søndag den 19. oktober 2008

Sejr og dermed CUP-mestre 2008


Efter 4 års pause har ÖVK en titel igen!!!

Vi slog Tierp 4-0 med cifrene 31-29, 25-19, 25-18 og satte ikke mange boldberøringer galt; se matchfakta og nyhed på vores hjemmeside.

Egentligt føles det ikke kæmpe stort at vinde, men stemningen INDEN kampen i omklædningen var ret spændt. Alle sad ned, var stille eller lyttede til musik og forberedte sig maksimalt og det var her i denne fase at jeg tror fundementet til sejren blev lagt.

Tierp havde væsentligt bedre gang i højrekanten, og var blok og taktisk også godt indstillet på os. Det var derfor volleybal af ret god kvalitet der blev spillet i 1. sæt. Vi lavede få tåbelige fejl og Tierp var hurtige til at straffe os for dem og langsomt fik de spist sig ind på vores førring og kom først til sætbold. Fra her af var det side-out indtil at vi endeligt fik et par sætbolde og lukkede sættet på en single blok af Peter Lundgren.

I 2. sæt havde vi lidt problemer med tempo til Anton. Magnus Östling ventede lige i tilløbsretningen og vi kørte derfor tempoet ned for at give Anton flere chancer til at afgøre boldene selv og bruge hans kloge angrebs spil snarere end hasarderet fart. Dette hjalp og vi trak nemt fra til sæt sejr.

3. sæt var mere af samme skuffe og efter en 5-0 førring skabt af kloge server fra Marcus så vi os ikke tilbage.

Tierp mangler lige det sidste i deres samspil men har potentialet til at spille god volleyball. Vi har et par chancer vi ikke tager og laver for mange net fejl og i enkelte perioder også servefejl fra vores power-springere. Dog er vores spil af tilstrækkelig høj kvalitet til at vi kan tage kampen og undgå at blive straffet.

Efter kampen fik John en snak med landstræner Johan Isacsson og det kan være der kommer noget ud af det. Ihvertfald var han ret imponeret af hans indsats, og hvis man tænker sig at han kommer direkte fra 1. division og ENDNU har sin elite serie debut til gode er det et ret flot kompliment og inddirekte skulderklap.
John fik også mere opmærksomhed da han og Anton måtte en tur på toilettet med doping kontrollen efter sejren, men da det stærkeste de to drenge nyder til hverdag er rød sodavand er det ikke noget der giver anledning til bekymring.

Her lidt radio fra Radio Uppland. Presse findes til højre og tilføjes undervejs som det udgives.


Mere kommer imorgen! Jeg beklager men den bærbare er løbet tør for strøm på vej hjem i bilen.

SMADR! IGEN!

5 kommentarer:

Anonym sagde ...

Grattis till vinsten!

Anonym sagde ...

Tillykke med sejren!

Anonym sagde ...

Tillykke Martin och ÖVK med segern!

LUGI

Anonym sagde ...

Tillykke Martin. Lyø

Anonym sagde ...

Fandeme godt arbejde af den røde hævner - Tillykke

Jever