Jeg har fulgt med i doping sagen grundigt og kan idag notere mig en 6-7 medier der citerer en straf-ramme på 2 år for brug af kokain som doping.
Idag kan jeg så læse at Mikael Rasmussen ligger til samme straf for hans omfattende løgne før, under og efter Tour De France.
Jeg vil gerne sige at jeg ikke tager stilling til sandhederne i begge sager.
Simpelt sat op er der dog en verden til forskel i både potentielle motiver samt fordelene i den potentielle doping der kan være foretaget. Vi ser her på den ene side en fuldtidsproffesionel i verdensklassen der har MILLIONER af kr som incittament for at gemme sig, lyve om sit ophold og "måske" benytte præstationsfremmende midler i direkte strid med sit forbunds klare regler.
På den anden siden ser vi en deltids amatør, hvis største fordel POTENTIELT har været en opsat selvtillid og evnen til at stille skarpt i et par timer i en lokal lille sportsverden. Det største (igen potentielle) incittament kan vel have været dumhed, fuldskab eller et uopmærksomt øjeblik i vogtelsen af sit øl-glas på en bar.
Cykelsporten har været gennemsyret af løgnere, snydere, bedragere og folk med en så tvivlsom moral i flere årtier og der er bekendelser og store sager stort set hver uge. På den anden side har vi at gøre med en sportsgren hvis største krise i den seneste tid var da Jacqueline Carvalho i sommers til de Pan-Amerikanske lege blev testet positivt for stoffet Sibutramin, der kan være med til at inducere vægttab. Hun blev dømt til en tre måneders karantæne på baggrund af hvad der måske har været en urte-the til at støtte hendes forfængelighed.
De der ikke ved det: Jacqueline er en af de hotteste spillere på et af verdens bedste landshold og hendes fravær til legene var med til at give Cuba sejren i finalen imod Brasillien og hun var ej heller med til dette års WGP, hvor Brasilien også skuffede. Dog spillede hun World Cup allerede i November, hvor Brasililen tabte til Italien i finalen men altså derved var blandt de 3 bedste der fik en direkte billet til OL.
Sæt følgende op:
1) Man kan skjule et langsigtet og målrettet dopingmisbrug involverende potentielle millioner af kr og vanvittig hæder ved at skjule sig, lyve og samtidigt opføre sig direkte imod en række af regler i en sportegren der har (eller er?) dybt syg og slippe med 2 år.
2) Man kan i den absolutte top af vores sportsgren slippe med 3 måneder for at have haft et stof i kroppen der giver vægttab (fedt). Dette er igen upåagtet at der har været noget kosmetisk urt-the (som vi på daværende tid på eurosport kun havde fejlagtige oplysninger om var en hud-creme). Det er vel en forudsætning for at hoppe højt at optimere sin muskel/fedt-ratio, og kan dette ikke medføre en langsigtet positiv effekt?
3) Man taler om at straffe i op til 2 år i medierne for hvad der er få timers boost i selvtillid og mental skarphed i en meget lille liga i et meget lille land...
Samtidigt er INGEN dømt for noget, men vil det ske håber jeg dette andet indlæg kan virke som inspiration og modvægt på en vægtskål der er HELT ude af proportioner.
Spis lige brød til...
11 kommentarer:
Jeg tror ikke du er helt alene i dine betragtninger.
Jeg ville også mene at der er et meget langt spring fra Hash/kokain til Epo/anaboler.
Men nu skal vi jo altså heller ikke glemme at der ikke er snakket om "straf" endnu.
Mht din brasilianske volleyspiller så har dansk fægtning haft en identisk sag med det samme stof hvor det faktisk endte med at udøveren kun fik en advarsel (og formanden for fægteforbundet nærmest hånede add).
se feks:
http://sporten.tv2.dk/article.php/id-10385859.html?forside
hep
/w
Er det på listen er det doping. Det kan/skal der ikke være tvivl om. Om man så har fået stoffet tilfældigt mens man har været i byen, eller om man har taget det for at optimere sin præstation, kan selvfølgelig udgøre en stor forskel i motivet, men det kan testen jo ikke vise, så det vil skulle bevises ad andre veje.
Så vidt jeg kan læse mig til er Kokain ude af kroppen efter nogle dage, så hvis man bliver fanget i fælden i pokalfinalen, så han man været ude i byen og tilfældigvis fået det indenbords torsdag, fredag eller lørdag, inden pokalfianlen. Et tidspunkt, hvor jeg, hvis jeg var træner, ville forvente at mine spillere ikke ville være i byen, men istedet koncentrere sig om træning eller restitution.
Men der er jo stadigvæk en B-prøve, og DAniel har jo, så vidt jeg har læst, udtalt at han ikke har indtaget noget, så vi må da håbe at der bare er tale om en fejl.
(http://www.antidoping.dk/visEkspertpanel.asp?artikelID=1530&ekspertID=1&mode=seHeleSvaret&ekspertSpoergsmaalID=2569).
//Bøf
Kokain selv kan være ude af kroppen ret hurtigt, men metabolitter af det (det som det omsættes eller forbrændes til i korppens celler) tager MEGET længere tid. Det er også sidstnævnte der oftest testes for i doping kontroller.
Så sagen her kan sagtens stamme fra festlige omgivelser tilbage i den sene del af 2007 eller omkring nytåret.
Så vidt jeg er informeret optages kokain gennem slimhinderne og kan altså ikke optages i kroppen ved oral indtagelse (som f.eks. hvis nogen har kommet noget i ens drink).
Det er muligt at jeg tager fejl. I så fald må I endelig rette mig.
/Francke
Jag har mycket svårt att förstå allt prat och jämförelser med cyklister och andra.
Fakta i målet vad är det?
Vi har en landslagsman som tagit droger och åkt fast i en dopingkontroll.
Går inte att snacka bort utan han skall lämna in sin landslagströja.
Jeg sætter altid pris på kommentarer; særligt fra det land jeg har min største arbejdsgiver = Sverige.
MEN. Der er visse detaljer som jeg ikke er sikker på at alle i Sverige har sat sig ind i.
1) Der er ikke kommet noget resultat af nogen B-prøve endnu.
2) I tilfælde af at den er postitiv er formålet med mine seneste indlæg OGSÅ at sammenligne karantæner og nylige dopingdomme og spørgsmål indenfor vores sportsgren og andre, således at sagen kan tages alvorligt indenfor passende rammer.
3) Der er på intet tidspunkt nævnt ekslussion fra landsholdet. Dette kan FØRST komme på tale efter pkt. 1.
Desuden sætter jeg og andre sikkert stor pris på at kende identiteten på de der kommenterer, så både svar og debat kan ramme så præcist og ærligt som muligt.
Men mange tak for holdningen og kommentaren. Den er hermed noteret af bloggens læsere.
MVH
Martin
Hej
Hvis B-prøven viser sig at være positiv (som den jo faktisk gør i langt langt de fleste dopingsager), så mener jeg at der bør straffes hårdt. Jeg går bestemt ikke ind for at hårde straffe til kriminelle, hvor mange videnskabelige undersøgelser ikke kan dokumentere nogen positiv effekt af hårde straffe, men jeg mener at når sportsfolk, og især potentielle forbilleder for andre unge, bliver taget med næsen i melposen, så skal idrætsverdenen gøre alt hvad den kan for at stoppe den nuværende tendens til at acceptere kokain som et helt almindelig feststof. Og ja jeg ved godt at det er synd for den enkelte spiller som i et øjebliks dumhed måske har ødelagt sin idrætskarriere, men hvis en hård karantænestraf kan være det der får bare én anden spiller til at tænke sig om en ekstra gang inden han måske ødelægger, ikke bare sin idrætskarriere, men måske hele sit liv, så mener jeg at der skal dømmes hårdt.
Mvh
Simon Roslyng, HU19-træner Lyseng
Jeg synes ikke, der her på Martin Olafsens blog er tale om et forsøg på at "snacka bort" sagen, som vor anonyme svenske ven skriver.
Derimod om at belyse sagen med relevante oplysninger.
Det kan også være svært at forstå, at man for at statuere et pædagogisk eksempel skal dispensere fra de retsprincipper, der iøvrigt gælder i samfundet.
Disse principper går bl.a ud op, at der skal være et rimeligt forhold mellem forbrydelsens alvor og den straf, der gives.
Som jeg har forstået Martin Olafsen, går han på ingen måde ind for, at den danske spiller ikke skal straffes, hvis det ender med, at han dømmes skyldig.
Olafsen har udelukkende henledt opmærksomheden på, hvad han opfatter som et misforhold mellem forbrydelse og straf.
VH
Morten Piil
Jeg er meget glad for at du netop kommer ind på vores retsprincipper i denne sag Morten.
Her er der jo to verdener: Den samfundsmæssige og den sportslige med hver deres juridiske instanser.
Er det rimeligt at statuere eksempler i den ene verden for at tilfredsstille masserne i den anden? Skal individdet ofres for at sikre "ren" underholdning?
Det er vel egentligt interessante spørgsmål. Forestil jer det hele vednt på hovedet:
Skal en voldsforbryder dømmes hårdere af samfundet fordi han har begået vold imod en landsholdsspiller i fodbold der leverer i sportverdenen?
Jeg håber svaret giver sig selv og er med til at holde fokus på retsprincipperne og individdets ukrænkelighed.
I samfundet dømmes man ikke for indtagelse af kokain. I sportens verden dømmes man på baggrund af det forbudte i den potentielle præstationsfremmende effekt. Begge mener jeg er helt iorden.
Men i sportens verden og når sportens love tager over skal man også tagen hensyn til forbrydelsens størrelse (=præstationsfremmende effekt) på samme måde som man dømmer efter forbrydelsers grovhed ude i samfundet.
Og endnu vigtigere skal begge verdener holde fast i 2 ting:
1) Man er uskyldig indtil det modsatte er bevist
2) Hensynet til individdet og det enkelte tilfælde SKAL være højere end den omgivende verdens krav på "retfærdighed"
Hej igen
Forholdet imellem almindelig civil retspraksis og så retspraksis er jo en særdeles vanskelig debat. Hvor hårdt skal man f.eks tackle sin modstander, før man kan risikere en voldsdom og ikke blot nogle spilledages karantæne??? Det samme gør sig gældende i dopingspørgsmål, hvor det jo også er helt vanvittigt i forhold til almindelig retspraksis at bede ikke-mistænkte om at redegøre for deres whereabouts. MEN når det drejer sig om indtagelse af kokain, så er det faktisk forbudt i både idrættens verden og i det omkringliggende samfund. At straffen overfor en dopingdømt eliteidrætsudøver i det idrætslige retssystem, er hårdere end en dom for samme forseelse i det almindelige retsvæsen, er jo en idrætspolitisk beslutning, som skal fremhæve idrætten som et særligt "rent" og sundt sted at sende sine børn og unge hen. Derfor er dopingdomme i særdeles høj grad et spørsmål om at statuere eksempler over for omverdenen. At tro at det kun er et spørgsmål om at straffe den enkelte udøver for snyd, er at narre sig selv.
Mvh
Simon Roslyng
Jeg vil give jer alle ret i at det er en skam at et talent måske kan være på vej væk.. Man kan kun have ondt af ham og han må have det meget hårdt lige nu.Men jeg vil ikke mene at det er synd for ham, han er en voksen mand og er selv asvarlig for sine handlinger. Har han taget noget, har han formentlig nok selv taget det. Og som landsholdsspiller, så er han oplyst om hvad der er lovligt og ikke lovligt.
Straffenrammen skal ikke tage hensyn til om vi er amatør eller proffessionel. Doping er nu en gang doping. Ifølge mange eksperter så er dopingproblemet netop størst i amatør miljøet.
Det eneste positive vi kan få ud af denne her sag er vel at vi andre har fået øjnene op for problemet.
Det er ikke et emne vi har beskæftiget os med i Fortuna indtil nu. Alle har nok tænkt volley er en lille sport så derfor sker det ikke. Vi har bestilt foldere fra antidoping og der er lavet et brev til elitespillerene om hvordan de skal forholde sig til medicin osv.. Alle klubber der har erfaring med at få formidlet info ud til medlemmer eller på anden måde har arbejdet med doping i klubregi. Skal dele ud af deres erfaringer og metoder.
Vi venter alle i spænding på resultatet af b-prøven.
Send en kommentar