Nope. Jeg taler ikke om en potentiel overvægt som kunne være koblet til mine sparsomme 181-182... Derimod lykkedes det idag at klare de 100 i bænk som jeg senest tog da jeg spillede mine sæsoner for Holte for 4-5 år siden. Det føltes overraskende nemt og jeg tror jeg klarer to reps inden to uger og måske de 105 (som er life time max) inden en måned.
Jeg har ellers taget den lidt med ro, da jeg for 2 uger siden fik voldsomt hold i nakken efter et lidt for eksplosivt skævt løft med 180 kg på ryggen i squat, men nu begynder jeg at kunne give den gas igen!
Sandet ser meget koldt ud og det er meget lang tid siden jeg har været der sidst, men med en krop i udvikling er jeg allerede igang med at drømme søde drømme om Ryparken og de danske strande...
Friweekenden blev iøvrigt brugt på KSV's sæsonstartsfest, afslapning, scoutning af Gentofte frem til NCC i deres kamp imod Hvidovre og et smugkig i Korsgade for at se hvordan D1 fra KSV havde det efter festen. Slagretningerne (da jeg kørte statistik for sjov) var de samme - hvilket også de rigtigt gode diskussioner og drillerier var til festen - som sidst jeg var i klub 100, men det var super fedt at nynne med alligevel...
Vi skal med KSV på landet...
(Paradoksalt at normal weekend som oftest består af en kamp blev erstattet af en friweekend med to kampe og helt frivilligt statestik iøvrigt...)
mandag den 28. september 2009
mandag den 21. september 2009
Linköping medlem af NCC familien
Det er meget glædeligt at LVC har valgt (omend sent) at deltage i årets udgave af NCC. 30/10-1/11.
Sverige kan derved for herresiden præsentere 4 hold (ÖVK, SVK, LVC og FVBK) som måske iår vil være at finde i toppen også?
Da ÖVK får LVC i truppen bliver vi en større pulje som tilsammen med Gentofte og Middelfart og os vel nok udgør en dynamit-gruppe. Læs mere under "lige nu".
Sverige kan derved for herresiden præsentere 4 hold (ÖVK, SVK, LVC og FVBK) som måske iår vil være at finde i toppen også?
Da ÖVK får LVC i truppen bliver vi en større pulje som tilsammen med Gentofte og Middelfart og os vel nok udgør en dynamit-gruppe. Læs mere under "lige nu".
søndag den 20. september 2009
Sammenfatnining fra bussen
En god weekend er ovre og her kommer de positive overraskelser:
- Vi spiller udemærket offensiv og lederskabet på banen udvikler sig i fraværet af Kalle.
- Niklas Hugosson spiller suverent og laver måske en eller to dårlige hævninger på hele turneringen. Der står vi meget tilfredsstillende.
- Vores centerspil udvikler sig selvom vi ikke har fokus på det.
- Alex Robertsson viser sig at være en teamplayer og mere moden end hvad hans alder afslører.
- Fra svære situationer i flere kampe kommer vi stærkt igen imod slutningen.
- Dejan Tujkic får grundet nedenstående omstændigheder til at spiller klart mere modtager og gør det godt end planlagt. Særligt i de to sidste kampe får han stort set 100% spiltid.
Her kommer de ikke så gode overraskelser:
- Vi modtager under niveau i 1. kamp imod Nyborg
- Vi taber 1 sæt imod Nyborg, 2 imod Middelfart og 2 imod Marienlyst som vi ikke burde have gjort med den kontrol vi havde etableret. Udfaldet af kampene skal jeg ikke gøre mig ekspert på.
- John melder sig syg 1 minut inden semifinalen imorges og bruger hele kampen på toilettet og bænken - Anton tager over i den kamp og i bronzekampen og leverer dog fint. lidt foreberedelsestid havde været fint.
- Peters snørrebånd knækker i semifinalen og vi mister lidt momentum efter en tvungen time-out.
- Andreas er lidt sløj i starten af turnerningen efter 3 dages sygdom og kommer ikke rigtigt igang med det spil som han kan vise selvom helbredet går opad.
Resultatmæssigt er jeg hamrende ligeglad. I den form vi er i skal vi helst vinde over Ålborg, hvilket vi også gør. Vi taber til et bedre hold i Nyborg, selvom vi spiller under niveau og vi tvinges til at spille lidt ude af system imod Middelfart og Marienlyst, som begge er hold som jeg føler vi kan slå - men som også kan slå os: Jævnbyrdgt og denne gang ikke til vores fordel.
Med det i tankerne ser jeg frem til NCC.
Præstationsmæssigt så svinger vi lidt i modtagningen. Vi gør tre gode kampe og en dårlig (imod Nyborg) med tanke på vores valg. Angrebsmæssigt så er vi lidt bedre end orventet på kanterne og godt på vej på midten også. Blokademæssigt holder vi vorea aftaler, me jeg har også en forvetning om at vi bliver bedre der. Forsvarsmæssigt holder vi indiviuelt niveau, men får for lidt som hold.
I serv er de igen lidt svingende individuelle præstationer som går op og ned.
Dog er de det bedste Midelfart stævne jeg har været med og jeg kan kun ærge mig over at blive tvunget til at udvikle anderledes end planlagt. Det skal dog ikke rykke ved at tiden bliver brugt fornuftigt og at holdet går i den rigtige retning.
Nu er batteriet tomt og derfor får i ikke mere nu.
- Vi spiller udemærket offensiv og lederskabet på banen udvikler sig i fraværet af Kalle.
- Niklas Hugosson spiller suverent og laver måske en eller to dårlige hævninger på hele turneringen. Der står vi meget tilfredsstillende.
- Vores centerspil udvikler sig selvom vi ikke har fokus på det.
- Alex Robertsson viser sig at være en teamplayer og mere moden end hvad hans alder afslører.
- Fra svære situationer i flere kampe kommer vi stærkt igen imod slutningen.
- Dejan Tujkic får grundet nedenstående omstændigheder til at spiller klart mere modtager og gør det godt end planlagt. Særligt i de to sidste kampe får han stort set 100% spiltid.
Her kommer de ikke så gode overraskelser:
- Vi modtager under niveau i 1. kamp imod Nyborg
- Vi taber 1 sæt imod Nyborg, 2 imod Middelfart og 2 imod Marienlyst som vi ikke burde have gjort med den kontrol vi havde etableret. Udfaldet af kampene skal jeg ikke gøre mig ekspert på.
- John melder sig syg 1 minut inden semifinalen imorges og bruger hele kampen på toilettet og bænken - Anton tager over i den kamp og i bronzekampen og leverer dog fint. lidt foreberedelsestid havde været fint.
- Peters snørrebånd knækker i semifinalen og vi mister lidt momentum efter en tvungen time-out.
- Andreas er lidt sløj i starten af turnerningen efter 3 dages sygdom og kommer ikke rigtigt igang med det spil som han kan vise selvom helbredet går opad.
Resultatmæssigt er jeg hamrende ligeglad. I den form vi er i skal vi helst vinde over Ålborg, hvilket vi også gør. Vi taber til et bedre hold i Nyborg, selvom vi spiller under niveau og vi tvinges til at spille lidt ude af system imod Middelfart og Marienlyst, som begge er hold som jeg føler vi kan slå - men som også kan slå os: Jævnbyrdgt og denne gang ikke til vores fordel.
Med det i tankerne ser jeg frem til NCC.
Præstationsmæssigt så svinger vi lidt i modtagningen. Vi gør tre gode kampe og en dårlig (imod Nyborg) med tanke på vores valg. Angrebsmæssigt så er vi lidt bedre end orventet på kanterne og godt på vej på midten også. Blokademæssigt holder vi vorea aftaler, me jeg har også en forvetning om at vi bliver bedre der. Forsvarsmæssigt holder vi indiviuelt niveau, men får for lidt som hold.
I serv er de igen lidt svingende individuelle præstationer som går op og ned.
Dog er de det bedste Midelfart stævne jeg har været med og jeg kan kun ærge mig over at blive tvunget til at udvikle anderledes end planlagt. Det skal dog ikke rykke ved at tiden bliver brugt fornuftigt og at holdet går i den rigtige retning.
Nu er batteriet tomt og derfor får i ikke mere nu.
lørdag den 19. september 2009
35 og dagen derpå
Igår fyldte jeg 35 og fejrede det med IKKE at tage til træning, men istedet bruge dagen med famillie og kæreste. Ja, du læste rigtigt...
Holdet havde fået detaljerede informationer om træning og afrejse til Middelfart og rejste (pånær Andreas og Sven som her til morgen hentede mig i KBH) igår efter træning.
Det gode ved ikke altid at gøre alt, er at det kræver at andre omkring en i en organisationen træder i karakter. Dette fokus blev også forstærket når holdet store dele af ugen været uden Kalle, som i sidste weekend til søndagens morgentræning fik en låsning i ryggen.
Kalle er dermed ikke med, hvilket igen giver Niklas Hugosson en mulighed for at vokse (bogstaveligt ville være ønskværdigt, men nok ikke realistisk). Holdet bliver også ledelsesmæssigt og karaktermæssigt testet og udviklet på det menstale plan, når anføreren er beordret hvile og ryg-rehab, som ikke er kompatibelt med 4 timers bilrejse samt overnatning på luftmadras og liden udsigt til sofa-træning.
Friweekenden (som er næstsidste i denne sæson før end slutspillet) kommer derfor belejligt og vi har et par uger at bygge op før CUP og sæsonstart.
For at satse på en stor kerne af den forventede starter er Lennie og Johannes iøvrigt tilbudt at tage med EVS til Knallecup'en istedet for at sidde på bænken. Dermed får de maser af boldberøringer og udvikling uden at det går ud over de centrale hovedrolle indhavere. Holdeffekten af et mindre opsplittet hold er måske mindre, men den volleyballmæssige nytte større.
Nu gælder det derfor Middelfart samt opgaven med at finde og udvikle vores lederskab på banen.
Solen skinner stadigt... Låne-Audien summer... Der er dansk musik i radioen... Hmm kan jeg virkeligt have været SÅ artig at det glider over i en hel weekend.?
Vi får at se.
Holdet havde fået detaljerede informationer om træning og afrejse til Middelfart og rejste (pånær Andreas og Sven som her til morgen hentede mig i KBH) igår efter træning.
Det gode ved ikke altid at gøre alt, er at det kræver at andre omkring en i en organisationen træder i karakter. Dette fokus blev også forstærket når holdet store dele af ugen været uden Kalle, som i sidste weekend til søndagens morgentræning fik en låsning i ryggen.
Kalle er dermed ikke med, hvilket igen giver Niklas Hugosson en mulighed for at vokse (bogstaveligt ville være ønskværdigt, men nok ikke realistisk). Holdet bliver også ledelsesmæssigt og karaktermæssigt testet og udviklet på det menstale plan, når anføreren er beordret hvile og ryg-rehab, som ikke er kompatibelt med 4 timers bilrejse samt overnatning på luftmadras og liden udsigt til sofa-træning.
Friweekenden (som er næstsidste i denne sæson før end slutspillet) kommer derfor belejligt og vi har et par uger at bygge op før CUP og sæsonstart.
For at satse på en stor kerne af den forventede starter er Lennie og Johannes iøvrigt tilbudt at tage med EVS til Knallecup'en istedet for at sidde på bænken. Dermed får de maser af boldberøringer og udvikling uden at det går ud over de centrale hovedrolle indhavere. Holdeffekten af et mindre opsplittet hold er måske mindre, men den volleyballmæssige nytte større.
Nu gælder det derfor Middelfart samt opgaven med at finde og udvikle vores lederskab på banen.
Solen skinner stadigt... Låne-Audien summer... Der er dansk musik i radioen... Hmm kan jeg virkeligt have været SÅ artig at det glider over i en hel weekend.?
Vi får at se.
onsdag den 16. september 2009
Media. Intet kommer gratis!
Her er en oversigt over vores resultat i den skrevne presse. Alle artikler som jeg har registreret min blog, hvor der er stof direkte omhandlende ÖVK eller vores aktiviteter, er noteret. Dvs. at størstedelen af vores stof selvfølgelig er fra Helsingborgs Dagsblad og Lokalaviser i regionen, men vi optræder jo også hos udeholdets avis.
For at arbejde med sponsorer og synlighed må man arbejde med pressen og ens egen hjemmeside. Jeg skal være den første til at indrømme at vi kan gøre det bedre mht. funktionaliteter og synlighed, men jeg ved også at vores info-sektion gør et stort job med at opdatere nyheder OG arbejde med pressemeddelelser.
Som sammenligning er en søgning på større konkurrerende klubbers "lokal-aviser" målt på et år fra September-September.
Et hurtigt og fair skøn vil gøre ÖVK til Sveriges mest eksponerede herrehold. Samlet skriver Hallands Nyheter, Corren og Hallandsposten vel mest om volleyball til tilsammen 283 artikler? Uden at have undersøgt det er det vel ikke urimeligt at forestille sig at Upsalas Nye Tidning, Jnytt, Dala-Demokraten, Dalernes Tidninger, Katrineholms Kuriren, Arbeterbladet tilsammen laver en ca 120 artikler årligt om herre volleyball? Hvis det er rigtigt, så er en farlig konklusion at ca. 35% af alt herre-volley stof den skrevne presse handler om ÖVK?
Er der nogen der har en søgemaskine der kan verificere eller modsige dette?
Held og lykke med medie arbejdet derude! Jeg ved det ikke kommer af sig selv!
mandag den 14. september 2009
lørdag den 12. september 2009
Stolt!
Vi har den seneste tid brugt vores tid på andet end volley også. Den personlige og mentale udvikling af holdet samt spillernes karakter har været sat på prøve med sponsor-aktiviteter, fundraising og networking. At disse indsatser også giver klubben en fordel ressourcemæssigt er klart, men udviklingen af de rette holdniger er mindst ligeså vigtig.
Jeg er meget stolt over at vi efter en SÅ intensiv periode har udvist så meget overskud og positiv indstilling. I morges var vi i Hörby og jeg var oppe kl 0530 for at køre en mix-volleyturnering og være en del af at løfte volleyballen i den del af Skåne også. Det handler om at tage ANSVAR ved arbejde på tværs af klubber og niveau og være PROAKTIVT DELAGTIG i at UDVIKLE os selv og vores samarbejdspartnere.
Disse ord udgør 4/5 af vores værdi grundlag i klubben og både svenskere, nye, gamle og måske kommende spillere har udvist uanmindeligt godt humør og spredte ikke bare PROFESSIONALISME omkring sig (så fik vi det sidste med).
Hvad vi dog bidrog med var først og fremmest GLÆDE, som kommer til at være et kodeord for vores samarbejde med Hörby...
Næste år skal vi nemlig deltage i en glædesdag for cancersyge børn fra hele Skandinavien samt flere østlande og mødet i Hörby var en forsmag derpå. Det bliver større på det menneskelige plan så meget større at være en del heraf end noget som helst sportsligt metal og det skal føre os tættere på regionen. Hvordan dette er kommet op at stå er et andet eventyr som jeg ser utroligt meget frem til at berette om som opbygning til næste efterår igen...
Ved dette arrangement og det kommende eventyr uddanner vi vores spillere i et personligt ANSVAR og gør dem til større mennesker indeni. Følelsesmæssigt og menneskeligt bygger vi allerede op til den oplevelse.
Idag har vi også Middelfart på besøg og efter en træning idag skal vi spille træningskamp om et par timer. De overnatter siden i klubhuset og imorgen gentager vi succesen. Næste weekend er vi så i Middelfart til deres stævne og siden venter kun en turnering før end Cup'en i Habo i midten af oktober og seriestart ude imod RIG ugen efter. Derefter er det Sollentuna hjemme og til sidst NCC på hjemmebane.
Sportsligt er der masser at arbejde med, men menneskeligt er vi langt længere end jeg kunne have forventet.
Jeg er stolt!
Jeg er meget stolt over at vi efter en SÅ intensiv periode har udvist så meget overskud og positiv indstilling. I morges var vi i Hörby og jeg var oppe kl 0530 for at køre en mix-volleyturnering og være en del af at løfte volleyballen i den del af Skåne også. Det handler om at tage ANSVAR ved arbejde på tværs af klubber og niveau og være PROAKTIVT DELAGTIG i at UDVIKLE os selv og vores samarbejdspartnere.
Disse ord udgør 4/5 af vores værdi grundlag i klubben og både svenskere, nye, gamle og måske kommende spillere har udvist uanmindeligt godt humør og spredte ikke bare PROFESSIONALISME omkring sig (så fik vi det sidste med).
Hvad vi dog bidrog med var først og fremmest GLÆDE, som kommer til at være et kodeord for vores samarbejde med Hörby...
Næste år skal vi nemlig deltage i en glædesdag for cancersyge børn fra hele Skandinavien samt flere østlande og mødet i Hörby var en forsmag derpå. Det bliver større på det menneskelige plan så meget større at være en del heraf end noget som helst sportsligt metal og det skal føre os tættere på regionen. Hvordan dette er kommet op at stå er et andet eventyr som jeg ser utroligt meget frem til at berette om som opbygning til næste efterår igen...
Ved dette arrangement og det kommende eventyr uddanner vi vores spillere i et personligt ANSVAR og gør dem til større mennesker indeni. Følelsesmæssigt og menneskeligt bygger vi allerede op til den oplevelse.
Idag har vi også Middelfart på besøg og efter en træning idag skal vi spille træningskamp om et par timer. De overnatter siden i klubhuset og imorgen gentager vi succesen. Næste weekend er vi så i Middelfart til deres stævne og siden venter kun en turnering før end Cup'en i Habo i midten af oktober og seriestart ude imod RIG ugen efter. Derefter er det Sollentuna hjemme og til sidst NCC på hjemmebane.
Sportsligt er der masser at arbejde med, men menneskeligt er vi langt længere end jeg kunne have forventet.
Jeg er stolt!
mandag den 7. september 2009
Grønt græs og langfingret coaching
Som træner kommer jeg mere og mere ud for at kunne se fejl, mangler og potentielle forbedringer i spillere jeg kender, men som jeg ikke coacher dagligt, modsat spillere som jeg arbejder med hver dag..
Det er som om man til tider bliver blind for sine egne spillere og omvendt kan se ALT i de spillere man oplever sporadisk. Sådan så jeg det for eget vedkommende i weekendens træningskampe imod Habo og KSV og ikke mindst til KSV's elitestævne, hvor jeg så et par kampe og særligt nød opgøret Frederiksberg-Brøndby.
Frederiksberg spillede virkeligt godt blokadespil og stod også fornuftigt i forsvaret mens at Brøndby som kampen skred frem fandt bedre og bedre rytme i angrebet. På sidelinien fik jeg blod på tanden for at coache Rose og Astrid, da de jo ikke længere er på TD-linien på Falko (og jeg ej heller, da jeg sagde jobbet op for at kunne bruge energien og ressourcerne bedre i ÖVK).
Typisk refleks! Jeg kan ikke lade være med at have en mening om ting omkring mig og i denne forbindelse en meget positiv en fordi de havde rykket sig en stor del.
Jeg tror den eneste løsning er at forsøge at kigge på sine egne spillere i et kortere perspektiv og tydeliggøre coachingen og forsøge at tænke åbne muligheder istedet for de begrænsninger som man ofte danner sig i hovedet af de spillere man arbejder meget med.
Hos ÖVK kan man se resultatet af det iår: Jeg har ikke coachet Niklas Hugosson som hæver og aldrig coachet Kalle Sandberg før iår. Desuden har vi ikke arbejdet særligt med John som hæver i transitionen. Dette ændrede vi dramatisk på for lidt over en måned siden og de tre spillere står som de der har rykket sig mest siden starten.
Sideløbende har jeg selvfølgelig arbejdet med andre spillere, men hævning ville jeg have benhårdt kontrol på fra start og derfor har det fået 33% af min opmærksomhed.
Jeg har tidligere haft et motto som jeg forsøger at lære mine spillere: "Du kan fordi du IKKE har prøvet det før!"
Jeg kan måske med fordel tilføre et nyt:
"Du har ikke kunnet men det er fordi du måske har prøvet det samme for længe.."
Knudret, men ultimativt et snørklet modangreb som forsvar for at have været sneblind... Det lyder for dårligt til at blive et mantra og derfor er det vel mere meningen som er brugbar.
I den henseende synes jeg faktisk om at folk kommer til mine træninger og kommer med meninger og kommentarer. En del fra vores elitesektion og styrelse kigger jævnligt forbi og blander sig gerne med lidt langfingret coaching.
Jeg kan faktisk lide det for det fjerner lidt af de blinde vinkler og sneblindheden.
Med mit kommentator og klubudviklings gen er det vel en naturlig refleks at netop kommunikere hvad jeg bemærker i udviklingens tegn. Nogle bliver irriterede. Selv bliver jeg interesseret. Og det kommer ikke til at ændre sig; hverken min indblanden eller folks reaktion.
Jeg beklager navle filosofien, men jeg havde bare lyst til at dele denne tanke...
Det er som om man til tider bliver blind for sine egne spillere og omvendt kan se ALT i de spillere man oplever sporadisk. Sådan så jeg det for eget vedkommende i weekendens træningskampe imod Habo og KSV og ikke mindst til KSV's elitestævne, hvor jeg så et par kampe og særligt nød opgøret Frederiksberg-Brøndby.
Frederiksberg spillede virkeligt godt blokadespil og stod også fornuftigt i forsvaret mens at Brøndby som kampen skred frem fandt bedre og bedre rytme i angrebet. På sidelinien fik jeg blod på tanden for at coache Rose og Astrid, da de jo ikke længere er på TD-linien på Falko (og jeg ej heller, da jeg sagde jobbet op for at kunne bruge energien og ressourcerne bedre i ÖVK).
Typisk refleks! Jeg kan ikke lade være med at have en mening om ting omkring mig og i denne forbindelse en meget positiv en fordi de havde rykket sig en stor del.
Jeg tror den eneste løsning er at forsøge at kigge på sine egne spillere i et kortere perspektiv og tydeliggøre coachingen og forsøge at tænke åbne muligheder istedet for de begrænsninger som man ofte danner sig i hovedet af de spillere man arbejder meget med.
Hos ÖVK kan man se resultatet af det iår: Jeg har ikke coachet Niklas Hugosson som hæver og aldrig coachet Kalle Sandberg før iår. Desuden har vi ikke arbejdet særligt med John som hæver i transitionen. Dette ændrede vi dramatisk på for lidt over en måned siden og de tre spillere står som de der har rykket sig mest siden starten.
Sideløbende har jeg selvfølgelig arbejdet med andre spillere, men hævning ville jeg have benhårdt kontrol på fra start og derfor har det fået 33% af min opmærksomhed.
Jeg har tidligere haft et motto som jeg forsøger at lære mine spillere: "Du kan fordi du IKKE har prøvet det før!"
Jeg kan måske med fordel tilføre et nyt:
"Du har ikke kunnet men det er fordi du måske har prøvet det samme for længe.."
Knudret, men ultimativt et snørklet modangreb som forsvar for at have været sneblind... Det lyder for dårligt til at blive et mantra og derfor er det vel mere meningen som er brugbar.
I den henseende synes jeg faktisk om at folk kommer til mine træninger og kommer med meninger og kommentarer. En del fra vores elitesektion og styrelse kigger jævnligt forbi og blander sig gerne med lidt langfingret coaching.
Jeg kan faktisk lide det for det fjerner lidt af de blinde vinkler og sneblindheden.
Med mit kommentator og klubudviklings gen er det vel en naturlig refleks at netop kommunikere hvad jeg bemærker i udviklingens tegn. Nogle bliver irriterede. Selv bliver jeg interesseret. Og det kommer ikke til at ændre sig; hverken min indblanden eller folks reaktion.
Jeg beklager navle filosofien, men jeg havde bare lyst til at dele denne tanke...
Abonner på:
Opslag (Atom)