Det er tid til en kort opsummering herfra varme Serbien. Værterne er utroligt hjælpsomme og særligt vores hold-attaché Alexandra er et stort smil. Der er ingen ”balkan-attituder” og man bliver virkeligt mødt med en positiv attitude. Selvfølgelig skyldes det vigtigheden af denne event for Serberne, men at holde overskud til at passe på lidt under 10.000 udøvere og hvad der kommer med at logistiske udfordringer samt specielle hensyn er imponerende.
Indkvartering og University Village (”UV”)Alle bor i ”University Village” som er et nybygget boligkompleks på en 8-10 boligblokke omgivet af sikkerheds kontroller til kontrol af akkrediterings-pas og scannings stationer af tasker. I princip skal man igennem check ind hver gang man skal ind i ”byen”. Hvis man kigger på google maps kan man faktisk se at komplekset ikke er bygget endnu på deres satellitfotos, men vi har altså udmærket tag over hovedet.
Vi bor i 4-8 mands lejligheder som efter Universiaden allerede er solgt til boliger. Der er frit internet for lederne og afhentning af vaske- og sengetøj samt en bemandet reception og samlet delegations attaché for hver delegation.
Lige uden for byen ligger ”restaturenten”. Maden er god og åbent fra 06-24. Eneste problem er enorme køer, som Serberne ikke har løst ligeså smart som for 2 år siden i Bangkok. Man kan vente fra 10-45 min på sin mad medmindre man ikke lige har set genvejene…
Transport og haller
Alt der ikke kører på skinner kører til gengæld i nødsporet. Her taler jeg om vores rejser til kampe og træninger der foregår med politi eskorte og fuld udrykning i inderste vognbane i myldretiden. Vi har kørt over flere røde lys, kastet flere håndtegn og lavet flere indeomsoverhalinger end jeg har lavet i hele mit liv i de røde hævnermobiler – de der kender mig ved hvad det betyder for vores ageren i trafikken.
Træningshallerne ligger en 7-10 km fra UV, mens at de store konkurrencehaller ligger en 33-90 km væk. Det giver god tid til at studere trafik kulturen og politiets deltagen deri. Lad mig nøjes med at sige at sport er en stor ting i Serbien og at de mange kontrolposter og færdselsbetjente som sikrer ruterne er et tydeligt tegn på hvor meget de passer på deres last.
Det eneste problem vi ER stødt i var regn. Et udbrud af format oversvømmede flere steder vejene i går på vej til Smederovo og gav indtrykket at vi ikke var i bus, men sejlede med hurtigfærge. Vi kom 5 min for sent frem men da turen frem havde været som en tur i baljerne i Tivoli var der intet problem med det.
I busserne er der også civilt politi som samtidigt virker som hjælpe-attachéer. Hver gang busserne skal ind i UV bliver de bombescannet på samme måde som når vi skal igennem check in.
Hallerne er typiske øst-haller: Sildebens-gulv, højt til loftet, klinker i omklædningen og alkohol og smøger på pedel-stuerne. Der er samtidigt en 4-6 hjælpere som under de korte træningspas henter bolde og ellers hjælper med at få at til at flyde.
Lidt om kampeneVi spillede på 1 dagen en træningskamp imod Ukraine efter bare at have trænet 1½ time. Den tabte vi 3-0 og vi havde lidt rytme problemer i vores side-out. Næste dag fik russerne os på menuen og rejsen sad stadigt lidt i spillerne der grundet træningsperioden i Sverige ikke havde mulighed for at være tidligere i Serbien.
Det var derfor måske ikke en optimal TV-kamp (selvom jeg ikke har set den endnu), men det var absolut en god kamp at starte imod. Vi fik en hård modstander og fik at mærke at vi skulle stramme ballerne for at få sportslig succes. Samtidigt havde vi mere tid til at forberede os imod modstandere med os i favorit-rollen. Russerne er favoritter til at vinde og at tabe til dem er selvfølgelig surt, men også til at acceptere.
De næste to dage har vi besejret Sydafrika og Libanon. Årsagen til at vi (mig og SVBF) tidligere har sagt Liberia er at forkortelsen i det officielle materiale som vi har fået har sagt LIB og ikke LEB.
Libanon bestod af små teknikere, som dog manglede fysikken og taktikken til rigtigt at true os. Dog lugtede de lidt blod da de kortvarigt havde en 2 points føring efter to blokader i 2. sæt, men med en stabil indsats fik vi besejret dem.
Sydafrika havde klart mere fysik, særligt på midten, men de savnede en dygtig hæver. I deres kampe har de spillet med 3 forskellige: Deres to ordinære og en nødløsning med deres dygtige venstrehåndede diagonal. Den sidste var den bedste, men så savnede de til gengæld ham selvom de havde en anden venstrehåndet angriber klar.
Vores to sejre er ikke bare hevet hjem på ”overlegenhed”. Vi har lagt en stor indsats i at scoute modstanderne og det klappede virkeligt imod Sydafrika, hvor vi fik lukket deres dygtigste kant ned mentalt og spilmæssigt til kun et point.
I dag er det så Serberne og det bliver en MÆGTIG opgave. Vi har scoutet massivt på dem. I går så vi kampen live og Norberg kørte sin datavolley/video rutine på dem mens at spillerne kørte hjem for at hvile. Vi fik et lift med Sydkoreas deledationg og arbejdede videre ved hjemkomsten til 0100 og stod op kl 7 for at forberede spillerne gennemgang kl. 1030.
Serberne slog i går et velfightende Sydkorea 3-1. Der var en fuldbesat hal og et ellevildt publikum i Smederovo. Den lidt ærgerlige bi-effekt af dette var nogle mildt sagt tvivlsomme dommer beslutninger og linie-dommer skøn. Bla. fik Serberne flere opstillings fejl på Korea for overtrådt på hæveren og et gult kort imod sig for frustration samt et par bolde på den forkerte side af linien. Når det står 16-16 er det sådanne detaljer der kan afgøre en kamp. Samtidigt gik Serbernes hæver MEGET tidligt i H1 og H4 og der blev kigget væk fra dommerparrets side. Vi bemærkede dette for de tekniske officials så vi har gjort hvad vi kan for IKKE at miste grebet om en kamp.
Ærgelsen var stor for koreanerne men begejstringen større for Serberne efter kampen, der derved samen med Russerne er ubesejrede i ”dødens pulje” (som volleyball folket har døbt den).
På vej her i bussen sidder vi med en følelse af at vi kan være med imod Serberne. Men det kræver det bedste spil fra vores side og en utrolig stabil taktisk indsats. Der er svagheder i deres spil, men de skal udnyttes for at vi får succes. Under alle omstændigheder bliver det nok en stor publikums-kamp som kan følges på Eurosport 2 LIVE kl. 20.
”Dansken”Den sjoveste oplevelse jeg havde hernede var et kort interview under indvigelses ceremonien til Serbisk TV om hvordan det var at være svensk… Kameramanden var mildt sagt forvirret.
Ellers er livet i den svenske lejr lidt tvetydig for mit vedkommende. Alle synes det er sjovt at have en dansk maskot som de kan drille lidt og da jeg elsker at være i modvind giver det lidt verbal krig som faktisk er bittersødt. Stemningen kan beskrives som ”lav man behagelig”. Men sådan må det nødvendigvis være. Man er fanget i ingenmandsland både som træner, men også som dansker.
Her har det faktisk været enormt fedt at møde Tine Satller (Slovenien), som jeg hver aften tager en debriefing med for at slippe lidt væk fra den svenske indspisthed. Han ser frem til sine indendørs udfordringer og jeg tror jeg tager et besøg til hans klub i efteråret.
Det var alt hvad jeg havde tid til at skrive nu. Der er andre opgaver der venter.
Bussen er stoppet og vi har 1½ time til Serbien… Nu er det på med game-face!
