mandag den 31. marts 2008

Dyrt nederlag

Så er vi ude. Efter et brag af en kamp, der startede dramatisk med Emil ude med skade under smashopvarmningen igen blev vi slået 3-2. Se matchfakta.

Da Emil definitvt var væk blev vi tvunget til at spille med unge Anton Cronholm som center, men Anton tog udfordringen op med masser af glæde og energi i hans spil og var en stor mental motor igennem hele kampen. Pga. fraværet af Emil er vi dig "out-gunned" rent offensivt og og skal derfor spille bedre samlet som hold end hvad vi individuelt kan gøre imod et stærkt SVK.

Vi dominerer de to første sæt og spiller optimistisk fighter volley, hvilket ryster modstanderen. I 3. sæt laver vi endda et flot comeback fra 8-13 til 20-20, men taber sættet 27-25. Dette giver desværre SVK troen tilbage på trods af vores slutspurt og de vinder relativt nemt det næste sæt.

I 5. sæt er vi oppe ved skiftet 8-6, men nervøsiteten er tydelig, og vi spiller med tanke på resultatet istedet for på flowet vi har bevist undervejs. Dette resulterer i en bunke uprovokerede angrebsfejl fra vores kanter eller angreb direkte i SVK blokaden og efter en stime på 3 og 4 i egen serv til SVK er det slut 15-10.

Vi føler os hensat til et deja-vu fra 1. semifinale, hvor vi oppe 24-21 ikke kan lukke sættet. Meget havde nok også være anderledes hvis dette 1. sæt i semifinalen var gået vores vej og Emil ikke var blevet skadet i 4. sæt af 1. kamp. Jeg sidder med en ærgelig følelse af at vi kunne være gået hele vejen, hvis ikke uheldet havde ramt os og givet vores mentale styrke et hug, men sådan er sport nu engang. På dagen taber vi til et bedre hold og jeg ønsker SVK tillykke med finalepladsen. Falkenberg havde helt klart fået det bedste frem i os i en potentiel finale-serie, omend vi uden Emil havde haft svært med at gennemføre mere end 3. kampe der også.

Nederlaget blev et personligt dyrt et af slagsen, da jeg valgte at flyve for egen regning for at se 1. semifinale Gentofte-Marienlyst, da holdet var kørt op i stor bus og sovet på Hotel dagen før. Grundet sommertid var der så hektisk i lufthavnen, at det var umuligt at tjekke ind i tide og jeg måtte panik booke en busniess-class billet til et fly en time senere. Samlet løb Gentoftes sejr og vores nederlag op i 3300,-. Det eneste positive i den forbindelse var vel at Gentofte spillede et brag af en kamp (tillykke) og gav max underholdning for pengene og at jeg fik min dyreste morgenmad til dato kort før end en meget spændende kamp. Tak til SVK for en god modtagelse og de gratis bananer til bænken samt vores medrejsende publikummer som 6 stk. formåede at lave ligeså meget larm og stemning som resten af hallen.

Busturen hjem var lang, men også præget af en afklaret stemning. Personligt er jeg godt tilfreds med mine dispositioner og indstilling under slutspillet, men naturligvis ærgerlig over ikke at kunne gå hele vejen og derfor måtte "nøjes med bronchen". Der kommer et indlæg om sæsonen om et par dage, når energien er til det. Undervejs i slutspillet har interessen været enorm fra både Sverige og Danmark og bloggen har rykket sig fra en 100 hits/dag til lige omkring de 200 og endda været mere end SVBK i et par dage da feberen var på det højeste.

HD har publiceret et par artikler, som er tilføjet til højre, men jeg har desværre ikke fundet noget i de Stockholmske nyheder. Dog snakkede jeg lidt med en sportsfotograf, som har sin egen hjemmeside. Der er billeder fra en række SVK kampe, samt også vores 1. semifinale (og måske om et par dage også lidt fra de andre!). Se Olsin Sportsfoto

Lyn-indlæg. Final Four på Eurosport 1230

Jeg kom hjem i morges 0500. Og der kommer et indlæg om ÖVK's semifinale nederlag senere idag (jeg beklager ventetiden).

Lige nu har jeg dog lidt travlt med Champions League sammendrag.

Vi går i luften 1 time på Eurosport her fra 1230 med herrernes final four.

fredag den 28. marts 2008

Ups. Fordi vi fik smæk kan vi da godt huske lidt billeder.....

One, two.... Barbecue...?

Sådan kan det meget vel gå søndag, hvis ikke at der sker et eller andet.

Igår tabte vi klart 3-0 til Sollentuna. Vi havde forsøgt os med lidt anderledes spil uden Emil og spillede fra start således med bare en center på banen (Marcus), som stillede op diagonalt med Brian, der når han var ved nettet blokkerede fra midten.

På trods af den nye taktik havde holdet styr på rotationerne og ansvarsfordelingen. Vi spiller lige op med Sollentuna til 15-15, men herefter får Sollentuna en stime lige efter to rotationer med servefejl af ÖVK's taktiske server. Det er her filmen knækker. Modløsheden kommer snigende og holdet giver ganske enkelt op.

2. sæt er lidt mere af samme skuffe. Handlingeren bliver desperate og Sollentunas blok og serv gør et grundigt arbejde med at slide vores side-out i stykker. Det er således igen ikke vores point-spil der kikser, men modtagning og angreb.

I 3. sæt forsøger vi et andet alternativ og det er at spille med Anton som center. Dette trænede vi lidt løst tilbage i efteråret som et back-up til Emil, og Anton går da også ind og løser opgaven udemærket, men ikke nok til at vi er i nærheden af at vinde.

Well ovenstående er bare et referat gennem mine øjne. Det interessante er at vende det her. Det handler IKKE om taktik. Det handler om at spillerne stiller sig selv følgende spørgsmål:

"Hvorfor er det lige jeg spiller volleyball?" - forhåbenligt fordi jeg er god til det og det er SJOVT!

"VIL jeg virkeligt vinde og hvordan vil jeg vise det på banen?" - hvis ikke, så behøver vi vel ikke at spille om det? Forhåbenligt vil min vilje til at vinde smitte af på mit hold!

"Hvordan vil jeg forberede mig på modgang?" - forhåbenligt ved at hjælpe mig selv og mit hold og vise alle hvad jeg tror på! En eller to tabte bolde er ikke verdens undergang, men hvis ikke jeg fokuserer på LØSNINGEN i den NÆSTE bold, så bliver det det måske?

"Hvordan vil jeg angribe imod en god blokade?" - forhåbenligt hurtigt, aggressivt og med variation i mit slag!

Det er bare eks. på spørgsmål (og løsningsforslag) som hver enkelt må finde svaret på inden søndag.

Eftrer kampen kom flere publikum over og spurgte hvorfor jeg ikke viste mit temperement og min gejst på side-linjen som i de foregående kampe. En enkelt sagde endda at hun havde hørt om "ham den vilde træner" og var lidt skuffet. Det bliver et simpelt svar: 1) Der var ikke meget at fejre eller komme i det røde felt af (hverken fra modstanderne, dommernes eller os selv) og 2) Hvis vi skal gøre et come-back MÅ størstedelen af energien, løsningerne, vilje til sejr og glæden ved spillet bare komme fra selve banen af.

Før kampen var der lidt optakt i Arena på P4 (0400-0450). I samme program er der interview med Ferenc Persson (1120-1600) og Ola Olofsson (1915-2405). Det er ganske interessant at høre hvad de to har at sige som hhv. "fanatisk supporter" og "tidligere elitespiller med overblikket". Jubel tro og enorm opbakning møder forsigtig optimisme og kynisk erfaring. Regnestykket endte et stykke derfra, men mest fordi begge manglede den sidste del af ligningen: Hold-mentaliteten.

Ola bloggede iøvrigt live fra kampen og dette kan læses i disse ærlige og LIVE indlæg:

På plats i hallen
Svårtippat i kväll
Så här ska ÖVK vinna
Bra servat av Maineborn
Hemmalaget känns hetare
Fördel Sollentuna
Leder utan att glänsa
Skiter de i det?
Jämna steg i tredje
Ser mörkt ut
Odiskutabel seger för Sollentuna
Säsongen tar slut på söndag

Det kan sikkert ikke overraske nogen at mine betragtninger ligger på niveau med Olas. Men jeg ved også at mine spillere har hvad der skal til. For at det skal komme til udtryk vil jeg dog anbefale dem at læse ovenstående og foretage den indre samtale:

"OK, hvis det er det indtryk jeg giver, HVAD gør jeg så selv for at ændre på det?"

"Hvordan overbeviser jeg først mig selv om at jeg er en vinder?"

Hvis vi skal vinde er det sådan vi skal tænke. Mange tak til de 262 tilskuere og fans der bakkede os op. Og tak fordi flere af jer tager med til Stockholm allerede igen på lørdag!

Se iøvrigt følgende artikler fra HD: ÖVK utan chans mot Sollentuna og Reser sig ÖVK efter snytingen?

Tak til Ola fra i starten af kampen at vise gode offensive takter i serv og angreb. Tak til Marcin for at kæmpe på banen i hans 1. kamp som kant i 4 måneder. Tak til Brian for at forsøge at finde udveje og hjælpe angriberne. Tak til Anton for hans inspirerende indtog på banen. Tak til Niklas for at kæmpe med modtagningen!

Kog suppe på ovenstående taksigelser og gør jer som spillere jeres tanker om hvilke boller i så tilsætter denne.

Så kan det være at der IKKE er barbecue søndag!

onsdag den 26. marts 2008

Direktblogg från SM-semifinalen

Ola Olofsson som er gammel stjerne på holdet, og tidligere højeste spiller i ligaen med sine 209, arbejder nu for HD og vil imorgen LIVE-blogge fra vores kamp. Se mere info her og følg blogningen LIVE på Olater. Sammen med hotline burde man være velinformeret!

Før kampen vil han endvidere tale om denne og klubben sammen med Ferenc Persson som er mangeåprig supporter og bestyrelsesmedlem. Dette kan du høre om på Arena på på P4 Kristiansstad omkring kl. 17. Efter kampen skal jeg nok forsøge at linke op til dette.

Apropos radio på P4 har jeg fået tilsendt interview med Niklas Hugoson efter sidste kvartsfinale. Her ønskede Niklas Sollentuna som modstander og som alle ved fik han sin vilje. Dette er nu også tilføjet til "Radio" og kan høres her.

Længere indlæg (SVK-ÖVK), redigeret for tudekiks!

(Billede "lånt" fra Sollentunas hjemmeside - Jeg håber det er ok?)

Før kampen modtages vi hjerteligt af Lars-Göran Eriksson og hans charmerende assistent Liliana Eriksson, der ønsker os hjerteligt tillykke med semifinalen. Vi kan KUN sige det samme. Begge hold har haft en svingende sæson og det fir vi os en kort diskussion om. Når denne serie er færdig ser jeg frem til en mere dybdegående og ærlig snak med trænerparret om deres og vores udfordringer undervejs.

Til kampen:

Vores præstation er på dagen dårlig og holdets sammenhold ikke eksisterende. At dette sker knapt ½ uge efter afslutningen af vores kvalifikation til semifinalerne er så meget desto mere ironisk med den måde hvorpå vi i 1. sæt oppe 24-21 taber 24-26. Poetisk retfærdighed eller hybris/nemesis fra sidste kvartfinale? Tjah det synes Mattias Andersson (#1 Center SVK) som driller mig venskabeligt ved sideskiftet. Jeg klemmer dog også et velment smil ud. Han har humor og timing ham den lange!

Istedet for at spille med glød og opbakning i resten af kampen, er der brok og underskud at spore hos os. Den negative energi er hård at bryde, da spillerne lader til at have svært ved at stoppe deres egen dårlige opførsel og hjælpe deres kammerater til det samme. Der er kun en ting at gøre når energien er dårlig og det er at gøre noget selv for at ændre på det: Vær en del af løsningen og undgå at blive en del af problemet.

På trods af 2 vundne sæt lykkedes det os på intet tidspunkt idag at skabe det og man føler sig hensat til grundserien i observansen af holdet.

I 4. sæt bliver Emil skadet og må udgå og dette betyder naturligvis at vores formåen sættes endnu længere tilbage i det afgørende 5. sæt som fortjent vindes af SVK, som på dagen lægger en god holdindsats for hinanden. Inspirerende!

Tillykke til SVK. Mit bud er at igen skal igennem en række opslidende opgør før end vi er igennem næste runde. SVK kan rotere lidt rundt og benytte Yngerskog, men de kan også fortsætte med at benytte den rotation, som skaffede dem adgang til semien og også 1. sejr deri. If it aint broken, then don't fix it. Omvendt har vi et par ting der skal laves og optimeres. Det er dog en øvelse vi mestrer: 3 indøvede planer imod Hylte og nu lader det til at vi også skal bruge samme antal imod Sollentuna.

Kampen imorgen bliver et opgør mellem etableret holdspil (SVK) og satset flexibilitet (ÖVK). Positivt er at flere spillere efter gårsdagens træning i deres opførse od til at have kigget indad og måske (gen)lært en lektie. Vi havde en god rolig træning og fik forberedt os bedst muligt på både de midler vi selv har til rådighed og det spil som SVK forventes at benytte.

Dette var lidt om kampens deltagere, nu følger lidt om dommerne.

"Jag, Johannes Bångmann (Sollentuna VK) forbehåller mig rätten at indsände en protest mot eventuella felaktigheter, som uppstatt under matchen". Dette står på kampskemaet efter kampen og er et tegn på at jeg ikke er den eneste som har haft en oplevelse af en noget skæv dag. Vi har altså ikke indleveret protest, men SVK forbeholdt sig undervejs retten dertil!

Ovenstående koblet til Lars-Göran Erikssons kommentar (om at vi i ÖVK spillede imod mere end en modstander) koblet til publikums oplevelse af kampen OG ikke mindst SVBK's dommeransvarlige (som jeg talte med efter kampen) taler vel for at der var noget der gik galt?

Hvordan kan 2 liniedommere og 2 dommere se så tydelige bolde forkert?: 3 bolde 1 meter inde på Sollentunas bane halvdel (dømmes ude) og 1 bold tilsvarende 1 meter inde (dømmes ude)?

På touches har vi også flere hændelser der ikke ses (ligeligt fordelt vel en 4-5) og desuden flere tvivlsomme tekniske domme (2 imod os og en der IKKE dømmes imod SVK).

Et par svipsere der er 10 cm. inde/ude eller små berøringer kan glippe, men der er så mange større af slagsen at det er bemærkelsesværdigt: Vi fordobler antallet af dommere (der er liniedommere i semi) og halverer åbenbart deres præstation. Det er altså en mærkelig ligning.

Jeg kan efter knapt 27 kampe (CUP, grundspil, slupspil) kun bemærke (uden at pege fingre!) at vi som hold generelt har været tilfredse med dommerne i den sydlige del af Sverige, mens at vi oftere har mødt lidt skæve beslutninger i den nordlige del. Når vi har tabt/vundet ligeligt begge steder, håber jeg det er noget man vil sætte ind overfor med uddannelse og rekruttering.

Når jeg udtaler mig om dommerne er det ikke for at sætte dem personligt til vægs, men i dette tilfælde er konstruktiv feedback efter min mening påkrævet. Derfor har jeg også ventet med at skrive dette til idag, hvor følelserne er mere i ro og man ser det hele lidt mere fra oven af.

Det er ikke deres skyld at vi taber, men med en vægtskål der svinger med en 8-11 tvivlsomme point i så afgørende kampe bliver held/uheld en for stor del af et balanceret regnskab i et så tæt 5. sæts opgør.

Jeg understregjer igen: SVK vandt fortjent men det får de lov til at gøre maksimalt en gang til i denne semi-serie.

Vel mødt imorgen i idrotshallen eller på hotline kl 19

Hvor LAVT kan man synke...?

Der er kommet ufatteligt mange latterlige kommentarer i svensk volleyball som følge af "Undret i Hyltebruk". De fleste der bidrager til sådant fjendskab er anonyme, de lader ikke til at have tilknytning til de to klubber og mange aner ikke hvad de taler om, da de ikke har kendskab til hændelserne. Jeg føler mig tvungen at understrege TYDELIGT:

1) Vi har ALDRIG bevidst taget Hyltes omklædningsrum for at genere dem (vi var der i 5. min og flyttede så uden brok da Hylte ankom). Resultat: Jeg har undskyldt for Hylte. At de så laver presse på det er vel en del af deres politik og spekulationer og det vil jeg ikke blande mig mere i.

2) Dem der kan LÆSE dansk vil forstå at vi IKKE sviner Hylte til hverken offenligt eller internt. De der vil mene anderledes kan tage kontakt til vores organisation eller vores spillere eller Hyltes ledelse (se nedenfor), hvor at MIN holdning er TYDELIG: Respekt for modstanderen!

3) Vi spillede i udebane tøj i 3. kvartsfinale på hjemmebane fordi en af vores spillere havde glemt at vaske tøjet; IKKE for at genere Hylte. Dette har vi ligeledes taget internt OG undskyldt for vores modstandere.

4) Der har aldrig VÆRET tale om at slå efter en hæver under smashopvarmning. Hvad fanden regner folk med? Det er ikke kampsport det her! Det er volleyball! At enten vi eller Hylte fylder over halvdelen af nettet i en smashopvmarmning fremprovokerer at Kristian bliver ramt i hovedet (IKKE en skadet finger, selvom begge ting jo er uaccpetabelt) af en af vores unge spillere, som er for urutineret til at have overblikket. Tror folk selv på at vi instruerer en dreng til at slå efter en dybt hædret hæver der har spillet samme antal slutspil som denne dreng er gammel i år?

Der skrives ufatteligt meget crap på internettet af meget små personer og for at komme det til livs skrev jeg for flere dage siden et brev til Hylte Volleyball. Det gjorde jeg af tre årsager:

1) Der bagtales uhensigtsmæssigt negativt om Hylte og ÖVK's dårlige forhold og Hylte i almindelighed. Det vil vi ikke være en del af. Vi går ind for sportsmanship.

2) Jeg ville takke for en god serie, hvilket også er kommet retur fra Hyltes formand (Tak for den gode mail Leif!)

3) Jeg ville personligt undskylde vores bidrag til uheldige hændelser og ikke pege fingre af en god volleyball klub eller ærede modstandere. Jeg går udfra at Hylte (og deres spillere) har samme holdning.

At verden så ses forskelligt gennem to sæt briller er en ting, men at svine hinanden til offfentligt (hvilket hverken Hylte eller ÖVK sjovt nok har gjort), er vel bare at synke for lavt?

Som kommende udefra svensk volleyball synes jeg det er pinligt så meget had der hersker i serien. Klubbernes ondskabsfulde rivalisering (ikke skabt af klubberne selv) overdrives af uintelligente observatører og fans, og jeg vil dementerer det på det kraftigste.

Hvis nogen hører eller oplever at personer i min organisation eller på mit hold åbenlyst afviger fra ovennævnte holdning vil jeg håbe at vedkommende vil tage kontakt til mig, så vi kan tage hånd om problemet ASAP. Det er noget jeg ikke vil acceptere og derfor gør det mig vred at læse at det er en politik vi forfølger, når det er det modsatte som vi vil opnå.

VI ER VOKSNE MENNESKER og antydningen af enhver anden ting (samt anonymitet) vil jeg tage som tegn på det modsatte! Man kan læse ret meget på Falkenbergs forum om dette (jeg så først dette igår), og jeg synes mildest talt at dette er under lavmålet (ikke af Falkenberg, men af de anonyme bidragydere; flere af dem ikke i stand til at forstå hvad enten jeg skriver eller 1. hånds vidner til ovenstående).

Tak for opmærksomheden.

tirsdag den 25. marts 2008

Kort indlæg...

Vi tabte 3-2 i 1. semi, hvor vi begyndte med at have 4 sætbolde i og endte med at skulle kæmpe os tilbage fra 2 sæt nede. Se matchfakta. Omvendt deja-vu fra Hyltekampen? Ja, Det kan man roligt sige, men andre faktorer end "bad luck" og manglende dræber instinkt kom til at betyde en del. Dog kan jeg citere Sollentunas træner efter kampen: "Idag er det svært at vinde, når I ikke KUN spiller imod os, men også 4 dommere og til tider jer selv...". Bragende god analyse!

Tiden løber dog fra mig idag, da jeg var i Örkelljunga kl 0400 i nat og jeg har en del der skal laves inden aftenens træning. Det næste indlæg (som skrives så snart jeg har tid), vil komme med lidt envejs diskussion (nyt ord?) om kampen og de medrivende hændelser i, under og omkring denne.

mandag den 24. marts 2008

lørdag den 22. marts 2008

"Undret i Hyltebruk" ("Miraklet i Hylte")

Med denne overskrift kan man idag læse om vores allerede legendariske kamp i dagens HD.

Olas svarta kväll slutade i lyckorus
Undret i Hyltebruk redan en klassiker

Med denne korte og velskrevede artikkel sætter Lennart Nörlöv, der har oplevet over 20 gange så meget volleyball i Sverige som jeg, også en tyk streg under hvor vanvittigt et opgør det var.

Desuden overtrumfer han Kasper Lindbergs forslag: "Sylte i Hylte". Kaspers 2. genbrugsforslag, "Rumble in the Jungle", havde dog været en sikker vinder, hvis vi altså havde spillet på hjemmebane (Jeg lægger den på is til en dag det bliver aktuelt)

Jeg kan konstatere at denne kamp bogstaveligt er et vendepunkt i, ikke bare at gå videre til semi for første gang i 2 år, men også at slå Hylte ud for første gang i 4 år i slutspillet! Den er vendepunktet for holdets selvtillid og for alt den opsparede energi som ledelsen, klubben, fansene og sponsorerne har samlet sammen. Der har været 100% opbakning til hvordan jeg har drevet holdet igennem hele sæsonen, og jeg er yderst "tacksam" for tilliden og tålmodigheden i hvad der ellers godt kunne være et "annus horribles" i mit første år i klubben.

Når Bengt og klubben har formuleret det flere gange: "Du SKAL være her; alle andre (spillere, filosofier, ass.trænere...) KAN være her", er jeg bare lykkelig over at kunne være med til at give noget igen, som påskønnelse for så stor tillid til min andel af vores projekt!

Jeg skal se om jeg kan lade denne kamp ligge lidt nu. Det er trods alt påske og jeg skal banke min far og to af mine bedste venner i RISK om få timer... Jeg har vel brugt en 10-12 timer til at få styr på Sollentuna og er ½ færdig, og resten må vente til imorgen.

Fra på mandag af er der ikke nogle lauerbær at hvile på. Med vores sindsyge indsats i kvarten har vi reddet skindet på næsen og sæsonens ære. Men et "godkendt" og "OK" resultat er bare ikke godt nok for de ambitioner som vi i ÖVK har med vores volleyball!

Last man standing part 2

Vi har gennem hele sæsonen satset på at være bedst til sidst. Vi havde bare ikke regnet med at midten var så dårlig og at slutningen nu er så eksplosiv. Hallandsposten tilføjede endnu en artikel om torsdagens kamp inat. Her ser man en af de helt store kommende profiler (Richard) i svensk volleyball have overskud til en af de største (Urban) der har været; og stadigt er.

Richard har efter min mening to store udviklings potentialer og det er hans serv og modtagning. Taktisk virker er det klart at Hylte anvender ham så han passer ind i deres spilfilosofi om et sikkert servespil til at bakke en solidt og målrettet blokade taktik op, og i side out gør de efter lav risiko også. Hvis ikke han bliver årets gennembrud iår så bliver han det næste år. Det vil jeg godt garantere nu og allerede til Middelfart stævnet i efteråret var det en kommentar Peter Borglund lod svæve lidt i luften, da vi talte svensk volley. Han blev en større og større bærende kraft under slutspillet og næste år er han klart en type som Hylte bør vælge at bygge deres spil op omkring.

Igår postede jeg en nyhed på Devos Volleyball, som er en SUPER australsk side om alt i australsk volleyball. Den overgår både danske volleynet samt det svenske forbunds hjemmeside i hurtighed og mængde af nyheder og diksussioner omkring australsk volleyball, beachvolleyball og ikke mindst deres udlandske spillere. Micah Venturini er last aussie standing og det ville jeg godt gøre dem bevidste om down under.

Micah har haft en svær periode med småskader i slutningen af grundspillet og starten af kvartfinaleserien, men er nu stærkere end nogensinde efter 2 kanon kampe. Det bedste er at vi kan anvende ham fra nu både højre og venstre, efter at have foretaget specielle Hylte-match up's med Kris som modtagende diagonal. Imod Sollentuna skal vi dog fokusere helt anderledes.

På mandag tager vi hul på en ny runde. Sollentuna er det hold der har den største bænk i serien, men omvendt også haft flest skiftende perioder (hvis vi ser bort fra ÖVK altså):

Kanter
- Der gik der to kampe før end de fik Carlos Araujo, der siden da har været fast starter på nær 5. sæt i 1. opgør imod TV i grundserien.
- Martin Yngerskog var borte i sidste kamp imod Säter og altså helt ude i 5. kvartfinale.
- Johannes Bångman startede kun 55% af sættene i grundserien men har spillet 100% i kvartfinalerne
- Adis Kesan har startet næsten hver 3. kamp i grundserien og afsluttede med at spille Yngerskogs plads i sidste kvartfinale
- Johan Lindström startede overn hver 4. sæt i grundserien, men har været helt på bænken i kvartfinalerne

Centere
- Daniel Karlsson har bare startet på bænken i 5 sæt i grundserien, men spillet 100% i slutspillet.
- Matthias Anderson spillede under 50% for Sollentuna i midten af grundserien, grundet uheldige omstændigheder, men har som Daniel spillet 100% i slutspillet.
-Lawrence Montas og Peter Jonsson har aflastet Daniel og Matthias i grundspillet. Peter har været på bænken i kvartfinalerne, men Lawrence er helt stoppet.

Som hæver har Sebastian Thylander startet alle sæt i grundserien, pånær 6, hvor han har fået lidt pause og SVK har eksperimenteret lidt. I slutspillet har han spillet 100%. Som libero er Peter Hodor eneste mand der har spillet ALLE kampe.

På trods af den brede bænk er det ret forudsigeligt hvordan SVK starter på mandag. De kan lade Yngerskog spille kant eller diagonal, eller spille med eller uden ham på banen og lade Adis starte istedet. De har som os ikke haft tid til at træne oget særligt grundet det tætte program, og derfor vil det klogeste være at fortsætte på Bångmans stime.

Det er dog et meget anderledes og hurtigere spil som vi vil være oppe imod. Hvor at Hylte var solidt og måske forudsigeligt, kan SVK være svingende og flexible og brugere hellere fart end power på kanterne. Vi er dog glade for at det er dem vi spiller imod, da vores spil nemmere kan omstilles til deres end det måske kunne imod TV.

Det glædelige er at det også er to hold der tør spille et hurtigere og bredere volleyball spil, med flere angrebspunkter og flydende kombinationer. De to hold har et klart lavere bundniveau, så fejl kan opstå, men ikke uden at det bliver underholdende.

Efter påsken burde vi derfor være klar til at overaske igen. Vi er veludhvilede og der er absolut ingen tegn på at vi er tilfredse med at være kommet så langt. Jeg er ihvert fald ikke! Der er dog elementer i vores spil som vi må kunne forbedre. Hvad der er må man scoute på vores træninger for at vide.

fredag den 21. marts 2008

KAN, TØR og ORKER man at drømme igen?

Her en fattig beskrivelse af en meget virkelig drøm:

Først kendsgerningerne:

25-22
25-12
21-25
21-25
15-17

322 vidner og to hold oplevede drømmen jeg har skrevet denne kamp op til. I andre må nøjes med at læse eller høre derom. Jeg vil starte med at sige at jeg som spiller, træner OG kommentator ALDRIG har oplevet et så vanvittigt volleyball drama. Jeg er ikke sikker på at jeg kommer til det igen. Disse kampe samlet, og den helt igennem sindsyge kulmination i sidste kamp's 5. sæt, har ganske enkelt været den største sportsoplevelse i mit liv til dato.

(Hylte havde frygtet ned til halvdelen tilskuere grundet påsken. SUPER at I var så mage der mødte op og næppe gik skuffede hjem!)

Det starter drabeligt med at vi er tæt på at komme op at slås under smashopvarmningen, da Krisitan Wrethander står og hæver de lange udveje lige der hvor vi kører vores center. Efter lidt skubben samt gloser på engelsk/svensk, som ikke tåler gengivelse her, går det endeligt galt. Dejan Tujkic dunker en "on" ("På") i nakken på Kristian og det eksploderer igen. Jeg så det ikke ske, men går over til 2. dommeren og Hyltes træner for at forhøre mig og finde en løsning. Dog ikke før end jeg har måtte skubbe halvdelen af mit hold væk fra nettet, som heldigvis skaber en usynlig grænse som måske forhindrer en reel boksekamp (og ikke i de metaforer som Hylte og jeg har talt i op til kampen). Jeg bliver lynhurtigt svinet til og ignoreret i mit forsøg på at mægle og efterlader de vrede mænd for sig selv.

Præcist sådanne situationer og tumlerier (verbalt og koporligt) var vi forberedt på, og vi ville gøre alt for at undgå slagsmål, som vi på ingen måde mestrer som Hylte. Ovenstående viser at det ikke lykkedes og Perras (ass-coach) udtalelse "Jeg kan ikke gå imod min personlighed, når de opfører sig på den måde" skærer det ud i granit. 1-0 til dem på den konto.

Kampen går igang og Hylte er startet i det røde felt. Vi starter omvendt meget nervøst og Ola/Kris misser mange angreb og inden vi får set os om er vi nede 11-6. Ved 17-14 vrider Henric Johansson om på en medspiller og må udgå. Jeg løber straks over efter en ispose fra vores medicin taske og ind på Hyltes bane, men bliver stoppet af træner og hæver og svinet til igen. Well. Måske vi lægger gentleman attituderne væk nu så... Hylte vinder sættet og vi er reelt ikke kommet ind i kampen. (Jeg sniger dog isposen over til Henrik imod slutningen, når de sure mænd kigger væk)

I 2. sæt er presset på os. Uden Henric imod os SKAL vi jo vinde og det frie spil vi har nydt i de 4. foregående kampe er mere og mere krampagtigt og tvinger mig til at skifte alle bortset fra Micah og Emil for at spare for mange for de kæmpe stryg vi får (25-12!)

I 10 min pausen er der kun en ting at gøre: "Is this how you wan't to end the season? Enjoy the moment and play with spirit but patience. Ola and Brian find each other in offence and everybody: Begin taking risk in defence!" Ola følger op med lidt detaljer og vi går ud i lyset igen; dog med ryggen ENDNU mere imod muren end nogensinde før.

Modtagningsmæssigt lader vi Ola og Kris tage alt svæv for at give Niklas lidt ro. Ikke fordi Niklas modtog dårligt, men fordi det var for hektisk og vi manglede en til at bringe glæde og overskud ind i spillet (bagklog analyse vel og mærke, godt hjulpet på vej af Bengt som jeg får 30 sek samtale med inden vi gik i omklædningsrummet - det rigtige denne gang!)

Det hjælper ikke meget. Vi er nede 16-12 ved 2. tekniske i 3. sæt, men så begynder det. Vi indser at vi intet har at tabe og begynder at spille volleyball og Brian server os fra 17-19 til 21-20 og vi vinder 25-21!

I 4. sæt har vi fra start fundet hinanden og har kontrol hele vejen. Vi er foran og spiller frit og aggressivt og mundvigen pejer den rigtige vej. Der bliver endda plads til at hvile et par spillere også ved omkring 20-14, men da Hylte kommer tilbage 22-18 skifter vi tilbage igen. Det mest mindeværdige i dette sæt er at vi sætter Anton (189) ind som blokade matchup for Micah (196) og lader ham blokere imod Urban på trods af at vi også har Kris (201) ved nettet. Anton stuffer Urban 2 gange pga. hans stabilitet (ofret imod højde). Vi vinder ubesværet og IGEN skal vi i et 5. og afgørende.

I 5. sæt er vi oppe 10-9, men Hylte kommer på 14-11 ved bla. at lukke Emil 2 gange. Jeg tager min næstsidste udskiftning for at købe tid og tvinge Brian til at vælge kanten og sætter 17 årige Dejan på midten istedet for Emil. Ola vinder side-outen, men Hylte har nu 3 matchbolde. Emil kommer på banen igen og blokkerer Urban i en høj bold der lander bag Hyltes spillere og er ½ meter fra baglinien og 5 cm inde... Næste bold får Urban også og den rammer i toppen af blokaden og flyver højt over vores 6'er forsvar, der dog kaster sig op og slår en knytnæve på og Ola kommer mirakuløst til modangreb. Jeg kan ikke huske hvad der skete på den sidste, men vi vinder den også i forsvaret og kommer på 14-14. Her vinder Hylte en side-out og har endnu en matchbold (ialt 5 muligheder for at slå os ud hvis man tæller den fra i tirsdags med). Vi overlever den på et dommedags hug fra venstrekanten af Ola. Ola går også ned og server og vi vinder de næste to bolde i et inferno af larm; den sidste blokeret ned af Brian og Emil på Rickhard Ahlund....

Hallen og ikke mindst 12 spillere, 1 træner og 50 vilde tilskuere eksploderer!!!! I 1 til 2 minutter løber jeg og holdet bare rundt og hyler og skriger, danser og springer fuldstædnigt vildt og 5 min senere kaldes vi til samling til kåring af bedste spillere (Brian + Richard). Efter det uddeles der krammere, high fives, low fives til alle fra alle og vi er omgivet af de tilrejsende fans presse og sågar Hyltetilhængere som denne dag var vidne til noget helt specielt.

Jeg har aldrig oplevet noget lignende og kommer måske aldrig til det igen. Disse 5 kampe vil aldrig være de smukkeste eller mest velspillede i verden, men de vil altid stå ætset ind i min volleybevidsthed som noget helt særligt. Den fight, det come-back og det øjeblik hvor alt bliver hvidt og sort vil stå som en oplevelse uden sidestykke.

Efterrationalisering:

På den korte bane virker det som som det er en fordel at Henric skades, da vi bliver rystet og nu bange for at tabe, men på den lange bane virker det til vores fordel (hvis ikke det altså var fordi sølv-ræven Mikael Andersson var manden der lukkede Emil fra 12-11 til 14-11... Hør iøvrigt interview med ham efter kampen i radio til højre)

Jeg fik lejligheden til at takke tilskuerne i et live-interview med Leif, men nu er jeg lettet over at der går mindst 6 måneder til jeg atter er i Hyltehallen.

Vores video løb desværre ud, så vi får aldrig afslutningen at se igen uden hjælp fra netop Hylte. Jeg håber enormt at de vil være behjælpelige med lidt video-udveksling?

Samtidigt tak til de mange varme SMS'er fra danskere, kommentarer på bloggen, ros fra publikum samt Hylte arrangører (som igen leverede en FORRYGENDE kulisse). Det har været en fantastisk rejse med jer. Og så skal man ikke glemme de mange ÖVK'ere. I er bare dejlige (Særligt dameholdet vil flere fra holdet anonymt hævde. Og ja: Der er plads til jer alle i den store bus på mandag!). Også tak til VVK , som vist fra en holdfest jublede med os og fulgte os online. (Deres plan er at angribe Halland symboliseret i Falkenberg på mandag fra nord, nu hvor vi har gjort det idag fra syd.). Også Vindrarp, som altid er repræsenteret på vores hjemmekampe, sendte varme tanker via Joel Lindberg, og jeg håber han og jer har haft en god klubfest! (Vi var desværre for trætte til at kigge forbi på vejen hjem).

Næste proces er nemlig Sollentuna (Tillykke!) som vi møder i 1. semifinale på udebane mandag. Heldigivs har de også 5 kampe i benene, for ellers kunne det godt se lidt presset ud for os. God påske til jer alle imens.

Apropos drømme så har jeg delt en med jer ovenfor. Jeg vil være ærlig og dele en anden: Inat drømte jeg at en Hylte spiller blev skadet i dette opgør. Jeg er pinlig over at indrømme det, men jeg håber at denne afslørede mørke side af undertegnede ikke kommer mere til udtryk i den virkelige verden i fremtiden.

Ovenstående er en bleg gengivelse af begivenheden fra mit egoistiske synspunkt. For mere afdæmpede beskrivelser kan man med fordel kigge forbi Hallandsposten eller Helsingborgs Dagsblad, som under påsken nok kommer med mere. Radio er også tilføjet til høre. For at give et indtryk af lyd og stemningsbilledet var det sidste radio indslag (spol 0445-0715) omkring 10 min efter kampens afslutning da det var faldet lidt til ro...

Kommentatoren bemærker uafhængigt at flere burde have set denne kamp og rapporter Lennart Nörlöv som har fulgt klubben i over 20 år kalder dette opgør en klassiker! Kig iøvrigt forbi vores hjemmeside der for engangs skyld har lavet et bedre referat end Hyltes. (Motivationen burde også være til stede!)

Nu er det blevet sent og jeg har stadigt svært ved at falde i søvn af frygt for flere drømme. Det ville være alt for hårdt hvis de gik i opfyldelse.

(Berømte opgør har ofte deres egne navne i bokse og fodbold verdenen. Hvad kan man kalde denne/disse kamp(e). Forslag modtages gerne!)

torsdag den 20. marts 2008

Enhver sportsmands drøm...

Kristian Wrethander og Hylte volley sætter gode ord på de tanker jeg har haft den seneste tid. Også Emil skriver noget lignende på vores hjemmeside om den sidste og afgørende kamp.

Hvem drømmer som sportsmand ikke om at være i den situation som Hylte og vi er i? Vi har uddelt tæsk til og modtaget tæsk af hinanden som 2 boksere igennem en lang og udmarvrende kamp, som Kristian beskriver det.

Vi kender hinanden og har forberedt os på ALLE muligheder både hos os selv og modstanderen og nu er der kun timer til opgøret. Der er ikke tid eller kræfter til at træne noget og det er ikke lønsomt at fokuserer på taktiske løsninger imod en modspiller og medspiller som man efterhåndend kender SÅ godt. Når man er i det håber man at få en let vej til finalen, men hvis man en dag skal se tilbage er det øjeblikke som disse man holder fast i. Helst ønsker vi det samme i det kommende slutspil (måske først når vi er blevet bagkloge)

Hvem ønsker den nemme vej til guld? Hvem ønsker at blive hædret for overlegenhed? Er det ikke bedre at komme helt nede fra bagerst i feltet igennem alskens forhindringer af intern og eksterne art, ramt af skader, sygdom og andet uheld for at kæmpe sig til en umulig chance?

Før sæsonen var der ikke mange der skænkede Hylte en chance, mens at mange pegede på os om Falkenbergs udfordrere. Ingen fik ret. Det vidner vores placering og Hyltes GP guld om. Jeg skrev for knapt 2 uger siden at vi skulle overraske os selv for at kunne udfordre favoritterne og holdet har gjort lige præcist det.

Nu står vi her og jeg kan love at uanset hvem der vinder idag vil de modtage min største respekt og lykønskninger om et fortsat godt slutspil. Vinderen bliver den der VIL, TØR og KAN mest når det gælder. Den der ser de fleste muligheder istedet for at blive ramt af frygt for modstanderens evner går videre.

"Who can ask more of a man, than giving all within his span, and giving all it seem to me, is not so far from victory" (tak til bidragyderen og inspiratoren)

Kig forbi Hotline kl 19. Hvis du tør!

onsdag den 19. marts 2008

Billeder fra HD og HP






Her lidt billeder fra HD og HP. Links til større opløsning er her; ellers se artiklerne til højre. Jeg vil lige tilføje at sige at vi havde 220 tilskuere hvoraf en vel 50 var fra Hylte. Det er udemærket efter som vi kun har 224 (eller så er det 226) nummerede sæder i hallen! Skal vi op omkring de 500-600 må ekstra stole tages i brug. Det håber vi at prøve senere i slutspillet, da der jo har været så mange tilskuere i hallen da vi vandt guld for få år siden.

Sejr af den helt vilde slags!

Jeg kom hjem meget sent igår og skulle lige restituere inden jeg havde tid og overblik til dette indlæg. Efter kampen havde jeg ikke meget intelligent at sige til hverken presse, hold eller klub og følte at jeg ikke kunne se skoven for bare træer. Uomtivsteligt fakta blev en livsnødvendig sejr med disse cifre:

1. sæt 19-25
2. sæt 25-23
3. sæt 25-17
4. sæt 23-25
5. sæt 16-14

Det så ellers ikke godt ud til at starte med i 1. sæt. Kris havde store problemer at med finde banen og startede sin værste kamp iår. Til gengæld var resten af holdet klar på at tage over og Micah viser at han er tilbage i den form han startede sæsonen med og bliver også kampens spiller med 19 point (sml. Urban 23)

Vi foretager vanvittigt mange små ændringer undervejs i taktikken og ingen af dem ligger indenfor det fokus vi havde på Hylte før kampen, da Hylte med deres blok-taktisk ikke tvinger os til at benytte vores indøvede kombinationer. Kun to spillere forbliver i samme rotation og det er libero Niklas og hæver Brian. Dog bliver vi ganske enkelt også nødt til at bruge bænken flere gange og foretager gennem hele kampen 24 udskiftninger! Det er igen de små marginaler der gør forskellen og vi forsøger at dreje på ethvert tandhjul i maskinen, hvilket vi også skal for at kunne vinde. Vores flexibilitet og omstillingsevne redder os idag og den viden tager vi med imorgen.

Vi har idag en højere fejlprocent end i nogen af de andre kvartfinaler, men vores omskiftelige servetaktik bringer i den grad Hylte ud af balance. Flere gange er det tydeligt at se at der kun er en spiller på Hyltes banehalvdel, der hurtigt vil tage ansvar for vores svæv-effekt. Bla. derfor snupper Marcus 2 servesser i træk (ialt 3), hvor Hylte er allermest i krise i 3. sæt, og når Micah også har 3 samt Ola og Kris 1 tror jeg at variationen mellem svæv- og springserv samt taktisk og effekt serv ikke skal ændres meget i sidste kamp.

Dog er vi også bedre i alle de andre pointscorende momenter (blok+angreb), så aggressiviteten betaler sig. Alle spillere pånær Niklas Hugosson har haft en off dag undervejs i slutspillet, men vi er kun kommet mere styrket og sammenspillet derudaf, hvilket man kan læse og høre i pressen. Desværre tilføjer P4 Kristiansstad ikke radioclips på hverdag efter 19, så vi har kun P4-Hallands udgave af sagen (dog med sædvanlig kommentator som er lidt på glatis i første indslag - se højre spalte). At de forlader kampen ved 12-12 i 5. sæt er MEGET ærgerligt. Bla. når man ikke at opleve den kaotiske afslutning og fantomredninger af Marcin Konkel i forsvaret samt at vi overlever en matchbold - og vinder!!!

Hylte taler som oplæg til kampen om at vi har brugt ufine kneb mht. omklædningsrum og trøjeskift. Omklædningsrummet har jeg undskyldt MANGE gange (under og efter episoden i sidste kamp), hvor de jo fik deres rum som de ville have uden brok fra os. At de så ikke havde et rum klart til os til en krævede tid og selv vælger at komme dryssende er jo en anden side af sagen. Vedrørende trøjer havde vi haft problemer med koordineringen af vaskningen af trøjerne og ville derfor spille i vores udebane-sæt, da det andet havde ligget i tasken uvasket i to dage... Vi beklager, men på hjemmebane spiller vi hellere i rent tøj og rimeligt velduftende (selvom de sponsorerede opvarmningetrøjer MÅTTE genbruges), hvilket Hylte også blev informeret om i tide.

Jeg kan derfor kun tage Kristians indlæg som et intelligent forsøg på at opildne tropperne, da alle jo ved at Hylte spiller bedst når de bliver rigtigt tændte. Med et citat fra min yndlings grønne guru Yoda kan jeg som modsvar nøjes med drilsk at bemærke:

"Fear lead to Anger... Anger leads to Hate... Hate leads to suffering"

Hvem der under kampen led mest ved kun spillerne selv (vi led en del i 1. sæt!), men de noget emotionelle Hyltespillere samt bænk/træner (rettet imod dommerne og os) kunne sagtens have ledt til mere "suffering" i form af gule kort, hvis ikke dommeren havde vist sig fra sin yderst tålmodige side. Hvor meget kan eks. en træner RÅBE ind i hovedet på en 2. dommer og hvor meget må man hive i nettet før end der falder kort? Selv var jeg også i det røde felt; dog af glæde undervejs. At jeg ej heller får kort eller reprimande, efter bla. at smadre en bold i gulvet efter en vunden bold til os, er jo sammen med ovenstående et tegn på at dommeren tillader følelser uden at de kammer over. Det er jo slutspil og sålænge kampen er under kontrol er der ikke den store grund til at give kort; men jeg tror godt at Hylte og vi ved at der blev kørt til og også på stregen.

Om det var afslutningen eller resultatet, så ville Urban ikke give hånd efter samt takke for kampen (dog kun til mig). Det er nu engang min tradition at takke alle spillerne; også modstanderne. Jeg kan dog forstå frustrationen: Havde jeg personligt skulle bære mit hold pointmæssigt og spillet blændene igennem en hel kamp (hilket Urban gjorde) og kun lavet to fejl (på et dårligt tidspunkt dog), er det nemt at lade følelserne tage over. Jeg har selv som spiller været så opslugt af at vinde at den indre gentleman bliver fortrængt. Dette er en af tingene jeg er dybt fascineret af ved Urban. Der findes efter min mening ikke en så udpræget temperementsfyldt vindertype der kommer i nærheden af ham i den svenske elitedivision. Ellers spørger jeg gerne hvem?

Omvendt var det også godt at se at en ung spiller som Rickard Ahlund tackle et enderlag på sin egen måde. Han var åben i modtagelsen af min gratulering af hans landsholdsudtagelse (før+efter kampen) og en (igen!) velspillet kamp fra hans side. Efter kampen tog han det hele i god stil sammen med hans daværende kammerater fra volleygymnasiet fra vores hold: Niklas, Anton og Mats.

Anyways. Vi er glade for sejren. Jeg havde jo lovet at vi ville på besøg endnu en gang og det kommer vi så imorgen. Vi er nok ikke de mest velkomne gæster, så derfor så meget desto større grund til at opføre sig pænt.

(Presse tilføjet til højre)

tirsdag den 18. marts 2008

Få timer til slaget

Man kan i dagens Hallandsposten som sædanligt ane et mudret billede af Hylte. Spiller Kristian eller spiller han ikke...? Det er efter min mening ikke værd at spilde kræfter på at overveje. Om der er den ene eller anden hæver på banen gør ikke noget. Mine spillere er klare og motiverede til at angribe dem begge. I sidste weekend kunne man jo læse at de stillede i "stærkeste opstilling" og der var vel også et og andet i GP?

Niklas er blevet interviewet af HD idag (tjek det SUPERFEDE BILLEDE!) og udtaler at han vil bruge nederlaget og Hyltes stil til at højne sit spil og sine holdkammeraters motivation og aggression. Jeg selv synes godt om Hyltes mentalitet; vinderen har vel oftest også det største patent på, om ikke sandheden, så evnerne? Det er dog tydeligt at Hyltes stil får det bedste frem i os, og er, uden jeg skal analysere dybt eller tage kritisk stilling til det, jo et udtryk for sammensparet vindermentalitet. Hvad angår vores modreaktion til dette kan jeg kun smile bredt. Nederlag(et/ene) har fået præcist den reaktion fra min trup som jeg kunne håbe på. Helst havde vi da vundet, men hvis vi skal gå hele vejen har vi også behov for personlig og mental udvikling, da vi jo ikke har Hyltes slutspils-rutine og flere af mine spillere (udlændinge eller ej) er i færd med en læringsproces.

Hylte har en tradition for at tale sig ned, og hvis man ser på det lidt selvironisk har jeg skabt en tradition for det omvendte her i ÖVK. Hvad mine meninger angår kan jeg kun sige at jeg har 100% tillid til at vi har hvad der skal til. Det ser man jo tydeligt når der falder i hak på banen. At der så ofte er problemer når det IKKE falder i hak er jo udfordringen. Det ville være en drøm at skulle videre fra en 5. kamp og det er en drøm jeg forfølger.

Tilbage til kampen iaften:

Vi ved hvad vi har at komme med og har trænet på flexible løsninger og fokuseret på vores eget spil. Vi har tydeliggjort Hyltes muligheder og vendt deres spejlbillede af os til selverkendelse. Om den selverkendelse så klikker i aften ved vi først når sidste bold er føjtet i gulvet. Men jeg er klar fra 1. fløjt og mine spillere ved også hvad de skal gøre der. Og motivation savner vi nok ikke efter den træning vi kunne præstere igår.

Kamp kl 19. Følg os (og de andre 1/4 finaler) på Hotline kl 19

Til Hylte: I er velkomne til at vælge omklædningsrum.

Til ÖVK: I er velkomne til at vælge at vinde idag.

(Tillykke til Hylte med landsholdsudtagelserne, som man kan læse på jeres hjemmeside OG i avisen samt hos SVBF)

Olafsen out!

mandag den 17. marts 2008

Afstemning og potentielle slagpunkter..

Helsingborgs dagsblad har lavet en afstemning der giver ÖVK 52,9% sandsynlighed for at vinde imorgen og 35,3% sandsynlighed for også at vinde på torsdag. (Jeg selv har kun stemt EN gang!)

Jeg havde nu givet os lidt højere odds...

Hallandsposten har tilføjet et par gode artikler fra kampen også. Se til højre i presse. Det bliver spændende at se om Kristian's bliver klar til imorgen. Set i bakspejlet var der grundet hans tommelfingerskade jo nok en grund til at han ikke var ovre og hilse personligt inden kampen.

Uanset hvad der sker er vi klar til det. Enten giver det os et mindre blokpunkt som vi bare skal time vores rotation imod. Eller også giver det lidt mere at slå touch-out efter; uanset hvor de vælger at gemme Kristian eller Daniel henne når de er ved nettet.

Vel mødt imorgen. Jeg er ved at forberede de sidste tanker til dagens træning samt sammendrag fra Champions League volleyball som går i luften her 1330-1430.

søndag den 16. marts 2008

Skammelig gavebod!

182 tilskuere (størstedelene jublende efter sidste bold) kunne bevidne at man oppe med 2 godt kan tabe de næste 3: Det er næsten ikke til at bære. Vi holdt os på de 95% men kun i 2½ sæt. Efter det spillede vi 80%. Frygten for at tabe gav Hylte troen på at vinde tilbage. Se kampfakta her

Igår ærgede jeg mig gul, blå og grøn. Idag må jeg konstatere at mine spillere ikke kan bruge den holdning til en skid. De har behov for at se lederskab og inspiration. Det må så bare leveres af mig og Perra, for det går ikke at skjule at det er her vores spillermateriale mangler mest. Jeg tror sagtens vi kan komme igen og vinde de to sidste. Hvis Hylte kan komme igen nede fra 2, så kan vi også. Tillad mig at omformulere. Vi skal gøre det; ikke fordi det er nædvendigt, men fordi vi kan og fordi behovet for at bevise det er vigtigere end resultatet i sig selv.

Idag skal vi slappe af og imorgen skal vi klargøre os til en afgørende træning forud for to endnu mere afgørende opgør.

Derfor bliver dette et kort indlæg. Det giver ikke mening at rose modstanderne eller omvendt pege fingre af mine spilleres mangelfulde præstationer efter 10 min. pausen. Resultatet taler for sig selv og hvis der er nogen i ÖVK der er pinlige over dette har de stadigt tid til at modbevise det... TO gange!

Som et tegn på gæstfrihed vil vi endda lade Hylte vælge omklædningsrum på tirsdag.... Når vi så besøger dem torsdag får vi at se om vi så får en bedre modtagelse der.

"Boys cry when it's tough. Men cry when it's over!"

(Presse er tilføjet til højre)

lørdag den 15. marts 2008

95% er godt nok for mig

... mere skal der ikke til.

Forklaring:

Vi har som hold et højere topniveau end Hylte, så det er i de lavere "procenter" vi skal optimere. Hylte er sindsygt gode til at gøre simple ting godt og vi er omvendt mere kreative med et lavere bundniveau.

Begge hold har udtalt til pressen at der skal spilles for 100%. Det mener jeg ikke. Det er her at begge hold har lavet fejl og jeg vil gerne investere 5% til at bevare hovedet koldt sålænge vi kan kontrollere større dele af kampen som vi gjorde sidst. Tiden til at satse ALT er for tidligt.

Hvad så idag...?

Hylte er favoritter og måske bange for at tabe. Vi kommer fra baghjul og er ovre den frygt. Det tror jeg vi kan udnytte idag. Vi kender efterhånden hinanden RIGTIGT godt. Særligt Sean Jones har i de sidste kampe fået en større betydning for Hylte end i grundspillet og det er vi opmærksomme på. Til gengæld har vi kontrolleret Henrik Johansson mere. Hylte kan overraske lidt ved at skubbe til kvotienten mellem disse to spillere, mens vi endnu har et par overraskende taktiske stød vi gerne vil sætte ind med idag...

Følg os på Hotline fra 1800. Vi er eneste live kamp idag, så vi må ikke håbe at interessen vælter SVBF's server. Kikser det kan man måske følge med på P4-Halland eller P4-Kristianstad, som jeg efterfølgende normalt lægger clips op af selvom det langtfra er alt der efterfølgende lægges i deres arkiv (Halland og Kristianstad).

Der står lidt om kampen idag i en optakts artikel Hallandsposten, mens at HD er underligt tavse?

fredag den 14. marts 2008

Det er slutspil!



Jeg glemte lige at vedhæfte sidste HD-artikkel fra onsdagens brag, som altså nu kan linkes til via overskriften: ÖVK föll i andra kvartsfinalen

Ja vi tabte unødigt! På det punkt er Lennart Nörlöv og jeg enige! Til dels var det måske mine dispositioner og spillernes arm(e) der efter 20-18 og 21-20 i de to sæt svigtede. Jeg kan for 50% vedkommende garantere at det ikke sker igen!

Nu har jeg tænkt, set video og analyseret og flere scenarier udspiller sig i mit hoved for de kommende kampe. Det gælder dog dagens træning først og fremmest og de knapt 3 timers forberedelse i hallen, som kan gøre den lille forskel.

Det er fantastisk med så intensivt en afslutning. Man balancerer på en knivsæg mellem hårde kampe og restituerende træninger i en tankebobbel af overordentlig store dimensioner: indeholdende dybdegående kendskab til modstanderne og sig selv blandet af lige mængder mentale overbevisninger og tvivl.

Ydermere er der et begrænset råderum at føre det ud i; en meget spændende og bekræftigende udfordring. Bengt Olssons motto: "Det muliges kunst" og mantraet (sidst kommenteret af Søe for et par indlæg siden): "Bedst når det gælder!" runger i hovedet på mig. Man kan rette noget, men ikke for meget. Hverken tid, krop eller mentalt overskud er der nok af for alle implicerede hold, spillere og trænere. Jeg kunne ikke ønske mig at være NOGET andet sted lige nu.

Det er benhårdt og som min ærede modstander Kristian Wrethander sagde forleden: "Det er slutspil!"

Der er 4 ½ time til træning og jeg har 3 planer at gennemføre træningen af eget spil på. Hylte sidder og tænker de samme tanker ved jeg. Vælg nu den rigtige igen for helvede!

torsdag den 13. marts 2008

Brag af et nederlag!



184 tilskuere blev vidne til ENDNU et hundeslagsmål af en volleyball kamp hvor Örkelljunga kom bedst fra start, men at Hyltes rutine blev tungen på vægtskålen imod afslutningen. Se de tætte cifre her.

Vi fører 10-7 men bliver overhalet til 10-12 og må kæmpe fra baghjul i 1. sæt. I 2. sæt server Anton os fra 14-13 til 18-13, og vi skaber et hul som Hylte ikke kan lukke, og vinder 25-21 som de gjorde i 1. sæt.

3. sæt er utroligt ærgeligt at tabe. Vi er på 20-18 og 23-22, men bliver overhalt på stregen med 26-24 på en sjælden angrebsfejl.

I 4. sæt kommer vi katastrofalt fra start og er nede 6-10, men kæmper os til 18-18 indtil nogle vattede angreb, og lidt underlige offensive udveje, gør at Hylte får 5 point i træk og går fra 20-21 til 25-21.

ÖVK formår at kæmpe sig tilbage flere gange men de to 5. points stimer i hhv. 1. og 4. sæt, samt at vi slipper foden fra gaspedalen i 3. sæt da vi har chancen, gør at Hylte tager sejren. Jeg sidder dog med den følelse at vi havde initiativet, men mistede det til et Hylte hold der ikke var bange for at tabe - og derved vandt.

Det er to år siden jeg sidst har været så meget oppe og ringe som coach og det fik vist også avisens opmærksomhed i denne artikel. I et tilfælde kostede det overblikket, da Micah glemte at minde mig om at han skulle på banen igen efter en pause, men den store indlevelse giver mig omvendt en følelse af kampen, som kan hjælpe spillerne i de pauser og kommunikationer vi har undervejs. Iøvrigt er der god ros til begge hold i den anden artikel i HD og Hallandsposten.

Vores modtagning er blændende og bringer Hyltes blokade mere ud af fatning end sidst. Særligt Niklas Hugosson spiller sin bedste kamp iår og er efter min mening kampens bedste spiller; men det er jo svært at få den anerkendelse som libero. Det vigtigste er at han ved det, holdet ved det og at Hylte ved det! Han har været perfekt i modtagningen i alle Hylte-opgør og det er jo rart at vide med 2-3 kampe imod dem endnu.

Jeg føler at vi kan matche Hylte, og med et par justeringer er vi klar på vores nu 2. hjemmebane på lørdag: Hylte Arena (den smukkeste i Sverige). Det erm som både de og vi er MEGET enige omm marginaler der mangler, hvilket er tydeligt at læse på deres og vores hjemmeside. Næste gang skal jeg gøre alt (igen!) for at de er på vores side!

Her er lidt radiobidder fra P4:

Kamp intro og 2. sæt (spol til 0205)

3. sæt (spol til 0410)

4. sæt (fra start)

Sejrs interview med Kristian Wrethander (spol til 0335)

onsdag den 12. marts 2008

Welcome jo the Jungle!

Vi byder hermed Hylte velkommen til Örkelljunga (aka. The Jungle som spillerne omtaler byen). Vores grønne bane, omgivet af træribber og træloft og grågrønne interiør svinger godt med navnet for både hallen og byen der er omgivet af skov og vand. Kælenavnet ophavsmand, Brian Beckwith, får dog også ordet i dagens optaktsartikel fra HD.


Hylte har også lidt indtryk at byde på ligesom vi har.

Initiativet må være op til dem, efter som de tabte. Vi har derfor trænet de mulige scenarier vi forestiller os de sætter ind overfor. Vi var meget godt med i forsvaret hvor vi mere end matchede Hylte sidst, så det er primært vores angrebsspil der skal optimeres for at komme bedre igennem Hylteblokaden.

Urban vil ligge på de omkring 25 point uanset hvad vi gør, så det handler om at lukke ned for de andre udveje og have fokus på dem også. De er blevet 2'er i årets grundspil fordi de ved hvad de er gode til og har optimeret på deres svagheder, og denne viden tror jeg de vil holde fast i og derfor spille deres spil mere end have fokus på vores. Det ville være klogt.

Igen handler det dog om at sætte ord bag handling og være ydmygt fokuserede. Holdet lader dog først Guns & Roses' introsang "Welcome to the Jungle", fra albummet med det passende navn: "Appetite for Destruction", tage sig af velkomsten:


Welcome to the jungle we've got fun and games
We got everything you want honey, we know the names
We are the people that can find whatever you may need
If you got the money honey we got your disease

CHORUS
In the jungle, Welcome to the jungle
watch it bring you to your knees, knees
I wanna watch you bleed

Welcome to the jungle we take it day by day
If you want it you're gonna bleed but it's the price to pay
And you're a very sexy girl that's very hard to please
You can taste the bright lights but you won't get there for free
In the jungle welcome to the jungle
Feel my, my, my serpentine
OOh, I wanna hear you scream

Welcome to the jungle it gets worse here every day
Ya learn to live like an animal in the jungle where we play
If you hunger for what you see you'll take it eventually
You can have everything you want but you better not take it from me

CHORUS
And when you're high you never ever wanna come down so sown, so down, so down....YEAH!

You know where you are?
you're in the jungle baby...you're gonna DIEEE
In the jungle welcome to the jungle
watch it bring you to your knees, knees
In the jungle welcome to the jungle feel my, my, my serpentine
In the jungle welcome to the jungle
watch it bring you to your knees, knees
In the jungle welcome to the jungle watch it bring you
to you its gonna bring you down....HA!!

tirsdag den 11. marts 2008

Efter trænings massage...


Der blev fniset lidt men også gået i dybden. Vi er klar!

Billeder fra en god kamp.

Emils kæreste sad godt presset ind blandt tilskuerne og fik et par gode billeder som jeg her vil dele med jer. Begge hold er ganske pænt oppe i den tynde luft i både blok og angreb:

Ola og Marcus hænger på Urban. Bemærk Kristian Wrethander der har hævet den kontra bagover 8 m. og ligger og håber det bedste. Jonas Greberg er klar på sikring.

Anton i lav stil fra Urbans springserv (det bliver en "2"'er).

Ola får et hurtigt pos 2 angreb og den gode Hylte blokade kæmper for at nå op i tide.

Brian er oppe og være lidt "kreativ" på en tæt bold i transitionen.

Ola kører hurtigt fra bagkæden og finder en sprække at slå efter med et angreb imod pos 1 (bolden er for hurtig for kameraet og blokaden)!
Får vi fat i Sean Jones i blokaden? Emil er godt inde over nettet og 4-5'er forsvaret er på plads!

Niklas snupper en Urban springer!

Emil kører hurtigt over midten men "Greven" (Jonas Greberg) har sprunget sig væk og kigger ondt over nettet. Det ligner et blok-point til Hylte.

SEJR!

mandag den 10. marts 2008

Mareridt?!


Ret komisk bruger både Hallandsposten ordet "mareridt" i deres artikler her dagen derpå.



Jeg kan bare konstatere at vi hermed har brudt en stime på 14 nederlag til Hylte der startede i semifinalen for to år siden og føjet lidt sæt på kontoen (fra 3-36 til 6-37) på det helt rigtige tidspunkt.

Desuden sov jeg rigtigt godt i nat (bla. grundet følgende indlæg fra Vfan. Mange tak!)

Sejr i 1. kvart!

Så startede festen!

Stemningen i omklædningsrummet var så tyk at man kunne skære i den og jeg er sikker på at man kunne mærke rummet vibrere som en stemmegaffel hvis man lagde en hånd på væggen.

Holdet virkede klar som pubertets modne teenagedrenge til deres første gymnasiefest: Lidt nervøse, men tændte, opsatte og spændte. Hele grundspillet har været flirt, generte tilnærmelser og svidende afvigelser og nu var drømmepigen endeligt med på dansegulvet. Tankerne handlede om flirt, forspil og sex, men alt det kunne man glemme ALT om hvis ikke der var handling og motivation bag! Enten fik man klør 5 i fjæset eller også fik man sine egne klør 5 viklet i BH'en. Man fandt dog kun ud af hvad, hvis man GJORDE noget.

Vi havde ved afgang "aftalt" at alle fandt motivationen i sig selv og også rent praktiske individuelle handlinger på banen som i sammenhæng med taktikken skulle være et tandhjul i maskinen kørende imod sejr. Jeg ville ikke høre spillerne tale om hvad det var, men jeg ville se dem GØRE det for hinanden, for holdet, klubbet, for volleysverige og mig. Om det var en lille detalje eller et større spilmoment var ikke afgørende. Det handlede om at lede via handling. Beskrivelsen er vanskelig, men måden den kom ud på og opfattet ret simpel. Nok snak!

Min bedste 3 min. monolog i år kan sammenfattes til et Niké slogan:

"Just Do It!"

Eller som Yoda (Star Wars) havde sagt det: "Do or do not! There is no try!"

Nu lyder det jo meget følelsesbetonet og mentalt fokuseret, men vi havde taktikken helt på plads fra starten af ugen og har trænet målrettet imod at optimere vores eget spil. Vi vidste at Hylte havde mest selvtillid at komme med, mens vi kom med overraskelsen og motivationen kunne de to ting forstærke hinanden og lede til sejr, som nævnt i tidligere oplæg.

Vi havde afledt af lidt småskader roteret lidt og kørt Kris på højrekanten som delvist modtagende diagonal og det kom som en overraskelse for Hylte. Vi fik spredt spillet og blokeret godt for at skabe muligheder i forsvaret og resten er bare tal, som kan læses her. Hvad man ikke kan læse sig til er at 158 VIRKELIGT stemningsskabende tilskuere samt et brag af et arrangement fra Hyltes side gjorde det til en fabelagtig oplevelse, som vi meget gerne forsøger at gøre efter på onsdag. Jeg fik en kort snak med Leif efter kampen og kan kun rose Hylte for deres arrangement som sammen med deres kommunikationer på nettet vidner om en stor kærlighed og respekt for sporten og modstanderne (dog kun respekt for de sidstnævnte)

Selve kampen kan man læse om i Hallandsposten og HD og på Hyltes hjemmeside samt vores egen.

Nedenfor synes jeg man skal lytte til lidt god volleyball fra svensk radios søndagssport fra hhv. P4 Kristianstad og Halland (samme rapporter naturligvis!). Måske volleyball i DK ville være en smule større, hvis man fik skabt arrangementer som dette og gjort det til en oplevelse for publikum OG potentielle lyttere?

P4 Halland: 1. sæt til 4-3 (spol 0330-0425) samt fra 13-16 til 15-17 (spol 1405-1600) og sammenfatning 1. sæt (spol 2500-2605)

P4 Kristianstad: 1. sæt fra 5-7 til 6-8 og 1. tekniske time-out (spol 0515-0615) samt 16-20 til 19-23 (spol 1730-2005)

P4 Halland: Fra 2. sæt 8-7 til 12-8 og timeout (spol 0450-0725)

P4 Kristiandstad: 4. sæt fra 3-3 til 6-4 (spol 0335-0515)

P4 Halland: Rapportage 1.-3. sæt og 4. sæt 0-0 til 3-1 (spol 0100-0245)

P4 Kristianstad: 4. sæt fra 21-22 til 23-23 (spol 0150-0340) samt slutrapportage 0530-0550)

P4 Halland: Sejr! jubel lige efter matchbold! (spol 0530-0600)

P4 Kristianstad: Sejrs-interview ÖVK anfører Emil Nilsson (0415-0605)

P4 Halland: Nederlags-interview Hylte- og landsholdsanfører Henric Johansson (0510-0655)

Slutteligt vil jeg takke for de indkomne SMS'er fra svenskere og danskere. For at citere en af de kloge som jeg blev MEGET glad for:

"Hej Martin. Hurra for en sejr. Jeg under dig det 100%. Ydmyghed og ned på jorden igen - fokus og analyse er vejen til sejr. Vi krydser alt når i spiller næste kamp"

Jeg kunne ikke være mere enig! Hvad kan vi bruge en sejr til, hvis vi ikke kan gøre det igen og jubler over at have taget en sejr, når der mangler 8 endnu for at vinde metal? Det skal arbejdes HÅRDT for at slå Hylte; ikke bare en gang men 3 gange. Derfor er det med største alvor at vi tager fat på de detaljerede forberedelser til på onsdag!

Men en så flot sejr over et velspillende Hyltehold og en Urban Andersson med 27 point kan man godt smile lidt over; i det mindste til kl. bliver 1700 og træningen begynder...

søndag den 9. marts 2008

Optakt fra aviserne

Der kan læses lidt om optakten til kampen set med Hallandspostens og Helsingborgs Dagsblads synsvinkel. Det er ikke meget der er overraskende (og det var vel ej heller overrasende), men så er der da lidt læsning frem til kl. 17, hvor I kan følge os på Hotline.

lørdag den 8. marts 2008

Tavlen viskes ren!

Imorgen spilles 1. af 3-5 1/4 finaler imod Hylte.

De er ikke meget for at påberåbe nogen favoritrolle men er hurtige til at fremhæve vores 4 internationale stjerner, hvoraf en af disse ikke har spillet en hel kamp siden oktober grundet skader, den anden blev nedblokket i sidste kamp totalt, den tredje ikke kunne køre vores offensiv og den sidste lavede et hav af servefejl og iøvrigt kun har været på holdet i knapt 3 måneder. Sådan kan man jo også forholde sig til virkeligheden, men det omvendte oppustede budskab sælger vel aviser i den lille by, som ÖVK elsker at hade og vice-versa.

Jeg prøver bare at sætte tingene skarpt op imod hinanden og vanen tro præsentere en alternativ sandhed. Både Hylte og os har jo en dagsorden at pleje rent kommunikativt og deres tydelige analyser af os samt Kristians hyppige scoutninger vidner om respekt og indsigt.

Der er ingen tvivl om at jeg er topmotiveret, topforberedt og ved hvad der skal til for at slå Hylte. Den viden har de også, for netop så rutinerede spillere som Urban Andersson og Kristian Wrethander kender deres styrker og svagheder. Og da de også ved hvad vi ved der skal til for at slå os (hvor sættes komma i den sætning?), er linierne trukket skarpt op. I denne forbindelse kan jeg anbefale at kigge forbi Hyltes hjemmeside, som før, under og efter sidste kamp samt som oplæg til kvartfinalen har præsenteret ret god læsning for fans og volleykyndige (Dette er IKKE ironisk ment, men tværtimod noget som jeg tror at ÖVK kunne lære en del af)

Følge af vores gensidigt gode kendskab til (samt motivation/tradition for at tryne) hinanden er det forholdsvist simpelt rent taktisk hvad de to hold kan og vil gøre ved modstanderen. Det er egne evner det handler om.

Holdet, der formår at OVERRASKE sig selv i eget spil (og derved også modstanderne) og TROR PÅ SEJREN og VIL VINDE, snupper 1. opgør. Jeg ved vi kan overraske mest, men at Hylte har selvtilliden på papiret. Motivation er hermed nøgleordet, og der kender jeg kun vores egen er et lige opgør det bedste bud.

I sidste weekend var vi inddirekte med 3-0 nederlaget med til at krone en abdicerende point og angrebs-konge i Staffan Sahlberg fra Säter (istedet for Urban Andersson). Imorgen er det en anden og større revolution der skal præsteres.

Det er ikke klogt at skrive mere, da Hylte jo også kommer forbi bloggen her, så jeg vil nøjes med at lade spillet tale for sig selv og personligt være mit eget imødekommende selv fra imorgen kl 1700.

Sov godt de af jer der kan!

tirsdag den 4. marts 2008

Radio tilføjet fra Hylte kampen

Det tog lidt tid for SR's P4 at få opdateret lytterarkivet. Hør lidt fra kampen i spalten til højre.

mandag den 3. marts 2008

Så starter festen...! (For lukkede døre!)

Igår tabte vi i en lidet god kamp imod Hylte. De startede nervøst og umotiveret, mens at vi omvendt havde problemer i modangrebet og serverne. Sidstnævnte gav 6 esser, men på en alt for høj fejlprocent. Hyltes blok var dog fremragende, og de vandt meget på den, hvilket kan ses af statistiken.

I 1. sæt var vi foran 12-6, men Hylte fik kæmpet sig tilbage tålmodigt. 2. sæt kommer ikke rigtigt igang, mens at vi i 3. sæt kæmper os tilbage fra 1-5 til sætbold 25-24, indtil at 3 servefejl nedlægger os.

Det blev en tæt 3-sætter som dog manglede topniveau fra begge hold. Hylte bør ikke være tilfredse med andet end deres gode blokade og lave fejlprocent; vi er ihvertfald ikke.


Det svenske slutspil er hermed efter sidste slutspilskamp officielt igang. En volleyfest der kan strække sig over alt mellem 19-31 kampe fordelt på 38 dage.
Hvem går i gulvet med for tidlige tømmermænd og hvem er last man standing?


Udover ovenstående er det ikke taktisk klogt at udtale sig mere om kampen, da vi allerede i weekenden atter skal til Hylte i 1. kvartsfinale. Dog kan man jo læse lidt om kampen og de(n) kommende kvartfinale(r) på Hyltes eller vores hjemmeside eller fra aviser tilføjet i presse i højre spalte. Radio tilføjes (hvis P4 ellers kan komme i sving med at få lagt det ud?).


Jeg beklager de få (men åbenlyse informationer), men det er nu blevet "crunchtime". Alle venter at vi skal overraske og måske også hvordan?
Svaret gives over de næste 3-5 kampe, men altså for lukkede døre...


Ellers foregik der også en del for lukkede døre i går. Bla. var hotline nede på en af årets mest spændende dage og Volleykanalens live-sending af VVK-FVBK gik i vasken grundet for lidt båndbredde. (måske de to ting havde noget med hinanden at gøre - ihvertfald er det ikke altid at http://www.volleyboll.se/ er lige stabil?).


Det er noget jeg håber at man vil rette op på, da der tydeligvis er en kæmpe interesse fra fans, presse, folk i volleyverdenen og alle jer andre for at følge os live.

lørdag den 1. marts 2008

Hylte.....?

Imorgen spiller vi på udebane vores 2. kamp i denne sæson imod ærkerivalerne. Hylte og ÖVK har domineret svenske volley i et årti, hvilket man kan læse om her. De nævner et par skader, men mon ikke Urban er motiveret til at vinde pointligaen trods alt?

Jeg mener at spore at Hylte har "talt sig ned" flere gange iår og derved kommet stormende fra 1. fløjt. I denne sæson har de klaret sig godt resultatmæssigt med Kristian som den store general og Urban som hans 1. løjtnant. De har formået at få meget ud af få spillere og udnyttet rutinen til fulde. Flot!

Vi derimod har haft langsigtede strategier der har givet et tvivlsomt resultat på et tvivlsomt fundament. Jeg er sulten og spillerne er sultne, men hvad kan kampen imorgen byde på?

- Hylte og os kan spille taktisk svagt eller spare spillere for at undgå at modstander holdet skal scoute på dem i tilfælde af et Hylte valg af os i 1/4 finalen?

- Hylte kan spille ensidigt og målrettet for at få Urban som vinder af pointligaen. Det kræver 40 vundne point og 31 af dem på angreb, da Staffan Sahlberg gjorde en kæmpe indsats i hans eliteserie afskeds kamp med 37 point?

- Hylte og os kan spille for at vinde og lade de taktiske spekulationer være godbidder der følger ærkervialopgøret.

Der er alt for mange måske'er i ovenstående til at tjene de to holds interesser. Vi kan blive valgt af Falkenberg eller en anden i top4. Igen kan Hylte have deres helt egen dagsorden.

Vil vælger derfor den sidstnævnte mulighed og kan love at vi kommer med vilje og ambition bagved samt at alle 13 mand er klar til at lægge en indsats mod et stærkere ÖVK. Hvis det så skulle gøre Staffan til pointkonge er det jo bare godt for ham og Säter, men ikke noget som vi vil bruge unødigt energi på. Vores eneste måske er libero Niklas Hugosson som til fredagens træning forstuvede tommelfingeren.

Vi håber Hylte vil gøre det samme som os, men det er jo deres valg. De har "det psykologiske overtag" at spille for, mens vi har selvtillid og ære at spille for. Sidst fik vi stryg grundet en svag modtagning og stabilt spil af Hylte. Denne gang har vi mere med i bagagen.

Der skal to til en tango og en til at føre...

Hylte er hermed budt op til dans. Hvem byder os op efter imorgen...?

De spørgsmål diskuteres på VFan's og Volleybollkull's blogs. Valget er ude af hænderne på os og derved gøres valget uinteressant. Kampen og næste uge kommer derfor til at handle om eget spil. Alt andet ville være spild af tid.