tirsdag den 23. september 2008

Et par sæt i benene og en proces at blive klogere på

Vi har de seneste uger spillet to forskellige turneringer og med den samme stamme (pånær to forskellige hævere) har vi fået nogle sæt i benene (helt nøjagtigt 12+14) for særligt 6 spillere.

Copenhagen Open var et lidt svagere besat stævne men godt at komme igang på og særdeles vel planlagt. Bla. var der gratis frugt til alle spillere og dommere/sekretærer på alle kampe. Måske man kunne arrangere stævnet næste år sammen med Holte eller Gentofte og derved have tilgang til flere og større haller? En dameturnering i København og en Herre turnering i Gentofte/Holte eller alternativt at man benytter Valbyhallerne vil gøre stævnet til en rigtig holdmagnet og jeg hjælper gerne med Internationale kontakter...

For vores vedkommende fik vi afholdt try-out og fået nogle sæt i benene så vi ved hvor vi står og hvor vi skal på vej hen. Modtagningsmæssigt og forsvarsmæssigt stod vi bedre end forventet, mens at vi offensivt og servemæssigt har en del som hold og individuelt at arbejde på. Blokade taler vi ikke om... Det SKAL bare blive bedre!

Middelfart stævnet bød på opture og nedture. Det var kun Lycurgus og i perioder Middelfart som pressede os i serv og John Nilsson imponerede generelt defensivt og i spil opbygning, mens at Peter Lundgren overfor de lidt mindre blokader var utroligt stærk og over for større blokader stadigt effektiv. Vi fik speedet angrebet lidt op, men har stadigt lidt vej at gå. Som hold server vi rigtigt godt og flere af spillerne er igang med en rigtigt god udvikling og for tden bliver vi bedre og bedre. Mentalt skal vi lige anpasse holdet stærke ersonligheder til hinanden men vi er lysår foran på den front allerede nu end hvor vi endte sidste år på trods af interne krusninger på vandet.

Stævnet havde høj kvalitet men da vi tabet 3-1 til både Lycurgus og Middelfart og nemt slog Skovbakken 3-0 havnede vi en en lidt slatten placeringskamp imod Ålborg, som manglede et par spillere (Flemming + Diagonal) og også lidt individuelt niveau. Men de skal nok blive bedre når de finder sammen og kommer i form.

Jeg havde desværre indbrud i bilen natten til søndag og skriver dette indlæg mens jeg venter på at få sat en ny side rude i. Sjovt nok blev der ikke stjålet noget og det pudsige er også at jeg ALDRIG har haft indbrud i Nørrebro, mens at jeg har haft stjålet bilen i Ålborg, smadret rude i Brøndby og nu også i Middelfart på bare et par år. De kender mig efterhånden godt herude og min tese om at bonderøve og lokal-gurkere langt overgår i hårdt pumpet KBH-kriminalitet i mangel på både stil og frisure er efterhånden ved at være bevist.

På torsdag spiller vi en træningskamp imod Holte og de næste to uger er vi til stævne i hhv. Hylte og Vingåker og har spillet endnu en træningskamp imod Lugi, så når Cup-runden går igang i midten af Oktober i Hylte har vi omkring 50-60 sæt i holdet. Læg dertil Cup-kampe samt en træningskamp imod Hylte og så starter vi serien med en del samspil og erfaring.

Vi har derved prioriteret at give en masse erfaring på både højt og lavere niveau til vores nyes spillere og arbejder benhårdt med også at få tid til at træne. Fysisk arbejdes der også igennem og Perra gør et godt arbejde, som dog skal anpasses vores behov for også at blive bedre med bolden og udvikle spillerne.

Men mit bud er at når serien går igang er vi længere som hold end vi var sidste år, selvom der stadigvæk er masser at lave og optimere under sæsonen. Vi har prioriteret samspil og fysik før end teknik og topniveau og det bliver vores udgangspunkt at gå mere i dybden med de svære detaljer og den langsigtede træning fra næste uge. Når vores trup er så lille som den er og vi også har haft Niklas syg/skadet har vi faktisk tid til mange flere detaljer for hver spiller og det kan paredoksalt virke som en force koblet til de mange træningskampe.

Hvis vi dog får alvorlige skader får de bærende spillere kan vi dog få problemer; eller vi må finde LØSNINGER, som var en af punkterne på gårsdagens mental-trænings møde. Dette møde var iøvrigt startskuddet til årets kultur og elite skole for spillerne og fundamentet til vores succes samt filosofi for hvordan vi skal nå vores mål på lang og kort sigt. For spillerne blev det måske lidt langhåret, men når mere har bundfældet sig og integreret sig i deres bevidsthed og selvforståelse kan det speede holdet og den individuelle udvikling ÅR frem. Vi stoppede da også efter 2 timer for at gøre plads til lidt mere i weekenden samt give tid til at implementere mange af de fine ord i den måde vi træner og arbejder samen på og uden for de 81 m2.

På damesiden har jeg da også set noget bold de sidste par uger. Det har ikke imponeret mig i forhold til i hvor høj grad det er talt op i debaten, men da jeg ved hvor følsomt emnet er, samt at vi er i forsæsonen, vil jeg lade det ligge med denne korte kommentar. Jeg tror dog at niveauet vil stige markant her til denne weekend seriestart og jeg håber at kunne se at par af de gode hold i aktion i efteråret.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Hej du,

Ærgeligt med indbruddet.

Jeg deler faktisk din opfattelse om det lave niveau på damesiden, og jeg er ret sikker på at hold som Brøndby,Frederiksberg og Skovbakken vil øge niveau i rimelig fart den kommende måneds tid.
Samspil,fejl og modtagninger var ihvertfald faktorer som jeg oplevede som dårlige hos holdene men også faktorer som altid bliver bedre i takt med at der er trænet og spillet mere.

/w