Teknisk Time-out slut...

Lisbeths far fyldte 60 år i onsdags og det blev fejret igår i det lokale forsamlingshus i Fynsk No-mans-land... Lad mig kort opsummere at der var tale om en kulturel oplevelse af særlig karakter krydret med en tangent-bokser på hammond-orgel der kunne sine skåleviser...

Denne "ufrivillige" time-out fra volleylivet blev dog kompenseret en del, da jeg fik set beachvolley morgentræning med Erika og Simona Fabjan (Slovenien) i Beachcentret med Peter Lyø kl. 11. Derefter så jeg Brøndby-Fortuna opgør i Klostermarkhallen kl 15(forsinket) og hurtigt efterfølgende kl 16 1. divisions kamp KSV-DHG kl 16.

Samlet bød dagen altså på 1x beach, 2x Peter Lyø og 2x sejr til KBH.

I det hele taget har de seneste uger givet en del inspiration. Både har vi udviklet os på banen i ÖVK, men jeg har også fået set en del volley og diskuteret en del ting. I sidste weekend blev det til Gentofte-Marienlyst samt om mandagen møde med Fred Sturm, som jeg havde inviteret over og se søndagens kamp imod Falkenberg.

Invitationen og mødet var ment for at give Fred en smagsprøve på svensk volleyball og samtidigt afdække og diskutere nogle af de måske blinde vinkler som jeg og mit hold evt. måtte have. Detaljer i dette kan jeg naturligvis ikke komme ind på her, men bare det at få vendt taktiske og mentale overvejelser fik flyttet en del; ikke mindst de ting som rent faktisk forstærkede det som jeg tror på. (Jeg skal nok sparre jeg for den del også!)

Det er altid en fornøjelse at diskutere volley med Fred. Hans enorme kompetence gør at man atid lærer noget, men hans ydmyghed overfor samt tillid til den der sidder på den anden side af bordet gør at man føler sig både værdsat og kompetent.

Jeg kan i den grad anbefale flere i at benytte sig af den ressource vi har der og måske også gøre det samme med Johan Isacsson i Sverige. Vi er så mange der mener at have fundet volleyball'ens helige gral at vi netop kunne have behov for den type sparring og coaching som Freds åbenhed og ydmyghed kan give.

Når jeg ofte enten taler, spiller eller træner/coacher volley er det måske også godt for mig at sætte sig ned, tage en time-out, se noget andet og i det hele taget åbne op for andre inputs.

Udover inspiration har de seneste uger været præget af god energi, god fight, positivisme og ambition fra ÖVK (bortset fra 30 min. af vores torsdags træning som mentalt gik lidt i fisk). Vi har efter vores nederlag til Linköping vundet over Sollentuna, Hylte og Falkenberg og tilløbet til slutspillet må derved være sat igang.

Desuden har vi fået nomineret 4 spillere:

Årets spiller: Fletcher Andersson & Andrew Bonner
Årets angriber: Fletcher Andersson
Årets hæver: Nick Ptaschinski
Årets gennembrud: Anton Cronholm

Afstemningen sluttede tirsdags og når vinderne offentliggøres vil jeg løfte låget for mine nomineringer og min afstemning.

Vi har som mål at fejre et langt slutspil. Nu er inspirationen, planen og de positive oplevelser i hus. Nu venter et sted imellem 3 og 15 kampe over 6 uger.

Rækken har vist at jævnbyrdigheden holdene imellem er utroligt lige, så historik og resultatmæssig statistik er ikke brugbart til noget som helst. Det gælder derfor om at holde fokus på det der skal til for at spille godt.

Vi har fortsat vores offensive udvikling i ugens løb og ellers tilpasset vores træning til de krav som et slutspil kræver. Det er meget den enkeltes behov der skal tilgodeses samtidigt med at vi fleksibelt må arbejde med holdets behov for samspil.

Under slutspillet er det nødvendigt at have en plan, men endnu mere nødvendigt at kunne være afvige fra den om nødvendigt. Det bliver en lang slåskamp og der er ikke tid til at gøre noget på "default".

Imorgen gælder det den 1. kvartsfinale og den tekniske time-out er derved slut. Sollentuna kommer som placeringsmæssige underdogs og vi har da også slået dem to gange i dene sæson. Sidste år slog de os klart i semifinalerne. Det vil vi gerne rette iår.

Velkommen til Sollentuna og jer andre imorgen kl 17 i Idrotshallen.

Tanker om træning & still going strong!

Når man er engageret som fuldtidstræner, TC-træner, TD-træner, kommentator, rådgiver og bestyrelsesmedlem er det meget sjældent at man får lov til selv at nyde lidt af sporten. I forgårs måtte jeg sige nej til beachtræning med Peter Tand, Sjuske og de andre og jeg har også måtte takke nej til beachtræning imorgen med hjemvendte Dennis Petersen, da vi har et VIGTIGT opgør imod Säter i ÖVK

Døgnet har kun 24 timer og der kommer mere og mere af den slags volleyball hvor jeg ikke selv er på banen. Derfor var det en KÆMPE fornøjelse at være med til min 1. træning i over 4 måneder med mit gamle hold KSV igår. Det er også gået 2 måneder siden jeg deltog til en træning selv i ÖVK, så det var med bekymrede miner at jeg gik i gang med opvarmningen..

Det skulle dog vise sig at være uden grund, da jeg spillede 100% op til hvad jeg leverede i topform i sidste sæson. Jeg har sjældent været SÅ glad for en træning og nydt spillet og samarbejdet i den grad. Måske er man ogs mere sulten, når man ikke træner fast til hverdag, men det er i sagens natur ligegyldigt. Faktum er at jeg nød hver boldberøring, sam og modspillet og konkurrencen, og at det ikke var MIG der satte dagsordenen som coach.

Det er bare dejligt at man stadigt kan begejstres af noget så simpelt som en leg med en bold på højt niveu og samtidigt dejligt at kunne være blandt de bedste på det niveau jeg forlod, når jeg ikke har lavet andet end "intellektuel volleytræning"" og ellers træne en del styrketræning. Når man så tænker på at jeg arbejder 100% med sporten med en del forskellige indgangsvinkler bringer det et bredt smil frem.

Udover smilet var det også lidt at filosofere over:

Faktisk var jeg i blokade og modtagning blevet bedre, hvilket jo er sjovt at tænke på, da dette har været et stort fokus i vores arbejde i ÖVK. At det er nemmere at læse og blokere et 2. div hold er en hypotese, men den må jo afvises af at det var det niveau jeg forlod. Jeg er derved blevet bedre ved KUN at se og tænke over elementer af volelyball som vi optimerer på i vores træninger i ÖVK.

Ovenstående er med til at underbygge et amerikansk studie i randomiseret- (tilfældig/spilnær) blok (gentagelser af teknik i statiske miljøer/øvelser) og visualiserings træning (mental og taktisk træning samt reflektion over bevægelser) for nybegyndere i basketball.

Her fandt man at de dårligste til at score straffekast var en gruppe der KUN trænede dette, mens at de næstbedste var dem der kun tænkte på det, visualiserede en del og foretog mental træning, hvilket man jo gør en del som træner...

De bedste var dem der ALDRIG kastede straffekast, men derimod spillede en del og trænede skud fra forskellige afstande. Alle tre grupper "trænede" samme tid hver dag.

Min filosofi som træner er en stor del af mental medejerskab for mine spilleres udvikling (=visualisering) og udvikling af tekniske færdigheder i et spilnært miljø (=randomiseret træning) overfor gentagelser (=bloktræning) i meget statiske øvelser. Undtagelsen er omkring elementer i serv/modtagning, hvor det ikke er altid at vi tager et angreb på, men altid har 2. berøring fra enten vores centere/hævere. Men om det er nok for dem at træne hver 4. måned tror jeg vil være svært at finde undersøgelser der underbygger...

Talent Vs. Rutine

Hvad der vejer tungest på den volleyball mæssige vægtskål i forhold til overskriften kan være svært at give et endegyldigt svar på. Som bindeled mellem de to er jo "evne", men hvad hvis dette element er ens?

I forrige uge, da Grøndals U19 hold var på besøg hos KSV's 2 div herrer blev svaret entydigt.

Det hjalp nok ikke på stabiliteten at Morten Hjulmand fik et større slag af Riisgaard i blokaden og måtte notere sig en tur på skadestuen, en limet flænge og en mindre hjernerystelse. Dog ændrede det ikke på billedet af et svingene hold med et super topniveu og et mentalt bundniveu i kontakt med den anden halvdel af sinus-kurven.

3-1 KSV

Igår var det så de andre U19 DM-favoritter for Gentofte der havde krydset grænsen til 2100 KBH Øst for at sætte tingene og deres eget hold på plads. De kom forrygene fra start, og hvad der ikke blev poppet i modtagningen blev offer for en omvendt proportional tilfældighedgenerator på 2. bolden. Med det ment at bolden kom forudsigeligt imod et slagpunkt hvor Gentofte var min 2 mand på plads, men at dette slagpunkt blev defineret stort set lige så klart som et elektrons beliggenhed omkring eks. protonen i et brint-atom: Den er derude, men hvor ved man ikke på et givent tidspunkt....

Sådan gik et par sæt og havde Siig ikke skiftet lidt havde det nok også set sådan ud i flere end 2 sæt.

Fra 3 sæt og frem kom der dog lidt rytme i det fra KSV og da det jo i volleyball handler om at vinde det sidste sæt blev den pointe nok også markeret med 15-13 i det sidste.

3-2 KSV

Der er vel en årsag til at de Brasilianske VM, OL oG WL-mestre har en alder på lige omkring de 30 indendørs. På sand kan man lige lægge en 3-4 år til..... Gode perspektiver for undertegnede!

Det har været sjovt at spille imod de samme unge spillere, som jeg enten er inde over via Team Danmark eller Talentcentret, og det vil også ærge mig meget hvis ikke Grøndal og Gentofte står i finalen på søndag i Skjern.

Dem der har hovedet og mentaliteten på dagen vinder også guldet. Talent er der rigeligt af.

(Lyseng, Ikast, Spentrup og DHG havde desværre ikke mulighed for at bruge os som prøveklud frem mod DM, men mon ikke nogen erfarne drenge på den anden side af broen har taget sig af den sag?)

Og så er der iøvrigt fest i aften...

Iaften afsluttes indendørs sæsonen officielt, selvom flere spillere og hold i KSV fortsat vil træne indendørs. "Dress to Impress" møder "Tarmen". Men det bliver sgu ikke helt let. Nu har man haft smoking på i godt og vel 8-9 år til de julefrokoster der har været. Hvordan slår man den, og VIL man i et lokale af det navn?

SEJR!

To kampe før rækken er færdigspillet dominerer KSV 2. division. Det har været fedt at arbejde med ens angrebsspil over sæsonen efter et par defensive år i Holte og nu handler det om at gøre sig sandklar.

Surt holdet ikke rykker op grundet omstruktureringen. DVBF burde have givet de 3 vindere i 2. division en chance for at rykke op. For alle andre end toppen og bunden må dette år have virket ret fladt.

Der var vel ikke noget galt i at tage de 3 vindere og spille et puljespil hvor at vinderen gik til et nyt puljespil med dette års vindere af 1. division? Sportsligt ville det bedste hold vel vinde og man have en teoretisk chance for at rykke op og have noget at spille for.

Bare en tanke...

SMADR!

Man vokser fra hinanden.

Som det blev kommunikeret ud på volleynet har jeg sagt mit job op øjeblikkeligt i KSV. En måske ultimativ handling (igen!) vil nogen sige, men den blev ikke taget uden et par måneders tanker og overvejelser undervejs.

Hvorfor jeg vælger at skrive dette her har noget med mit syn på kommunikation. At tale åbent om tingene og at give folk mulighed for at lade sig spejle i andres betragtninger kan virkeligt føre nogle gode aha-oplevelser med sig; specielt om de blinde vinkler man måtte have (Prøv det selv på IC3 togenes toiletter. Stå foran vasken, lad næsen pege lige frem og ret øjnene opad... Den side af dig selv har du IKKE set før!)

Nu er det mig der holder spejlet; forhåbenligt holder andre det op foran mig en anden gang.

Belsutningen kom ret simpelt efter en kort periode med kritiske afbud, dårlig respons på taktisk (video)-træning, snakken i krogene, pludselige ferieafbud samt lige så pludselige skades-eskalleringer som burde være meldt klart ud så de kunne tages i opløbet. Når omgivelserne, på trods af opfordringer på at tage interne konflikter, ikke fandt disse omstændigheder tilstrækkelige til at handle eller reagere på, præsenterede jobbets opsigelse sig som den bedste kontruktive løsning.

Hvis ingen omkring mig lod til at tage resultaterne eller mangelen på stabilt fremmøde seriøst nok til at ville stikke halsen frem, var det måske også lidt overdrevet at jeg selv skulle gøre det igen og igen; på trods af opfordringer om det modsatte i en længere periode.

Opsigelsen er på ingen måde en udmelding skabt af trods, dårlige reaktioner eller manglende resultater. Den har et formål: At få en proces og en række mennesker jeg holder af til at få mere ud af sig selv personligt og sportsligt og samtidigt undgå at jeg selv går på kompromis med personlige værdier og holdninger til mit arbejde med volley UDEN at bruge mere tid på bøvl og konflikter.

Når der siges at opsigelsen kommer på et "uheldigt tidspunkt" kunne jeg ikke være mere uenig. Jeg ved ej heller om en elitedebut beskrives som heldig eller ej. Jeg tror ikke held har så meget med det at gøre. Det har derimod omstændighederne samt ordene "valg/vilje". Vi kan ikke altid ændre omstændigheder, men vi kan vælge at reagere på dem.

Et pludseligt brud kan også føre noget godt med sig, hvis det kommer på baggrund af et "valg" og er et resultat af en masse "vilje". Om end ikke andet så tvinger det projektet til at reagere på samt netop genskabe de to ting: Holdet finder noget at stå samme om (noget de har manglet siden det slog Randers for godt et år siden), og lur mig om ikke de begynder at spille bedre?. Det håber jeg da! Klubben finder ud af hvad den vil med sig selv og sine 1. hold uden at jeg skal debatere derom og jeg selv finder ud af hvad jeg vil bruge min kærlighed for volleyball på.

Kærlighed til USG, KSV og de mennesker jeg har arbejdet sammen med er der rigeligt af. Derfor den kontante beslutning. De to parter var ganske enkelt ikke tjent med at blive sammen. Lidt alá den samme beslutning forældre og børn tager fælles eller hver for sig, når de unge flytter hjemmefra: Man udvikler sig og vokser fra hinanden. Hvem der har været forældre og børn i USGD1/KSVD1 - Martin Olafsen forholdet tror jeg ikke der kan svares entydigt på. Jeg kan ikke 100%. Jeg ved bare at jeg har udviklet mig og det er tydeligt at mine omgivelser også har.

Desuden skabte det for mange irritationer på baggrund af efterhånden åbenlyse forskelle i vision og brugen samt vægtningen af midler til at nå målet.

Volleyball er præget af mange faktorer såsom, fysik, teknik, takik, viden, højde, penge og modstandere. Vilje trumfer dog dem alle. Det lærte Sven Brix mig i min tid i Holte: "Vilje vinder over talent", og det er nok en af de klogeste ting jeg har hørt i volleyball. Det er formuleret, smukt, præcist og med masser holdning og visdom bag.

Om jeg manglede at mærke nok vilje omkring mig eller selv havde for meget af den skal jeg ikke kunne svare på. Det havde dog været let at fortsætte og please en gruppe af spillere samt bestyrelse, og pengene havde sikkert også være rare. Men når man er så stædig som undertegnede så gør man hellere noget galt end halvt godt; så kan andre i det mindste lære deraf. Og når man samtidigt tror 100% på sit projekt og ikke har (tilstrækkeligt lidt) temperement eller selverekendelse til at kalde det arrogance, så må man blive klogere - bagefter. Det har tit virket for mig. Jeg kan lide at brænde nallerne, for ellers kan jeg ikke huske hvad jeg skal gøre for at undgå at blive forbrændt en anden gang. Der har jeg min blinde vinkel.

Jeg er ked af hvis min beslutning vækker bebrejdelse eller irritation på holdet og i klubben, men jeg vil hellere være konsekvent end at råbe "ulv".

Det er vel også begrænset hvor lang tid man kan have succes og fremgang? 6 år med oprykning fra serie 1 til elitedivisionen og fastholdelse af 50% af truppen. Suppe der bliver kogt på samme skrog (jeg skal igen ikke kunne sige hvem der er hvem her ;-) ) bliver måske også lidt svær at få michelin stjerner på.

Klubben står i en unik situation for enten iår eller næste år at lave et flot comeback og det skal den have de bedste forudsætninger for. Og hellere give nye kræfter tid til tilløb end stå i vejen for dette et par måneder. Jeg havde håbet denne erkendelse var kommet fra klubbens og holdets side med fokus på spillermateriale og visioner snarere end at se konflikter og ambitioner som problemer. Problemet er efter min mening kun at undgå at konfrontere disse.

Jeg ønsker KSV al held og lykke og håber de får afsluttet denne ½ sæson bedre end den startede. Muligheden for oprykning er skam stadigt til stede og jeg er overbevist om at holdet har hvad der skal til hvis det ved selverkendelse kan finde ud af hvad det er for konflikter der skal tages for at opnå succes. Finder det ind til det er det kun Brøndby der når de spiller bedst burde kunne slå det.

Under alle omstændigheder så takker jeg klubben for i lang tid at have været villig til omstilling og udvikling. Det vidner resultaterne jo om samtidigt med at jeg som klubkonsulent kan se at rigitigt mange ting er på plads og er kommet det i løbet af de seneste år for at opdyrke og pleje en organisation der er god for medlemmerne og omvendt. Kulturen har budt på talrige udfordringer og bakket op omkring initiativer og engagement og vil fortsat gøre det. Holdet har samtidigt været som "at have en kæreste, bare uden alt det sjove". Det har budt på udfordringer, med- og modspil og har gjort at jeg idag stolt kan sige at jeg arbejder 100% med sport. På denne måde har vi i en årrække uddannet hinanden løbende og i synergi skabt positiv energi og sportslig glæde i en sport der, mens vi har været på vej op, har været lidt i modgang.

Tusind tak allesammen og held og lykke med jer personligt samt i udviklingen af jeres sport og hold!

Det er fortsat et spørgsmål om vilje. Enten får man den (når man VIL det) eller også gør man ikke.

Noget jeg som enebarn kun ofte nok bliver mindet om.