Jeg er igang med min mentale forberedelse til Hylte semifinalerne. Jeg har et klart billede af hvad jeg vil med mit hold og samtidigt en idé om hvordan vi skal spille rent taktisk.
Det er crunch time og jeg savner inspiration!
Nå, men jeg er ikke den eneste træner der savner inspiration åbenbart. Jeg kan læse at Thomas Bawden er valgt som årets angriber. Bevares; manden laver mange point, men han har i de kampe vi har spillet imod Lugi også lavet mange fejl. Desuden mener jeg at en nominering som årets angriber skal kunne andet end at slå bolden højt, hårdt og ligeud. Desuden har han jo fået over 50% af alla hævninger og så SKAL man også lave point.
Jeg er ikke efter Thomas, men savner lidt mere bid fra mine kollegaer her.
Kriterierne fra min side til årets angriber er:
1) Effektiv: Lav point på den stor del af de bolde man får
2) Få fejl: Lav få fejl på de bolde man får
3) Varieret: Lav point på flere måder. Brug hovedet og teknikken og ikke bare fysikken.
4) Inspiration: Spilleren skal angrebsmæssigt være inspirerende at studere.
Jeg er overhovedet ikke imponeret over folk der tager bolden i 350 og laver både point og fejl på én måde.
Er det bare mig?
Selv nominerede jeg Mark Burik til at starte med og endte med at stemme på ham og Fletcher Andersson. Begge tilfører noget nyt på deres hold og til svensk volley og har haft en vigtigt rolle på deres hold på flere positioner undervejs i sæsonen.
Thomas er en dygtig spiller med et imponerende fysisk potentiale; ingen tvivl om det. Måske han havde været endnu mere effektiv og brilliant hvis han havde udvist mere ambition omkring sit spil. Jeg håber at et talent som ham vil gøre det i fremtiden for han KAN helt sikkert både være god men også blive bedre.
Omvendt kan jeg bifalde valget af Robert Söderberg som årets libero. HAN har faktisk taget sit rutinerede spil et skridt videre. Hans ro, stabilitet og simple måde at gøre svære ting enkelt er et fundament for hans hold og inspiration for hans position.
Carl Ahremark fortjener også at blive løftet som årets gennembrud. Selv stemte jeg på ham og Anton Cronholm af helt forskellige årsager. Anton har på trods af sin unge alder vist utrolig effektivitet i angrebet og meget kloge prioriteringer i hans spil og været en bidragende faktor til ÖVK's succes iår. På en meget svær position har han i en ung alder spillet et solidt og "større" spil end flere med mere fysik og år i rækken har gjort.
Carl er gået ind som junior center og spillet sig en fast plads på sit hold og også været landshold aktuel. Han har vist en hurtigere tilpasningsevne på ½ år end flere ældre centre i rækken selvom han motorisk og mentalt stadigt har et stykke at gå. Dog er det en værdig kandidat med tanke på netop hans unge alder og lille rutine. I moderne volleyball er det ikke nemt at være center (selvom vi i Sverige endnu ikke er helt så moderne som vi geren vil være endnu), men Carl har vist at det det ikke behøver at være svært at blive bedre. Lad os håbe det også fortsætter.
2 ud af 3 er jeg således enige i endnu. Vi mangler årets spiller og årets hæver. Skuf mig nu ikke kære kollegaer!
Jeg håber iøvrigt min mening inspirerer og ikke frustrerer.
Nu tilbage til tankerne og min egen inspiration...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar