigt og med Kris/Anton/Ola istedet for Micah/Bartosz (ex-ÖVK) i modtagningen får Kristian Wrethanders tropper mere modstand end vi gav dem sidst. Dette opgør venter dog på udebane i næste uge.
Vi går ind i den med indstillingen om at fighte på vores hjemmebane og spille os tættere på vores gameplan til de afgørende kampe, men også at give flere af de bærende spillere mulighed for at rette op på deres manglende lederskab i sidste kamp. Hvis ikke viljen findes blandt disse spillere har vi jo en bænk der er sulten og har vist sit løvehjerte i både træning og når de har fået chancen.
2 kommentarer:
Ja ok jeg ved det er en proces og man arbejder frem mod at fælles mål, men man bør vel også stoppe op og lige "lugte duften i bageriet" og stoppe med at lyv for sig selv og sine omgivelser. Jeg skal ikke påstå jeg kender den svensk lige men alt det der "vi skal nok være klar til slutspillet" holder bare ikke, for mig svarer det til at Hvidovre siger til sige selv gennem hele sæsonen vi skal bare være klar til semifinalerne så er det lige meget om det er Marienlyst eller Middelfart - I er så vidt jeg kan se på 5-11 vundne og tabte såå lidt realisme ville vel ikke skade!!
Tak for den skarpe og anonyme analyse. Din (?) egen påstand bekræftiger validiteten i kritiken af vores realisme.
"Aspire is what we need to do. Inspire is how we wan't to do it!"
Ingen har sagt det før; derfor vælger jeg at gøre det!
Hvad realistisk er der i drømme? Omvendt er det det trangen til at forfølge disse og overgå os selv der får os til at stå op om morgenen.
Tro mig vi kender vores svagheder, men vær sikker på at det kendskab ikke skal svække vores motivation til at kende mere end det.
Send en kommentar