Halvsvenskeren filosoferer over liberoen

Jeg har tit overvejet:: Er liberoen en god eller dårlig regel for underholdningsværdien i volleyball?

Nedenstående video er fra Semifinalen til EM i 89, hvor at Sverige slog Sovjet 3-2 og gik til finale hvor de der tabte til Italien. Jeg kunne have valgt et andet klip, men når jeg nu er størstedelen af mit volleyliv i Sverige synes jeg det var passende...

For libero:

1) Bedre modtagning og mere forsvar?
2) Et hurtigere spil: Side-out succes (samt delvist transistion) er baseret på at hastighed giver 1-1 imod blok
3) Muligt for mindre og tekniske spillere at få succes
4) Flere specialister overfor allround spillere
5) Specialister vil stå frem som de store stjerner og profiler

Bedre før libero:

1) Færre servefejl?
2) Et spil med flere muligheder: Side-out succes (samt delvist transistion) er mere baseret på at flere angrebspunkter og kombinationer giver 1-1 imod blok
3) Kun store atleter med god teknik kan få succes
4) Flere allround spillere overfor specialisering
5) Generalister vil stå frem som de store stjerner og profiler

Nu har liberoen jo fundet sig tilpas i spilsystemet, som er blevet forenklet, specialiseret og effektiviseret. Der er en bedre rytme men færre muligheder. Man skal derfor værre god til færre ting, men til gengæld udføre dem med høj kvalitet. Trinet før liberoen var hæveren og derefter kom specialisering i angreb/blok og til sidst forsvar.

Om duellerne er længere eller kortere kan svært afgøres, da en modtagnings specialist gør muligheder for side-out hurtigere, men måske forsvar bedre? Samtidigt er serven blevet sværere som en naturlig evolution og nok også med flere fejl.

Men kig på klippet og se om ikke i er godt underholdt... Der er rigeligt af kombinationer, double quicks samt backspike fra alle positioner og også en god omgang def.

God fornøjelse!