lørdag den 30. oktober 2010

SEJR....

.... for volleyball's TV-fans.


Nu er der HERRELIGA fra Italien på EUROSPORT 2. Start i aften.
Følgende kampe er planlagt i nærmeste fremtid:


LØR 30/10: 23.30-00.30: Tonno Calipo Vibo – M. Roma Volley, eftersendt
ONS 3/11: 20.30-22.30: Itas Diatec Trentino – Copra Morpho Piacenza (+ MARCUS NILSSON), LIVE
6/11: 23.00-00.30: M. Roma Volley – Yoga Forli, eftersendt


For svensk link; se her

Husk popcorn og høreværn... (Sidstnævnte kun nødvendigt på den danske udgave)

onsdag den 27. oktober 2010

40%

... = 4/10 af eliteserieholdene har ENDNU ikke et hold foto på den nye eliteserieportal.



Hvordan regner i med SVBF skal sælge sporten og produktet som professionelt til medier og sponsorer? For pigerne er der 3/9.


Da webportalen er PRESSENS foretrukne kilde til kontakter og profiler er det vigtigt at dette bliver gjort. Det er åbenbart nemt nok at holde en deadline de år eliteseriebilaget er på tryk, men med dette initiativ om en online portal tillader man sig at være doven. Hvorfor? Et midlertidigt foto kan sagtens virke og i har vel en i klubben med et billigt digital kamera?


Kom nu i ind i kampen drenge og bidrag til lidt mere professionalisme med noget SÅ simpelt og SÅ vigtigt...


Godt at se at datavolley statistiken snart er helt oppe at køre for de fleste klubber dog!

søndag den 17. oktober 2010

Det blev en (RØD OG) HVID jul i Slovenien

Danmark har fået herre EM 2013 og Junior EM 2012 sammen med Polen. For detaljer se CEV's nyhed.

Der er derved lagt op til massiv kraftsamling i det danske volleyball samfund. Alle klubber, trænere, ledere og spillere (særligt) har nu mulighed for at tage medansvar for en potentiel løft som alle bestemmer hvor højt skal blive.

Der er massive potentialer for sporten; både mediemæssigt, økonomisk, organisatorisk og selvfølgelig sportsligt. Jeg kan slet ikke overskue mulighederne men jeg er sikker på at være med på den ene eller anden måde. Det er jo med at finde ud af hvor vi bruger de brikker vi har i miljøet (eller evt. skal supplere udefra?) bedst.


Her Mikael Trolle i forbindelse med CEV's generalforsamling? Måske lige den sidste salgstale?

Men som en start: Tillykke til os alle og godt arbejdet af de som har bragt os denne mulighed. Hvordan den skal gribes herfra bliver VILDT spændende at følge og være med i.

Har DU iøvrigt meldt dig til Developmental Cliniques med Fred Sturm? Nej? Så er du enten MEGET dygtig, FOR travl, FOR arrogant eller bare ikke kvik nok... Du kan stadigt nå at blive klogere og lære at prioritere bedre... Jeg har kigget ned over de tilmeldingslisterne og jeg synes der mangler mange dygtige ledere, som jo skal være med til at påvirke hvordan processen i dansk volley kan blive.

fredag den 15. oktober 2010

Let glemsom

De der kender mig ved at jeg til tider kan være ret glemsom om simple ting: Nøgler, tøj, ubetydelige detaljer. (lidt som min far må jeg erkende). Omvendt (heldigvis!) forholder det til til sammenhænge, strategier og det store billede.

Da jeg forleden ikke kunne huske Dan Fabrys hjemmeside er det af to årsager: 1) Google var ikke generøs med søgningen... men vigtigere... 2) Adressen er FOR simpel:

www.danfabry.com

Så her lidt visuel flot læsning for de nysgerrige om Tierps nye spiller i den Svenske Eliteserie.

Hvorfor er det altid de lette ting man glemmer først?

Imorgen er det (måske) Juleaften!

... eller jeg HÅBER da det bliver det.

Det afgøres nemlig om der kommer rigtigt hårde pakker under træet i 2013.

CEV's bestyrelses kongress afgøres (bla.) hvem der skal have EM i 2013. Bliver det Danmark/Polen i eller det andet bud Finland/Estland? Et flag med kors og et med bjælker er sammensat og spørgsmålet er således bare: Kan du bedst lide rødt/hvidt eller blåt/hvidt (+sort fra Estland)

Jeg kan dårligt sove eller vente. Der er 50% chance for en fantastisk mulighed. Har DU forberedt dig på de rigtige 50%?

onsdag den 13. oktober 2010

Vores amerikanske korrespondent i Mellemøsten... (OPDATERET)

... kan også rapportere om endnu et par spændende transfers.

33 årige Tarik Guray Sahin er nu kommet på spilklarlisten for Hylte Volley. Tarik har de seneste år spillet mest som libero og defensiv kant for Galatasaray (DV stats fra en af hans seneste kampe kan ses her - typisk ligger han på en 60% perfect/ 65-70% positive i reception) ) ; bla. med tidligere Tyske landsholdshæver Frank Dehne, også tidligere franske landsholdscenter (og kant hos Galatasaray) Philippe Barca-Cysique samt Tyrkiske landsholds diagonal Ali Alp Cayir.

Tarik er forhandlet på plads af TEAMSPORTS AGENCY, som Vladimir Wedenski (nuværende dommer og eks. FVBK- coach før Ismos tid). Læs mere her.

Men mon ikke vi får ham at se som venstrekant. Det var den rolle han havde i sidste uges kamp imod Habo? Jeg har kun set Tarik flere gange live, da han har det med at hænge ud på Palm Beach Club i Alanya. Nu er han vel med hans svenske kæreste?

Han er en klog og selvsikker spiller men ikke så fysisk i hans spil. Jeg har haft fornøjelsen at spille imod ham flere gange. En gang foreslog han et væddemål på 10000 Euro om en kamp, som jeg klogeligt takkede nej til (jeg tror han vandt 21-18, 21-19?). Han har også spillet internationalt en enkelt gang under vores beachcamp i Alanya i 2006, hvor han fik en kamp i kvalen til CEV-stævnet der.

(Ovenstående afsnit er OPDATERET, da jeg lige skulle kigge ham lidt af på video før end jeg kunne genkende ham helt)

Fra øst til vest igen. Så er Amerikanske Dan Fabry (fra Long Beach State - Fletcher Anderssons gamle Universitet) blevet hvervet af Tierp, som derved snupper endnu en spiller fra BIP's Firesale Tour. Dan er en fysisk spiller, som nok har sine forcer ved nettet og når der skal slås hårdt.

Dan har skrevet til mig for at få hjælp med kontakter efter touren og det lader til at hans søgning har båret frugt. Tillykke! Han har en personlig hjemmeside der er ret flot sat op, men jeg kan ikke lige finde den?

Vi ser frem til at møde dem begge i løbet af den næste uges tid.

Back to work...

Nyt fra østfronten og vestkysten...

For de der savner lidt kød på benet fra hovedstaden er her lidt links om Sollentunas kommende Dr. Phil. Phil skal læse bioinformatik i Stockholm og arbejde på sin Ph.D. og naturligvis spille volley!

Phil Tully; Vassar News

Stats 2010

Så det er en intelligent, høj pointkraftig herre som klubben har været heldig at få fingrene i. Phil har fungeret som anfører og har ledt hans hold statistikker på point og angreb samt bidraget i modtagningen fornuftigt.

Ellers kan vi fra vestkysten rapportere at Jimmie Ivarsson bliver proffessionel i Polens andenliga. TILLYKKE. Jimmie er netop taget afsted og det bliver spændende at følge hans udfordringer og udvikling. Også tillykke til Falkenberg, RIG og Vindrarp for at have bidraget voldsomt til at det er lykkedes at få ham afsted. Eliteserien mister måske en profil, men svensk volleyball får momentum.

Læs mere i Hallands Nyheter om Jimmie og seriestarten hvor bla. engelske beachsatsende Phillip Smith er nævnt som try-out center.

Skønt der sker lidt!

Se iøvrigt den nye eliteserieportal, som idag er blevet lanceret og for fremtiden vil have al info om herrernes og damernes eliteserie. Lidt skønhedsfejl og et par klubber der hænger i bremsen, men det skal nok blive godt!

Nok progastination. Tilbage til læsning og arbejde!

Dobbelt Dansk Søndags Sæson Start

I gamle dage var der sportssøndag (eller var det lørdag?). Idag er der volleykanalen. Sæsonen starter med dobbelt dansker opgør. Favoritterne fra Lindesberg besøger indkøbslystne Hylte/Halmstad i damernes eliteserie kl. 1400.

Kl. 1700 (ca?) gæster ÖVK så Hylte i den samme skønne Örnahall.

I begge kampe vil der blive danset, hoppet og bandet på dansk på udeholdets sidelinie i form af undertegnede/ÖVK og Michael Jensen/Lindesberg (som selv får lov at snakke om den start på sin blog)



Hylte er nok mere end sultne for at smide ÖVK hjem med et tak for sidst. Vi sluttede sidste sæson af med at sende dem ud af slutspillet for 3. år i træk (hvilket de så gjorde i ÖVK 3 år i streg tidligere) på deres hjemmebane (=ÖVK's 2. hjemmebane). For begge hold er det vigtigt at vise overarm fra starten i en række der ser ret uforudsigelig ud.

Jeg har dog en simpel en mission søndag. 1) Under hver bold at sætte de 6 mest motiverede spillere på banen med et eneste mål: 2) Spil hver bold som den vigtigste vi kommer til at spille iår. Det er sådan mit hold gør det og gør de ikke det så kan vi gå tilbage til punkt 1.

Så må vi se hvad den anden side af nettet vil gøre ved det. Vi fokuserer på vores særegne spil og holdninger og kigger indad. Vi har et par detaljer vi gerne vil arbejde på, men endnu mere vil jeg have at vi som altid lægger kræfterne på det basale i vores spil.

I derhjemme er velkomne til at kigge med sålænge.

mandag den 11. oktober 2010

Lidt om sæsonen... Nu med lyd

Så lyt på undertegnede her (3:40 inde i sportssøndags sendingen fra gårsdagens radio). Når man er træt af mit svenske og har grinet færdig kan man lytte til på Kalle Sandberg (efter 11:15).

Lidt om EVS findes her (24:45) - Tina Celinder-Nygren giver sit bud på sæsonen (på PERFEKT svensk!)

torsdag den 7. oktober 2010

Kommentar til Williams blogindlæg: "Pointtracker"

For at forstå nedenstående; så læs først følgende

Som kommentar til debatten og kommentarerne (mit indlæg blev for langt til at blogger ville acceptere det som kommentar - Derfor mit eget indlæg)

Til William og Arrild...:

Sørg for at det bliver sanktioneret af DVBF. Ellers vil der altid findes dårlige undskyldninger derude. For lidt tid, ressourcer osv.; dvs samme diskussion som hindrer presse, publikum og sponsorer.

Dansk volley er verdens mester i at lade sig styre af eksterne faktorer og uden at dette er en fælles beslutning et centralt sted fra kan mange gemme sig bag dette.

Sagt med andre ord: Virker Williams gulerod ikke så må i finde en måde at få sat en autoriseret pisk i sving. Udfordringen er at i ikke har det sidste selvom alle kan se værdien deraf.

Iår ændres det svenske system. Aftalen med TV-Star (programmet bag hotline rapportering og pointlisterne mm) findes ikke mere. Der skulle derfor findes og programmeres en anden løsning. Det IT firma der fik denne opgave har for kort sid siden (få uger!) meldt ud at de ikke kan gøre det alligevel.

Hvad gør vi så i Svenske VOlley? Skal vi stoppe live rapporteringer eller skal vi finde en anden løsning?

Fordi det har SÅ stor værdi at have denne rutine og disse informatione for svenske volley er der taget en kontroversiel og drastisk men potentiel MEGET stor beslutning af det Svenske Volleyball Forbund, SVBF:

ALLE eliteklubber skal køre Data Volley Media (som er de statistikker og live rapporteringer man kan se til eks. VM; se dele af dette og mere info her). Til at starte med vil der være fokus på point-handlinger (serv, angreb, blok og modstander fejl - måske endda fordelt efter type). Senere er håbet at der skal køres 100%.

SVBF har derfor KØBT Datavolley Professionel til ALLE eliteklubber og gennemfører uddannelser over HELE landet over den næste uge.

Naturligvis er der rama-skrig for en masse klubber, fordi de ikke KAN eller VIL prioritere dette før seriestarten næste weekend med så kort varsel. Men pointen er at SVBF er uden skyld og derfor er tvunget til at reagere da de ser værdien af dette på lang sigt. Derfor har vi i ÖVK valgt at deltage med 7 personer (3 der skal køre dette til vores kampe på skift, 2 trænere fra eliteholdet og 2 spillere fra eliteholdet - så både klub, hold og ledere fra start kan få mest ud af potentialet) på lørdag i uddannelse i Halmstad.

En anden pointe er at det er langt lettere at få folk til at gøre noget hvis man kan give dem bøder eller værdi, eller at de alle har indgået en fælles aftale hvor rammerne er defineret.

Der kommer til at være masser af problemer med denne løsning i Sverige: For få uddannede, for dårlige rapporteringer, fejl osv. Men når det har kørt et stykke tid er alle pludseligt på et højere niveau. Vi snakker måske 16 hold der ALLE kører Data Volley Pro 100% fra næste sæson?

Jeg synes det kunne være fantastisk hvis man i Danmark gjorde det samme. Ikke at man skal køre Data Volley Pro (for lad os også lige se hvordan det går i Sverige), men at man enten comitter sig fælles eller tvinges fælles til at gøre de indsatser der skal til.

Point tracker kan gøre volley kulturen værdibaseret, da man jo kan se hvem der scorer pointene og hvordan. Måske endda statistik kulturen kan optimeres mere så at alle ved hvad det egentligt er de render rundt og laver.

Godt initiativ WIlliam og Arrild! Se at få alle med jer med den ene eller anden metode!