Viser opslag med etiketten Ungdom. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Ungdom. Vis alle opslag

torsdag den 7. april 2011

Video, Video.... VIDEO!!!

Jeg blev af en motions coaching kollega forleden hørt om jeg ikke havde FIVB's Technical Video clips, da jeg tidligere har annonceret at jeg brugte dem. Dette ansporede mig til at rydde 100% op på computeren og efter 2 dages arbejde er alt nu ordnet.



De fleste clips var egentligt downloadet, men  jeg manglede lige fra 2009 og frem samt at organisere dem bedre til brug for inspiration og undervisning. Det er således ikke svært at downloade dem eller lure på dem. Det store arbejde ligger i at katelogisere så de er lettere tilgængelige og at der en rimelig sammenhæng i og med at FIVB benytter lidt andre termer for spilfacerne og deres delelementer end os coaches.

Jeg omdøbte filerne i begyndelsen, men eftter et par "mesterskaber" blev den opgave for uoverkommelig og iøvrigt også overflødig når man har katalogiseret korrekt.

Det har nu resulteret i at 33,6 GB video og 3350 clips fordelt på 2 køn, 6 år og 13 mesterskaber nu er organiseret (nogenlunde - i og med at FIVB ændrer lidt fra gang til gang) efter følgende model med top 6-8 nationalitet fra hvert mesterskab:

  • Sideout
    • Sideout Offense by POSITION
      • Diagonal / Opposite
      • Outside Hitter 1
      • Outside Hitter 2
      • Quick Attacker 1
      • Quick Attacker 2
    • Sideout Offense by ROTATION
      • P1
      • P2
      • P3
      • P4
      • P5
      • P6
      • (Best sideouts)
    • Sideout PASS organisation
      • Float Serve (Distance+Backline)
      • Jump Float
      • Jump Power/Spin/Controlled
      • Libero passing
      • (Overhand Passing)
    • Side Out Set
      • (Front setting)
      • (Back Setting)
      • (Bump/Underhand Setting)

  • Transition
    • Serve
      • Float Serve (Distance+Backline)
      • Jump Float
      • Jump Power/Spin/Controlled
    • Block
      • Block in action
      • P2
      • P3
      • P4
    • Defense (By Position / Distance to attacker)
      • Libero
      • Diagonal (/Setter)
      • Middle Blocker (/Setter)
      • Outside Hitter 1
      • Outside Hitter 2
    • Set
    • Counter Attack TEAM
      • Defense -> Attack
      • Covering -> Attack
      • Freeball -> Attack
      • Long Rally
    • Counter Attack by POSITION
      • Diagonal / Opposite
      • Middle Blockers / Quick Hitters (/Setters)
      • Outside Hitter 1
      • Outside Hitter 2

Enkelte gange er der også clips af "bedste spillere", blokkere, modtagere, liberos mm eller specielle momenter og taktikker som FIVB har valgt at trække frem.

Et par kommentarer som jeg ville have gjort anderleds var:

1) Holde samme struktur/terminologi i FIVB's struktur: Eks. bruges BÅDE "Diagonal" og "Opposite" og i blandt sættes flere positioner under samme handling i forsvar / modangreb. COMPLEX 1 bruges om Sideout mens COMPLEX 2 bruges om Transition og det synes jeg er mærkeligt. Desuden bruges både QUICK ATTACKER og MIDDLE BLOCKER lidt løst.

2) Opdeling på forsvar efter ZONE og TYPE; ikke efter spiller/position.

3) Forskellige udtryk for samme typer af serv eller modtagning (Jump Power, controlled, spin...)

Jeg har dog brugt FIVB's opdeling (næsten), da det ellers ville blive for roddet. Enkelte clips mangler fra FIVB's side for alle nationaliteter, men det betyder intet for der er rigeligt at kigge på.

FIVB's analyser af topholdene synes jeg dog er interessant og giver en god idé om filosofi for holdet samt sammensætning af mentale, tekniske og fysiske ressourcer, selvom visse konklusioner er lidt "tænkte"...

Jeg giver DVBF en kopi af ALT på mandag opdelt på to køn, 6 mesterskaber og derved 12 DVD'er (kun til afspilning over computeren), som jeg håber vil finde vej ned igennem systemet til ex. TC-trænere, klubber, spillere osv... Mine egne spillere i ÖVK har fået dette tidligere, men det er nu på tide at opgradere. Vores organisation og samarbejdsklubber vil også nyde godt af dette, hvis ellers trænerne selv har tid at kigge og videreformidle.

Over sommeren sender jeg nok også RIG kopier så de ikke behøver at sortere selv, selvom jeg ved at de bruger og er bekendte med clipsene. Det interessante er jo at der i 2009 var U-VM for U19/20 og der er jo faktisk en del clips som man pædagogisk kan sammenligne med. Måske også dette er noget for det danske 2012 projekt?

Vil DU have en kopi så kig forbi med en bærbar HD eller hør fra dig; så finder vi en løsning.

God fornøjelse!

torsdag den 10. marts 2011

Scandinavian Coaches Collegiate - SCC (updated)

PRESSRELEASE


Updated 11/3
Read also these two articles from Helsingborg Dagsblad.


11/3 - Nye SCC ska få fart på volleybollen
1/2 - Unikt samarbejde ska lyfta svenske volleyboll


Competing on court... Rivalry between regions... Countries in contention!

In a region with a history of rivalry both on and off the volleyball court, top clubs and top coaches have organized a progressive group of international cooperation.

EngelholmFalkenbergHylteÖrkelljunga as well as Danish clubs Gentofte and Holte have joined forces in order to bring growth and development to this volleyball region. The goal is to build from already successful systems and share ideas to benefit 1) the coaches 2) the clubs and 3) the volleyball community. Through networking, new forms of cooperation, and information sharing this new Scandinavian powerhouse will be strengthened and will hopefully inspire other volleyball regions to follow in this path of cooperation.

Örkelljunga Volleyball Club in Sweden with Danish Coach Martin Olafsen has taken the first step in inviting his colleagues to discuss future collaboration. The result: The Scandinavian Coaches Collegiate (SCC) has been formed.

(The SCC Shield: The official arms/shield of Skåne, Halland & Copenhagen combined with the colours of the Swedish/Danish Flags as well as succes for volleyball)


In monthly meetings, tactics for improving both the sport and club organization will be discussed. The initial meeting on the 1st of February was intended to find out HOW the cooperation should be conducted. Combining input from the participating clubs, the Scandinavian Coaches Collegiate was founded.

The agenda for the following meeting held on the 1st of March included club presentations. The objective was to get an understanding of fellow competitors and SCC contributors. By doing so we have a foundation from which we can build further discussions. Future seminars will include the following topics:

- how to build a better volleyball club
- how to get more and better players involved in the sport
- how to reach one's potential as a coach
- how to work tactically and mentally in competition
- how to implement tactical resources, such as video scouting for the players' benefit
- how to build development and performance in the same systems
- how to improve technical skills for different positions
- how to optimize the Nordic Club Competition (NCC) and future Nordic collaborations

The Swedish (SVBF) and Danish (DVBF) Volleyball Federations have been invited to participate and are informed of SCC activities through Paul Engström (Developmental Manager, SVBF) and Mikael Trolle (Elite Sports Manager, DVBF).


National team coaches of both federations are also invited according to the meeting's schedule, demand, and current focus. The SCC does not have the intention of only developing itself but also to share knowledge and ideas for the benefit of the entire Scandinavian Volleyball Community. In addition we want to be able to influence the Nordic Club Competition (NCC) and the Northern Europe Volleyball Zonal Association (NEVZA)





Martin Olafsen (ÖVK) states: The first step that needs growth is the key leader. If I want a better and stronger community for me and my players I have to start with myself. What better way to discuss and develop yourself than to listen and share ideas with the best of the best in the region?

Ismo Peltoarvo (FVBK): Development, learning and sharing are innate parts of Falkenberg’s club culture and important factors to any coach with the will to improve. Our club, coaches and staff are eager to pursue excellence and create success for the sport of volleyball at a local, regional and national level.

Claes Svensson (Hylte Volley):  An excellent forum for the Southern Scandinavian club volleyball region. The volleyball community is not very big at the moment and hopefully this will be a starting point for its growth.

Tina Celinder Nygren (Engelholm VK): An amazing opportunity to get inspired, to help volleyboll grow in the region as well as to encourage more people to get involved in our sport. I think we have a strong region with qualified people in the leading positions and am honored to be part of such a strong group of leaders. I think we can learn a lot from each other.

Contact
Martin Olafsen, coach Örkelljunga Volleybollklubb + 46 761 63 91 29
Tina Celinder-Nygren, coach Engelholm Volleybollsällskap + 46 706 41 97 58
Claes Svensson, coach Hylte Volley Bollklubb, +46 709 81 35 50
Ismo Peltoarvo, club manager Falkenbergs Volleybollklubb, +46 703 59 05 52

Peter Borglund, coach Gentofte + 45 40 29 90 59
Sven-Erik Lauridsen, coach Holte +45 26 84 36 58

onsdag den 3. november 2010

Sverige opretter beachvolley gymnasie

På det svenske volleyball forbunds hjemmeside kan man læse at der oprettes et Beachvolley Gymnaise. Gymnasiet vil bygge en indendørshal i Falköping og udvide fra 60 til 72 elever på deres nuværende volleygymnasium.

Det nuværende volley gymnasie er fundamentet for de svenske ungdomslandshold og spiller med 3 hold for begge køn; deriblandt også i den nationale eliteturnering. Eleverne bor, studerer og træner sammen.

Norge har en lignende model, ToppVolley Norge (TVN)

Læs mere på SVBF's nyhed samt RIG's nyhed

Der er fordele og ulemper ved en isoleret ungdomsmodel: Spillerne har bedre planglagte træninger og deres udvikling som spillere kan koordineres med deres uddannelse og fundament som hele mennesker. Dog har de ikke daglig eksponering med erfarne spillere der har noget at byde på mentalt, fysisk og teknisk ved ikke at være en del af et "voksent" klubhold.

Men er denne kraftcenter idé ikke noget vi burde arbejde mere med i Danmark?

mandag den 15. marts 2010

No limits... Part 1

Som opladning til Hyltes kamp så vi sammenklippet video af de andre kvartsfinaler med vigtige detaljer.

Som inspiration til at uddanne spillerne på kort og lang sigt og også se muligheder i dagens kamp så vi utraditionelt også et TED oplæg med Sir Ken Robinsson...

Jeg blev første gang præsenteret for hans forelæsning under et Team Copenhagen Talent-seminar i 2008 og den inspirationelle værdi (kan man sige det?) var så stor at den har været en stor del af min coaching filosofi siden...



1) Sæt ingen (=få) begrænsninger.
Eks.: Lad spillerne selv erfare hvad de kan og ikke kan og støt dem til at kunne mere. HELE tiden. Hjælp med at nedbryde begrænsende billeder i deres tanker og brug alle midler: Video, coaching, manipulation, humor, straf og belønning for at få dem til at brude deres egne grænser og grænser sat af alle. Eks.: Dejan kan får at vide at han nu skal skiftes ind som servee og at hans skal serve den serv han har det tryggest med. ELLER jeg kan bede om en svæveserv eller springserv efter hvad behovet er. MEN vi bliver sammen enige om hvad der er bedst nu. Enten finder han selv muligheden eller svagheden på banen, men der er meget lidt fokus på hvem han IKKE skal serve på eller hvordan han IKKE skal serve.

2) Lad hver spiller gøre hvad de er gode til.
Eks.: Skift ind i momenter spillerne er stærkes i kampe. Dette giver selvtillid som kan tages med til at udvikle andre aspekter af deres spil og deres glæde ved spillet. De opnår succes og vil have mere. Peter og Anton kan over en længere periode være de bedste spillere allround. Men i visse rotationer eller situationer er Dejan, Stephen og Lennie bedre. Dette skal udnyttes! HVER gang! Peter og Anton bliver motiverede af at bænken ånder dem i nakken i visse spilmomenter og bænken ser og oplever at de gør en forskel og der også er krav om dette.

3) Udvikl talent på talentets vilkår, men indenfor holdets rammer, værdier og regler.
Eks.: Anton og Andreas skal blokerer forskelligt med individuel forskellig teknik, men de skal begge kæmpe for at skaffe så gode chancer i vores transition.

4) Der kan findes undtagelser på holdets regler når det gavner den enkelte OG holdet samtidigt.
Eks.: Andreas have mere behov for fysisk hvile end Anton, men begge er talenter; på i hhv. starten af 20'erne og slutningen af 30'erne.

5) Vis tillid!
Eks.: Du har altid en spiller på bænken der VIL, TØR og KAN gøre en forskel hvis dine startere har problemer i præstationen. Vær ikke bange for at give folk chancen. Det motiverer også dem på banen til at spænden hjelmen og levere. Der har allerede tillid i form af deres status som startere og det er først ved tegn på formnedgang eller gentagne problemer at denne tillid skal gives til bænken.

Ovenstående 5 punkter er ikke nedskrevet noget sted eller en samlet del af sådan jeg arbejder, men de kan udledes inddirekte af de paradigmet i forelæsningen.

Forelæsningen handler i stor grad om de begrænsninger som samfund og skole udfra værdinormer om uddannelser sætter på børn og deres kreative talent og intelligens. I virkeligheden har det intet direkte med sport at gøre. Men både pointerne og måden at tænke på kan anvendes direkte; særligt til alle jer ungdoms og kids trænere derude...

Ken Robinsson: Schools Kill Creativity

(fra http://www.ted.com/)

onsdag den 14. oktober 2009

Forrædderisk?

Er man en forrædderisk backstabber FORDI man diskuterer det Svenske U19-herrelandshold med den danske U19-træner Per Nørholm Rasmussen, eller er man det hvis man IKKE gør det?

Jeg gjorde en af delene og resultatet blev 3-2 til DK i Ikast.

Don't hate the player.. Hate the game!

mandag den 2. februar 2009

Danmark eller Marienlyst bedst i Norden? Betyder det noget?

Det står nu fast at Marienlyst er bedst i Norden og at Dansk Volley er overlegen den svenske. Hvis vi ellers kan holde Finland og Estland ude af den diskussion taler resultaterne for sig selv. Det er uomtvisteligt bevist af resultaterne i NCC, eller er det?

Jeg havde personligt forventet mere af Falkenberg imod Middelfart, men også haft Marienlyst som favoritter imod Falkenberg. Jeg har ikke set kampene, men ved fra inside at Falkenbergs modtagning var i større krise end man har set hidtil i den svenske elitserie.

Jeg har arbejdsgivere og beskæftige mig med topvolley på begge sider af sundet. Dog har jeg jo en ære i at Svensk Klubvolley er "bedst", da det er her jeg bruger største delen af min tid. Det smitter jo af på mit "produkt"?

Betyder min forfængelighed overhovedet noget?

Lige nu er det ret tæt i toppen imellem Dansk og Svensk volleyball. Norsk klubvolley halter lidt efter. Måske er Nyborg reelt store og til tider stærke, men der er reelt langt mellem snapsene i rækken, hvilket jeg så da jeg i weekenden var oppe og se TVN-Randaberg. Dog er der uden sammenligning en større bredde og mere kvalitet i midten samt bunden af den svenske serie. Desuden er de logistiske, økonomiske og organisatoriske krav til deltagelsen og overlevelsen i den svenske række MEGET større. Dette er dog lidt tydeligere hos herrene end hos damerne:

Säter slår os, Tierp slår os, Habo slår os, Tierp slår Habo, Vingåker slår Habo+ Säter+Tierp, vi slår Linköping, Linköping slår Hylte, Hylte slår os. Falkenberg slår alle undtagen Sollentuna. Sollentuna har tabt til alle undtagen Lugi, som de var ude i 5 sæt imod samt Tierp. Dog ahr de også vundet andre midterkampe over eks. Habo.

Sådan kan man blive ved og lige nu viser jævnbyrdigheden sig på netop det niveau som blev forudsagt om rækken før sæsonstart: Den jævneste række i mange år.

Men hvad betyder det? Danskerne er bedst i top-1 men vi er bredere?

Det er vel bedre at holde fokus på følgende:

Det er flot at Marienlyst er så gode og også at Fortuna bed fra sig under NCC. Der spreder sig en masse positivt i dansk volleyball. Flere klubber opbygger økonomiske ressourcer og organisatorisk drive, der kan føre mere med sig.

På damesiden er Holte, Fortuna og Brøndby toneangivende. På herresiden er det Marienlyst, Middelfart, HIK og Gentofte, selvom HIK en den grad var statister i pokalfinalen. Men når man kigger længere ned i rækken begynder det at se lidt smalt ud. Der er færre hold og færre af dem er gode; både sportsligt, organisatorisk og økonomisk.

Men der er vel godt for Skandinavisk Volleyball at netop Marienlyst vinder? Det giver vel blod på tanden til resten af rækken og endnu mere hævnlyst for svenskerne? Danskerne kan kalde sig bedst og svenskerne kan så spænde hjelmen og forsøge at blive bedre i toppen. Næste år spiller vi med i NCC og planen er at sætte et ungt hold sammen som kan høste erfaringer herfra.

Kan vores konkurrence og Nordiske had/kærlighed samt ærgerrighed føre noget med sig i vores ambition om at bevise hvem der har den rette farvekombination i korset på flaget?

Politiske dispositioner kan i den grad påvirke hvordan man kan bygge sit hold. Vil skattemyndighederne i Sverige sætte en stopper for artisk-kontrakterne (sml. forsker-ordningen i DK), vil dette have en massiv indflydelse på sport, kultur og videnskabelig forskning. Rigsindrottsforbundet vil omvendt kræve ENDNU mere åbne og længere artist-kontrakter. Tovtrækkeritet vil påvirke den nordiske resultat-tovtrækning. Ingen tvivl om det.

Disse spørgsmål vil have en afgørende indflydelse på den Svenske rækkes mulighed for succes i NCC. Hvad dog mon vil have en endnu større er hvorvidt lande som Finland og Estland vil prioritere turneringen højere end de gør nu.

Alt dette er resultat orienteret. Men er det interessant? Lad os se lidt på Skandinavisk volley

Hvad er godt?

1) Den gennemsnitsligt høje standard i Sverige
2) Fuldtids volleyballgymnasier i Sverige og Norge
3) Dansk evne til at kombinere talentudvikling med senior og klubarbejde
4) TVN spiller FAST i eliterækken og derved imod bedste modstand
5) Sammenligneligt topniveau i Sverige, Norge, Danmark

Hvad er KNAPT så godt?

1) Den lave standard i bunden af rækkerne
2) Få talenter, lille bredde, smal rekrutterings platform og lav kvalitet i rækkerne under eliten
3) Latterlig regel med direkte op og nedrykning i den danske elite
4) Senior sparring i den daglige træning og udvikling af talenter på RIG og TVN
5) Lav TV-medie eksponering, få tilskuere og sværre forhold for sponsorer
6) For mange "små" spillere

Jeg har medtaget disse punkter fordi de er langt mere interessante end hvem der er "bedst" i norden. De gode spørgsmål er hvordan vi bliver "bedre" og det er her der er behov for de rigtige svar og satsninger.

1) Hvordan kan vi lade os inspirere på tværs af landegrænser til at højne standarden..?
2) Hvem gør hvad og hvorfor virker det (ikke?)...?

De spørgsmål bruger jeg meget tid på at tænke over mig. Måske andre i DK og Norge: Forbund som klubber, landstrænere samt elitetrænere og sportschefer samt ungdomsudvalgsformænd kunne være interesseret i samme spørgsmål og endnu vigtigere svar...

Hvorfor har vi ikke et tydeligere videns forum, Nordiske Konferencer eller netværks platform. Hvorfor skal vi hver især opfinde vores dybe tallerken og tro vi har rettighed på den nordiske volleysandhed? Eller er det bare fordi jeg selv er her der og alle vejne at disse spørgsmål er interessante?

Jeg tror vi skal op af andedammen (DK), væk fra selvgodheden (NOR) og resultat arrogancen (SWE) hvis vi skal have succes som volley region.

Selvfølgelig vil jeg selv være "bedst" hvor jeg er. Det kræver min forfængelighed. Men det er knapt sådanne egoistiske overvejelser der skal føre os meget videre. Ordet "bedre" er bedre...




ÖVK vandt i rækken i weekenden og Marienlyst blev Nordiske mestre og det kan i læse mere om i pressen, blogs, høre om i radioen - bare følg opdaterede links til højre.

Det er super sejt og jeg ønsker vinderne tillykke. Mens jeg skrev dettte kom jeg bare til at tænke på at jeg hellere vil være bedre og stille spørgsmål end bare vinde og give svarene!

onsdag den 28. januar 2009

"Intet er så galt at det ikke er godt for noget"

Overskriften er henledt på vores genhvervning af Birger som følge af Andrews skade. Det er klart at det er skidt, men med tanke på at Birger iår ser stærk ud og er meget motiveret kan det måske også betyde noget endnu bedre i fremtiden.

Andrews potentielle come-back er også noget som vi holder en dør åben for. Et drømescenarie ville jo være en løsning med begge spillere. Lad os se hvordan processen og kroppen har det over de næste måneder. For Andrew gælder det nu om at komme hjem og hvile kroppen og gennemføre sin operation og for Birger betyder det at passe på overbelastnings skader og finde boldformen uden at risikere pludselige problemer også. Dog ser det så godt ud at han meget vel kan starte på søndag hvis vi får vores fysioterapeuts accept idag. Teknikken ser fin ud og kroppe virker stærk, så det er faktisk mest samarbejdet med holdet samt skjulte faktorer der kan afholde et come-back hjemme på søndag imod Vingåker.

Jeg skrev for en måneds tid siden et indlæg om at vi arbejdede på at være stærke frem imod slutspillet og nok kunne forventes et lille formdyk. Det må man sige vi har taget; dog et meget dybere dyk end forventet!. Lad os håbe at formtoppen bliver tilsvarende høj. Træningen har i denne uge set ret god ud og moralen samt motivationen for at genrejse sig er også til stede. Så et eller andet har vi da fået ud af vores ydmygende præstationer på det seneste.

Man skal som sagt konfrontere sine svagheder og blive bevidst om dem for at kunne blive bedre. Derfor kan denne periode også føre noget rigtigt godt med sig på sigt.

Lige nu handler det derfor mere om proces end resultat i weekenden (selvom en generobret 3. plads vil være lækker). Vingåker har virket stærke på det sidste efter de er begyndt at køre Andy 100% som diagonal. Det kan jo også være at de endeligt har fundet et spil-system der passer...

Idag er jeg på vej til TVN for at besøge dem frem til søndag. Målet er at skabe kontakter og scoute potentielt talent og ellers se om man kan opbygge et samarbejde på sigt. Martin Watne-Frydnes (ex-Falkenberg) er lige blevet ansat deroppe og det er postivt at han fortsætter med volleyball, når nu kroppen og helbredet forhindrer det. At han så også har en del positivt at sige om Svensk Volleyball og en ærlig erfaring med ligaen kan jo kun hjælpe eleverne til at finde en reference-rame for de der gerne vil prøve en opstart og udvikling i Sverige.

Mit fly kulle være gået 0810, men vi måtte afbryde take-off, da piloten fik advarsel fra et stempel i det hydrauliske system. Vi ventede en time på reservedele, men det gik ikke at løse hurtigt.

På flyet mødte jeg en gammel soldater kammerat: Menig P-E. Larsen fra 1. GRP, da jeg var Næstkommanderende Deling som Sergent i 94-95. Peter arbejder i olieindustrien i Norge/Danmark, og da han har guldkort til SAS-loungen, og de 100 kr. vi fik i forsinkelses godt gørelse ikke rækker langt i ventetiden i Kastrup, nyder vi istedet livet gratis.

Vores næste planlagte fly kl 1220 er lige skubbet til 1315, så jeg når ikke TVN's træning idag. Dog har jeg stadigt tre dage med træninger og får mulighed for at overvære kampen Randaberg-TVN lørdag og undervejs networke lidt med både denne klub og gymnasiet.

Pudsgt er at flere idrætskommuner har været på studiebesøg i Norge for at se på deres model efter at de sidste år gjorde de i Sverige. Dette kan måske få indflydelse på flere sports og volleyball tilbud i fremtiden i DK.

Så istedet for at dø i et flystyrt i forsøget for at nå dagens program og efterfølgende "kun" når morgenmads buffeten i guld-loungen, kan vi nu også tage frokosten med... Laksen ser ret lækker ud og med godt selskab og god service kan det blive en ret hyggelig tur og snak om gamle dage.

Et blogindlæg og et par arbejdsmails blev det vist også til da internettet fristede for meget.

"Intet er så galt at det ikke er godt for noget"

mandag den 29. december 2008

Lidt godt nyt...

I vores hidtil 2 træninger mellem jul og nytår har vi haft besøg af 9 spillere fra RIG's 2.+3. årskul. Med 6 svenske spillere fra vores eget elitehold kunne det være at vi næste år skal holde vores jule træning i Falköping istedet, når nu de amerikanske spillere er på planlagt juleferie hos famillien?

Fra 3'ere havde vi følgende på besøg med følgende observation:

- Victor Petterson (Falköping) er gået markant frem fysisk og teknisk og er vel nok den spiller der har overrasket mig mest positivt siden mit sidste besøg.

- Oliver Odd (Vindrarp) kæmper stadigt med angrebet men viste gode blokader på midten selvom det kneb med at nå ud til kanten. Olivers fremtid ligger måske ikke i midten, men at starte som center og senere udvikle sig videre er avsolut ikke en dum idé (hvilket vores Dejan Tujkic er et eksempel på en strategi for)

- Erik Knutsson (Engelholm) mangler stadigt lidt mere mobilitet i særligt det defensive men gør det godt ved nettet og skal vel bare udvikle sin motorik mere for at låse op for et større udviklings potentiale. Han er dog 3'erens bedste center lige nu men har også meget der skal nås for at kunne opnå det samme i eliteserien.

- Tobias Persson (Hässleholm) har døjet med knæerne og det har gået ud over hans netspil og han er måske den spiller som er gået mest tilbage. Dog har han tidligere vist et rigtigt godt niveau og jeg er sikker på at han finder det og mere til når kroppen kommer iorden. Han har tydeligt opbakning hjemmefra og det er vigtigt når man som ham kommer i et mindre midlertidigt formdyk.

Fra 2'eren så det således ud:

- Oskar Nilsson (Vindrarp og Johns lillebror) var lidt svingende i angrebet men viste rigtigt gode server og ellers forventeligt stabilt spil i alle spillets facetter samt altid god fight og den helt rigtige indstilling.

- Anton Eriksson (Falköping) var utroligt dygtig i modtagningen og har et rigtigt godt blik for spillet og havde overskud til også at træde ind som hæver i vores spilnære øvelser. Samtidigt er han en slider i defensiven og kan blive en utroligt dygtig libero i eliteserien, hvis han fortsætter med ikke kun at være god men også blive endnu bedre.

- Sebastian Helgesson (ÖVK) overraskede med at udvise potentiale i modtagningen som center og var ved nettet både hurtig og eksplosiv. I forsvaret var han også en af de dygtigste og hans store udfordring er vel at skabe ro omkring sit spil. Med den rigtige støtte det næste 1½ år er her en utroligt spændende spillertype der ligger og venter.

- Martin Sähl (ÖVK) var rigtigt dygtig i forsvaret og kæmper rigtigt meget med sig spil. Selvom Martin ikke er den dygtigste spiller skal han ikke give op af den grund, da hans fight og hurtighed kan kompensere for meget indtil han finder ro teknisk. Det positive er at Martin bliver bedre hver gang jeg ser ham og med 1½ år endnu er det bare med at klø på!

- Robin Andresson (ÖVK) døjede lidt med feber, men trænede alligevel med og kommer også idag, så han viste sig ikke fra sin dygtigste side, men med tanke på at hans krop fungerede 50% var det flot at se ham gennemføre vores træninger uden at kny. Om han træner i aften eller bare er assistent kommer kroppen til at afgøre. Han har dog på det seneste fået mere og mere power og teknik og er generelt på vej frem. Særligt modenheds mæssigt og i indstilling er han vel nok en af de bedste spillere fra hans årgang.

Rikard Bilger (Falköping ÅK2) er blever opereret i kæben og meldte derfor fra til invitationen og ønskes hermed god bedring og jeg håber at se ham enten i ÖVK eller RIG i det nye år.

I aften træner flere af spillerne med igen, mens at andre træner med Vindrarp for at gøre sig klart til deres U-GP.

Det bliver spændende når flere af spillerne også kommer til Katrineholm og jeg håber da også at de nogle ungdomskampe deroppe hvis vores program tillader det.

torsdag den 17. april 2008

Perspektiv og fremtid i Københavnsk damevolley?

Med 5 københavnske Elitedivisions damehold burde det være en spændende sæson fuld af tilbud at gå imøde som ung talentfuld spiller i lokalområdet. Som TD-træner og støtte for de talenter der træner på Falkonergårdens Gymnasium kan jeg notere mig følgende elitehold fra næste sæson:

KSV (oprykker, træner Jacob Martens)
Frederiksberg (#6, træner William Menzel)
Lyngby (#4, træner Michael Jensen?)
Brøndby (#3 træner Anna H?)
Holte (#1/2 træner Sven Erik Lauridsen)

De fleste holde har en træner klar og har allerede pånær Holte eksternt og officielt fokus på næste års hold.

To af mine spillere Rose (hæver/allround) og Astrid (libero) har været ude og forhøre sig på markedet og kan notere sig følgende:

KSV: "Vi kommer nok at træne 2 gange og desuden er der MEGET hård konkurrence på både hæver og libero-positionen fra de spillere som er en fast del af holdet"

Frederiksberg: "Holdet er nok allerede sat og vi har en libero vi vil satse på"

Lyngby: "Vi er allerede 15 spillere, men hvis I skulle have lyst til at være træningsspillere engang imellem er det jo en mulighed"

Brøndby og Holte har ikke været kontaktet endnu, men måske de vil være mere åbne i forhold til en kontakt?

Så her står jeg så med to spillere der VIL træne og VIL satse og så er der ikke plads til dem pånær, hvis der skulle opstå mulighed eller motivation for Holte/Brøndby?

Astrid er efter min mening et af de største libero talenter og burde kunne slå etablerede spillere af efter 3/4 års træning+spil. Hun er en slider, er intelligent og udviser lederskab og modenhed langt over hvad jeg gennemsnitligt har arbejdet med af etablerede dame-spillere.

Rose er fysisk i hendes spil og har flere ting hun skal lære, men er det seneste år virkeligt blevet modnet som menneske og spiller og har nu taget et valg om at satse som hæver. Hun er meget bred i hendes færdigheder og kan blive god til hvad som helst hvis nogle ville satse på hende.

Kan det virkeligt være perspektivet at man IKKE vil satse på unge lovende spillere, men fortsætte med det man havde i bagagen sidste år (KSV, Frederiksberg, Lyngby?)

Uden at kende detaljer til disse hold (til+afgang) samt deres overvejende strategi andet end hvad man kan tale sig og læse sig til er det vel underligt? Man vælger i 2 af klubberne (KSV+Lyngby) et signale om at (gen) bruge aldrende spillere og lade dem sætte (d)en (laveste) dagsorden og i Frederiksberg lukker man holdet så tidligt at der ikke er mulighed for at komme og vise hvad man dur til?

Igen kender jeg ikke klubbernes hemmelige strategier og kun den ene af siderne i kommunikationen med spillerne, men jeg ved godt hvad jeg havde gjort som træner hvis jeg ville noget på sigt og samtidigt fik en henvendelse fra en sådan pakke af to guldklumper...

Da jeg lørdag tager til Tyrkiet på trænings"ferie" har jeg ikke mulighed for at diskutere dette yderligere. Jeg vil dog gerne sætte en tanke igang hos det københavnske dame-volley miljø, som måske har en blind vinkel i forholdet etablerede spillere <-> unge talenter samt kortsigtet præstation <-> udvikling og det lange seje træk.

I samme forbindelse fik jeg takket af med Christina (center Brøndby/Landshols), som ikke forventes at være med til beachvolley træningen i maj når jeg er tilbage grundet landsholdets prgram. Christina er 4.g'er og den første spiller som har været med hele vejen i min tid på Falko pånær 3-4 måneder i vinterperioden grundet Brøndbys program. Hun har udprægede lederegenskaber i sit spil og socialt og hun har været en fornøjelse at arbejde med og jeg vil savne hendes person og den energi som hun bidrager med for sig selv og de omkring hende. Andre spillere stopper også iår, men dem genser jeg i maj, så tid til at sige tak for 4 gode år til dem skal jeg nok finde senere.

tirsdag den 8. april 2008

Vindere..?

For afvekslingens skyld trænede vi i morges centerne imod kanter og hævere i den sidste spiløvelse til Team Danmark morgentræning... Her ses de glade vindere. Overraskende eller ej? Torsdag må vi se om der bliver mulighed for revanche..

søndag den 17. februar 2008

100.000 i pris til Kidsvolley i Skåne

Man kan i dagens avis læse en kort notits om at Ola er klar. Der er visse fordel ved at skulle til Vingåker og spille udekamp og en af dem er altså at stå op kl 0430. Hvad endnu mere interessant er dog at læse at Kidsvolley har fået en pris fra Sparbankstiftelsen i Skåne som årets nytænkning i Skånsk Idræt.

Engelholm og ildsjælen Thomas Johansson deler de 100.000 SEK 80:20 for at have introduceret og oversat det danske koncept efter at have taget kontakt til DVBF i 2005. Siden har Kidsvolley fået et massivt gennembrud i regionen og er på vej imod den samme optur som vi har set i Danmark.

Tillykke! På vejen af dansk volleyball viderebringer jeg glæden over at Svensk volley har succes med idéen, som vist blev indkøbt ret billigt. Skulle der ellers være noget så siger i bare til!

onsdag den 6. februar 2008

En lang dag

Her et dagbogsbillede fra en lidt over standard dag i mit volley-liv.

Kl 0730: Op og træne TD-elever på Falkonergården. Pigerne var ramt af afbud, men drengene var talstærke. Kun 2 havde glemt deres elastikker, men de fok lov at træne med alligevel grundet deres ærlighed. Vi trænede springserv og der var fremgang at spore for særligt de der ikke bruger den teknik til hverdag. Efter dette kørte vi et mavprogram med vores nyindkøbte medicinbolde. Der var lidt tuderi fra et par af Gentofte drengene, men de skal nok blive stærkere i løbet af de nsæte par måneder.

Kl. 0945: Kort snak med Peter Borglund og Ole Lachemeier i Sportsmate om status i dansk/svensk volleyball. Jeg skulle lige høre Peters bud på et par træningsdetaljer også. I det hele taget får jeg UTROLIGT meget ud af at kigge forbi Sportsmate 1-2 morgener ugentligt. Dels bliver TD-eleverne diskuteret og dels bliver jeg og måske også Peter lidt klogere. Hans inddirekte status som inspirator/mentor klæder ham og gavner mig.

Kl. 1030: Møde med Sven Brix om TD linien hos DVBF i Brøndby. Vi fik vendt et par detaljer om både mig, svensk og dansk volley også og lagt en plan for fortsættelsen af projektet. Vi fik lagt op til et møde med klubber/trænere til sommer og det kommer der helt sikekrt noget godt ud af, hvis vi kan få klubberne til at tage mere mentalt ejerskab for processen. Samtidigt fik vi vendt den nye TC-manual som er et ret godt værktøj til den kommende udvikling af talenter. Flere ting skal vel færdigpudses, men det vigtigtste er at DVBF er ude som det hurtigtste forbund til at implementere og skabe de rammer som TD kræver i den proces som vi er inde i.

Kl. 1315: Hurtigt hjem og skrive et par mails samt lave træningsprogram. Jeg har haft både mundtlige og skriftlige kommunikationer med Mike Wilton (mest vindende college træner i USA nogensinde og optaget i Hall of Fame) samt Hugh McCutcheon (landstræner for USA) omkring et par af vores spillere og der var noget vigtigt at følge op på. Jeg skriver det kun fordi jeg er stolt over at inddirekte kunne støtte men også hente hjælp og rådgivning fra sådanne kapaciteter.

Yderligere skulle jeg forberede mig på et møde med Örkelljunga Kommune samt andre foreninger omkring støtte muligheder i Skåne til almennyttige projekter.

Et par hurtige mails omkring CPH-beach bliver også vendt og jeg får også kigget lidt i kalenderen for den kommende camp i Tyrkiet. Først skal vi dog have lavet slutspils-planer. Fra 9/3-17/4 kan vi risikere at spille 15 kampe og det kræver både planlægning og fleksibilitet. Dog skal vi jo først til slutspillet og de første 3-5 kampe i kvartfinalen er i den forbindelse det eneste vi fokuserer frem imod hvad angår fysisk og taktisk form-top.

Kl 1615: Hurtigt ud af døren. Mødet starter kl. 18 og jeg bliver nødt til at tage bilen med over færgen for at nå det. Normalt lader jeg den stå i Helsingør og bliver hentet af vores Klubbus i Helsingborg, men idag kan jeg ikke nå det. Jeg passer lidt på farten, da jeg i December måned indkasserede en klækkelig bøde for at køre for hurtigt og 2 dage senere igen blev kontrol stoppet af den samme motorcykel betjent. I mllemtiden havde jeg haft indbrud i min bil og fået slået en rude ind og stjålet radio + højtalere (men ikek GPS som jeg havde gemt) og det skulle naturligvis redes ud.

Kl 1757: Ankomst til Örkelljunga Rådhus. Normalt træner jeg med holdet til styrketræningen før træning 1830-1930, men idag må de tage sig af sig selv. Jeg får hilst på de andre foreninger og vi diskuterer netværksgrupper i Örkelljunga samt hvordan vi som by og foreninger får hænderne i den ramme 400 mio SEK, som der er sat i udbud frem imod 2013 for at gavne Skånes forenings og erhvervsliv, med det formål at gøre byen og dens tilbud mere tidsvarende og interessante. Får vi som kommune et par hundrede tusind i den forbindelse er vi godt på vej.

På torsdag skal vi have møde med erhvervslivets netværksgruppe i området og det kan der komme noget endnu mere spændende ud af, da de godt vil have os som klub til at stå for deres møder og være en del af deres dagsorden og bidrage med en masse lederudvikling.

2010: Mødet er slut og jeg kan nå en del af boldtræningen, der denne ene dag kører sent 1930-22. Vi træner forsvar samt serv og efter en lang dag og et presset program rammer jeg dynerne kl 0045.

mandag den 31. december 2007

Træningskamp søges i weekenden 5-6/1-08

Så er jeg hjemme efter en hård weekend træning af unge danske trænings-talenter. Jeg stod for de ældre drenge (U17), som er en god blanding af unge spillere med masser at byde på, men også meget at arbejde videre med. Hver spiller havde sine forcer men også nogle store opgaver at optimere på, om det så er fysik, teknik, taktisk forståelse, spillet uden bold eller mentalitet og kropssprog.

I lørdags måtte ÖVK derfor alene tage til Falkenberg for at spille en træningskamp ledet af min assistent træner Per-Erik Dahlqvist. Derudover manglede vi Marcin som er i Polen for at afklare detaljer omkring sin værnepligt. Holdet vandt 1. sæt, men tabte derefter på det høje niveau i bredden af Falkenbergs bænk, hvilket jo også er en af deres styrker. Dog blev der vist godt spil og masser af muligheder til bænken for at komem ind. Bla. gjprde Mats Lidtsted en flot figur som libero og Kris Kraushaar viste at han har et niveu højere end hvad vi har set til træning hidtil. Og det er jo positivt, når man står i kontrakts-mæssige overvejelser.

I weekenden lige efter nytår spilles der svensk Grand Prix og vi har derfor fri grundet vores tydelige placering i ligaen. Vi søger dog en træningskamp imod et dansk hold hos enten os eller dem. Alternativt kan der måske skaffes haltid til en lille turnering, hvis flere er interesserede?

Lad mig høre fra hold, der som os meget gerne vil have en stærk start i januar.

Dette får mig samtidigt til at ønske godt nytår og masser af sportsligt udbytte til alle læserne af bloggen.

Olafsen

onsdag den 7. november 2007

EM til DK 2011?

Jeg synes at planerne virker gennemtænkte og veltimede. Vores herrelandshold er i langsom fremgang og har været i et par år. Kidsvolley er voksend, samtidigt med at FIVB og CEV er interesserede i at styrke sporten i forskellige nationer. Ikke nødvendigvis de bedste. Man kan jo se hvad der er sket med eks, Tyrkiet de seneste 4-5 år...

Udmeldelsen er to også et signal om at talentcentrene skal i højeste gear nu. For udover de spillere vi har på landsholdet hvor at et par stykker forventes at toppe (Lundtang måske undtaget) er det småt med talenter på vej. Måske en eller to spillere som der arbejdes med idag kan komme ind som periferi spiller.

Så alle jer spillere fra 17-24 år. Se at komme igang med at træne!

Samtidigt kan et EM jo virker som raket for Kids generationen og også tage afsæt i metaltrætheden i det danske sportsudbud af eks. fodbold og håndbold, hvilket jeg også tror indgår i den samlede ansøgning.

Så kan vi kun håbe at den politiske proces er gavmild og at planerne for en mulitiarena bliver vedtaget inden den officielle henvendelse til marts 2008. Jeg er positiv, men ikke naiv. De interantionele forbund er forvænt med virkeligt gode TV produktioner og publikums succeser fra WL i Polen og WL i Japan, så de ydre rammer og publikumsinterssen SKAL prioriteres.

Ellers satses der nok på andre nationer, hvor at Østrig og Frankrig (begge med bedre ligaer og ydre faciliteter) lurer i krogene...

Pressemeddelelsen fra DVBF kan læses volleynet, hvor også pressens respons kan findes

onsdag den 26. september 2007

Træner talent søges stadigt til Falkonergården

Undertegnede og DVBF søger stadigt et træner talent til at hjælpe med talentudviklingen på Falkonergårdens Team-Danmark linie.

Samarbejdet med Thomas Bendtsen fra AVK går forrygende om tirsdagen, men da både Tue Hvass og Simon Kamp har måtte udskyde deres commitment midlertidigt grundet arbejde og studie mangler stadigt hjælp torsdag morgen 0800-0930.

Der tilbydes sparring, trænerudvikling og inspiration samt at have hænderne i en interessant talentmasse for både Damer og herrer.

Jeg håber at høre fra interesserede.

MVH
Martin

mandag den 4. juni 2007

Med mange bolde i luften falder nogen udenfor deadlines....

I sandhed noget som mit speciale har lidt under, men som også har gået lidt ud over skrivelysten den seneste tid.

Derfor har jeg dog også hængt lidt i bremsen med at opdatere bloggen. Sjovt nok kiggede jeg forbi både Kasper, Jordans og Williams blog's (der er mine favoritter), og så på opdateringerne at de var lidt i samme situation, og at Kasper endda beskriver det. Godt jeg ikke er den eneste!

Jeg vil derfor ikke lave en detaljeret sammenfatning af hvad jeg har brugt tiden på den seneste måned, da Kaspers overskrift i seneste indlæg summerer det meget godt op.

Dog har den stået på:

- Lyø Beachcamp, 2 uger
- TD-træningen afsluttet for Falkonergården indtil medio august.
- Pinselejr i Brøndby med særligt fokus for U-10 herrer for mit vedkommende.
- USG Beachvolley samt sommertræning indendørs er skudt igang
- Klubkonferencen i Vejle afsluttet
- Klubudviklinger blandt mine projekt klubber (Enghave, Frederiksberg, Holte og TIK Tastrup) er nu færdiggjort, mens at flere andre (Farum, Hillerød, KSV & Lyngby) af forskellige årsager stadigt mangler et eller flere møder.

Og naturligvis spilles og trænes der en masse beachvolley i Ryparken og på Amager.

Den næste måned begynder der at komme gang i den på Eurosport med World League, European League og Beachvolley World Touren. Jeg har allerede snig-kommenteret en lille smule, og Jesper har også taget sig kærlig af beachvolleyen. Men de næste måneder kommer der mere volley og beachvolley end nogensinde på den gamle og den nye Eurosport 2. Pt er eurosport.dk nede og henviser til eurosport.com, så hvis man skal have sendt opdateringer med sendeplaner, må man regne med Jes Barklers service via "volley på tv" på volleynet.dk.

Personligt ser jeg frem imod Nestea-Tour og Amager Beachvolley Weekend som spiller, mens jeg som instruktør er ved at forberede spot-kurser for DGI, en dages arrangement for Sengeløse og to ugers beachvolley kursus for USG (og andre der vil blive bedre) i de to første måneder af Juli.

Så sommerferie af den ordinære slags er der ikke tid til.

Projekter der er undervejs:

- Supervisionskursus for klubtrænere under udarbejdelse med DVBF's uddanelseshus.
- Københavns Beachvolley Klub. Brainstorm og indledende arbejde med Jesper Svensson.
- Sponsor-Sport. Sælg sporten, giv oplevelsen, etabler netværket (bla. med Action-Volley som virksomhedsrollespil)

Projekter det kunne være spændende at dykke ned i:

- Talent-træning af unge beachspillere som forlænget morgentræningesforløb i sommerferien for både TD og ikke TD-U23 spillere
- Video, statistik og scouting samarbejde på tværs af Volley DK - Jeg er jo selv igang med at snuse lidt til det, men der er betydelige ubrugte og ukoordinerede dygtige ressourcer i DK som ville nyde godt af at stikke hovederne sammen.

Hvis der findes en volleyball interesseret med en lille web-master i maven hører jeg meget gerne fra ham/hende til at hjælpe med at skyde et par projekter igang.

Jeg bliver ofte spurgt om hvad jeg skal lave næste år, men kan ikke løfte sløret for noget konkret endnu, men som jeg hidtil har hintet kan der være spændende samarbejder på vej.

Det var lidt for denne gang. Jeg lover intet udover at janteloven bliver udsat for et snig angreb omkring 21/7...

fredag den 27. april 2007

Talent Vs. Rutine

Hvad der vejer tungest på den volleyball mæssige vægtskål i forhold til overskriften kan være svært at give et endegyldigt svar på. Som bindeled mellem de to er jo "evne", men hvad hvis dette element er ens?

I forrige uge, da Grøndals U19 hold var på besøg hos KSV's 2 div herrer blev svaret entydigt.

Det hjalp nok ikke på stabiliteten at Morten Hjulmand fik et større slag af Riisgaard i blokaden og måtte notere sig en tur på skadestuen, en limet flænge og en mindre hjernerystelse. Dog ændrede det ikke på billedet af et svingene hold med et super topniveu og et mentalt bundniveu i kontakt med den anden halvdel af sinus-kurven.

3-1 KSV

Igår var det så de andre U19 DM-favoritter for Gentofte der havde krydset grænsen til 2100 KBH Øst for at sætte tingene og deres eget hold på plads. De kom forrygene fra start, og hvad der ikke blev poppet i modtagningen blev offer for en omvendt proportional tilfældighedgenerator på 2. bolden. Med det ment at bolden kom forudsigeligt imod et slagpunkt hvor Gentofte var min 2 mand på plads, men at dette slagpunkt blev defineret stort set lige så klart som et elektrons beliggenhed omkring eks. protonen i et brint-atom: Den er derude, men hvor ved man ikke på et givent tidspunkt....

Sådan gik et par sæt og havde Siig ikke skiftet lidt havde det nok også set sådan ud i flere end 2 sæt.

Fra 3 sæt og frem kom der dog lidt rytme i det fra KSV og da det jo i volleyball handler om at vinde det sidste sæt blev den pointe nok også markeret med 15-13 i det sidste.

3-2 KSV

Der er vel en årsag til at de Brasilianske VM, OL oG WL-mestre har en alder på lige omkring de 30 indendørs. På sand kan man lige lægge en 3-4 år til..... Gode perspektiver for undertegnede!

Det har været sjovt at spille imod de samme unge spillere, som jeg enten er inde over via Team Danmark eller Talentcentret, og det vil også ærge mig meget hvis ikke Grøndal og Gentofte står i finalen på søndag i Skjern.

Dem der har hovedet og mentaliteten på dagen vinder også guldet. Talent er der rigeligt af.

(Lyseng, Ikast, Spentrup og DHG havde desværre ikke mulighed for at bruge os som prøveklud frem mod DM, men mon ikke nogen erfarne drenge på den anden side af broen har taget sig af den sag?)

Og så er der iøvrigt fest i aften...

Iaften afsluttes indendørs sæsonen officielt, selvom flere spillere og hold i KSV fortsat vil træne indendørs. "Dress to Impress" møder "Tarmen". Men det bliver sgu ikke helt let. Nu har man haft smoking på i godt og vel 8-9 år til de julefrokoster der har været. Hvordan slår man den, og VIL man i et lokale af det navn?